Anders Bærholm Frikke

Anmel­del­se — Fle­re sider af penge

For­la­get Fry­den­lund læg­ger med den­ne fem­te udgi­vel­se end­nu en bog til KS-under­­vis­­nings­­­se­ri­en med fæl­lestit­ler­ne ”Fle­re sider af…”. Hidtil er der udkom­met en KS-grund­­bog (Fle­re sider af KS), en bog om Grøn­land, en bog om vel­færds­sta­ten og en bog om Rusland. Med alle fem bøger i bog­kæl­de­ren vil man være gan­ske tæt at have mate­ri­a­le til det sam­le­de 1½-års under­vis­ning i faget. Og i øvrigt er der fle­re bøger på vej i seri­en. KS-fag­­kon­­struk­tio­­nen har bl.a. været bredt kri­ti­se­ret for at være for kom­pleks for HF-ele­ver­­ne og en for bøv­let og tids­kræ­ven­de eksa­men, men vi må kon­sta­te­re, at faget har overlevet […]

Teo­ri og metode

Lad det være sagt med det sam­me: det­te er ikke en under­vis­nings­bog. Det er som tit­len også indi­ke­rer en opslags­bog; et minilek­si­kon om man vil. Bogen hand­ler om histo­ri­e­fa­gets teo­ri og meto­de, og den er et tyde­ligt eksem­pel på, hvor­dan de meto­di­ske aspek­ter af vores histo­ri­e­fag er ble­vet styr­ket gen­nem de sid­ste måske 20 år. Spe­ci­fikt for gym­na­si­et har faget AT (som er udgå­et på STX, men har fået en renæs­san­ce på HHTX) og på det sene­ste fag­kon­su­lent Chri­sti­an Vol­l­mond været ban­ner­fø­re­re for den­ne udvik­ling. Det­te skal imid­ler­tid ikke ende i en stor dis­kus­sion af det­te skif­te fra ind­hold mod […]

Kolo­ni­hi­sto­rie

Den­ne bog og der­til­hø­ren­de anto­lo­gi har vi ven­tet på – og måske end­nu mere i dansk­fa­get ind i histo­rie. Som bogen påpe­ger, fyl­der Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid for­bav­sen­de lidt i dan­sker­nes natio­nal­stats­præ­ge­de kol­lek­ti­ve bevidst­hed – og det er en ind­ly­sen­de fejl. Sene­st har 100-året for sal­get af De Vestin­di­ske Øer belyst, hvor rin­ge Dan­marks lidet flat­te­ren­de rol­le som en bety­de­lig sla­ve­na­tion og ‑eks­por­tør har fyldt i den offent­li­ge debat. Sam­ti­dig har Grøn­land og dan­sker­nes behand­ling af grøn­læn­der­ne også i den grad trængt til en stil­ling­ta­gen og selvransa­gel­se, hvil­ket i en vis grad er kom­met med eksem­pel­vis Kim Lei­nes frem­ra­gen­de roma­ner om […]

Film i historie

”Har du sat 3‑års-histo­ri­e­­fil­­men på?” Sådan lyder en stå­en­de morsom­hed på mit lærer­væ­rel­se, lige inden histo­ri­e­læ­rer­ne for­la­der lærer­væ­rel­set og går til time. Og der er da lidt om det, for vi histo­ri­e­læ­re­re bru­ger film­klip aktivt i vores under­vis­ning, men natur­lig­vis for­di det giver rig­tig god mening, og selv­føl­ge­lig ikke for­di histo­ri­e­fa­get fra 1.g til 3.g bare til­nær­mel­ses­vist vil­le kun­ne dæk­kes ved at se en (meget lang) film. Selv­føl­ge­lig er under­vis­nin­gen i histo­rie meto­disk og viden­ska­be­lig, men vi kan ikke se bort fra, at nar­ra­ti­ver­ne er vig­ti­ge. Det er også vores opga­ve som lære­re at væk­ke histo­ri­en til live hos ele­ver­ne, og […]

Ver­den efter de sto­re opda­gel­ser, 1500–1750

Kun få bøger har teg­net under­vis­nin­gen i den dan­ske gym­na­siesko­le gen­nem årti­er som P. C. Wil­lemo­es Jør­gen­sens klas­si­ker De sto­re opda­gel­ser. Det fak­tum, at de fle­ste histo­ri­e­læ­re­re ind­dra­ger et obliga­to­risk for­løb om Colum­bus, Vasco da Gama og euro­pæ­er­nes opda­gel­ser af nye ver­de­ner, skyl­des givet­vis den­ne bogs enor­me ind­fly­del­se på under­vi­se­re og lærebø­ger gen­nem åre­ne. Jeg blev i min gym­na­sie­tid i Hor­sens i 1990’erne under­vist i bogen og nåe­de fak­tisk som gym­na­si­e­læ­rer at bru­ge Wil­lemo­es’ bog en enkelt gang inden papi­ret i de old­gam­le bøger for­vi­tre­de helt – i dag tror jeg, at de sid­ste eksem­pla­rer er ble­vet kas­se­ret. Hel­dig­vis tog gymnasielærer […]

Histo­ri­e­læ­re­rens øvelsesbog

Per Fibæk Laur­sen er en af mine hel­te. Han har gen­nem en stor pro­duk­tion af pæda­­go­­gisk-didak­ti­­ske bøger stil­let skar­pt på rela­tio­nen mel­lem lærer og elev – den er nem­lig den, der bety­der noget, når ele­ven skal flyt­tes fag­ligt. Det er – i hvert fald som udgangs­punkt – ikke meto­den, der ændrer noget. Vi er som gym­na­si­e­læ­re­re gen­nem åre­ne ble­vet præ­sen­te­ret for det ene nye påfund efter det andet, der gang på gang er ble­vet udråbt som den hel­li­ge gral. Hvem har ikke hørt om begre­ber som syn­lig læring, tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de, ny skrift­lig­hed og Coo­pe­ra­ti­ve Lear­ning. Hver især har dis­se ”dil­ler” […]