Ver­dens­hi­sto­rie

Vores Verdenshistorie 2. Brydningstid. Columbus 2019. 279 sider. (Europæernes opdagelsesrejser og ekspansion I Amerika, Afrika, Asien). Book Cover
Vores Ver­dens­hi­sto­rie 2. Bryd­nings­tid. Colum­bus 2019. 279 sider. (Euro­pæ­er­nes opda­gel­ses­rej­ser og eks­pan­sion I Ame­ri­ka, Afri­ka, Asi­en). Colum­bus Bog 279 Se hos for­lag

Intro­duk­tion

2. del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie spæn­der fra Marco Polos rej­ser i 1200-tal­let til tiden før 1. ver­denskrig, der er dog hoved­vægt på for­skel­li­ge peri­o­der under og efter Oplys­ning­sti­den.

Der er 7 hoved­af­snit: Opda­gel­ser­nes tid; Oplys­ning­sti­den; Ide­o­lo­gi­er­nes tid; Kul­tur­mø­de­r­nes tid (Osman­ni­ske rige); Impe­ri­a­lis­mens tidsal­der; Kinas sid­ste kej­ser­dy­na­sti og Drøm­men om Ame­ri­ka. 2 ud af 7 afsnit foku­se­rer på områ­der uden­for Vesten (Osman­ni­ske rige og Kina)

Bind 2 har sam­me struk­tur som bind 1 med fak­ta­o­ri­en­te­re­de frem­stil­lings­tek­ster, der løben­de sup­ple­res af kor­te kil­deud­drag og 20 fokus­punk­ter. Hvert af de 7 afsnit afslut­tes med tjeks­pørgs­mål og over­blik over ker­ne­stof.

2. del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie spæn­der fra Marco Polos rej­ser i 1200-tal­let til tiden før 1. ver­denskrig, der er dog hoved­vægt på for­skel­li­ge peri­o­der under og efter Oplys­ning­sti­den.

Balan­ce mel­lem alvi­den­de beskri­vel­ser og mere reflek­te­ren­de til­gan­ge

Frem­stil­lings­tek­sten er beskri­ven­de, og det er for­fat­te­rens stem­me, som for­tæl­ler ele­ven, hvor­dan for­ti­den var. Kil­deud­dra­ge­ne kan være med til at ska­be vari­a­tion og moti­va­tion, når ele­ven hele tiden kan få en følel­se af at være tæt på for­ti­den, dog bru­ges uddra­ge­ne oftest til at under­støt­te frem­stil­lings­tek­sten og ikke til at vise muli­ge for­tolk­nin­ger af histo­ri­en. Der er enkel­te gan­ge, hvor man for­sø­ger at tyde­lig­gø­re årsags­for­kla­rin­ger f.eks. i afsnit­tet ’Hvor­dan kan ero­brin­ger­ne (af inka­ri­get) for­kla­res’ (s.52), hvor der er opstil­let tyde­li­ge fak­to­rer. Man kan dog dis­ku­te­re, hvor meget tyde­lig­gø­rel­sen af årsags­for­kla­rin­ger kan bry­de med den sam­men­hæn­gen­de frem­stil­ling, men vil­le det mon være rele­vant for ele­vens pro­blem­o­ri­en­te­re­de for­stå­el­se med fle­re tyde­li­ge årsags­for­kla­rin­ger f.eks. af den Ame­ri­kan­ske og Fran­ske Revo­lu­tion? Eller af Stor­bri­tan­ni­ens ero­brin­ger? Frem­stil­lings­tek­sten bevæ­ger sig også fra beskri­vel­sen af for­ti­den til mere reflek­te­ren­de niveau­er, når man for­tol­ker opda­gel­ser­nes betyd­ning (s. 39). Syns­punk­ter på impe­ri­a­lis­men (s. 207) og ikke mindst på s. 157–159, hvor man i et kort kapi­tel foku­se­rer på Ori­en­ta­lis­me. Det­te kapi­tel afvi­ger fra resten af frem­stil­lings­tek­ster­ne ved en mere teo­re­tisk til­gang, og der­for min­der det mere om bogens fokus­punk­ter.

I bind 1 fun­ge­re­de fokus­punk­ter­ne som gode reflek­si­ve afstik­ke­re, hvor ele­vens histo­ri­e­be­vidst­hed kun­ne styr­kes, for­di man fik lov til at dvæ­le ved muli­ge for­tolk­nin­ger og syn på for­ti­den. Igen i bind 2 fun­ge­rer de fle­ste fokus­punk­ter rig­tig godt, for­di de poten­ti­elt bry­der og til tider dis­ku­te­rer med frem­stil­lings­tek­stens beskri­ven­de enty­dig­hed. Det er f.eks. til­fæl­det på s. 57 i fokus­punk­tet ’Etno­cen­tris­me og euro­cen­tris­me’, hvor ele­ven skal fin­de eksemp­ler på etno­cen­trisk histo­ri­eskriv­ning i sam­me kapi­tel af bogen. Fle­re af bogens fokus­punk­ter kan der­for sti­mu­le­re ele­vens arbej­de med histo­ri­e­be­vidst­hed, og det kan nedsla­ge­ne med histo­ri­e­brug også, f.eks. om ’Den sid­ste kej­ser’ (s. 212), ’De dødes dag’ (s. 47) og ’Sla­ve­ri’ (s. 257).

Fokus­punk­ter­nes kor­te for­mat bety­der, at man som lærer for­ment­lig skal instru­e­re ele­ven lidt, hvil­ket bl.a. er til­fæl­det med det spæn­den­de punkt om dis­kur­ser (s.226).

Euro­pæ­i­ske per­spek­ti­ver på ver­den?

I bogen er der en ten­dens til at væg­te de euro­pæ­i­ske per­spek­ti­ver frem­for at for­stå andre grup­per og befolk­nin­ger. I afsnit­tet om den span­ske ero­bring af Azte­ker­ri­get er der dog en balan­ce­ret vægt­ning mel­lem span­ske og azteki­ske mate­ri­a­ler og syns­punk­ter.

I afsnit­tet om Oplys­ning­sti­den og revo­lu­tio­ner er der gode beskri­vel­ser og del­vis for­kla­rin­ger på udvik­lin­ger­ne i Eng­land, Frank­rig og Ame­ri­ka, dog kan man sav­ne for­kla­rin­ger på, hvor­dan de bor­ger­li­ge revo­lu­tio­ner hav­de betyd­nin­ger i resten af ver­den f.eks. i for­bin­del­se med de lat­i­na­me­ri­kan­ske og cari­bi­ske fri­heds­kam­pe.

I ’Impe­ri­a­lis­mens tidsal­der’ beskri­ves opbyg­nin­gen af det bri­ti­ske impe­ri­um. Indi­en skri­ves ind i en dis­kurs som ’impe­ri­ets juvel’, for­di Stor­bri­tan­ni­en tjen­te man­ge pen­ge på han­de­len med Indi­en. Afsnit­tet har fokus på den han­del, som det ostin­di­ske kom­pag­ni opbyg­ge­de, og fle­re ste­der næv­nes det, at kom­pag­ni­et lave­de afta­ler med og fik kon­trol over områ­der. I det hele taget kan man få det ind­tryk, at Indi­en blev fre­de­ligt over­ta­get, for­di ero­brings­kri­ge­ne, som Stor­bri­tan­ni­en gen­nem­før­te, nedt­o­nes. En mere balan­ce­ret frem­stil­ling kun­ne måske spør­ge til, hvad inder­ne fik ud af kolo­ni­se­rin­gen?

Afri­ka får en histo­rie, når euro­pæ­er­ne kæm­per om at ero­bre kon­ti­nen­tet, når Stan­ley og Living­s­to­ne udfor­sker Afri­ka og når Eng­læn­der­ne sny­der kong Lobengu­la. 

Ende­lig ses ten­den­sen også i ’Mødet med indi­a­ner­ne’ hvor det beskri­ves hvor­dan indi­a­ner­ne hand­le­de med nybyg­ger­ne i ’fron­ti­er’- områ­der­ne, og hvor­dan indi­a­ner­ne blev bekæm­pet af både nybyg­ge­re og sta­ten. Kapit­let afslut­tes med for­mu­le­rin­gen: ’indi­a­ner­nes sid­ste kram­pe­træk­ning fandt sted i 1890’, da de blev mejet ned ved byen Woun­ded Knee (s.256) og kan næsten give ele­ven det ind­tryk, at indi­a­ner­ne blev udryd­det, for­di kapit­let sam­ti­dig slut­ter. I under­vis­nin­gen kan man evt. sup­ple­re bogen med, at indi­a­ner­ne fort­sat lever og kæm­per for ret­tig­he­der, og i en histo­ri­e­brugs­kon­tekst kun­ne det være rele­vant at næv­ne, hvor­dan Ame­ri­can Indi­an Move­ment besat­te Woun­ded Knee i 1973.

Afslut­ning.

Sam­let fort­sæt­ter bind 2 de gode tak­ter med at anspo­re ele­ven til mere pro­blem­o­ri­en­te­re­de reflek­sio­ner i fokus­punk­ter­ne, og frem­stil­lin­gen inde­hol­der gode indslag om histo­ri­e­brug, der til­sam­men giver bogen en god ret­ning mod lære­pla­nen. Sam­ti­dig er det også vur­de­rin­gen, at ’Vores ver­dens­hi­sto­rie 2’ over­ve­jen­de beskæf­ti­ger sig med euro­pæ­i­ske og vest­li­ge udvik­lin­ger og syns­punk­ter på bekost­ning af resten af ver­den.

0

Skriv en kommentar