Græn­ser og natio­nal iden­ti­tet før, nu og i frem­ti­den

  • Tid: 24. april 2020, 09:30 — 15:30
  • Sted: Histo­ri­e­lab
  • Pris: Gra­tis

  • Pro­gram for For­mid­lings­kon­fe­ren­ce d. 24. april 2020 kl. 9.30 – 15.30 i Jel­ling

    9.30 – 10.10 1920-græn­sen og dansk iden­ti­tet v. Peter Yding Brun­bech, ph.d., cen­ter­le­der

    Gen­for­e­nin­gen i 1920 skab­te et Dan­mark af den stør­rel­se som nogen­lun­de har holdt i 100 år. Vi er i Dan­mark meget stol­te af histo­ri­en om den demo­kra­ti­ske græn­sed­rag­ning, der afslut­te­de århund­re­des års stri­dig­he­der mel­lem dansk og tysk. Men vi skal ikke tro, at histo­ri­en er gået i stå blot for­di en græn­se har holdt i 100 år, og vi skal pas­se på, at vores egen fasci­na­tion af gen­for­e­nings­hi­sto­ri­en ikke kom­mer til at stå i vej­en for vores og ele­ver­nes for­stå­el­ser af græn­se­pro­ble­ma­tik­ker.

    For hvad er egent­lig en demo­kra­tisk græn­se?

    10.10 – 10.40 Frem­ti­dens gen­for­e­nings­monu­ment v. Jens Aage Poul­sen, lek­tor

    Frem­ti­dens gen­for­e­nings­monu­ment er en kon­kur­ren­ce Histo­ri­e­Lab har afvik­let i 2019–2020, og som er et bud på, hvor­dan man kan arbej­de med græn­ser og natio­nal iden­ti­tet i under­vis­nin­gen. I kon­kur­ren­cen har en ræk­ke sko­le­klas­ser arbej­det med deres bed­ste bud på et frem­ti­digt gen­for­e­nings­monu­ment. Idé­man­den bag kon­kur­ren­cen Jens Aage Poul­sen præ­sen­te­rer tan­ker­ne bag og giver eksemp­ler på bidrag.

    10.50 – 12.10 Wor­ks­hops m. for­skel­li­ge emner

    Vi til­by­der en ræk­ke wor­ks­hops, hvor del­ta­ger­ne kan arbej­de med mere spe­ci­fik­ke emner, fx rol­le­spil, for­tids­mø­der, sam­ar­bej­de med kul­turin­sti­tu­tio­ner, ”græn­se­over­skri­den­de” under­vis­ning mv:

    1: Dilem­m­a­spil­let: Sko­le­for­løb om græn­sed­rag­nin­ger på Vej­leMu­se­er­ne v. muse­ums­in­spek­tør Ras­mus Sko­v­gaard Jakob­sen, Vej­leMu­se­er­ne

    I anled­ning af gen­for­e­nings­ju­bilæ­et udby­der Vej­leMu­se­er­ne i 2020 et sko­le­for­løb, hvor ele­ver i udsko­lin­gen aktivt skal rekon­stru­e­re afstem­nings­for­lø­bet i 1920. Det­te gøres dels via en intro­duk­tion til gen­for­e­nin­gen på muse­et og dels via et dilem­m­a­spil, hvor ele­ver­ne skal arbej­de med de pro­ble­ma­tik­ker, som man i dati­den stod over­for. I wor­ks­hop­pen præ­sen­te­res tan­ker­ne bag sko­le­for­lø­bet, hvor­ef­ter del­ta­ger­ne skal prø­ve at spil­le dilem­m­a­spil­let.

    2: Histo­ri­ske sce­na­ri­er i prak­sis v. lek­tor Jens Aage Poul­sen Når ele­ver desig­ner et min­des­mær­ke i anled­nin­gen af 100-året for

    Gen­for­e­nin­gen, er det et eksem­pel på brug af histo­ri­ske sce­na­ri­er i under­vis­nin­gen. I wor­ks­hop­pen præ­sen­te­res og prø­ves sce­na­ri­e­di­dak­ti­ske frem­gangs­må­der og deres rele­vans og poten­ti­a­ler i histo­rie-under­vis­nin­gen. Eksemp­ler­ne er hen­tet fra en kon­kur­ren­ce, som Histo­ri­e­Lab kører i for­bin­del­se med gen­for­e­nings­ju­bilæ­et.

    3: For­tids­mø­der: Iden­ti­tets­fø­lel­se før der var noget der hed natio­na­lis­me v. lek­tor Loa Bjer­re

    Med eksemp­let iden­ti­tets­fø­lel­se i græn­selan­det arbej­der vi med, hvor­dan vi bedst muligt lader ele­ver­ne møde for­ti­den fra for­ti­dens eget per­spek­tiv, og det dis­ku­te­res, hvor­dan ”for­tids­mø­der” kan få en plads i et kom­pe­ten­cesty­ret fol­ke­sko­le­fag.

    4: Pro­jekt Debatcaféer for børn og unge v. Lek­tor Rik­ke Alberg Peters og Vejlebibliotekerne/ Emil Eggert Scher­re­beck

    Vej­le Bibli­o­te­ker­ne og Histo­ri­e­Lab udvik­ler i det­te sko­le­år en ny debat­mo­del for børn og unge. I wor­ks­hop­pen præ­sen­te­rer vi deba­tred­ska­bet, som ud fra et dan­nel­ses­per­spek­tiv træ­ner børn og unge i at argu­men­te­re, reflek­te­re, under­byg­ge påstan­de, lyt­te til mod­stan­de­ren og se ting fra fle­re per­spek­ti­ver. Model­len har sam­ti­dig et ind­byg­get kon­kur­ren­ce­e­le­ment: Når det går løs, dyster vi om at vin­de med det bed­ste argu­ment. Wor­ks­hop­pen afprø­ver for­ma­tet med emner som iden­ti­tet, natio­na­li­tet og ’dansk­hed’ ver­sus andre kul­tu­rer, og vi invi­te­rer del­ta­ger­ne til at være med til at vide­re­ud­vik­le kon­cep­tet til sko­lens æld­ste klas­ser. Wor­ks­hop­del­ta­ger­ne får mas­ser af inspira­tion og øvel­ser med hjem til afprøv­ning ude i klas­ser­ne.

    5: Med histo­ri­en som vækst­mo­tor v. lek­tor Claus Chri­sti­an Koch

    Hvad gør de små histo­ri­ske ople­vel­ser for vores loka­le og natio­na­le iden­ti­tet, og hvor­dan kom­mer det regio­na­le og det natio­na­le per­spek­tiv i spil i for­mid­ling, under­vis­ning og kom­mu­ni­ka­tion om histo­ri­ske begi­ven­he­der? Rundt om i land­ska­bet fin­des hund­red­vis af tegn på stør­re eller min­dre histo­ri­ske begi­ven­he­der. Det kan være min­de­sten, byg­nin­ger og rester af anlæg eller blot en for­tæl­ling, der lever i kraft af en lokal gui­de eller (historie)fortæller. Kan dis­se histo­ri­ske erin­drings­ste­der gøres til gen­stand for kul­tu­rel og kom­merci­el pro­duk­t­ud­vik­ling, der ska­ber en ind­tægt til muse­er og turis­me­virk­som­he­der og sam­ti­dig bidra­ger til en demo­kra­tisk debat og sik­rer kul­tu­rar­vens over­le­ve­ring til kom­men­de gene­ra­tio­ner?

    På bag­grund af en kort intro­duk­tion til lit­te­ra­tu­ren og en rede­gø­rel­se for udvalg­te eksemp­ler, skal del­ta­ger­ne med afsæt i egne eksemp­ler dis­ku­te­re, hvor­le­des sam­spil­let mel­lem histo­rie og erin­drings­ste­der kan være med til at ska­be gode eksemp­ler i muse­ums­for­mid­ling og under­vis­ning samt pro­duk­ter til små turis­me­ak­tø­rer.

    6: Leg med fore­stil­lin­ger og histo­ri­ens mel­lem­rum v. lek­tor Martha Lago­ni og Tea­ter­læ­rer Maria Wint­her

    I histo­ri­en er der rig­tig meget, vi ikke ved, men kun kan fore­stil­le os. Erfa­rin­ger fra for­løb i 7.–9. klas­ser viser os, at dis­se ”mel­lem­rum” har poten­ti­a­le til at væk­ke ele­ver­nes nys­ger­rig­hed, fore­stil­lings­ev­ne og ikke mindst lyst til at vide mere.

    I wor­ks­hop­pen præ­sen­te­rer vi kro­p­s­li­ge og dra­ma­ba­se­re­de øvel­ser og viser, hvor­dan man ud fra en histo­risk case kan arbej­de med ”alt det vi kun kan fore­stil­le os”: Hvad sag­de de til hin­an­den? Hvad tænk­te de? Hvil­ke følel­ser var i spil? Hvor­for mon de hand­le­de, som de gjor­de? Er der noget, vi kan gen­ken­de i dag?

    Øvel­ser­ne er et afsæt til ele­ver­nes reflek­sion over sam­spil­let mel­lem for­tids­for­tolk­ning, nutids­for­stå­el­se og frem­tids­for­vent­nin­ger og ele­ver­nes for­stå­el­se for deres hand­le­mu­lig­he­der i for­hold til at påvir­ke deres sam­tid og frem­tid.

    7: ”Sam­men om histo­rie” og part­ner­ska­ber v. lek­tor Astrid Dani­el­sen

    Histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen er meget mere end bøger og por­ta­ler. Vi er sam­men om at for­tæl­le og ska­be histo­rie.
    Med udgangs­punkt i erfa­rin­ger fra pro­jek­tet ’Sam­men om histo­rie’ ser vi på mulig­he­der og udfor­drin­ger i at sam­ar­bej­de og ind­gå part­ner­ska­ber med kul­turin­sti­tu­tio­ner. Vi dyk­ker ned i jeres loka­l­om­rå­der og fin­der ide­er til frem­ti­di­ge sam­ar­bej­der.

    8: At kryd­se græn­ser v. Lek­tor Hen­rik Otto­sen

    Hvor­dan kan per­son­li­ge for­tæl­lin­ger eller fami­lie­for­tæl­lin­ger ind­dra­ges i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen?
    I wor­ks­hop­pen vil vi ’lege’ lidt med egne for­tæl­lin­ger, og der vil bli­ve givet eksemp­ler på, hvor­dan per­son­li­ge- eller fami­lie­for­tæl­lin­ger er ble­vet ind­dra­get i et for­løb i sko­len og i under­vis­nin­gen på lærer­ud­dan­nel­sen. Gen­nem for­tæl­lin­ger­ne er ele­ver­ne og de stu­de­ren­des histo­ri­ske tænk­ning ble­vet styr­ket, og histo­ri­e­fa­get har fået en per­son­lig dimen­sion, som har været ved­kom­men­de for ele­ver og stu­de­ren­de.

    12.10 – 13.00 Frokost

    13.00 – 13.45 Panel­de­bat: Fæd­re­lan­det i histo­ri­e­fa­get

    Hvil­ken rol­le skal stats­dan­nel­sen af Dan­mark, som den ser ud i år 2020, spil­le som ret­tes­nor for histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen? Er den blot det fore­lø­bi­ge resul­tat af en histo­risk udvik­ling, eller har faget en for­plig­tel­se til at styr­ke den natio­nal iden­ti­tet? Og hvis ja, hvor­dan skal det så give sig til udtryk i prak­sis.
    Vi sam­ler fag- og hold­nings­men­ne­sker til en debat om, hvor­vidt fæd­re­lan­det har en rol­le i moder­ne histo­ri­e­un­der­vis­ning. Mød blandt andre lek­tor Rune Chri­sti­an­sen fra VIA Uni­ver­si­ty Col­le­ge og fol­ke­tings­kan­di­dat for Radi­ka­le Ven­stre samt for­fat­ter og lek­tor eme­ri­tus Micha­el Böss.

    13:45 – 14:00 Kaf­fe­pau­se

    14.00 – 15.30 Grøn­lands rol­le i dansk iden­ti­tet v. jour­na­list Mar­tin Bre­um

    Søn­derjyl­lands dansk­hed er for langt de fle­ste noget selv­føl­ge­ligt, og den hører med til dan­sker­nes natio­na­le karak­ter, her­om er ingen i tvivl. Men hvad med Grøn­land? Hører den sto­re ø langt mod nord med til vores natio­na­le iden­ti­tet; til sel­ve fol­kesjæ­len? Grøn­land udgør 98 pro­cent af det dan­ske kon­ge­ri­ges ter­ri­to­ri­um, men udgør det Grøn­land også et styk­ke af os selv? Spørgs­må­let blev for alvor aktu­elt, da Donald Trump i 2019 bekræf­te­de, at USA over­ve­je­de at købe Grøn­land, og fle­re grøn­land­ske poli­ti­ke­re straks viste inter­es­se. Jour­na­list Mar­tin Bre­um, tidl. vært på Dead­li­ne på DR2, hører til Dan­marks før­en­de iagt­ta­ge­re af udvik­lin­gen i Ark­tis og stod i 2016 sam­men med doku­men­ta­rist Jakob Gotts­chau bag DR’s doku­men­tar­se­rie ’Rigs­fæl­les­ska­bets Histo­rie’. Han læg­ger op til debat om Grøn­lands betyd­ning for Dan­mark og dan­sker­ne.

    Til­mel­ding her


    Til­føj til din kalen­der

    0 | iCal

    Skriv en kommentar