Noter #204: Putins Rusland

Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud var det 20. århund­re­des stør­ste geopo­li­ti­ske kata­stro­fe, har Vla­di­mir Putin hæv­det. Selv­om man ikke deler hans syn på begi­ven­he­den som (ude­luk­ken­de) en kata­stro­fe, kan man ikke kom­me uden om, at den hav­de enor­me kon­se­kven­ser – ikke bare for resten af ver­den og for de fol­keslag, der hav­de været under­lagt det rus­sisk-sov­je­ti­ske impe­ri­um, men også for rus­ser­ne selv.

Ikke mindst kon­flik­ter­ne om Krim og de øst­li­ge Ukrai­ne har selv­føl­ge­lig sat fokus på, hvad Sov­je­tu­ni­o­nens efter­føl­ger­stat, Rusland, er for en stør­rel­se.  Putins Rusland er efter­hån­den ble­vet et for­bil­le­de for auto­ri­tæ­re, natio­nal-kon­ser­va­ti­ve kræf­ter også i Vest­eu­ro­pa, og selv­om Rusland er en svæk­ket stat, kan­dets ind­fly­del­se på ”det nære udland” jo ikke afskri­ves. Net­op for­hol­det mel­lem Rusland og dets ”nære udland” er tema­et for Met­te Skaks arti­kel. Iføl­ge Met­te Skak har hver­ken den rus­si­ske eli­te eller befolk­nin­gen for alvor lagt den kol­de krigs logik bag sig. Rusland fun­ge­rer som en kon­tra­re­vo­lu­tio­nær stormagt, som altid ser frem­me­de sta­ters ind­blan­ding bag opstan­de og revo­lu­tio­ner i nabo­lan­de­ne. Rusland føler sig tru­et af mere frem­gangs­ri­ge sam­funds­mo­del­ler. Ikke bare Vesten/EU udø­ver far­lig til­træk­ning. Også Kinas geopo­li­ti­ske frem­gang ses som en trus­sel. Der­for bli­ver Rusland nød til at mar­ke­re, at det ikke er uden omkost­nin­ger for nabo­lan­de­ne at ven­de sig bort fra Rusland.

Artik­ler

Met­te Skak: Rusland og dets ’nære udland’10
Søren Riis­høj: Rusland: fra plan til mar­ked – og kold krig16
Jens Jør­gen Niel­sen: Rusland mel­lem Fukuy­a­ma og Huntington22
Tor­ben Heu­er: Histo­risk bevidst(løs)hed30
Anni­ka Hvit­ha­mar: Ide­a­let om Sym­fo­nia: den rus­sisk-orto­dok­se kir­ke og den rus­si­ske stat39

Søren Riis­højs arti­kel hand­ler om de øko­no­mi­ske kon­se­kven­ser af Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud og over­gan­gen fra plan- til mar­ked­s­ø­ko­no­mi. Man kom­mer ikke uden om, at dis­se kon­se­kven­ser, i hvert fald i før­ste omgang, var kata­stro­fa­le. Chok­te­ra­pi­en fik nok afvik­let pla­nø­ko­no­mi­en, men ikke sat en fun­ge­ren­de mar­ked­s­ø­ko­no­mi i ste­det. Pri­va­ti­se­rin­gen ske­te under vil­kår, der gjor­de det muligt for nog­le få oligar­ker at til­eg­ne sig enor­me for­mu­er på den almin­de­li­ge befolk­nings bekost­ning. Den rus­si­ske kapi­ta­lis­mes svag­hed blev udstil­let ved den øko­no­mi­ske neds­melt­ning i 1998. Selv­om de før­ste år efter Putins mag­tover­ta­gel­se var præ­get af øko­no­misk frem­gang, hvi­le­de den­ne sta­dig på et skrø­be­ligt grund­lag. Med­ved­jevs for­søg på at moder­ni­se­re Ruslands øko­no­mi blev aldrig rig­tigt til noget, og kom­bi­na­tio­nen af finanskri­se, fal­den­de olie­pri­ser og vest­li­ge, øko­no­mi­ske sank­tio­ner ram­mer nu Rusland benhårdt.

I star­ten af 1990’erne var Rusland iføl­ge Jens Jør­gen Niel­sen præ­get af ”en euforisk, næsten forel­sket hold­ning til alt vestligt”

Jens Jør­gen Niel­sens syn på Putins Rusland adskil­ler sig noget fra de fle­ste andre vest­li­ge iagt­ta­ge­res. I star­ten af 1990’erne var Rusland iføl­ge Jens Jør­gen Niel­sen præ­get af ”en euforisk, næsten forel­sket hold­ning til alt vest­ligt”. Under Putin har Rusland i høje­re grad for­søgt at fin­de sin egen model, og har bl.a. erkendt, at Rusland har legi­ti­me sik­ker­heds­in­ter­es­ser, som ikke nød­ven­dig­vis stem­mer overens med vestens. Jens Jør­gen Niel­sen giver i høj grad vesten skyl­den for det for­vær­re­de for­hold mel­lem Rusland og vesten de sene­re år. Vesten har brudt en ræk­ke løf­ter fra den kol­de krigs sid­ste år – bl.a. om at afstå fra yder­li­ge­re udvi­del­ser af NATO mod øst. Jelt­sins for­søg på at gøre Rusland til et libe­ralt demo­kra­ti i vest­lig for­stand slog fejl. Putins bestræ­bel­ser går ud på at udvik­le Rusland på egne præ­mis­ser, hvil­ket iføl­ge Jens Jør­gen Niel­sen grund­læg­gen­de er positivt.

Tor­ben Heu­er har i fle­re omgan­ge været dansk lek­tor i Skt. Peters­borg. Her sat­te han bl.a. de stu­de­ren­de til at tale med deres for­æl­dre og bedste­for­æl­dre om, hvor­dan de opfat­te­de Stal­in­ti­den. Med det som udgangs­punkt beskri­ver Tor­ben Heu­er for­skel­li­ge erin­drings­po­li­ti­ske kam­pe, som har udspil­let sig i Rusland efter Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud. F.eks. beskri­ver han for­e­nin­gen MEMO­RI­ALs kamp for at und­gå, at sta­li­nis­mens for­bry­del­ser for­svin­der i glem­s­len. Artik­len kom­mer også ind på de mere plu­ra­li­stisk ori­en­te­re­de lærebø­ger til histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen, der begynd­te at udkom­me i 1990’erne, og på det pro­jekt om udar­bej­del­se af en ny, opbyg­ge­lig enheds­hi­sto­rie, som det rus­si­ske under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­um har sat søen.

St Basils Kated­ral og ger­nings­ste­det for Nemtsovs mord.

Anni­ka Hvit­ha­mar skri­ver om det tæt­te for­hold mel­lem kir­ke og stat i den rus­si­ske histo­rie og for­kla­rer hvor­for et tæt for­hold til sta­ten er karak­te­ri­stisk for orto­doks kri­sten­dom. Det er karak­te­ri­stisk, at den rus­sisk-orto­dok­se kir­ke i den post-sov­je­ti­ske peri­o­de så hur­tigt har for­må­et at gen­vin­de sin posi­tion som kir­ken for det rus­si­ske folk. Des­u­den har kir­ken gen­nem tæt­te for­bin­del­ser til den poli­ti­ske eli­te for­må­et at opnå stor ind­fly­del­se i det rus­si­ske sam­fund. Her spil­ler præ­si­dent Putins sym­bol­ske brug af og per­son­li­ge for­hold til den rus­sisk-orto­dok­se kir­ke en sær­lig rol­le. Anni­ka Hvit­ha­mar sam­men­lig­ner også rus­ser­nes for­hold til den orto­dok­se kir­ke med dan­sker­nes for­hold til fol­kekir­ken og kom­mer med en for man­ge nok noget over­ra­sken­de konklusion.

Uden­for tema­et skri­ver Andreas Lie­be­ro­th og Peter Brun­bech fra Natio­nalt Viden­cen­ter for Histo­rie og Kul­tu­rarvs­for­mid­ling om et nyt — frit til­gæn­ge­ligt — didak­tisk værk­tøj til histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen: Dilem­m­a­spil­let 9. april 1940, som er et inter­ak­tivt spil, der præ­sen­te­rer ele­ver­ne for kon­tra­fak­tisk histo­rie og lader dem eks­pe­ri­men­te­re med at være i Stau­nings sted de afgø­ren­de timer 8.–9. april 1940, da Tys­kland inva­de­rer Dan­mark. Spil­let giver på en nem og enkel måde ele­ver og lære­re mulig­hed for at prø­ve kræf­ter med den van­ske­li­ge disci­plin, som kon­tra­fak­tisk histo­rie unæg­te­ligt er. Trods sin enkel­hed er spil­let nuan­ce­ret og solidt base­ret på histo­ri­ske fakta.

Des­u­den er der kor­te præ­sen­ta­tio­ner om under­vis­nings­ma­te­ri­a­le om dels Afri­kansk migra­tion samt et nyt eva­lu­e­rings­værk­tøj til skrift­ligt arbejde.

(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Bil­ledcre­dit: Taget den 28/2 2015 af Jay, under CC-licens

2 kommentarer til “Noter #204: Putins Rusland”

  1. Tak til Tor­ben Heu­er for en spæn­den­de arti­kel om rus­sisk histo­ri­eskriv­ning. Kun­ne man ikke sam­le 4–5 sider med eksemp­ler, som ele­ver­ne kun­ne arbej­de med? 

    0
    Svar

Skriv en kommentar