Noter #240 — Hvad sker der i histo­ri­e­fa­get i Skandinavien

I besty­rel­sen har vi gen­nem de sid­ste 5–6 år haft man­ge frugt­ba­re sam­ta­ler om fagets udvik­ling med vores nor­ske og sven­ske kol­le­ger. Vi vil ger­ne udbre­de drøf­tel­ser­ne om fagets frem­tid og invi­te­re jer dan­ske histo­ri­e­un­der­vi­se­re med i nog­le af over­vej­el­ser­ne og undersøgelserne.

Når man læser histo­ri­e­fa­ge­nes ’lære­pla­ner’ i de 3 lan­de, er det tyde­ligt, hvor meget de min­der om hin­an­den. Pro­blem­o­ri­en­te­ring, nutids­o­ri­en­te­ring, histo­ri­e­be­vidst­hed og histo­ri­e­brug står alle som cen­tra­le begre­ber, der defi­ne­rer faget i både Nor­ge, Sve­ri­ge og Dan­mark. Nog­le vil­le måske også bemær­ke, at Skan­di­navi­ens histo­ri­e­fag på lidt for­skel­li­ge måder står mel­lem de tyske og angel­sak­si­ske fagtraditioner.

Net­op fagets udvik­ling er fokus i den før­ste arti­kel, hvor Kar­sten Kor­bøl og Andreas Bagås Lien præ­sen­te­rer den nye nor­ske lære­plan, hvor der nu er til­fø­jet fokus på ’bære­kraft’ og ’histo­risk empa­ti’. Som i Dan­mark drøf­ter man der­for også stoftrængsel og øget fokus på kompetencer.

I artik­len ’Lära­res syn på histo­risk kuns­kap’ under­sø­ger Hen­rik Åström, hvor­dan det kom­mer til udtryk, når lære­re har for­skel­li­ge syn på faget. Et pro­blem er, at nog­le lære­re har svært ved at rede­gø­re for deres eget syn på for­hol­det mel­lem for­tid og histo­rie. Det kan ska­be udfor­drin­ger i bedøm­mel­ses­si­tu­a­tio­ner, hvis lærer­ne ikke har et fæl­les sprog til at vur­de­re ele­vens præ­sta­tion ud fra. I den­ne for­bin­del­se er fag­kon­su­lent Karen Stel­ler Bjer­re­gaards arti­kel på EMU’en om fagets meto­de, teo­ri og begre­ber også rele­vant at læse:
https://emu.dk/stx/historie/metoder/fagkonsulentens-gode-raad-om-teori-metode-og-brug-af-begreber-ved-proeven-paa

Fredrik Alvén har lavet fle­re under­sø­gel­ser af ele­vers opfat­tel­se af histo­ri­e­fa­get og histo­ri­e­be­vidst­heds­be­gre­bet. I sin arti­kel viser han, hvor­dan piger og dren­ge for­tol­ker lige­stil­ling på for­skel­li­ge måder, og hvor­dan dren­ge i høje­re grad end piger ikke tror på, at de kan for­an­dre egen situ­a­tion. Sam­ti­dig viser Alvén også, hvor­dan lære­res opfat­tel­ser af faget ofte kol­li­de­rer med ele­ver­nes livsverden.

Ketil Knut­sen for­kla­rer på bag­grund af hans nye bog ’Histo­ri­e­be­vis­sthet og histo­ri­e­bruk i Sko­len’, hvor­dan ele­vens histo­ri­e­be­vidst­hed er afgø­ren­de for, hvor­dan ele­ven bru­ger og for­tol­ker histo­rie. Han præ­sen­te­rer kon­kre­te eksemp­ler på, hvor­dan lære­ren kan kva­li­fi­ce­re ele­vens historiebevidsthed. 

Hen­rik Adri­an giver et glim­ren­de over­blik over den nye­re nor­di­ske og inter­na­tio­na­le forsk­ning i Vikin­ge­ti­den og der­med også en opfor­dring til, at dan­ske under­vi­se­re i høje­re grad ind­dra­ger den rige nor­di­ske forsk­ning og for­mid­ling om Vikin­ge­ti­den i undervisningen.

Histo­ri­e­fa­get er afgø­ren­de for ele­ver­nes dan­nel­se. Chri­sti­an Vol­l­mond og Niko­laj Peter­sen foku­se­rer på det­te i en ana­ly­se af, hvor­dan Jan Tøn­nesvangs model for kva­li­fi­ce­ret selv­be­stem­mel­se (kvas model­len) net­op kan bru­ges til at tyde­lig­gø­re, i hvil­ke sekven­ser man arbej­der med ele­ver­nes dannelse.

I artik­len ’Vi ana­ly­se­rer kil­der og besva­rer spørgs­mål til sider i en bog’ præ­sen­te­res 2. del af under­sø­gel­sen af ele­ver­nes opfat­tel­se af historiefaget.

I ”Uden for tema” for­kla­rer Jens Lei, hvor­dan den digi­ta­le udgi­vel­se ’Grundtvigs vær­ker’ kan bidra­ge til ele­ver­nes arbej­de med histo­ri­e­brug og for­skel­li­ge emner inden­for poli­tisk historie.

Sidst skal det næv­nes at histo­ri­e­di­dak­tik også er i fokus på en kom­men­de stu­di­e­tur til Oslo i for­å­ret 2025.

God læse­lyst

Temaar­til­ker
Ny histo­ri­e­plan i Nor­ge: Et histo­ri­e­di­dak­tisk para­dig­meskif­te eller kei­se­rens nye klær?
Af Kar­sten Kor­bøl og Andreas Bagås Lien
6
Lära­res syn på histo­risk kun­skab
Af Hen­rik Åström Elmersjö
14
Poj­kars och fli­ck­ors tem­pora­la ori­en­te­ring och inter­es­se för histo­ria i Sve­ri­ge
Af Fredrik Alvén
20
Hvor­dan utvik­le histo­ri­e­be­vis­sthet ved å arbei­de med histo­ri­e­bruk i sko­len
Af Ketil Knutsen
28
Vikin­ger­nes ver­den — den sor­te viking og flo­der­nes kon­ger
Af Hen­rik Adrian
32
Faget er cen­tralt for ele­ver­nes almen­dan­nel­se…
Af Chri­sti­an Vol­l­mond og Niko­laj Petersen
42
‘Vi ana­ly­se­rer kil­der og besva­rer spørgs­mål til sider i en bog’ — et menings­fuldt fag?
Af Chri­sti­an Vol­l­mond og Niels Nød­de­bo Petersen
48
Uden for tema
Gen­vej til Grundtvig
Af Jens Lei Wendel-Hansen
58
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)
Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *