Fag­di­dak­tik og demokrati

Den­ne anmel­del­se foku­se­rer på anto­lo­gi­ens 2 artik­ler, hvor histo­ri­e­fa­get under­sø­ges, nem­lig kapi­tel 5: ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ og kapi­tel 8: ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ beg­ge skre­vet af Claus Haas, lek­tor ved DPU.

I ’Histo­ri­e­brug som iden­ti­tetspo­li­tisk dan­nel­se – i og uden for sko­len’ er den cen­tra­le inspira­tion hen­tet fra Ber­nard Eric Jen­sens soci­al­kon­struk­ti­vi­sti­ske for­tolk­ning af en histo­ri­e­be­vidst­heds­di­dak­tik, der afvi­ser histo­ri­e­fa­gets ’for­tids­fik­se­ring’ og i ste­det foku­se­rer på, hvor­dan alle men­ne­sker (læg­folk) altid er bru­ge­re af for­ti­den. Der­for må de emner, man arbej­der med i sko­le­fa­get histo­rie, give mening til og akti­ve­re ele­ver­ne via nutids – og frem­tids­fo­ku­se­re­de til­gan­ge. Den­ne for­stå­el­se ønsker Haas at vise ved at bru­ge tea­ter­fo­re­stil­lin­gen ’Bla­ck Madonna/ Whi­te Nig­ger’, som eksem­pel. Haas viser, hvor­dan fle­re for­mer for histo­ri­e­brug udtryk­kes i tea­ter­styk­ket og det med­føl­gen­de under­vis­nings­ma­te­ri­a­le med iden­ti­tetspo­li­ti­ske tema­er som racis­me, bla­ck­fa­cing, diskri­mi­na­tion, ame­ri­kan­ske bor­ger­rets­be­væ­gel­se etc. Ved at ind­dra­ge den­ne form for mate­ri­a­le præ­sen­te­res ele­ver­ne for andre iden­ti­tetspo­li­ti­ske fæl­les­ska­ber end det tra­di­tio­nel­le natio­na­le erin­drings­fæl­les­skab f.eks. kanon­tan­ken, som ofte har fyldt meget bl.a. i historieundervisningen.

I ’Fore­stil­lin­ger om grund­loven i lære­mid­ler for sam­funds­fag og histo­rie – mel­lem system­be­va­ren­de myte og ide­o­lo­gik­ri­tik’ præ­sen­te­res 3 spæn­den­de ana­ly­ser af hvor­dan sam­funds­fag­li­ge og histo­ri­e­fag­li­ge under­vis­nings­ma­te­ri­a­ler for­tol­ker grund­lovens ind­fø­rel­se fra 1849, som en fred­fyldt over­gang fra ene­væl­de til demo­kra­ti. Haas viser også hvor­dan man­ge poli­ti­ke­re i grund­lovsta­ler altid hen­vi­ser til den fre­de­li­ge over­gang og sam­men med under­vis­nings­ma­te­ri­a­ler­ne repræ­sen­te­rer den­ne for­tolk­ning en system­be­va­ren­de myte.

Som kri­tisk udgangs­punkt for ana­ly­sen af under­vis­nings­ma­te­ri­a­ler­ne træk­ker Claus Haas især på forsk­ning fra Hans Vam­men og Ber­tel Nygaard, der beg­ge har vist, hvor­dan man kan tol­ke over­gan­gen fra ene­væl­de til ind­fø­rel­se af grund­loven som et styk­ke dyg­tigt udført poli­tisk spin af de natio­nal­li­be­ra­le, med Orla Leh­mann i spid­sen, der før­te til bor­ger­kri­gen 1848–1851.

Dis­se 2 over­ord­ne­de for­skel­li­ge for­tolk­nin­ger af over­gan­gen fra ene­væl­de mod ind­fø­rel­sen af grund­loven skal vi som uddan­nel­ses­in­sti­tu­tio­ner være opmærk­som­me på, for­di vi kon­stru­e­rer ele­ver­nes natio­na­le fore­stil­lin­ger (jf. fore­stil­le­de fæl­les­ska­ber) og i den for­bin­del­se er det Haas ide­o­lo­gik­ri­ti­ske argu­ment, at ele­ver­ne i under­vis­nin­gen også skal møde et opgør med den kon­sensus­præ­ge­de myte om den fred­fyld­te overgang.

Beg­ge artik­ler præ­sen­te­rer bud på, hvor­dan man kan styr­ke ele­ver­nes demo­kra­ti­ske dan­nel­se i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen og taler for et per­spek­tivskif­te mod fle­re nuti­di­ge vink­ler i undervisningen.

Skriv en kommentar