Af 
Noter #203 var egentlig tænkt som et årstalstemablad, ligesom de forrige numre om henholdsvis 1814, 1864 og 1914. “Vi laver et blad om Slaget ved Clontarf”, sagde Rasmus. “Om hva’ sagde du?” , sagde Lars. “Ja, det berømte slag ved Clontarf i 1014 — og Knud den Store blev også valgt til konge i England i 1014” Det viste sig at være svært at få artikler om disse jubilæumsbegivenheder, så bladet er endt med at blive en samling blandede bolsjer, dog er der flest med vikingesmag. Bjørn Matzen introducerer til vikingetiden og giver konkrete forslag til at arbejde med perioden efter […]
I Noters serie af numre med årstalstema er vi nu kommet til 1814. Hvor de tidligere årstalsnumre (om 1864 og 1914) entydigt refererede til én bestemt begivenhed, så er betydningen af ”1814” mere flertydig. 1814 er selvfølgelig året, hvor Danmark ”tabte Norge”. Den over 400 år gamle union blev opløst, og udviklingen hen imod en selvstændig norsk nationalstat tog sin begyndelse.Men 1814 er også året, hvor de nye skolelove kom, som (med større eller mindre ret) fejres som grundlæggelsen af den danske folkeskole. Endelig er 1814 også året, hvor kronede hoveder diplomater fra hele Europa samledes i Wien, for at […]
Af Allan Ahle 
Forrige nummer af Noter havde fokus på 1864 og 150 års markeringen. Også dette nummer af Noter har markeringen af en væsentlig begivenhed i fokus, nemlig 100 året for 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Der er således tale om ét af de heltstore årstal, som enhver med interesse for historie vil nikke genkendende til. I de senere år har der i stigende grad været fokus på 1. Verdenskrigs betydning. Nogle historikere omtaler ligefrem det 20. århundrede som “det korte århundrede” og afgrænser det med 1914 og 1989. Også i læreplanen til historiefaget i stx anvendes denne afgrænsning, og perioden karakteriseres […]
Af 
Hvorfor den aktuelle interesse for 1864? Hvorfor samles vi om at mindes et af Danmarkshistoriens største nederlag? Efter nederlaget i 1864 blev Danmark en af Europas mest harmoniserede nationalstater. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 forsvandt store befolkningsdele med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det danske samfund ikke i nævneværdigt omfang oplevet modsætninger af national karakter. Kan den aktuelle interesse hænge sammen med, at denne nationalt ‑harmoniskestat i disse år er under pres fra fremmede kulturer? Nederlaget i 1864 udløste en af krigstraumer præget kulturtilstand, som gennemsyrede det danske samfund i […]
Af Allan Ahle 
I Noter 198 var temaet ”Historie i nye rammer” og i dette nummer tager vi tråden op og ser på, hvordan vi som lærere kan gebærde os i klasserum, der på godt og ondt præges af en stadig større mangfoldighed. I dette nummer har vi derfor en række bud på, hvordan undervisning i et stadig mere multikulturelt klasserum kan gribes an. For at starte med et mere overordnet perspektiv kan man læse artiklerne ”Meningen med historie” og ”Teaching History with Big Ideas” af først Per Bregengaard og senere de to amerikanske historiedidaktikere S. G. Grant og Jill Gradwell. Her kommer to […]
Af David Kyng 
I de seneste årtier har historiefaget været præget af en række forskellige tendenser, der er fælles om at analysere og fortolke både verdens og mere afgrænsede territoriers historie i nye, og ofte bredere, rammer. Man kan på sin vis overordnet tale om en form for globaliseringstendens i historieskrivningen, der meget naturligt afspejler ændrede identitetsdannelser og erindringsfællesskaber i nutiden, hvor nationalstaternes rolle på en række områder er på retur. I dette nummer af Noter kigger vi nærmere på nogle af disse tendenser. Et af de nyeste – og ganske omdiskuterede bud på dette — er såkaldt ”Big History”, hvor den traditionelle […]
Af 
Det er ikke nogen hemmelighed at Europa er i krise. Den finanskrise, der har præget verden de senere år er selvfølgelig ikke kun europæisk, men hvor andre lande og regioner så småt er ved at kravle op af krisens sorte hul, er det som om europæerne bare graver sig længere ned. Når Europa sidder så fast i den økonomiske krises hængedynd, kan det bl.a. skyldes en forfejlet økonomisk politik, men man kan også se det som et udtryk for, at den europæiske krise ikke kun er økonomisk. Det er hele det europæiske projekt, der er i krise. Der er ikke noget […]
De fleste historielærere — eller lærere i det hele taget — vil kunne genkende situationen: deres skole ønsker eller har allerede en aktiv IT-politik, som skal integrere IT i undervisningen. Alle lærere beskæftiger sig naturligvis med IT i én eller anden form, men reelt er der nogle få kolleger, der er såkaldte spydspidser, ressourcepersoner, IT-vejledere eller hvad man nu har valgt at benævne dem på de enkelte skoler. Disse personer har en særlig interesse for IT og bruger sandsynligvis uanede mængder af tid på at holde sig opdateret med det nyeste nye indenfor denne verden. De behersker samtlige elementer af […]
Af Jenny Strid 
Mellemøsten og de store omvæltninger der er sket i denne region de seneste år er temaet i dette nummer af Noter. Betegnelsen Det Arabiske Forår er der delte meninger om, men der er ingen tvivl om at dét der sker i Mellemøsten i disse år atter vækker stor opmærksomhed, både i det danske samfund generelt og hos vores elever. Når vi i vores historieundervisning skal aktualisere vores undervisning og gøre arbejdet nærværende for eleverne er et tema som Det Arabiske Forår oplagt. Når vi skal analysere de dybere historiske baggrunde er Israel-Palæstina konflikten relevant. Og når eleverne skal få forståelse […]
Denne sommers agurketid har bl.a. været præget af en debat om revolutionsbegrebet med Enhedslisten i en ufrivillig hovedrolle. Det beslægtede begreb ”reformer” har gennem en længere periode ændret betydning. Hvor det tidligere blev forbundet med udbygning af velfærdsstaten, er dets konnotationer i dag stort set det modsatte.
Sådanne ændringer af begrebernes betydning og kampene herom, siger noget væsentligt om vores samfunds udvikling — ”Historien” om man vil. De fleste er enige om, at formålet
med historiefaget i gymnasieskolen er at kvalificere elevernes historiebevidsthed.
Hvad det så vil sige kan vi altid strides om. Når vi (og vores elever) skal forstå den samtid vi lever i og gøre os forestillinger om fremtiden er vi henvist til at gøre det gennem sproget. Men det sprog vi bruger bærer præg af fortiden, og bl.a.
af diskursive kampe om begrebernes betydning. Begrebshistorien bygger på en forestilling om, at der eksisterer en række grundbegreber (f.eks. demokrati, folk, nation, frihed, arbejde, familie…), som vi bygger vores forståelse af verden på. Nogle har måske en sofistikeret indsigt i
begreberne, mens andre anvender dem mere naivt, men de er mere eller mindre uomgængelige
i forståelsen af den moderne verden.
I dette nr. af Noter sætter vi fokus på begrebshistorien ud fra en betragtning om, at den ikke blot er en langhåret, akademisk modestrømning, men at beskæftigelse med begrebernes
historie kan bidrage væsentligt til at
kvalificere vores elevers historiebevidsthed.