Teo­ri og meto­de

På sporet af historien – opslagsbog til historiefagets teori og metode Book Cover
På spo­ret af histo­ri­en – opslags­bog til histo­ri­e­fa­gets teo­ri og meto­de Gyl­den­dal Bog Se hos for­lag

Lad det være sagt med det sam­me: det­te er ikke en under­vis­nings­bog. Det er som tit­len også indi­ke­rer en opslags­bog; et minilek­si­kon om man vil. Bogen hand­ler om histo­ri­e­fa­gets teo­ri og meto­de, og den er et tyde­ligt eksem­pel på, hvor­dan de meto­di­ske aspek­ter af vores histo­ri­e­fag er ble­vet styr­ket gen­nem de sid­ste måske 20 år. Spe­ci­fikt for gym­na­si­et har faget AT (som er udgå­et på STX, men har fået en renæs­san­ce på HHTX) og på det sene­ste fag­kon­su­lent Chri­sti­an Vol­l­mond været ban­ner­fø­re­re for den­ne udvik­ling. Det­te skal imid­ler­tid ikke ende i en stor dis­kus­sion af det­te skif­te fra ind­hold mod form. Per­son­ligt er jeg ikke i tvivl om, at det har styr­ket histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen, at vi nu tør at ind­dra­ge ele­ver­ne i de mere viden­ska­be­li­ge dele af faget, om end vi bevæ­ger os i van­ske­ligt ter­ræn her, efter­som meto­de­un­der­vis­ning bli­ver menings­løs uden kob­lin­gen til kon­kret fag­lig viden. Net­op her skal vi pas­se på, at vi ikke svig­ter ele­ver­ne, vores fag og fag­lig­hed.

Over­ord­net set er det min vur­de­ring, at nær­væ­ren­de bog vil kun­ne være til gavn for ele­ver­ne som et sup­ple­ment, når meto­di­ske aspek­ter af vores fag behand­les, men bogen kan på ingen måde bli­ve fag­ligt ram­me­sæt­ten­de for under­vis­nin­gen.

Bogen inde­hol­der 26 opslag, der hver især intro­du­ce­rer en histo­ri­e­fag­lig til­gang, syns­vin­kel eller meto­de. Opsla­ge­ne er ind­delt i alfa­be­tisk ræk­ke­føl­ge, hvil­ket gør bogen over­sku­e­lig i sin opbyg­ning og til­sy­ne­la­den­de let at ori­en­te­re sig i. Som i ethvert lek­si­kon eller ord­bog er den­ne alfa­be­ti­ske ind­de­ling også et pro­blem, da man skal vide, hvad man leder efter, inden man går i gang med at lede for reelt at være i stand til at fin­de det, man leder efter. Når man kig­ger bogen igen­nem, vil det også hur­tigt gå op for læse­ren, at 1/3 af bogens opslag begyn­der med ”H” – dvs.”historie” et eller andet. Det er også tyde­ligt, at navn­giv­nin­gen af de for­skel­li­ge opslag ikke har været helt let, da det langt fra i alle til­fæl­de er enty­digt, hvad bestem­te meto­de eller histo­ri­ske til­gan­ge til stof­fet hed­der. I rea­li­te­ten har vi alt­så at gøre med en bog, som lære­ren nok ret let navi­ge­rer i, hvor­i­mod ele­ver­ne ikke fin­der megen hjælp og må søge på må og få.

Kva­li­te­ten af de enkel­te opslag er svin­gen­de fra det gan­ske frem­ra­gen­de til det mere mid­del­må­di­ge. Det er i sig selv en bedrift at præ­sen­te­re en syns­vin­kel eller meto­de kort og præ­cist, men det lyk­kes flot i fle­re af de lan­ge opslag. Eksem­pel­vis er kapit­let ”Erin­drings­hi­sto­rie” glim­ren­de. Her præ­sen­te­res læse­ren for per­spek­ti­ver på erin­drings­fel­tet med kon­kre­te eksemp­ler og bio­gra­fi­er af berøm­te histo­ri­ke­re inden for områ­det. Det er spæn­den­de, brug­bart og infor­ma­tivt. Kapit­let lige der­ef­ter om ”fil­m­a­na­ly­se” i histo­rie er der­i­mod kort og ind­for­stå­et, og kan mest af alt bru­ges til at få øje på, at fil­m­a­na­ly­se også er et områ­de, man kan beskæf­ti­ge sig med i histo­ri­e­fa­get, hvor­ef­ter man andet­steds vil skul­le opsø­ge mere infor­ma­tion.
Det sam­me kan man sige om afsnit­tet ”Histo­risk for­kla­ring”. Over­skrif­ten indi­ke­rer, at der her for­ment­lig er tale om noget vig­tigt, men ind­hol­det er er kort­fat­tet og van­ske­ligt at for­hol­de sig til; mest af alt er det en ind­vik­let snak om årsa­ger­ne til udbrud­det af Før­ste Ver­denskrig.

Afsnit­tet kal­det ”Histo­risk for­tæl­ling” er mod­sat her­til meget vel­lyk­ket – i hvert fald set fra lære­rens per­spek­tiv. Det hand­ler om for­hol­det mel­lem histo­ri­e­fa­get som viden­skabs­fag på den ene side og spæn­den­de og fæn­gen­de nar­ra­tiv på den anden. Under­vejs bli­ver Hay­den Whi­te og hans hoved­værk ”Meta­hi­story” (1973) intro­du­ce­ret i en bio­gra­fisk boks. Bogen giver i det­te afsnit end­da en anvis­ning på, hvor­dan man kun­ne for­sø­ge at angri­be en såkaldt ”nar­ra­tiv ana­ly­se” af et histo­risk værk; det er dog svært at fore­stil­le sig sær­ligt man­ge gym­na­sie­e­le­ver, der vil nå her­til i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen i gym­na­si­et, men hvem ved, om ikke en uni­ver­si­tets­stu­de­ren­de i ny og næ også vil­le kun­ne bru­ge bogen.

Sam­let set er der tale om en bog, som lære­ren med for­del vil kun­ne bru­ge som mini­op­slags­værk til histo­ri­e­fa­gets meto­de. I for­bin­del­se med eksem­pel­vis en SRP-opga­ve, vil lære­ren kun­ne kopi­e­re rele­van­te afsnit til ele­ver­ne som inspira­tion og meto­disk ret­tes­nor. Jeg har også tænkt mig fremad­ret­tet at kryd­se udvalg­te meto­di­ske til­gan­ge af i bogen, når jeg har ind­dra­get dem i min under­vis­ning over mine tre­åri­ge histo­ri­e­for­løb. Her­med vil jeg kun­ne sik­re en stør­re grad af syste­ma­tik i min meto­de­un­der­vis­ning.

Jeg vil fore­slå min fag­grup­pe på sko­len, at vi køber bogen i et eksem­plar til hver af lærer­ne, men jeg kan ikke se, at den vil være rele­vant som klas­se­sæt til ele­ver­ne – her­til er den for van­ske­ligt til­gæn­ge­lig og vil gan­ske enkelt ikke i til­stræk­ke­ligt omfang kun­ne kom­me i spil i den dag­li­ge under­vis­ning

0

Skriv en kommentar