Kategori: Anmeldelser

Begyn­del­sen til enden på oliealderen

Som det ikke kan være gået hen over hove­d­et på læse­re af Noters anmel­del­ses­sek­tion, er det efter­hån­den 2 år siden, at Aar­hus Uni­ver­si­tet søsat­te pro­jek­tet ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er”. Pro­jek­tet har ind­til vide­re været en stor suc­ces. Det har det, tror jeg, for­di dets måde at for­tæl­le histo­rie på, er langt mere tids­sva­ren­de end det vil­le være at udgi­ve end­nu en (nok så bindstærk) auto­ri­ta­tiv Dan­marks­hi­sto­rie. Hver af de ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er” tager udgangs­punkt i en kon­kret begi­ven­hed, og bru­ger den som pris­me til at for­tæl­le en histo­rie om såvel dens for­ud­sæt­nin­ger, som dens efter­føl­gen­de kon­se­kven­ser. Ikke mindst den betyd­ning for­tæl­lin­ger om begivenheden […]

Vores ver­dens­hi­sto­rie 1

Peter Fre­de­rik­sens nye ’Vores ver­dens­hi­sto­rie’ er en 3 binds ver­dens­hi­sto­rie, hvor 1. bind nu fore­lig­ger. Bogen er ind­delt i 8 kapit­ler, hvor Euro­pa fyl­der mest med kapit­ler om Antik­kens Græken­land, Romer­ri­get, Mid­delal­de­ren og Renæs­san­cen, mens der uden­for Euro­pa er kapit­ler om Byzans og de mus­lim­ske impe­ri­er, Kina og Meso­a­me­ri­ka. I hvert kapi­tel er der tema­er om sty­re­for­mer, nations­dan­nel­ser, kon­flik­ter, revo­lu­tio­ner, demo­kra­ti, lige­stil­ling og glo­ba­li­se­ring. På den­ne måde kan læse­ren føl­ge et tema gen­nem tiden og i de for­skel­li­ge geo­gra­fi­ske områ­der, som bogen dæk­ker. Efter hvert kapi­tel er bogen for­sy­net med et ’over­blik’, der er en form for ind­hold­stje­kli­ste og en […]

Min­dre mester­værk med kede­lig titel

Bag den lidt kede­li­ge titel Kul­tur og sam­fund – En grund­bog til kul­tur – og sam­funds­fags­grup­pen på HF, gem­mer sig et min­dre mester­værk inden­for fag­lig for­mid­ling og tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de. Bogen er 3. udga­ve og er til­pas­set 2017 refor­men, og emner­ne revi­de­re­de og opda­te­re­de. Bogen inde­hol­der lige­som de tid­li­ge­re udga­ver en udfør­lig intro­duk­tion til de tre ind­gå­en­de fag, reli­gion, sam­funds­fag og histo­rie, og deres gen­stands­fel­ter og meto­der, samt en god og over­sku­e­lig ind­fø­ring i pro­blem­for­mu­le­rin­ger og tak­so­no­mi. Bogens præ­sen­ta­tion af histo­ri­e­fa­get og histo­ri­e­fa­gets begre­ber er over­sku­e­lig og ved­kom­men­de og tager udgangs­punkt i kur­si­ster­nes hver­dag. Der læg­ges et fint fokus på, hvad […]

Nuti­di­ge til­gan­ge til slaverihistorie

Gun­vor Simon­sen poin­te­r­er i sin arti­kel, at fag­hi­sto­ri­en skal bru­ges til fort­sat at under­stre­ge de kom­plek­se histo­ri­ske pro­ces­ser om bag­grun­de­ne for og udvik­lin­ger­ne af sla­ve­ri og sla­ve­sam­fund, for­di der er en ten­dens til, at medi­er­ne og den offent­li­ge debat ofte kom­mer til at for­mid­le en meget for­enk­let ’histo­risk sand­hed’ om de onde sla­ve­e­je­re over­for de pas­si­ve ofre. Simon­sen kri­ti­se­rer her den såkald­te ’fortræng­ning­s­te­se’. De for­tæl­lin­ger, der beto­ner, at for­mid­lin­gen af Dan­mark som sla­ve­ri­na­tion er ble­vet nedt­o­net og fortrængt, har, iføl­ge bl.a. Simon­sen, en ten­dens til at foku­se­re for meget på det moral­ske aspekt mel­lem dem, der var gode og dem […]

Åver male­de runer­ne: ny lil­le, vel­lyk­ket bog om runer­nes kulturhistorie

I 2016 udkom Lis­beth M. Imers stort anlag­te og smuk­ke værk, Dan­marks Rune­sten, hvori hun grun­digt gen­nem­går Dan­marks rune­sten; ikke sådan, at hun blot oprem­ser sten for sten, men hun for­sø­ger at se det sam­le­de vid­nes­byrd om den fjer­ne for­tid, som vore rune­sten udgør, i en stør­re sam­men­hæng, for­sø­ger at få ste­ne­ne til at tale til os ved at sæt­te dem ind i en stør­re for­tæl­ling om Dan­marks histo­rie. Og det­te lyk­ke­des hun med. Den nye bog, Rigets Runer, er på een måde den kor­te ver­sion. På hund­re­de små sider er det enor­me stof, for­fat­te­ren hav­de bear­bej­det i for­bin­del­se med den […]

”Jam­mers Min­de” som tegneserie

Allan van Han­sen, som er cand. mag i dansk og hol­land­sk og dansk lek­tor i Sto­ck­holm har gen­dig­tet Leo­nora Chri­sti­nas ”Jam­mers Min­de” som en gra­fisk roman. De 208 roman­si­der er pri­mært teg­nin­ger sat op i ram­mer, som vi ken­der det fra album-teg­­ne­­se­ri­er og cita­ter fra Line Krog­hs bear­bejd­ning af ori­gi­na­len, som blev for­fat­tet under kon­ge­dat­te­rens fængsels­op­hold i Blå­tårn. Roma­nen føl­ger i sto­re træk sit for­læg, men nog­le detal­jer er selv­føl­ge­lig udvalgt og for­stør­ret og enkel­te ste­der er det fri fan­ta­si med udgangs­punkt i de histo­ri­ske begi­ven­he­der. Kro­p­s­vi­si­te­rin­gen af kon­ge­dat­te­ren helt ind til ’de hem­me­li­ge ste­der’, da hun bli­ver ind­sat i Blå­tårn, fyl­der 6 sider […]

Græn­selan­det

Mon ikke en pæn del af dagens prak­ti­se­ren­de histo­ri­e­læ­re­re deler skæb­ne med den­ne anmel­der: Vi har ikke helt styr på Søn­derjyl­lands ali­as Slesvigs kom­pli­ce­re­de histo­rie. Men nu er chan­cen der – til­med på over­kom­me­li­ge 100 vel­til­ret­telag­te sider. Udgangs­punk­tet er 1232, da Val­de­mar Sejr sik­re­de sin søn Abel en pas­sen­de posi­tion ved at udnæv­ne ham til her­tug af Jyl­land – og det betød i prak­sis Søn­derjyl­land. Bogen føl­ger – og afkla­rer – den kom­pli­ce­re­de udvik­ling, hvor her­tug­døm­met bli­ver en sær­lig stat, for­bun­det med både Dan­mark og Hol­sten. Car­sten Por­skrog behand­ler en ræk­ke poli­ti­ske nøg­le­si­tu­a­tio­ner og vig­ti­ge beslut­nin­ger, der for­mer Slesvigs særlige […]

Frem­ra­gen­de lære­bog om modstandsbevægelsen

Det er sjæl­dent, at man får en lære­bog i hån­den, som på alle måder lever op til de krav, som man stil­ler til en moder­ne lære­bog i histo­rie. Men det gør den­ne! For­fat­te­ren er tid­li­ge­re muse­ums­in­spek­tør på Fri­heds­mu­se­et og nuvæ­ren­de lærer på de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser. Det bety­der, at han både har den fag­li­ge viden og over­blik­ket, og sam­ti­dig har han en fin sans for ele­ver­nes viden, så alt bli­ver for­kla­ret på en god måde uden unød­ven­di­ge frem­medord i et moder­ne sprog. (Andre for­fat­te­re vil­le let have fortabt sig i detal­jer og ind­vik­le­de forsk­nings­dis­kus­sio­ner, som ele­ver ofte knæk­ker hal­sen på.) Bort­set fra […]

Kolo­ni­hi­sto­rie

Den­ne bog og der­til­hø­ren­de anto­lo­gi har vi ven­tet på – og måske end­nu mere i dansk­fa­get ind i histo­rie. Som bogen påpe­ger, fyl­der Dan­marks kolo­ni­a­le for­tid for­bav­sen­de lidt i dan­sker­nes natio­nal­stats­præ­ge­de kol­lek­ti­ve bevidst­hed – og det er en ind­ly­sen­de fejl. Sene­st har 100-året for sal­get af De Vestin­di­ske Øer belyst, hvor rin­ge Dan­marks lidet flat­te­ren­de rol­le som en bety­de­lig sla­ve­na­tion og ‑eks­por­tør har fyldt i den offent­li­ge debat. Sam­ti­dig har Grøn­land og dan­sker­nes behand­ling af grøn­læn­der­ne også i den grad trængt til en stil­ling­ta­gen og selvransa­gel­se, hvil­ket i en vis grad er kom­met med eksem­pel­vis Kim Lei­nes frem­ra­gen­de roma­ner om […]

At sæt­te grænser

I en peri­o­de efter ”muren fald” domi­ne­re­de en dis­kurs om græn­se­løs­he­dens uund­gå­e­li­ge sej­rs­gang. Glo­ba­li­se­rin­gen vil­le efter­hån­den ophæ­ve alle for­skel­le – i hvert fald de, der var rum­ligt for­ank­re­de. De sene­re år er det ble­vet sta­digt tyde­li­ge­re, at græn­se­sæt­nin­gens pro­blem ikke sådan lige uden vide­re lader sig over­vin­de. I Euro­pa mili­ta­ri­se­res og bruta­li­se­res de ydre græn­ser mere og mere, og selv inden for Schen­gen­om­rå­det duk­ker græn­se­kon­trol­len op igen. I USA bli­ver græn­se­sæt­nin­gen i dens aller­mest pri­mi­ti­ve form det mest cen­tra­le poli­ti­ske strids­punkt. Men græn­ser må ansku­es som et mang­fol­digt fæno­men – ikke kun som geopo­li­ti­ske demar­ka­tions­linjer, men også som noget der […]