KS-bogen, 2.udgave

KS-bogen, 2.udgave Book Cover
KS-bogen, 2.udgave Maria Mad­sen, Anna Amby Frej­bæk, Han­ne Fri­is John­sen, Bri­an Ege­de-Peder­sen, Mik­kel Peder­sen, Karen Møl­bæk og Marie-Lou­i­se Ebert Laurit­sen Colum­bus 2018 Bog 320 Se hos for­lag

Er demo­kra­ti­et under pres? Hvor­for vin­der goog­le-bud­dhis­men frem i det sen­mo­der­ne sam­fund? Kan for­skel­li­ge reli­gio­ner og kul­tu­rer leve sam­men i det sam­me sam­fund? Hvor­dan kan vi begrun­de pri­o­ri­te­rin­gen af offent­li­ge mid­ler etisk? Dis­se og andre spørgs­mål rej­ses i den­ne bog.

Igen­nem bogens fire kapit­ler bely­ser for­fat­ter­ne sager og fæno­me­ner i den vest­li­ge ver­den, hvor reli­gion, sam­funds­fag og histo­rie er tæt for­bund­ne.

Bogen er opda­te­ret, så den pas­ser til de nye krav i lære­pla­nen for KS fra 2017. Nye områ­der er der­for skre­vet ind, lige­som alle kapit­ler er opda­te­ret i for­hold til de fag­li­ge mål og ker­ne­stof. De fire tema­er kan både kan dan­ne grund­lag for fler­fag­li­ge for­løb, men også stå selv i for­hold til de enkelt­fag­li­ge for­løb.


KS-bogen, 2. udga­ve er en opda­te­ret ver­sion af bogen af sam­me navn fra 2015, som er til­ret­tet fag­li­ge mål og ker­ne­stof i lære­pla­nen fra 2017. Den består af fire tema­er, der hver især har en kort fæl­les­fag­lig intro­duk­tion og der­u­d­over et uddy­ben­de afsnit for hen­holds­vis histo­rie, sam­funds­fag og reli­gion. De fire tema­er, som bogen behand­ler, er ”Iden­ti­tet og Fami­lie”, ”Glo­ba­li­se­ring – kul­tur­mø­der og reli­gi­øse kon­flik­ter”, ”Det Gode Sam­fund” og ”Demo­kra­ti­et under pres?” Til bogen hører der, iføl­ge bogens for­ord, en hjem­mesi­de med ekstra mate­ri­a­le, inspira­tion og opga­ver, som dog i skri­ven­de stund ikke er helt opda­te­ret til anden udga­ve af bogen.
Hvert tema har som nævnt en fæl­les­fag­lig intro­duk­tion, der søger at kæde tema­et sam­men inden­for de tre fag. Inten­tio­nen er rig­tig god, og intro­duk­tio­nen fun­ge­rer i de fle­ste til­fæl­de gan­ske godt til at sam­le trå­de­ne mel­lem de tre fag.

I tema­et ”Iden­ti­tet og Fami­lie” har for­fat­ter­ne valgt at peri­o­di­se­re det tra­di­tio­nel­le sam­fund fra 980‑1850, det moder­ne sam­fund fra 1850–1970 og det sen­mo­der­ne sam­fund fra 1970. I den histo­ri­e­fag­li­ge del af det tra­di­tio­nel­le sam­fund gen­nem­gås sam­funds­struk­tu­ren, arbej­det og fami­li­en på lan­det i hoved­træk, dog kun med meget få kon­kre­te års­tal eller udvik­lin­ger gen­nem peri­o­den. I sam­me tema viser tabel 1.1 det årli­ge antal vie­de i gen­nem­snit i peri­o­den 1880–1889 som en del af tek­sten til det tra­di­tio­nel­le sam­fund. Det er uhel­digt, når det tra­di­tio­nel­le sam­fund i intro­duk­tio­nen er angi­vet som peri­o­den frem til ca. år 1850, og for­fat­ter­ne bur­de enten have pla­ce­ret tabel­len andet­steds i tema­et eller valgt data fra en tid­li­ge­re peri­o­de.
I beskri­vel­sen af det moder­ne sam­fund foku­se­res der især på indu­stri­a­li­se­rin­gen, livet i byen og arbej­der­fa­mi­li­er­ne og fami­li­er­ne efter anden ver­denskrig. Der bru­ges der­u­d­over meget plads på at beskri­ve kvin­der­nes kamp for lige­stil­ling. Det vil­le der­for som under­vi­ser være oplagt at til­ret­te­læg­ge sin under­vis­ning med fokus på udvik­lin­gen af kvin­der­nes ret­tig­he­der.
At lade det sen­mo­der­ne sam­fund star­te i 1970 og der­med behand­le kvin­der­nes lige­stil­ling i det moder­ne sam­fund, med­fø­rer, at der i histo­ri­e­af­snit­tet om det sen­mo­der­ne sam­fund bli­ver meget lidt fokus på udvik­lin­ger og årsag/konsekvens. Der kon­sta­te­res, at den tek­no­lo­gi­ske udvik­ling har bety­det et øget behov for uddan­nel­se, at vi er ble­vet mere glo­ba­li­se­re­de, og at fami­li­e­li­vet har ændret sig. Der er igen meget få års­tal og kon­kre­te udvik­lin­ger i det­te afsnit. I histo­ri­e­af­snit­tet om ”Iden­ti­tet og fami­lie” kun­ne man godt sav­ne mere infor­ma­tion om hvil­ken rol­le reli­gio­nen spil­le­de for fami­li­en og iden­ti­te­ten igen­nem de for­skel­li­ge peri­o­der for på den måde i høje­re grad at knyt­te histo­ri­e­de­len til sam­funds­fag og reli­gions­fa­get. I sam­funds­fags­delen arbej­des der med det sen­mo­der­ne sam­fund, her­un­der ung­dom, skif­ten­de nor­mer, fami­li­e­li­vet og fri­he­den i det sen­mo­der­ne sam­fund, mens reli­gions­fa­get har sit hoved­fo­kus på bud­dhis­men, her­un­der goog­le-bud­dhis­men.

Bogens andet tema ”Glo­ba­li­se­ring – kul­tur­mø­der og reli­gi­øse kon­flik­ter” ind­le­des i den fæl­les­fag­li­ge intro­duk­tion af en meget pæda­go­gisk gen­nem­gang af Hunting­tons teo­ri om civi­li­sa­tio­ner­nes sam­men­stød. Histo­ri­e­de­len, som omhand­ler kul­tur­mø­der gen­nem tiden, star­ter ud med en kort gen­nem­gang af ind­van­drin­gen til Dan­mark siden 1945. Her­ef­ter er der en kort gen­nem­gang af Osman­ner­ri­gets histo­rie, mens kor­sto­ge­ne kædes sam­men med ter­r­or­an­gre­bet på Wor­ld Tra­de Cen­ter 11/9 2001. Efter­føl­gen­de debat­te­res græker­ne og per­ser­ne fra 547 f. Kr til 323 f. Kr. med udgangs­punkt i Hunting­tons teo­ri, samt moder­ne frem­stil­lin­ger af kon­flik­ten. Et kort, meget brug­bart afsnit om fjen­de­bil­le­der giver ele­ver­ne kon­kre­te fokus­punk­ter, som kan bru­ges i arbej­det med bl.a. bil­le­d­a­na­ly­se af pro­pa­gan­da­bil­le­der. Her­ef­ter føl­ger et meget kort afsnit om ame­ri­ka­ni­se­rin­gen af Dan­mark efter 1945, begre­ber der kan bru­ges til at under­sø­ge fæno­me­net og for­hol­det mel­lem Vest­eu­ro­pa og USA efter 1945 i meget grove træk. Histo­ri­e­ka­pit­let er sær­de­les inter­es­sant læs­ning, men der er en risi­ko for at histo­ri­e­de­len mulig­vis vil gabe over for man­ge emner, så ele­ver­ne kun opnår en over­fla­disk viden.
Det sam­funds­fag­li­ge afsnit beskæf­ti­ger sig med for­skel­li­ge typer glo­ba­li­se­ring, soci­a­li­se­ring, kul­tur­mø­der, samt de for­skel­li­ge ide­o­lo­gi­ers hold­ning til ind­van­dring. Det reli­gions­fag­li­ge afsnit omhand­ler islam og for­skel­li­ge opfat­tel­ser af islam. I det­te tema er for­fat­ter­ne lyk­ke­des med at få det fæl­les­fag­li­ge ind­hold til at spil­le rig­tig godt sam­men, og det vil være oplagt for ele­ver­ne at træk­ke paral­lel­ler mel­lem de for­skel­li­ge fag.

Intro­duk­tio­nen til det tred­je tema, ”Det gode sam­fund” har et over­ord­net fokus på reli­gio­nens betyd­ning i Dan­mark gen­nem tiden fra Jel­lin­ge­ste­nen til i dag og hæv­der med ind­dra­gel­se af den ame­ri­kan­ske socio­log Phil Zuck­er­man, at dan­sker­ne på grund af det vel­fun­ge­ren­de sam­fund med den omfat­ten­de vel­færds­stat ikke har sam­me behov for reli­gio­nen i dag. Intro­duk­tio­nen opstil­ler så de under­sø­gen­de spørgs­mål om hvad der i så fald er sty­ren­de for dan­sker­nes moral og etik og om vel­færds­sta­ten og demo­kra­ti­et er bestem­men­de for dan­sker­nes opfat­tel­se af det gode sam­fund.
Den histo­ri­e­fag­li­ge tekst i tema­et ”Det Gode Sam­fund” foku­se­rer i sin gen­nem­gang af den dan­ske vel­færds­stat på tiden fra mid­ten og slut­nin­gen af 1800-tal­let, kans­ler­ga­de­for­li­get og udbyg­nin­gen af vel­færds­sta­ten efter anden ver­denskrig, samt de udfor­drin­ger vel­færds­sta­ten har stå­et over­for de sene­ste årti­er. I mod­sæt­ning til en del andre histo­rie-/KS-bøger er den­ne bogs frem­stil­ling af vel­færds­sta­ten ekstra­or­di­nær brug­bar, for­di den grun­digt for­kla­rer, hvad de kon­kre­te til­tag bestod i og deres kon­se­kven­ser, mens det poli­ti­ske slags­mål omkring de for­skel­li­ge ini­ti­a­ti­ver fyl­der min­dre end i andre tra­di­tio­nel­le frem­stil­lin­ger. Den præ­sen­te­rer den dan­ske vel­færds­stat – ikke kun som et resul­tat af en soci­al­de­mo­kra­tisk vision efter kans­ler­ga­de­for­li­get – men som et klu­de­tæp­pe af poli­ti­ske inter­es­ser fra 1800-tal­let frem til i dag.
Det sam­funds­fag­li­ge afsnit gen­nem­går de for­skel­li­ge vel­færds­mo­del­ler med ind­dra­gel­se af sta­ten, mar­ke­det og civil­sam­fun­det, vel­færds­sta­tens udfor­drin­ger og muli­ge løs­nin­ger. Og den reli­gions­fag­li­ge del af kapit­let beskæf­ti­ger sig med hvad de krist­ne tror på, refor­ma­tio­nens betyd­ning og fol­kekir­kens flø­je i dag. Slut­te­ligt har tema­et et læn­ge­re afsnit om etik.

Bogens sid­ste tema ”Demo­kra­ti­et under pres?” ind­le­des af en kort fæl­les­fag­lig intro­duk­tion til demo­kra­tiets betyd­ning for Dan­mark og en ræk­ke eksemp­ler på i for­skel­li­ge lan­de og til for­skel­li­ge tider, hvor demo­kra­ti­et har været tru­et. Til sidst præ­sen­te­res nog­le af de i kapit­let behand­le­de pro­blem­stil­lin­ger så som hvil­ke udfor­drin­ger demo­kra­ti­et har stå­et og står over­for, årsa­ger og løs­nin­ger.

Ind­holds­mæs­sigt pas­ser bogen fint til et histo­rie B‑niveau og til ram­mer­ne og lære­pla­nen for under­vis­ning på HF.

I ”Demo­kra­ti­et under pres?” behand­ler histo­ri­e­af­snit­tet før­ste, anden og tred­je gene­ra­tion af men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne. Under­vejs i gen­nem­gan­gen af før­ste gene­ra­tions men­ne­ske­ret­tig­he­der kom­mer tek­sten ind på oplys­ning­sti­den, den ame­ri­kan­ske revo­lu­tion, den nuvæ­ren­de Tea Par­ty Move­ment og den fran­ske revo­lu­tion. Hvis ele­ver­ne har en bag­grunds­vi­den om dis­se begi­ven­he­der, kan afsnit­tet fun­ge­re rig­tig for­nuf­tigt. Under gen­nem­gan­gen af anden gene­ra­tion af men­ne­ske­ret­tig­he­der foku­se­res der på FN’s rol­le. Vej­en til det dan­ske demo­kra­ti behand­les på en meget klar og over­sku­e­lig måde, hvor tek­sten på begræn­set plads, men på pæda­go­gisk vis, for­mår at ind­dra­ge de vig­tig­ste aspek­ter af vej­en til det nuvæ­ren­de dan­ske demo­kra­ti, her­un­der den dan­ske ”revo­lu­tion”, den grund­lov­gi­ven­de for­sam­ling, tre­år­skri­gen, den revi­de­re­de grund­lov af 1866, for­fat­nings­kam­pen, system­skif­tet og udvi­del­se af stem­me­ret­ten i 1915. Grund­loven af 1953 er ude­ladt uden at det går ud over det fag­li­ge ind­hold.
Demo­kra­tiets kri­se i Euro­pa i 1930’erne illu­stre­res ved hjælp af det nazi­sti­ske Tys­kland, det fasci­sti­ske Ita­li­en og det kom­mu­ni­sti­ske Sov­je­tu­ni­o­nen, mens for­fat­te­ren stil­ler det reto­ri­ske spørgs­mål ”Og når ret­tig­he­der bli­ver fjer­net lidt efter lidt, hvor­når gen­nem­sku­er man så, at det er gået helt galt?” (s. 257), som skal få ele­ver­ne til at reflek­te­re. Som en flot sløj­fe på kapit­let træk­kes der trå­de til den nuti­di­ge incel-bevæ­gel­se for at under­stre­ge demo­kra­tiets skrø­be­lig­hed.
Over­ord­net set er bogens kil­de­ma­te­ri­a­le, som reelt er meget få linjer kil­deud­drag, velvalgt og under­stre­ger på fin vis poin­ter­ne i brød­tek­sten. Man er imid­ler­tid nødt til at sup­ple­re kil­de­ma­te­ri­a­let i en under­vis­nings­sam­men­hæng. Bogens illu­stra­tio­ner og tabel­ler fun­ge­rer des­u­den godt til en eksem­pli­fi­ce­ring af tek­stens ind­hold.
Efter hvert tema er der en ord­li­ste med cen­tra­le begre­ber fra det enkel­te tema. Det vari­e­rer, hvor­dan den­ne liste er for­val­tet i de for­skel­li­ge tema­er. I nog­le af tema­er­ne er begre­bet mar­ke­ret med kur­siv i sel­ve tek­sten, og der er en ræk­ke begre­ber, mens der for andre tema­er ikke er en mar­ke­ring af ord og kun få cen­tra­le begre­ber i listen. Idéen med at lave en opsam­ling på cen­tra­le begreber/ordforklaringer er rig­tig god, men det er uhel­digt for ele­ver­nes mulig­hed for at anven­de opsam­lin­gen af begre­ber på en kon­struk­tiv måde, at den ikke er kon­se­kvent for de fire tema­er.

Selv­om for­fat­ter­ne angi­ver, at bogen både kan anven­des enkelt­fag­ligt og i fæl­les­fag­li­ge for­løb giver det mening at skaf­fe den­ne bog til HF med hen­blik på hoved­sa­ge­ligt at gen­nem­fø­re fæl­les­fag­li­ge for­løb. At skri­ve en KS-bog, der får de tre fag til at gå op i en stør­re enhed, er en stor kunst. Gene­relt spil­ler histo­rie og sam­funds­fag godt sam­men i bogen og der er hen­vis­nin­ger mel­lem de to fag f.eks. behand­ler histo­ri­e­af­snit­tet femi­nis­me i det moder­ne sam­fund, mens sam­funds­fag sam­ler op på fjer­debøl­ge­fe­mi­nis­men. Den svæ­re kunst, at få reli­gions­fa­get til at spil­le sam­men med de to andre fag, er kun del­vist lyk­kes i bogen. Styr­ker­ne lig­ger sær­ligt i tema­et om glo­ba­li­se­ring og kul­tur­mø­der, samt tema­et om det gode sam­fund. I tema­et ”iden­ti­tet og fami­lie” er det svært at få ind­hol­det i histo­rie til at flug­te med reli­gions­af­snit­tet som især hand­ler om bud­dhis­me i det sen­mo­der­ne sam­fund og i ”Demo­kra­ti­et under pres?” behand­ler histo­ri­e­de­len men­ne­ske­ret­tig­he­der­ne, det dan­ske demo­kra­ti, det nazi­sti­ske Tys­kland, det fasci­sti­ske Ita­li­en og det kom­mu­ni­sti­ske Sov­je­tu­ni­o­nen, mens reli­gions­af­snit­tet især foku­se­rer på Lut­hers opgør med den katol­ske kir­ke, seku­la­ri­se­ring i Dan­mark og teo­kra­ti i bl.a. Sau­di-Ara­bi­en, samt radi­ka­li­se­ring. At se paral­lel­ler­ne i sådan­ne til­fæl­de kræ­ver nok nog­le vir­ke­li­ge dyg­ti­ge ele­ver.

For­mid­lin­gen af det fag­li­ge ind­hold bærer præg af at der har været en ræk­ke for­skel­li­ge for­fat­te­re til at skri­ve de for­skel­li­ge kapit­ler. Nog­le ste­der er der gjort rig­tig meget ud af at intro­du­ce­re og for­kla­re fag­li­ge begre­ber og før­fag­li­ge ord, som mulig­vis lig­ger på græn­sen for hvad man kan for­ven­te for ele­ver­nes kun­nen, i et for­kla­ren­de sprog f.eks. ”…da natio­na­lis­men opstod net­op omkring år 1800. Natio­na­lis­men gik ud på at have ”fol­ket” i cen­trum, hvor fol­ket blev defi­ne­ret som en grup­pe, som hav­de sprog, kul­tur og histo­rie til fæl­les. Som føl­ge af natio­na­lis­men opstod tan­ken om natio­nal­sta­ten, alt­så at hvert natio­nalt folk skul­le have sin egen stat.” (s. 91). Andre ste­der er gjort min­dre ud af at tage hen­syn til nye begre­ber og før­fag­li­ge ord, som f.eks. ”Ide­en om den selv­for­skyld­te deklas­se­ring, der med­før­te sank­tio­ner, var nu helt afløst af ide­en om den træn­gen­de med­bor­ger, der både kun­ne og skul­le reso­ci­a­li­se­res ind i sam­fun­det” (s.163).
Da 2017-lære­pla­nen inde­hol­der krav om at ele­ver­ne skal arbej­de med vir­ke­lig­hedsnæ­re, pro­fes­sions­o­ri­en­te­re­de pro­blem­stil­lin­ger kun­ne man godt have ønsket et end­nu mere af det­te. Der er en lang ræk­ke gode eksemp­ler på hen­vis­nin­ger til ele­ver­nes egen hver­dag som stu­de­ren­de og unge men­ne­sker dvs. den vir­ke­lig­hedsnæ­re dimen­sion, men det pro­fes­sions­ret­te­de gøres ikke eks­pli­cit.

Ind­holds­mæs­sigt pas­ser bogen fint til et histo­rie B‑niveau og til ram­mer­ne og lære­pla­nen for under­vis­ning på HF. Læse­mæng­den i de enkel­te tema­er vil være over­sku­e­lig for de fle­ste ele­ver, om end bogen ikke kan stå ale­ne, da man vil være nødt til at sup­ple­re med andet mate­ri­a­le for at nå op på lære­pla­nens krav om læst tekst­mæng­de.

Skriv en kommentar