For­si­den af Noter #230

Det­te num­mer af Noter hand­ler om ”Antik­ken”. Der­med udgi­ver vi i vari­a­tio­nens navn et num­mer, som er tra­di­tio­nelt i og med, at dets tema udsprin­ger af en klas­sisk peri­o­di­se­ring inden­for histo­ri­e­fa­get. Det er imid­ler­tid vores ind­tryk, at inter­es­sen for antik­ken er i vækst. Her­til kom­mer antik­kens evi­ge rele­vans, idet vi alle er omgi­vet af arven fra antik­ken eksem­pel­vis i arki­tek­tu­ren, i rets­sy­ste­met, i spro­get, og selv­føl­ge­lig også i vores læreplaner.

I avis­ar­tik­ler fore­kom­mer ofte brug af antik­kens histo­rie til både at for­stå sene­re histo­ri­ske fæno­me­ner men også til illu­stra­tion af vores egen tid. Et eksem­pel her­på kun­ne være anven­del­sen af begre­bet ”Thuky­dids Fæl­de”, hvor­med for­hol­det mel­lem USA som den etab­le­re­de magt og Kina som den opsti­gen­de magt i vor tid sam­men­lig­nes med situ­a­tio­nen mel­lem Spar­ta og Athen i antikken.

Den før­ste pri­o­ri­te­ring, vi har fore­ta­get, er at afgræn­se den del af antik­ken, vi ger­ne vil sæt­te fokus på i det­te num­mer. Val­get er fal­det på Romer­ri­get. Et sådant valg kan altid dis­ku­te­res, det er truf­fet bl.a. ud fra den prak­ti­ske betragt­ning, at det er vores ind­tryk, at det ofte er den­ne del af antik­kens histo­rie, der under­vi­ses i på ungdomsuddannelserne.I

den før­ste arti­kel har Peter Fibi­ger Bang skre­vet med Vene­dig som omdrej­nings­punkt og med et glo­bal­hi­sto­risk udsyn om impe­ri­et som et efter­stræbt ideal. 

Der­ef­ter har Hans Bon­de i artik­len ”Via krop­pen ind i kul­tu­ren — I antik­kens lys” skre­vet om idræt, kap­pe­strid og kro­p­skul­tur i antikken.

I den tred­je arti­kel har Car­sten Hjort Lan­ge for­kla­ret Roms over­gang fra fra (sen)republik til kej­ser­tid og fra bor­ger­krig til fred samt skre­vet om defi­ni­tio­ner af krig, bor­ger­krig og kate­go­ri­er af kri­ge i Senrepublikken.

I den fjer­de arti­kel har Tøn­nes Bek­ker-Niel­sen stil­let nye og didak­tisk inspi­re­ren­de spørgs­mål til den gam­le histo­rie om Romerriget.

Der­ef­ter har Kas­per Grøn­lund Evers skre­vet om ”Rom og De antik­ke ”Sil­ke­ve­je” – tid­li­ge eura­si­ske for­sta­di­er til Globaliseringen’.

Ende­lig har Stef­fen Hei­berg i artik­len ”Rom i senan­tik­ken” skil­dret byen Roms udvik­ling og for­fald efter det vestro­mer­ske riges sammenbrud.

Det orga­ni­sa­to­ri­ske stof ind­le­des med nyt fra den nye for­mand Niels Nød­de­bo Peter­sen, der kort rede­gør for resul­ta­ter­ne af val­ge­ne på gene­ral­for­sam­lin­gen. I nyt fra fag­kon­su­len­ten skri­ver Karen Stel­ler Bjer­re­gård bl.a. om Fip-kur­ser­ne, den nye eksa­mens­form samt det nye til­tag ”Nyt fra fag­kon­su­len­ten”. Der­ef­ter får den afgå­e­de for­mand Hei­di Fun­der ordet med sin beret­ning fra gene­ral­for­sam­lin­gen, hvori
hun gen­nem­går for­e­nin­gens arbej­de i de for­gan­ge to år. Ende­lig brin­ges også Emi­lie Kjers­gaard Mor­ten­sens refe­rat af generalforsamlingen.

Den sid­ste arti­kel er fra det didak­ti­ske hjør­ne, det er Lau­ra Styrk og Marie Rat­hcke Lil­le­mark ”For­ti­dens fin­ger­af­tryk – Arts­be­stem­mel­se med ny tek­no­lo­gi”. For­fat­ter­ne er fra Sta­tens Natur­hi­sto­ri­ske Muse­um og skri­ver om muse­ets under­vis­nings­til­bud til gymnasieelever.

Ind­hold

Vene­dig som omdrej­nings­punkt – en glo­bal
fabu­le­ren­de for­tæl­ling om Romer­ri­get
af Peter Fibi­ger Bang
4
Via Krop­pen ind i kul­tu­ren — I antik­kens lys
af Hans Bonde
8
Rom fra (sen)republik til kej­ser­tid, fra bor­ger­krig
til fred: en alter­na­tiv for­kla­ring
af Car­sten Hjort Lange
14
Romer­ri­get: Nye spørgs­mål til en gam­mel histo­rie
af Tøn­nes Bekker-Nielsen
22
Rom og De antik­ke ”Sil­ke­ve­je” – tid­li­ge eura­si­ske
for­sta­di­er til Glo­ba­li­se­rin­gen
af Kas­per Grøn­lund Evers
30
Rom i Senan­tik­ken
af Stef­fen Heiberg
37
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Om for­fat­te­ren

Se mere
Se mere

Under­vi­ser i Histo­rie og Engelsk på Fre­de­riks­borg Gym­na­si­um og HF.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.