Form­løs dan­marks­hi­sto­rie

Danmarkshistorien – samfund, livsformer og politik  Book Cover
Dan­marks­hi­sto­ri­en – sam­fund, livs­for­mer og poli­tik GUNNAR LIND & PALLE ROSLYNG-JENSEN (red.) Gads for­lag 2019 Bog 550 sider Kig i bogen

Tvær­fag­lig Dan­marks­hi­sto­rie i ét bind, der beskri­ver Dan­marks udvik­ling over de lan­ge stræk. Skre­vet af en ræk­ke eks­per­ter fra Køben­havns Uni­ver­si­tet.

Dan­marks­hi­sto­ri­en fin­der man først og frem­mest histo­ri­en om folks leve­vil­kår og livs­for­mer fra old­ti­den til i dag. Natur­lig­vis kan man også læse om sta­tens og poli­tik­kens histo­rie, men den røde tråd er at beskri­ve, hvor­dan men­ne­sker har levet her fra før Dan­mark blev til det Dan­mark, vi ken­der i dag. Det sker i fem sto­re kapit­ler: 

Old­ti­den fra istid til vikin­ge­tid

Mid­delal­de­ren til 1400

Sen­mid­delal­der og nye­re tid 1400–1850

Den indu­stri­el­le tidsal­der 1848–1960 

Den nye­ste tid fra 1960 til i dag. 


Søren Mørch for­søg­te for mere end 20 år siden at skri­ve ”Den sid­ste Dan­marks­hi­sto­rie”, men det ser ikke ud til at gen­ren er sådan at slå ihjel. DR’s ”Histo­ri­en om Dan­mark” bevi­ste for­ri­ge år dens fort­sat­te, fol­ke­li­ge gen­nem­slags­kraft, og nu giver en ræk­ke for­ske­re fra Saxo-insti­tut­tet ved KU deres bud på en dan­marks­hi­sto­rie i ét bind. Men hvad er det egent­lig for en histo­rie, de ger­ne vil for­tæl­le?
Det er bogen selv meget lidt med­del­som om. Den har intet for­ord og ingen opsam­ling til sidst. Det ene­ste sted, hvor man får lidt at vide om inten­sio­ner­ne bag bogen, er i den kor­te bag­si­de­tekst. Her står bl.a.: ”Dan­marks­hi­sto­ri­en for­tæl­ler, hvor­dan men­ne­sker har levet her, fra før lan­det blev til det Dan­mark, vi ken­der i dag, og til nu. Natur­lig­vis kan man også læse om stats­mag­tens og den øko­no­mi­ske og poli­ti­ske histo­rie, men leve­vil­kår og livs­for­mer fra old­ti­den til i dag er bogens røde tråd”.

Bogen er opdelt i 5, kro­no­lo­gisk adskil­te kapit­ler, (som dog lap­per lidt ind over hin­an­den). Hvert kapi­tel dæk­ker såle­des en lang peri­o­de, og på nog­le punk­ter er peri­o­di­se­rin­gen utra­di­tio­nel, men der argu­men­te­res ikke for den. De før­ste kapit­ler, om peri­o­den fra ”Istid til mid­delal­der” og om mid­delal­de­ren, er hver skre­vet af én for­fat­ter – hen­holds­vis Klavs Rands­borg og Niels Hybel – mens der har været man­ge kok­ke om de efter­føl­gen­de kapit­ler. ”Den røde tråd” er ikke lige nær­væ­ren­de i alle kapit­ler, og der er ikke enig­hed om til­gan­ge eller for­stå­el­se af cen­tra­le begre­ber.
Det gæl­der ikke mindst begre­bet livs­form, der også i tit­len frem­hæ­ves som cen­tralt. Det er fra­væ­ren­de i de to før­ste kapit­ler, men duk­ker så småt frem i kapi­tel 3. I kapi­tel 4 spil­ler beskri­vel­sen af for­skel­li­ge ”livs­ver­de­ner” en for­holds­vis stor rol­le, men hvor­dan det adskil­ler sig fra livs­for­mer frem­går ikke. I kapi­tel 5 tales der igen (hoved­sa­ge­ligt) om livs­ver­de­ner, og det gør ikke for­vir­rin­gen min­dre, at det tyde­lig­vis her er Tho­mas Høj­rups livs­forms­be­gre­ber, der lig­ger til grund for frem­stil­lin­gen.

Det rum­mer ikke væsent­lig, ny detail­vi­den eller epo­ke­gø­ren­de syn­te­ser. For fag­folk er der såle­des ikke så meget at kom­me efter.

I hvert kapi­tel er der en ræk­ke over­skrif­ter, som gra­fisk frem­træ­der ens, men som reelt er under- eller over­ord­ne­de. I kapi­tel 4, som dæk­ker peri­o­den 1848–1960, kan man f.eks. fin­de over­skrif­ter som ”Arbej­de, hjem og fami­lie”, ”Bor­ger­ska­bet” og ”Byfolk mel­lem bor­ger­skab og arbej­der­klas­se”. Ind­hol­det i dis­se afsnit giver kun mening, hvis man er opmærk­som på, at de er under­ord­net en over­skrift der lyder ”Livs­ver­de­ner 1914–1960”.

For en bog, hvor leve­vil­kår og livs­for­mer skul­le udgø­re den røde tråd, er det egent­ligt over­ra­sken­de, hvor sjæl­dent man kom­mer tæt på det leve­de liv. Frem­stil­lin­gen er næsten kemisk ren­set for eksemp­ler på kon­kre­te men­ne­skers liv. Den bry­des ind i mel­lem af grå sider, der rum­mer for­skel­li­ge eks­kur­ser fra den almin­de­li­ge tekst. Ind­hol­det på de grå sider er meget for­skel­lig­ar­tet, men hel­ler ikke her møder vi kon­kre­te skæb­ner.

At bogen hand­ler om ”hvor­dan men­ne­sker har levet her” inde­bæ­rer, at langt det meste beskri­ver for­hold inden for den nuvæ­ren­de dan­ske stats ter­ri­to­ri­um. De over­søi­ske kolo­ni­er er f.eks. næsten fra­væ­ren­de i tek­sten.
Som bog­værk frem­træ­der ”Dan­marks­hi­sto­ri­en” ind­by­den­de med man­ge flot­te illu­stra­tio­ner, men de fle­ste er sær­de­les vel­kend­te fra andre sam­men­hæn­ge. På for­si­den ser man Jens Juels ”Prospekt af Egnen om Jæger­pris” (1782) og et højdra­ma­tisk bil­le­de fra bom­bar­de­men­tet af Den Fran­ske Sko­le 21/3 1945. Hvis man skal tage for­si­dens udsagn for påly­den­de, så hand­ler ”Dan­marks­hi­sto­ri­en” om over­gan­gen fra bon­dei­dyl til noget der min­der om bor­ger­krig i Syri­en. Det­te udsagn kan dog ikke gen­fin­des inde i bogen. Fak­tisk fyl­der krig og vold ikke sær­ligt meget, og besæt­tel­ses­ti­den er næsten fra­væ­ren­de.
Bogen slut­tes af med en over­sigt over den lit­te­ra­tur frem­stil­lin­gen byg­ger på. Ud af de 14 siders lit­te­ra­tu­rover­sigt fyl­der lit­te­ra­tu­ren til bogens mind­ste kapi­tel (kapi­tel 1) 5 sider, mens lit­te­ra­tu­ren til de øvri­ge kapit­ler behand­les knapt så fyl­dest­gø­ren­de.

Det meste af bogen udgø­res af gan­ske tra­di­tio­nel poli­tisk, øko­no­misk og soci­al histo­rie, skre­vet af dyg­ti­ge og viden­de fag­folk. Blandt for­fat­ter­ne er der både histo­ri­ke­re, arkæ­o­lo­ger (kapi­tel 1) og etno­lo­ger (som med­for­fat­te­re på kapi­tel 4 og 5). Det er alt sam­men meget solidt, men det rum­mer ikke væsent­lig, ny detail­vi­den eller epo­ke­gø­ren­de syn­te­ser. For fag­folk er der såle­des ikke så meget at kom­me efter. Jeg tror også frem­stil­lin­gen er lidt for blod­fat­tig til, at bogen kan få den sto­re, fol­ke­li­ge gen­nem­slags­kraft. I en gym­na­si­al under­vis­nings­sam­men­hæng kun­ne man måske godt pluk­ke rele­van­te afsnit hist og her.

Om ikke andet bevi­ser bogen, at den sid­ste dan­marks­hi­sto­rie ikke er skre­vet end­nu.

Skriv en kommentar