Noter #233: Norden under Den Kolde Krig

Indeværende nummer har Den Kolde Krig i Norden som tema og er udtænkt i forbindelse med Det Nordiske Historielærerseminar 2022, der også har titlen “Norden under Den Kolde Krig”. Temaet og termen Den Kolde Krig er ifølge nogle historikere igen aktuelt — måske har den aldrig været helt væk. For Norden har det også fået ny relevans efter Ruslands angreb på Ukraine d. 24. februar. Både i Finland og Sverige er den sikkerhedspolitiske situation blevet et centralt tema og
i skrivende stund tyder meget på at de to lande overvejer, at ansøge medlemskab af NATO, som Danmark, Norge og Island har været medlem af siden organisationen blev oprettet.

Første del af temaet har et klassisk historisk fokus med to artikler om Den Kolde Krig med fokus på Norden. Temaet bliver indledt af lektor Niels Wium Olesen med artiklen “Danmark og Den Kolde Krig. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken mellem statsræson og værdipolitik”. Artiklen fokuserer på, hvorledes Den Kolde Krig førte til en vidtgående omlægning af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik fra generationers neutralitetspolitik til alliancepolitik.

Lektor ved Syddansk Universitet Casper Sylvest giver i sin artikel “Atomfrygtens historie” indblik i oprindelsen af og udviklingen i frygten for atomvåbnet og senere den civile anvendelse af atomkraften. En frygt der desværre er blevet genaktualiseret af Ruslands angreb på Ukraine og den efterfølgende eskalation af krigsretorikken mellem NATO og Rusland. Derudover præsenteres også overvejelser omkring hvordan emnet kan behandles i undervisningen.

Anden del af temaet har et mere didaktisk fokus. I “Ryssen som den nye dansken: Samtida svenska historieläroböckers skildringar av Sovjetunionen och dess befolkning” tager lektor Anders Persson afsæt i Hannah Arendts teori om ‘den anden’ når han analyserer 5 forskellige nyere lærebøgers fremstillinger af hvem russerne er?, hvordan de har ageret historisk? og hvordan lærebøgerne bedømmer dem fra et nutidigt perspektiv?

Lektor Michael Boas Pedersen argumenterer i sin artikel “Hvorfor er der behov for en lærebog om Danmark under Den Kolde Krig?”, at når nutidige problemer og konflikter skal forklares må man ofte række tilbage i den kolde krig efter uddybninger og forklaringer. Samtidigt danner perioden også fortsat ramme for meget litteratur og mange film, som finder sine historier i myterne fra den kolde krig.

Bodil Frandsen og Thea Højvang Rasmussen, museumsinspektører ved Nordjyske Museer, tager os i artiklen “Demokratiets sidste bastion” med indenfor i koldkrigsbunkeren REGAN Vest, der var designet til at huse regenten og landets ledelse i tilfælde af en atomkrig. De introducerer desuden til omdannelsen af REGAN Vest til et museum og til tankerne bag de rollebaserede dilemmaspil med fokus på den kolde krig og samfunds-/ demokratiforståelse, som elever på ungdomsuddannelserne kan gennemføre i det tilknyttede læringscenter.

Temaet slutter af med en analyse af den aktuelle sikkerhedspolitiske situation i Norden ved Seniorforsker Mikkel Runge Olesen og ph.d‑stipendiat Jakob Linnet Schmidt — begge tilknyttet Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS). I artiklen “Nye vilkår for nordisk sikkerhedspolitik” analysere de også mulighederne for et nordisk samarbejde på det sikkerhedspolitiske område og belyser i den forbindelse hvilke muligheder og begrænsninger, der har været for sådan et samarbejde tidligere.

Det didaktiske hjørne er denne gang udvidet og har 3 spændende artikler med. Line Herold Netuka præsenterer i “Hvis ikke jeg havde haft den, havde jeg ikke forstået 60 % af teksten” sit fagdidaktiske projekt, hvor hun har undersøgt den betydning gloselister kan have for elevernes læsning og forståelse af fremstillingstekster. Eline Bruhn Skivild undersøger i artiklen “Overgangen fra grundskolen til gymnasiet i historie – et fagdidaktisk projekt” hvordan man kan arbejde med anerkendelse af elevernes faglige udgangspunkter og skabe fælles forståelser blandt dem. Dette undersøges blandt andet med inddragelse af to artikler af Loa Bjerre og Heidi Eskelund Knudsen. Julie Marie Isager har i hendes spændende forskning undersøgt, hvordan elever fortolker og håndterer de mundtlige eksamener i gymnasiet. I artiklen ‘Gymnasieelevers forberedelse i det forsømte forår – hvad er en god eksamenspræstation i historie?’ viser Isager hvordan man gennem kvalitativ forskning kan fortolke elevers navigation for at præstere godt til den mundtlige eksamen. Forskningen viser, at der er behov for at styrke forberedelsen af og undervisningen i, hvad en god historiefaglig præstation til eksamen indebærer.

Redaktørerne: Kristian B. Arentsen, Niels Nøddebo Petersen, Nikolaj Petersen & Søren Torbjørn
Svendsen

Indhold

Danmark og Den Kolde Krig. Udenrigs- og sikkerhedspolitikken mellem statsræson og værdipolitik af Niels Wium Olesen	4
Atomfrygtens historie af Casper Sylvest	14
Ryssen som den nye dansken: Samtida svenska historieläroböckers skildringar av Sovjetunionen och dess befolkning af Anders Persson	20
Hvorfor er der behov for en lærebog om Danmark under Den Kolde Krig? af Michael Boas Pedersen	28
Demokratiets sidste bastion af Af Bodil Frandsen og Thea Højvang Rasmussen (Regan Vest)	32
Nye vilkår for nordisk sikkerhedspolitik af Mikkel Runge Olesen og Jakob Linnet Schmidt	40
Hvis ikke jeg havde haft den, havde jeg ikke forstået 60 % af teksten af Eline Bruhn Skivild	56
Overgangen fra grundskolen til gymnasiet i historie – et fagdidaktisk projekt af Historiedidaktisk Forskningsnetværk (Niels Nøddebo Petersen, Christian Vollmond og Morten Lassen)	58
Gymnasieelevers forberedelse i det forsømte forår – hvad er en god eksamenspræstation i historie? af Julie Marie Isager	60