Præsentation af artiklerne i Noter #210 I Grønland blev det af en nyvalgt regeringskoalition i 2013 besluttet, at der skulle oprettes en forsoningskommission i Grønland. Forsoningskommissionen blev en realitet i 2014 og den skal fortsætte arbejdet frem til udgangen af 2017 med mulighed for forlængelse. Forud for og i kølvandet på denne beslutning har relationen mellem Grønland og Danmark — tidligere, nu og fremover — været heftigt debatteret i forskellige faglige og ikke-faglige fællesskaber i, uden for og på tværs af Grønland og Danmark. Temaet for dette nummer af noter har vi derfor kaldt for: Kampen om Danmark og Grønlands […]
Historiefagets overgange på langs og på tværs af uddannelsessystemet er omdrejningspunktet i dette nummer af Noter. Ideen udsprang af Historielærerforeningens samarbejde med Historielab i Historiedidaktisk Netværk, der netop favner de nævnte institutioner. Historielærerforeningen vil gerne støtte dette samarbejde og netværk, idet vi grundlæggende tror på at en større indsigt i, hvad vi modtager og hvad vi sender videre kan styrke elevernes oplevelse af faglighed og progression på en frugtbar måde. Hvad vi ikke vidste var, at dette nummer kom regeringens udspil til en gymnasiereform Fra elev til studerende — klædt på til videregående uddannelse’ , der bl.a. fokuserer på at ruste […]
Dette nummers tema er ‘FN’ i anledning af Mogens Lykketofts formandsskab for FN’s generalforsamling og organisationens 70 års fødselsdag i 2015. Første del omhandler Danmarks forhold til FN siden 1945. Først Kristine Kjærsgaards artikel om Danmarks politik ift. FN i perioden 1949–1965, hvorefter tidligere ambassadør Henning Kjeldgaard med fokus på bl.a. afkoloniseringen bringer historien op til årtusindeskiftet. Michael Størzer samler med baggrund i sit speciale depechen op omkring år 2000 og tager historien om den danske FN-politik ind i det i dette årtusinde. Artikler Kristine Kjærsgaard: Dansk FN-politik 1949–65 8 Henning Kjeldgaard: FN i sidste tredjedel af det tyvende århundrede 14 […]
Temaet for dette nummer af Noter ”Fortid og fortælling” lægger op til didaktiske overvejelser over, hvilken rolle fortællingen kan/må/skal have, når man som historiker underviser i historie. Diskussionen om historieskrivningen som litterær genre er ikke ny. Introduktionen af postmodernistisk teori fra 1970’erne og frem satte historievidenskaben på prøve. Hvis etablering af viden blotvar en konstruktion – blev historiefremstillingen da blot til fiktion? Debatten med udgangspunkt i forskellige erkendelsesteoretiske positioner rasede op gennem 1990’erne i historikerkredse og endte vel i for sig i en pragmatisk ”løsning”, som de fleste danske historikere er bevidste om: Historie er både kendsgerninger og konstruktion. Denne […]
Artikler Jytte Nielsen: 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret 14 Rikke Halberg: 5. juni 1915.”Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampenmod Tyendeloven!” 21 Jenny Cecilia Strid: Rødstrømpebevægelsen i Danmark – med særlig fokus på Odense Christina Fiig: 100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser 38 Emil Birk: Somaliland 46 Temaet for dette nummer af Noter er ”valgret- og kvinderets-kamp”, og er således et temanummer i anledningen af 100 året for 1915 grundloven. Den første artikel er skrevet af Jytte Nielsen, som er forskningsbibliotekar på KVINFO. I artiklen fremstiller hun en […]
Dette nummer vil præsentere læserne for en række artikler omhandlende historiedidaktik. Først følger en artikel af tidligere fagkonsulent Lene Jeppesen, hvor hun præsenterer sine tanker om fagets fremtid efterfulgt af Heidi Eskelund Knudsen, der skriver om historiedidaktik. Dernæst følger en række artikler, som handler om hvordan man på forskellige måder kan inddrage fagets metoder. Først skriver Anders Hassing og Christian Vollmond om, hvordan man kan bruge deres bog Fra fortid til Historie i den daglige undervisning. Herefter følger et undervisningsforløb af Winnie Færk, hvor hun beskriver hvordan man kan arbejde med historiebrug i undervisningen. En anden tilgang beskrives af Kristian […]
Sovjetunionens sammenbrud var det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe, har Vladimir Putin hævdet. Selvom man ikke deler hans syn på begivenheden som (udelukkende) en katastrofe, kan man ikke komme uden om, at den havde enorme konsekvenser – ikke bare for resten af verden og for de folkeslag, der havde været underlagt det russisk-sovjetiske imperium, men også for russerne selv. Ikke mindst konflikterne om Krim og de østlige Ukraine har selvfølgelig sat fokus på, hvad Sovjetunionens efterfølgerstat, Rusland, er for en størrelse. Putins Rusland er efterhånden blevet et forbillede for autoritære, national-konservative kræfter også i Vesteuropa, og selvom Rusland er en svækket stat, kandets indflydelse på ”det nære […]
Noter #203 var egentlig tænkt som et årstalstemablad, ligesom de forrige numre om henholdsvis 1814, 1864 og 1914. “Vi laver et blad om Slaget ved Clontarf”, sagde Rasmus. “Om hva’ sagde du?” , sagde Lars. “Ja, det berømte slag ved Clontarf i 1014 — og Knud den Store blev også valgt til konge i England i 1014” Det viste sig at være svært at få artikler om disse jubilæumsbegivenheder, så bladet er endt med at blive en samling blandede bolsjer, dog er der flest med vikingesmag. Bjørn Matzen introducerer til vikingetiden og giver konkrete forslag til at arbejde med perioden efter […]
I Noters serie af numre med årstalstema er vi nu kommet til 1814. Hvor de tidligere årstalsnumre (om 1864 og 1914) entydigt refererede til én bestemt begivenhed, så er betydningen af ”1814” mere flertydig. 1814 er selvfølgelig året, hvor Danmark ”tabte Norge”. Den over 400 år gamle union blev opløst, og udviklingen hen imod en selvstændig norsk nationalstat tog sin begyndelse.Men 1814 er også året, hvor de nye skolelove kom, som (med større eller mindre ret) fejres som grundlæggelsen af den danske folkeskole. Endelig er 1814 også året, hvor kronede hoveder diplomater fra hele Europa samledes i Wien, for at […]
Forrige nummer af Noter havde fokus på 1864 og 150 års markeringen. Også dette nummer af Noter har markeringen af en væsentlig begivenhed i fokus, nemlig 100 året for 1. Verdenskrigs udbrud i 1914. Der er således tale om ét af de heltstore årstal, som enhver med interesse for historie vil nikke genkendende til. I de senere år har der i stigende grad været fokus på 1. Verdenskrigs betydning. Nogle historikere omtaler ligefrem det 20. århundrede som “det korte århundrede” og afgrænser det med 1914 og 1989. Også i læreplanen til historiefaget i stx anvendes denne afgrænsning, og perioden karakteriseres […]