Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid fyl­der for­bav­sen­de lidt i dan­sker­nes bevidst­hed og selv­for­stå­el­se. Det giver sig også udslag i fokus og tekstvalg i fx lit­te­ra­tur­hi­sto­ri­e­un­der­vis­nin­gen i dansk og i peri­o­di­se­rin­gen i histo­rie. Det er bogens ambi­tion at åbne for nye mere glo­ba­le vink­ler i under­vis­nin­gen.
I et tvær­fag­ligt sam­spil mel­lem dansk og histo­rie sæt­ter Dan­ske kolo­ni­hi­sto­ri­er såle­des fokus på kolo­ni­a­lis­me, impe­ri­a­lis­me og mødet med det frem­me­de og bely­ser hvor­dan Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid også præ­ger dis­kus­sio­ner i nuti­den – fx debat­ten om grøn­land­sk selv­stæn­dig­hed og iden­ti­tetspo­li­ti­ske dis­kus­sio­ner om kolo­ni­alva­rer og sprog­brug.
Bogens tre tema­ka­pit­ler omhand­ler tre peri­o­der og emner: kolo­ni­a­lis­men i Dansk Vestin­di­en (ca. 1672–1917), impe­ri­a­lis­men i Congo (slut 1800-tal­let til start 1900-tal­let) og Grøn­lands kolo­ni­a­li­se­ring og afko­lo­ni­a­li­se­ring (med sær­ligt fokus på 1900- og 2000-tal­let).  Bogens sid­ste del klæ­der ele­ver­ne på til at skri­ve en stør­re tvær­fag­lig opga­ve og viser hvor­dan man kan inte­gre­re skri­ve­pro­ces­sen i dansk-histo­rie-for­lø­bet.
Bogen kan bru­ges som grund­bog i dansk-histo­rie-for­lø­bet og arbej­det med stør­re tvær­fag­li­ge opga­ver, men er også vel­eg­net til brug i sene­re fler­fag­li­ge for­løb og til enkelt­fag­li­ge tema­for­løb.
Til grund­bo­gen hører Dan­ske kolo­ni­hi­sto­ri­er – fra suk­ker­rør til Skip­per Mix. Anto­lo­gi med histo­ri­ske kil­der og de lit­teræ­re tek­ster grund­bo­gen læg­ger op til at arbej­de med. (for­la­gets omtale)


Den­ne bog og der­til­hø­ren­de anto­lo­gi har vi ven­tet på – og måske end­nu mere i dansk­fa­get ind i histo­rie. Som bogen påpe­ger, fyl­der Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid for­bav­sen­de lidt i dan­sker­nes natio­nal­stats­præ­ge­de kol­lek­ti­ve bevidst­hed – og det er en ind­ly­sen­de fejl. Sene­st har 100-året for sal­get af De Vestin­di­ske Øer belyst, hvor rin­ge Dan­marks lidet flat­te­ren­de rol­le som en bety­de­lig sla­ve­na­tion og ‑eks­por­tør har fyldt i den offent­li­ge debat. Sam­ti­dig har Grøn­land og dan­sker­nes behand­ling af grøn­læn­der­ne også i den grad trængt til en stil­ling­ta­gen og selvransa­gel­se, hvil­ket i en vis grad er kom­met med eksem­pel­vis Kim Lei­nes frem­ra­gen­de roma­ner om Dan­marks kolo­ni­hi­sto­rie på Grøn­land. Nu mang­ler vi at brin­ge den­ne gry­en­de bevidst­hed ind i under­vis­nin­gen på gym­na­si­er­ne, og nær­væ­ren­de grund­bog med til­hø­ren­de anto­lo­gi til to af gym­na­siets abso­lut­te ker­ne­fag nem­lig dansk og histo­rie vil være et rig­tigt godt sted at starte.

Bogen er alt­så tænkt tvær­fag­lig i sin natur, og det er måske bogens stør­ste pro­blem i dis­se post-AT-tider, og så alli­ge­vel, da det er en slet skjult hem­me­lig­hed, at det tvær­fag­li­ge arbej­de fak­tisk er styr­ket på de erhvervs­gym­na­si­a­le- og tek­ni­ske gym­na­si­er med refor­men, og sam­ti­dig skal der eksem­pel­vis også laves en DHO-opga­ve og en histo­ri­e­op­ga­ve med dansk­fag­ligt input på HF. Der er med andre ord sta­dig rige mulig­he­der for at brin­ge bogen i spil i for­skel­li­ge tvær­fag­li­ge sam­men­hæn­ge, og det er også nød­ven­digt, da jeg vil vur­de­re den som lidt for ”tynd” at anven­de til et enkelt­fag­ligt tema­for­løb ale­ne, men det er natur­lig­vis hel­ler ikke for­budt at sup­ple­re med yder­li­ge­re mate­ri­a­le, som man måt­te have lig­gen­de i skuffen.

Sam­let set er der alt­så tale om et glim­ren­de og stort tænkt værk med både grund­bog og anto­lo­gi, og der er ingen tvivl om, at man vil kun­ne bru­ge fle­re af bogens afsnit til spæn­den­de og fæn­gen­de for­løb i under­vis­nin­gen om vores ”sor­te” for­tid og for­tolk­nin­gen og erin­drin­gen herom. 

Anders Frik­ke

Det kolo­ni­a­le og post­ko­lo­ni­a­le tema er inter­es­sant og aktu­elt – og fak­tisk ikke helt nyt i eksem­pel­vis engelsk, hvor det i en del år har haft en stær­ke­re posi­tion i både lit­te­ra­tur og forsk­ning, men det har været min­dre frem­træ­den­de i histo­rie og nok især dansk­fa­get i gym­na­si­et, og kun i meget begræn­set grad med et spe­ci­fikt natio­nalt dansk fokus.
Bogen behand­ler emnet gen­nem tre spe­ci­fik­ke geo­gra­fi­ske nedslag på hen­holds­vis De Vestin­di­ske Øer, Congo og Grøn­land. Til hvert kapi­tel er der et impo­ne­ren­de antal opga­ver, man kan lade sig inspi­re­re af i under­vis­nin­gen, og her­u­d­over er der – som nævnt – også en tek­stan­to­lo­gi med både fik­tions­tek­ster og histo­risk kil­de­ma­te­ri­a­le. Især før­ste del om De Vestin­di­ske Øer er inter­es­sant og inde­hol­der en ræk­ke inter­es­san­te og nye vink­ler til under­vis­nin­gen nok især for­di, der er udkom­met fle­re frem­ra­gen­de lit­teræ­re for­tolk­nin­ger af Dan­marks rol­le som sla­ve­na­tion på det sene­ste – mest kendt og inter­es­sant er her Mich Vraas Haa­bet, som også er repræ­sen­te­ret i uddrag i anto­lo­gi­en, men der er også en lang ræk­ke inter­es­san­te vink­ler på den aktu­el­le debat om den kolo­ni­a­le for­tid her­un­der Lars Løk­kes tale i for­bin­del­se med 100-års jubilæ­et for sal­get af øer­ne. Og hvor­for ikke dis­ku­te­re Hari­bos ”Skip­per­mix” eller indret­nin­gen af ”Afri­ka­for­ly­stel­ser­ne” i Djurs Som­mer­land med ele­ver­ne? Alt sam­men spæn­den­de og interessant.

Lige­le­des er det sid­ste afsnit om Grøn­land aktu­el såvel i lit­te­ra­tu­ren (fx Kim Lei­ne, som er repræ­sen­te­ret i anto­lo­gi­en med et uddrag af både Pro­fe­ter­ne i Evig­heds­fjor­den (2012) og Rød mand/Sort mand (2018). Her­til er der også debat­ter om Knud Ras­mus­sens rol­le som for­tol­ker af grøn­land­sk kul­tur og den stå­en­de dis­kus­sion om grøn­læn­der­nes sta­tus i det dan­ske sam­fund i dag mel­lem afhæn­gig­hed og selvstændighed.

Bogens mid­ter­del omhand­ler Congo, og den er desvær­re mere tynd og påkli­stret end de andre. Det er helt rele­vant at ind­dra­ge Afri­ka og kolo­ni­se­rin­gen af det­te kon­ti­nent i den­ne bog, hvil­ket det­te afsnit i hvert fald histo­ri­e­fag­ligt pri­mært har til for­mål, men der er ingen tvivl om, at man sag­tens kan fin­de bed­re og mere uddy­ben­de gen­nem­gan­ge af fx impe­ri­a­lis­men og dens føl­ger i andre bøger, ikke mindst for­di det for de fle­ste histo­ri­e­læ­re­re altid har været ker­ne­stof i under­vis­nin­gen. Den dansk­fag­li­ge vin­kel på lige net­op Congo er ret svær at få øje på og må mest af alt siges at være lidt søgt. Det­te for­hold afspej­ler anto­lo­gi­en også, hvor såvel kil­de­tekster som lit­teræ­re uddrag fak­tisk for de fle­stes ved­kom­men­de intro­du­ce­rer impe­ri­a­li­sti­ske aspek­ter gene­relt og kun for enkel­te tek­sters ved­kom­men­de spe­ci­fikt omhand­ler Congo eller Afri­ka for den sags skyld.

Cover til antologi
Cove­ret til den til­hø­ren­de anto­lo­gi med fik­tions­tek­ster om kolonihistorie.

Det er klart, at man ikke kan få det hele med, når man sam­ler så for­skel­lig­ar­te­de emner og tema­er under den sam­me over­ord­ne­de ram­me, og man må altid fore­ta­ge nog­le valg. Man kun­ne sag­tens have ind­dra­get Lat­i­na­me­ri­ka eller eksem­pel­vis Indi­en, men i den­ne sam­men­hæng fin­der jeg det dej­ligt, at for­fat­ter­ne fak­tisk har valgt at pri­o­ri­te­re det kon­kre­te arbej­de i under­vis­nin­gen højt, da der som tid­li­ge­re nævnt er man­ge for­slag til opga­ver i bogen, man kan lade sig inspi­re­re af.

Per­son­ligt sav­ner jeg dog en lidt dybe­re teo­re­tisk intro­duk­tion til forsk­nings­fel­ter­ne og posi­tio­ner­ne inden­for impe­ri­a­lis­me og post­ko­lo­ni­a­lis­me­forsk­nin­gen. Her synes jeg, at for­fat­ter­nes ambi­tio­ner på ele­ver­nes veg­ne kun­ne være høje­re – de skal også kun­ne tåle noget, der er lidt van­ske­li­ge­re og mere teo­re­tisk. Det er mig des­u­den lidt en gåde, hvor­dan for­fat­ter­ne har kun­net over­se den frem­ra­gen­de dan­ske for­fat­ter Jacob Ejers­bo i den­ne bogs kon­tekst. Han er i den grad rele­vant net­op her.

Det skal som det sid­ste lige med, at bogen fak­tisk har en fjer­de del, som omhand­ler skriv­ning dansk og histo­rie. Afsnit­tet er tænkt som en slags grund­bog til DHO-for­lø­bet, hvor ele­ven intro­du­ce­res til opga­ve­skriv­nin­gens for­skel­li­ge faser. Jeg ved ikke, hvor­for den­ne del er med­ta­get i bogen – det ska­der selv­føl­ge­lig ikke, men jeg kan hel­ler ikke rig­tigt se, at afsnit­tet er rele­vant. Under alle omstæn­dig­he­der vil­le det have været langt bed­re med en uddyb­ning af tema­af­snit­te­ne eller en stær­ke­re teo­re­tisk intro­duk­tion til forsk­nings­fel­ter­ne end et gene­relt afsnit om skriv­ning i histo­rie og dansk, som ikke bidra­ger med nyt til hver­ken bogens tema eller opga­ve­skriv­nin­gens kunst.

Sam­let set er der alt­så tale om et glim­ren­de og stort tænkt værk med både grund­bog og anto­lo­gi, og der er ingen tvivl om, at man vil kun­ne bru­ge fle­re af bogens afsnit til spæn­den­de og fæn­gen­de for­løb i under­vis­nin­gen om vores ”sor­te” for­tid og for­tolk­nin­gen og erin­drin­gen herom.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *