Noter #200: 1864

Hvor­for den aktu­el­le inter­es­se for 1864? Hvor­for sam­les vi om at min­des et af Dan­marks­hi­sto­ri­ens stør­ste neder­lag? Efter neder­la­get i 1864 blev Dan­mark en af Euro­pas mest har­moni­se­re­de natio­nal­sta­ter. I løbet af 50 år fra 1814 til 1864 for­svandt sto­re befolk­nings­de­le med et andet sprog ud af riget. I næsten 150 år har det danske […]

Noter #198: Histo­rie i nye fortællerammer

I de sene­ste årti­er har histo­ri­e­fa­get været præ­get af en ræk­ke for­skel­li­ge ten­den­ser, der er fæl­les om at ana­ly­se­re og for­tol­ke både ver­dens og mere afgræn­se­de ter­ri­to­ri­ers histo­rie i nye, og ofte bre­de­re, ram­mer. Man kan på sin vis over­ord­net tale om en form for glo­ba­li­se­ring­s­ten­dens i histo­ri­eskriv­nin­gen, der meget natur­ligt afspej­ler ændre­de iden­ti­tets­dan­nel­ser og […]

Noter #197: Euro­pa i krise

Det er ikke nogen hem­me­lig­hed at Euro­pa er i kri­se. Den finanskri­se, der har præ­get ver­den de sene­re år er selv­føl­ge­lig ikke kun euro­pæ­isk, men hvor andre lan­de og regio­ner så småt er ved at krav­le op af kri­sens sor­te hul, er det som om euro­pæ­er­ne bare gra­ver sig læn­ge­re ned. Når Euro­pa sid­der så […]

Noter #196: It i historieundervisningen

De fle­ste histo­ri­e­læ­re­re — eller lære­re i det hele taget — vil kun­ne gen­ken­de situ­a­tio­nen: deres sko­le ønsker eller har alle­re­de en aktiv IT-poli­tik, som skal inte­gre­re IT i under­vis­nin­gen. Alle lære­re beskæf­ti­ger sig natur­lig­vis med IT i én eller anden form, men reelt er der nog­le få kol­le­ger, der er såkald­te spy­d­spid­ser, res­sour­ce­per­so­ner, IT-vejledere […]

Noter #194: Begrebshistorie

Den­ne som­mers agur­ke­tid har bl.a. været præ­get af en debat om revo­lu­tions­be­gre­bet med Enheds­li­sten i en ufri­vil­lig hoved­rol­le. Det beslæg­te­de begreb ”refor­mer” har gen­nem en læn­ge­re peri­o­de ændret betyd­ning. Hvor det tid­li­ge­re blev for­bun­det med udbyg­ning af vel­færds­sta­ten, er dets kon­no­ta­tio­ner i dag stort set det modsatte.
Sådan­ne ændrin­ger af begre­ber­nes betyd­ning og kam­pe­ne her­om, siger noget væsent­ligt om vores sam­funds udvik­ling — ”Histo­ri­en” om man vil. De fle­ste er eni­ge om, at formålet
med histo­ri­e­fa­get i gym­na­siesko­len er at kva­li­fi­ce­re ele­ver­nes historiebevidsthed.

Hvad det så vil sige kan vi altid stri­des om. Når vi (og vores ele­ver) skal for­stå den sam­tid vi lever i og gøre os fore­stil­lin­ger om frem­ti­den er vi hen­vist til at gøre det gen­nem spro­get. Men det sprog vi bru­ger bærer præg af for­ti­den, og bl.a.
af dis­kur­si­ve kam­pe om begre­ber­nes betyd­ning. Begrebs­hi­sto­ri­en byg­ger på en fore­stil­ling om, at der eksi­ste­rer en ræk­ke grund­be­gre­ber (f.eks. demo­kra­ti, folk, nation, fri­hed, arbej­de, fami­lie…), som vi byg­ger vores for­stå­el­se af ver­den på. Nog­le har måske en sofi­sti­ke­ret ind­sigt i
begre­ber­ne, mens andre anven­der dem mere naivt, men de er mere eller min­dre uomgængelige
i for­stå­el­sen af den moder­ne verden.
I det­te nr. af Noter sæt­ter vi fokus på begrebs­hi­sto­ri­en ud fra en betragt­ning om, at den ikke blot er en lang­hå­ret, aka­de­misk mode­strøm­ning, men at beskæf­ti­gel­se med begrebernes
histo­rie kan bidra­ge væsent­ligt til at
kva­li­fi­ce­re vores ele­vers historiebevidsthed.

Noter #192: Histo­ri­e­un­der­vis­ning i en ver­den af medier

Der var engang i en ikke alt for fjern for­tid, hvor for­be­re­del­sen til en histo­ri­elek­tion bestod i at fin­de det rele­van­te afsnit i lære­bo­gen, evt. sup­ple­re med et par (skrift­li­ge) kil­der, læse stof­fet igen­nem, og hvis det gik højt for­be­re­de et par
spørgs­mål til grup­pe­ar­bej­de. Dis­se tider er som bekendt ovre, og de kom­mer næp­pe igen.

Vi lever i en tid hvor vi og vores ele­ver bom­bar­de­res med eksemp­ler på histo­ri­e­brug på alle plat­for­me. Histo­ri­e­bru­gen er ikke altid lige kva­li­fi­ce­ret, men det er – på godt og ondt – de vil­kår (sen)moderne histo­ri­e­un­der­vis­ning ope­re­rer på. I
det­te num­mer af Noter præ­sen­te­rer vi en ræk­ke reflek­sio­ner over, hvor­dan man kan ind­dra­ge for­skel­li­ge medi­er og for­mid­lings­for­mer i historieundervisningen.

Noter #191: Brug og mis­brug af historien

Nyligt afdø­de og tid­li­ge­re fag­kon­su­lent Henrik
Sko­v­gaard-Niel­sen tal­te ved fle­re lej­lig­he­der om
at kva­li­fi­ce­re histo­ri­e­be­vidst­he­den i forbindelse
med mødet med de man­ge for­mer for historieskrivning,
som møder os her i livet. Såvel årets
histo­rie­kon­kur­ren­ce, som lære­pla­nen i histo­rie er
eni­ge i det­te og har brug og mis­brug af historien,
som et cen­tralt emne. I det­te tema­num­mer har vi
pri­mært foku­se­ret på histo­ri­ske myter og konspirationsteorier
i for­skel­li­ge lan­de og til forskellige
tider.

Noter #190: Ver­den uden­for Europa

Da der iføl­ge den nye bekendt­gø­rel­se for gym­na­sie­un­der­vis­nin­gen i histo­rie skal under­vi­ses i ver­den uden for Euro­pa før 1453 har vi i det­te num­mer at Noter valgt net­op det­te som over­ord­net tema, og vi håber de man­ge spæn­den­de artik­ler kan give inspira­tion til at kaste sig ud i nye og måske ukend­te områ­der. Da ”Ver­den uden for Euro­pa” jo er en omfat­ten­de stør­rel­se og kan ind­dra­ges i under­vis­nin­gen på rig­tigt man­ge måder har vi for­søgt med neden­stå­en­de artik­ler at få en
så bred vin­kel på tema­et som muligt.