Ver­den efter de sto­re opda­gel­ser, 1500–1750

Ver­den efter de sto­re opda­gel­ser, 1500–1750

Ver­den efter de sto­re opda­gel­ser, 1500–1750Tho­mas OhrtSysti­me2018Bog156 siderhttps://shop.systime.dk/dk/verden-efter-de-store-opdagelser-1500–1750-27684.html

For­la­gets omta­le: “En beskri­vel­se af ver­den de før­ste 250 år efter de sto­re opda­gel­ser – spe­ci­elt foku­se­ret på de span­ske og portu­gi­si­ske besid­del­ser.” 


Kun få bøger har teg­net under­vis­nin­gen i den dan­ske gym­na­siesko­le gen­nem årti­er som P. C. Wil­lemo­es Jør­gen­sens klas­si­ker De sto­re opda­gel­ser. Det fak­tum, at de fle­ste histo­ri­e­læ­re­re ind­dra­ger et obliga­to­risk for­løb om Colum­bus, Vasco da Gama og euro­pæ­er­nes opda­gel­ser af nye ver­de­ner, skyl­des givet­vis den­ne bogs enor­me ind­fly­del­se på under­vi­se­re og lærebø­ger gen­nem åre­ne.

Jeg blev i min gym­na­sie­tid i Hor­sens i 1990’erne under­vist i bogen og nåe­de fak­tisk som gym­na­si­e­læ­rer at bru­ge Wil­lemo­es’ bog en enkelt gang inden papi­ret i de old­gam­le bøger for­vi­tre­de helt – i dag tror jeg, at de sid­ste eksem­pla­rer er ble­vet kas­se­ret.

Hel­dig­vis tog gym­na­si­e­læ­rer Tho­mas Ohrt (i øvrigt ansat på mit gam­le gym­na­si­um) arven op – vist engang i star­ten af 00’erne – og omskrev Wil­lemo­es’ bog. Han gav den et moder­ne og langt mere ved­kom­men­de præg, hvor­for den­ne bog blev det natur­li­ge valg til under­vis­nin­gen. Og nu er der så kom­met en efter­føl­ger eller et ”bind 2”, om man vil. Tho­mas Ohrt har gan­ske skar­pt set, at der fak­tisk er et bety­de­ligt hul at dæk­ke, som de fær­re­ste hid­ti­di­ge lærer­bø­ger på dansk har behand­let. Hvor Wil­lemo­es (og Ohrts nye­re omskriv­ning) kun dæk­ker peri­o­den omkring 1500 (og lidt før) og de umid­del­ba­re begi­ven­he­der i for­bin­del­se med opda­gel­sen af søvej­en til Indi­en og Den Nye Ver­den, har ingen dæk­ket de århund­re­der, der fulg­te der­ef­ter, og det er net­op den­ne bogs ærin­de. Hvor­dan gik det med spa­ni­er­nes ero­brin­ger i Ame­ri­ka, og hvor­dan for­val­te­de portu­gi­ser­nes deres kolo­ni­ri­ge?

Ohrt tager des­u­den et klogt valg ved at lade bogen slut­te omkring 1750. Han behand­ler nem­lig kun spora­disk det sto­re bri­ti­ske impe­ri­um og den sto­re sla­ve­han­dels tid, tre­kant­han­del osv., for den­ne histo­rie er for­talt til hud­løs­hed i alle andre lærer­bø­ger, men vel og mær­ke ikke peri­o­den imel­lem 1500 og 1750, som den­ne bog så glim­ren­de dæk­ker.

Bogen har to hoved­af­snit med fokus på hen­holds­vis spa­ni­er­ne og portu­gi­ser­ne, der hver især er ind­delt iun­der­af­snit med fokus på for­skel­li­ge emner, eksem­pel­vis portu­gi­ser­ne han­del med Japan, portu­gi­ser­nes kolo­ni­se­ring af Bra­si­li­en, spa­ni­er­nes kolo­ni­se­ring af Mexi­co og opda­gel­ses­rej­ser i Flo­ri­da og de (sene­re) ame­ri­kan­ske syd­sta­ter. Til sidst i bogen er der imid­ler­tid også en lil­le per­spek­ti­ve­ring til især hol­læn­der­ne, fransk­mæn­de­ne og eng­læn­der­ne og deres kolo­nie­ven­tyr, men spørgs­må­let er dog, om afsnit­tet næsten er så kort, at det bli­ver over­flø­digt.

Bogens afsnit er opbyg­get efter sam­me ska­be­lon; først er der et kort intro­du­ce­ren­de lære­bogs­af­snit, og efter­føl­gen­de er der en ræk­ke kil­de­tekster, der bely­ser emner­ne fra for­skel­li­ge syns­vink­ler. Dog er det sid­ste per­spek­ti­ve­ren­de afsnit uden kil­de­tekster.

Kil­der­ne er for de fle­stes ved­kom­men­de nye og meget rele­van­te, og der skal ikke her­ske nogen tvivl om, at bogen er værd at inve­ste­re i bare for kil­de­tekster­nes skyld. Der skal alt­så ikke her­ske nogen tvivl om, at kil­de­tekster­ne er bogens styr­ke, ikke mindst for­di grund­bogs­af­snit­te­ne er meget kort­fat­te­de, og efter min mening også for kort­fat­te­de. På den anden side, er det også rart, at der er ”efter­ladt” stof til under­vis­nin­gen. Grund­bø­ger, der er for pæda­go­gi­ske og ”over-for­kla­ren­de”, har vi nok af alle­re­de, og set i det­te lys stil­ler bogen soli­de, men på ingen måde ure­a­li­sti­ske, fag­li­ge krav til ele­ver­ne – og lære­ren — da bogen kræ­ver en for­mid­ling, der læg­ger stof­fet til­ret­te for ele­ver­ne.

Ind­holds­mæs­sigt fin­der jeg i sær­lig grad bogens dæk­ning af portu­gi­ser­nes han­del og mis­sions­virk­som­hed i Japan, også kal­det ”det krist­ne århund­re­de” fra 1550–1650, spæn­den­de. Her åbner bogen i den grad op for et nyt kapi­tel i de sto­re opda­gel­sers histo­rie, som kun i rin­ge grad er ble­vet dæk­ket tid­li­ge­re. Jeg var eksem­pel­vis ikke klar over, at portu­gi­ser­ne hav­de så stor suc­ces med mis­sions­virk­som­he­den i Japan, at det i en lang årræk­ke før­te til inter­ne bor­ger­krigs­lig­nen­de stri­dig­he­der – at der kun er få krist­ne i Japan i dag skyl­des, at man til sidst gjor­de kort pro­ces med de krist­ne japa­ne­re, der hav­de over­le­vet den uro­li­ge tid.

I bogen kan man eksem­pel­vis også læse lære­ri­ge kapit­ler om portu­gi­ser­nes kolo­ni i Indi­en, Goa (som først blev for­ladt i 1964), sølv­mi­ner­ne i Potosí (Boli­via) og spa­ni­er­nes ombyg­ning af Azte­ker­nes hoved­stad fra Teno­ch­tit­lán til Mexi­co By.

Sam­let set kan jeg der­for kun anbe­fa­le den­ne skar­pe, kon­cen­tre­re­de bog med frem­ra­gen­de kil­de­tekster, der i nye vink­ler bely­ser en yderst vig­tig peri­o­de i ver­dens­hi­sto­ri­en.

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.