Kategori: Noter

I Noters serie af num­re med års­talste­ma er vi nu kom­met til 1814. Hvor de tid­li­ge­re års­talsnum­re (om 1864 og 1914) enty­digt refe­re­re­de til én bestemt begi­ven­hed, så er betyd­nin­gen af ”1814” mere fler­ty­dig. 1814 er selv­føl­ge­lig året, hvor Dan­mark ”tab­te Nor­ge”. Den over 400 år gam­le uni­on blev opløst, og udvik­lin­gen hen imod en selv­stæn­dig norsk natio­nal­stat tog sin begyn­del­se.Men 1814 er også året, hvor de nye sko­le­love kom, som (med stør­re eller min­dre ret) fejres som grund­læg­gel­sen af den dan­ske fol­ke­sko­le. Ende­lig er 1814 også året, hvor kro­ne­de hove­d­er diplo­ma­ter fra hele Euro­pa sam­le­des i Wien, for at […]

Hvor­for den aktu­el­le inter­es­se for 1864? Hvor­for sam­les vi om at min­des et af Dan­marks­hi­sto­ri­ens stør­ste neder­lag? Efter neder­la­get i 1864 blev Dan­mark en af Euro­pas mest har­moni­se­re­de natio­nal­sta­ter. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 for­svandt sto­re befolk­nings­de­le med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det dan­ske sam­fund ikke i næv­ne­vær­digt omfang ople­vet mod­sæt­nin­ger af natio­nal karak­ter. Kan den aktu­el­le inter­es­se hæn­ge sam­men med, at den­ne natio­nalt ‑har­moni­skestat i dis­se år er under pres fra frem­me­de kul­tu­rer? Neder­la­get i 1864 udlø­ste en af krigstrau­mer præ­get kul­tur­til­stand, som gen­nem­sy­re­de det dan­ske sam­fund i […]

I Noter 198 var tema­et ”Histo­rie i nye ram­mer” og i det­te num­mer tager vi trå­den op og ser på, hvor­dan vi som lære­re kan gebær­de os i klas­se­rum, der på godt og ondt præ­ges af en sta­dig stør­re mang­fol­dig­hed. I det­te num­mer har vi der­for en ræk­ke bud på, hvor­dan under­vis­ning i et sta­dig mere mul­ti­kul­tu­relt klas­se­rum kan gri­bes an.  For at star­te med et mere over­ord­net per­spek­tiv kan man læse artik­ler­ne ”Menin­gen med histo­rie” og ”Tea­ching History with Big Ideas” af først Per Bre­gen­gaard og sene­re de to ame­ri­kan­ske histo­ri­e­di­dak­ti­ke­re S. G. Grant og Jill Gradwell. Her kom­mer to […]

I de sene­ste årti­er har histo­ri­e­fa­get været præ­get af en ræk­ke for­skel­li­ge ten­den­ser, der er fæl­les om at ana­ly­se­re og for­tol­ke både ver­dens og mere afgræn­se­de ter­ri­to­ri­ers histo­rie i nye, og ofte bre­de­re, ram­mer. Man kan på sin vis over­ord­net tale om en form for glo­ba­li­se­ring­s­ten­dens i histo­ri­eskriv­nin­gen, der meget natur­ligt afspej­ler ændre­de iden­ti­tets­dan­nel­ser og erin­drings­fæl­les­ska­ber i nuti­den, hvor natio­nal­sta­ter­nes rol­le på en ræk­ke områ­der er på retur. I det­te num­mer af Noter kig­ger vi nær­me­re på nog­le af dis­se ten­den­ser. Et af de nye­ste – og gan­ske omdis­ku­te­re­de bud på det­te — er såkaldt ”Big History”, hvor den traditionelle […]

Det er ikke nogen hem­me­lig­hed at Euro­pa er i kri­se. Den finanskri­se, der har præ­get ver­den de sene­re år er selv­føl­ge­lig ikke kun euro­pæ­isk, men hvor andre lan­de og regio­ner så småt er ved at krav­le op af kri­sens sor­te hul, er det som om euro­pæ­er­ne bare gra­ver sig læn­ge­re ned. Når Euro­pa sid­der så fast i den øko­no­mi­ske kri­ses hæn­ge­dynd, kan det bl.a. skyl­des en for­fejl­et øko­no­misk poli­tik, men man kan også se det som et udtryk for, at den euro­pæ­i­ske kri­se ikke kun er øko­no­misk. Det er hele det euro­pæ­i­ske pro­jekt, der er i kri­se.  Der er ikke noget […]

De fle­ste histo­ri­e­læ­re­re — eller lære­re i det hele taget — vil kun­ne gen­ken­de situ­a­tio­nen: deres sko­le ønsker eller har alle­re­de en aktiv IT-poli­tik, som skal inte­gre­re IT i under­vis­nin­gen. Alle lære­re beskæf­ti­ger sig natur­lig­vis med IT i én eller anden form, men reelt er der nog­le få kol­le­ger, der er såkald­te spy­d­spid­ser, res­sour­ce­per­so­ner, IT-vej­le­­de­re eller hvad man nu har valgt at benæv­ne dem på de enkel­te sko­ler. Dis­se per­so­ner har en sær­lig inter­es­se for IT og bru­ger sand­syn­lig­vis uane­de mæng­der af tid på at hol­de sig opda­te­ret med det nye­ste nye inden­for den­ne ver­den. De beher­sker samt­li­ge ele­men­ter af […]

Mel­le­mø­sten og de sto­re omvælt­nin­ger der er sket i den­ne region de sene­ste år er tema­et i det­te num­mer af Noter. Beteg­nel­sen Det Ara­bi­ske For­år er der del­te menin­ger om, men der er ingen tvivl om at dét der sker i Mel­le­mø­sten i dis­se år atter væk­ker stor opmærk­som­hed, både i det dan­ske sam­fund gene­relt og hos vores ele­ver. Når vi i vores histo­ri­e­un­der­vis­ning skal aktu­a­li­se­re vores under­vis­ning og gøre arbej­det nær­væ­ren­de for ele­ver­ne er et tema som Det Ara­bi­ske For­år oplagt. Når vi skal ana­ly­se­re de dybe­re histo­ri­ske bag­grun­de er Isra­el-Palæsti­­na kon­flik­ten rele­vant. Og når ele­ver­ne skal få forståelse […]