Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Kategori: Anmeldelser

Sørø­ver­hi­sto­ri­er

”Pira­ter – kam­pen om den nye ver­den 1500–1730” er tit­len på en spæn­den­de og velskre­vet under­vis­nings­bog af Nina Bund­gaard Tri­er, som har givet den­ne anmel­der lyst til at let­te anker, bor­de net­bu­tik­ken og kapre et klas­se­sæt til et pirat­for­løb. Bogen tager udgangs­punkt i popu­lær­kul­tu­rens histo­ri­e­brug af pira­ter, som ele­ver­ne for­ment­lig alle­re­de ken­der til, og bru­ger den som ind­gang til at føre dem igen­nem teo­ri om stats­dan­nel­se, kate­go­ri­se­ring af ”soci­alt ban­dit­væ­sen” (Hobs­bawm) og defi­ni­tio­ner på kape­re, pira­ter og soci­a­le ban­dit­ter og ikke mindst dis­kur­sen om og myto­lo­gi­se­rin­gen af dem – er de hel­te eller skur­ke? Her­ef­ter gen­nem­gås pira­te­ri­ets histo­rie fra 1500–1730 […]

Myte og vir­ke­lig­hed i Færø­er­nes moder­ne historie

I Char­lot­te Lang­kil­des nye bog om Færø­er­ne får vi, som under­tit­len siger, for­tæl­lin­gen om fremvæk­sten af en moder­ne nation, dvs. en nation, som vi for­står det i dag, og alt­så ikke hele fol­kets histo­rie. Den­ne for­tæl­ling er inter­es­sant af fle­re grun­de. På den ene side er 1850’erne i færøsk histo­rie, som for­fat­te­ren selv gør opmærk­som på, noget ensi­digt beskre­vet i de færø­ske histo­ri­ebø­ger. Det­te blev hun sær­lig opmærk­som på under arbej­det med kil­der­ne, der fore­kom hen­de under­ti­den at for­tæl­le en anden histo­rie end den, hun mød­te i den histo­ri­o­gra­fi­ske l itte­ra­tur. Det­te er jo i sig selv inter­es­sant, kke mindst […]

Form­løs danmarkshistorie

Søren Mørch for­søg­te for mere end 20 år siden at skri­ve ”Den sid­ste Dan­marks­hi­sto­rie”, men det ser ikke ud til at gen­ren er sådan at slå ihjel. DR’s ”Histo­ri­en om Dan­mark” bevi­ste for­ri­ge år dens fort­sat­te, fol­ke­li­ge gen­nem­slags­kraft, og nu giver en ræk­ke for­ske­re fra Saxo-insti­tut­tet ved KU deres bud på en dan­marks­hi­sto­rie i ét bind. Men hvad er det egent­lig for en histo­rie, de ger­ne vil for­tæl­le? Det er bogen selv meget lidt med­del­som om. Den har intet for­ord og ingen opsam­ling til sidst. Det ene­ste sted, hvor man får lidt at vide om inten­sio­ner­ne bag bogen, er i […]

KS-bogen, 2.udgave

KS-bogen, 2. udga­ve er en opda­te­ret ver­sion af bogen af sam­me navn fra 2015, som er til­ret­tet fag­li­ge mål og ker­ne­stof i lære­pla­nen fra 2017. Den består af fire tema­er, der hver især har en kort fæl­les­fag­lig intro­duk­tion og der­u­d­over et uddy­ben­de afsnit for hen­holds­vis histo­rie, sam­funds­fag og reli­gion. De fire tema­er, som bogen behand­ler, er ”Iden­ti­tet og Fami­lie”, ”Glo­ba­li­se­ring – kul­tur­mø­der og reli­gi­øse kon­flik­ter”, ”Det Gode Sam­fund” og ”Demo­kra­ti­et under pres?” Til bogen hører der, iføl­ge bogens for­ord, en hjem­mesi­de med ekstra mate­ri­a­le, inspira­tion og opga­ver, som dog i skri­ven­de stund ikke er helt opda­te­ret til anden udga­ve af […]

Håbet beskæm­mer jo ingen

I den­ne vort mis­mods vin­ter er det en stor trøst at en så kom­pe­tent per­son som Lyk­ke Fri­is ser ud til at mene at der er håb for ver­den og for Euro­pa – ser ud til, for mener hun nu også det?Bogens hoved­del hand­ler om 1989–90, og det er natur­lig­vis ikke noget til­fæl­de at antal­let af bil­le­der der er valgt, er 89. Bil­le­der­ne er dels de iko­ni­ske, der er kendt man­ge andre ste­der fra, dels nog­le min­dre kend­te, udvalgt – velvalgt — af for­fat­te­ren. Bil­le­der og tekst dan­ner en hel­hed hvor ingen af dele­ne får lov at domi­ne­re – men […]

Begyn­del­sen til enden på oliealderen

Som det ikke kan være gået hen over hove­d­et på læse­re af Noters anmel­del­ses­sek­tion, er det efter­hån­den 2 år siden, at Aar­hus Uni­ver­si­tet søsat­te pro­jek­tet ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er”. Pro­jek­tet har ind­til vide­re været en stor suc­ces. Det har det, tror jeg, for­di dets måde at for­tæl­le histo­rie på, er langt mere tids­sva­ren­de end det vil­le være at udgi­ve end­nu en (nok så bindstærk) auto­ri­ta­tiv Dan­marks­hi­sto­rie. Hver af de ”100 dan­marks­hi­sto­ri­er” tager udgangs­punkt i en kon­kret begi­ven­hed, og bru­ger den som pris­me til at for­tæl­le en histo­rie om såvel dens for­ud­sæt­nin­ger, som dens efter­føl­gen­de kon­se­kven­ser. Ikke mindst den betyd­ning for­tæl­lin­ger om begivenheden […]

Vores ver­dens­hi­sto­rie 1

Peter Fre­de­rik­sens nye ’Vores ver­dens­hi­sto­rie’ er en 3 binds ver­dens­hi­sto­rie, hvor 1. bind nu fore­lig­ger. Bogen er ind­delt i 8 kapit­ler, hvor Euro­pa fyl­der mest med kapit­ler om Antik­kens Græken­land, Romer­ri­get, Mid­delal­de­ren og Renæs­san­cen, mens der uden­for Euro­pa er kapit­ler om Byzans og de mus­lim­ske impe­ri­er, Kina og Meso­a­me­ri­ka. I hvert kapi­tel er der tema­er om sty­re­for­mer, nations­dan­nel­ser, kon­flik­ter, revo­lu­tio­ner, demo­kra­ti, lige­stil­ling og glo­ba­li­se­ring. På den­ne måde kan læse­ren føl­ge et tema gen­nem tiden og i de for­skel­li­ge geo­gra­fi­ske områ­der, som bogen dæk­ker. Efter hvert kapi­tel er bogen for­sy­net med et ’over­blik’, der er en form for ind­hold­stje­kli­ste og en […]

Min­dre mester­værk med kede­lig titel

Bag den lidt kede­li­ge titel Kul­tur og sam­fund – En grund­bog til kul­tur – og sam­funds­fags­grup­pen på HF, gem­mer sig et min­dre mester­værk inden­for fag­lig for­mid­ling og tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de. Bogen er 3. udga­ve og er til­pas­set 2017 refor­men, og emner­ne revi­de­re­de og opda­te­re­de. Bogen inde­hol­der lige­som de tid­li­ge­re udga­ver en udfør­lig intro­duk­tion til de tre ind­gå­en­de fag, reli­gion, sam­funds­fag og histo­rie, og deres gen­stands­fel­ter og meto­der, samt en god og over­sku­e­lig ind­fø­ring i pro­blem­for­mu­le­rin­ger og tak­so­no­mi. Bogens præ­sen­ta­tion af histo­ri­e­fa­get og histo­ri­e­fa­gets begre­ber er over­sku­e­lig og ved­kom­men­de og tager udgangs­punkt i kur­si­ster­nes hver­dag. Der læg­ges et fint fokus på, hvad […]

Nuti­di­ge til­gan­ge til slaverihistorie

Gun­vor Simon­sen poin­te­r­er i sin arti­kel, at fag­hi­sto­ri­en skal bru­ges til fort­sat at under­stre­ge de kom­plek­se histo­ri­ske pro­ces­ser om bag­grun­de­ne for og udvik­lin­ger­ne af sla­ve­ri og sla­ve­sam­fund, for­di der er en ten­dens til, at medi­er­ne og den offent­li­ge debat ofte kom­mer til at for­mid­le en meget for­enk­let ’histo­risk sand­hed’ om de onde sla­ve­e­je­re over­for de pas­si­ve ofre. Simon­sen kri­ti­se­rer her den såkald­te ’fortræng­ning­s­te­se’. De for­tæl­lin­ger, der beto­ner, at for­mid­lin­gen af Dan­mark som sla­ve­ri­na­tion er ble­vet nedt­o­net og fortrængt, har, iføl­ge bl.a. Simon­sen, en ten­dens til at foku­se­re for meget på det moral­ske aspekt mel­lem dem, der var gode og dem […]

Åver male­de runer­ne: ny lil­le, vel­lyk­ket bog om runer­nes kulturhistorie

I 2016 udkom Lis­beth M. Imers stort anlag­te og smuk­ke værk, Dan­marks Rune­sten, hvori hun grun­digt gen­nem­går Dan­marks rune­sten; ikke sådan, at hun blot oprem­ser sten for sten, men hun for­sø­ger at se det sam­le­de vid­nes­byrd om den fjer­ne for­tid, som vore rune­sten udgør, i en stør­re sam­men­hæng, for­sø­ger at få ste­ne­ne til at tale til os ved at sæt­te dem ind i en stør­re for­tæl­ling om Dan­marks histo­rie. Og det­te lyk­ke­des hun med. Den nye bog, Rigets Runer, er på een måde den kor­te ver­sion. På hund­re­de små sider er det enor­me stof, for­fat­te­ren hav­de bear­bej­det i for­bin­del­se med den […]