For­si­den af Noter #232

Inde­væ­ren­de num­mer har Den Kol­de Krig i Nor­den som tema og er udtænkt i for­bin­del­se med Det Nor­di­ske Histo­ri­e­læ­rer­se­mi­nar 2022, der også har tit­len “Nor­den under Den Kol­de Krig”. Tema­et og ter­men Den Kol­de Krig er iføl­ge nog­le histo­ri­ke­re igen aktu­elt — måske har den aldrig været helt væk. For Nor­den har det også fået ny rele­vans efter Ruslands angreb på Ukrai­ne d. 24. febru­ar. Både i Fin­land og Sve­ri­ge er den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion ble­vet et cen­tralt tema og
i skri­ven­de stund tyder meget på at de to lan­de over­ve­jer, at ansø­ge med­lem­skab af NATO, som Dan­mark, Nor­ge og Island har været med­lem af siden orga­ni­sa­tio­nen blev oprettet.

Før­ste del af tema­et har et klas­sisk histo­risk fokus med to artik­ler om Den Kol­de Krig med fokus på Nor­den. Tema­et bli­ver ind­ledt af lek­tor Niels Wium Ole­sen med artik­len “Dan­mark og Den Kol­de Krig. Uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­tik­ken mel­lem stats­ræ­son og vær­dipo­li­tik”. Artik­len foku­se­rer på, hvor­le­des Den Kol­de Krig før­te til en vidt­gå­en­de omlæg­ning af dansk uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­tik fra gene­ra­tio­ners neut­ra­li­tetspo­li­tik til alliancepolitik. 

Lek­tor ved Syd­dansk Uni­ver­si­tet Cas­per Syl­vest giver i sin arti­kel “Atom­fryg­tens histo­rie” ind­blik i oprin­del­sen af og udvik­lin­gen i fryg­ten for atom­våb­net og sene­re den civi­le anven­del­se af atom­kraf­ten. En frygt der desvær­re er ble­vet gen­ak­tu­a­li­se­ret af Ruslands angreb på Ukrai­ne og den efter­føl­gen­de eska­la­tion af krigs­re­to­rik­ken mel­lem NATO og Rusland. Der­u­d­over præ­sen­te­res også over­vej­el­ser omkring hvor­dan emnet kan behand­les i undervisningen.

Anden del af tema­et har et mere didak­tisk fokus. I “Rys­sen som den nye dan­sken: Sam­ti­da svenska histo­ri­eläro­böck­ers skil­drin­gar av Sov­je­tu­ni­o­nen och dess befolk­ning” tager lek­tor Anders Per­s­son afsæt i Han­nah Arendts teo­ri om ‘den anden’ når han ana­ly­se­rer 5 for­skel­li­ge nye­re lærebø­gers frem­stil­lin­ger af hvem rus­ser­ne er?, hvor­dan de har age­ret histo­risk? og hvor­dan lærebø­ger­ne bedøm­mer dem fra et nuti­digt perspektiv?

Lek­tor Micha­el Boas Peder­sen argu­men­te­rer i sin arti­kel “Hvor­for er der behov for en lære­bog om Dan­mark under Den Kol­de Krig?”, at når nuti­di­ge pro­ble­mer og kon­flik­ter skal for­kla­res må man ofte ræk­ke til­ba­ge i den kol­de krig efter uddyb­nin­ger og for­kla­rin­ger. Sam­ti­digt dan­ner peri­o­den også fort­sat ram­me for meget lit­te­ra­tur og man­ge film, som fin­der sine histo­ri­er i myter­ne fra den kol­de krig. 

Bodil Frand­sen og Thea Højvang Ras­mus­sen, muse­ums­in­spek­tø­rer ved Nord­jy­ske Muse­er, tager os i artik­len “Demo­kra­tiets sid­ste bastion” med inden­for i kold­krigs­bun­ke­ren REGAN Vest, der var desig­net til at huse regen­ten og lan­dets ledel­se i til­fæl­de af en atom­krig. De intro­du­ce­rer des­u­den til omdan­nel­sen af REGAN Vest til et muse­um og til tan­ker­ne bag de rol­le­ba­se­re­de dilem­m­a­spil med fokus på den kol­de krig og sam­funds-/ demo­kra­ti­for­stå­el­se, som ele­ver på ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne kan gen­nem­fø­re i det til­knyt­te­de læringscenter.

Tema­et slut­ter af med en ana­ly­se af den aktu­el­le sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion i Nor­den ved Seni­o­r­for­sker Mik­kel Run­ge Ole­sen og ph.d‑stipendiat Jakob Lin­net Sch­midt — beg­ge til­knyt­tet Dansk Insti­tut for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er (DIIS). I artik­len “Nye vil­kår for nor­disk sik­ker­heds­po­li­tik” ana­ly­se­re de også mulig­he­der­ne for et nor­disk sam­ar­bej­de på det sik­ker­heds­po­li­ti­ske områ­de og bely­ser i den for­bin­del­se hvil­ke mulig­he­der og begræns­nin­ger, der har været for sådan et sam­ar­bej­de tidligere.

Det didak­ti­ske hjør­ne er den­ne gang udvi­det og har 3 spæn­den­de artik­ler med. Line Her­old Net­uka præ­sen­te­rer i “Hvis ikke jeg hav­de haft den, hav­de jeg ikke for­stå­et 60 % af tek­sten” sit fag­di­dak­ti­ske pro­jekt, hvor hun har under­søgt den betyd­ning glo­se­li­ster kan have for ele­ver­nes læs­ning og for­stå­el­se af frem­stil­lings­tek­ster. Eli­ne Bruhn Ski­vild under­sø­ger i artik­len “Over­gan­gen fra grund­sko­len til gym­na­si­et i histo­rie – et fag­di­dak­tisk pro­jekt” hvor­dan man kan arbej­de med aner­ken­del­se af ele­ver­nes fag­li­ge udgangs­punk­ter og ska­be fæl­les for­stå­el­ser blandt dem. Det­te under­sø­ges blandt andet med ind­dra­gel­se af to artik­ler af Loa Bjer­re og Hei­di Eske­lund Knud­sen. Julie Marie Isa­ger har i hen­des spæn­den­de forsk­ning under­søgt, hvor­dan ele­ver for­tol­ker og hånd­te­rer de mundt­li­ge eksa­me­ner i gym­na­si­et. I artik­len ‘Gym­na­sie­e­le­vers for­be­re­del­se i det for­søm­te for­år – hvad er en god eksa­mens­præ­sta­tion i histo­rie?’ viser Isa­ger hvor­dan man gen­nem kva­li­ta­tiv forsk­ning kan for­tol­ke ele­vers navi­ga­tion for at præ­ste­re godt til den mundt­li­ge eksa­men. Forsk­nin­gen viser, at der er behov for at styr­ke for­be­re­del­sen af og under­vis­nin­gen i, hvad en god histo­ri­e­fag­lig præ­sta­tion til eksa­men indebærer.

Redak­tø­rer­ne: Kri­sti­an B. Arent­sen, Niels Nød­de­bo Peter­sen, Niko­laj Peter­sen & Søren Tor­b­jørn
Svend­sen

Ind­hold

Dan­mark og Den Kol­de Krig. Uden­rigs- og sik­ker­heds­po­li­tik­ken mel­lem stats­ræ­son og vær­dipo­li­tik
af Niels Wium Olesen
4
Atom­fryg­tens histo­rie
af Cas­per Sylvest
14
Rys­sen som den nye dan­sken: Sam­ti­da svenska histo­ri­eläro­böck­ers skil­drin­gar av Sov­je­tu­ni­o­nen och dess befolk­ning
af Anders Persson
20
Hvor­for er der behov for en lære­bog om Dan­mark under Den Kol­de Krig?
af Micha­el Boas Pedersen
28
Demo­kra­tiets sid­ste bastion
af Af Bodil Frand­sen og Thea Højvang Ras­mus­sen (Regan Vest)
32
Nye vil­kår for nor­disk sik­ker­heds­po­li­tik
af Mik­kel Run­ge Ole­sen og Jakob Lin­net Schmidt
40
Hvis ikke jeg hav­de haft den, hav­de jeg ikke for­stå­et 60 % af tek­sten
af Eli­ne Bruhn Skivild
56
Over­gan­gen fra grund­sko­len til gym­na­si­et i histo­rie – et fag­di­dak­tisk pro­jekt
af Histo­ri­e­di­dak­tisk Forsk­nings­net­værk (Niels Nød­de­bo Peter­sen, Chri­sti­an Vol­l­mond og Mor­ten Lassen)
58
Gym­na­sie­e­le­vers for­be­re­del­se i det for­søm­te for­år – hvad er en god eksa­mens­præ­sta­tion i histo­rie?
af Julie Marie Isager
60
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Forfatter(e)

Se mere

Region Sjæl­land

Se mere

PSGL – kontakt
Nor­disk samarbejde

Se mere
Hjem­mesi­de | Se mere

For­mand for historielærerforeningen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.