Som det ikke kan være gået hen over hovedet på læsere af Noters anmeldelsessektion, er det efterhånden 2 år siden, at Aarhus Universitet søsatte projektet ”100 danmarkshistorier”. Projektet har indtil videre været en stor succes. Det har det, tror jeg, fordi dets måde at fortælle historie på, er langt mere tidssvarende end det ville være at udgive endnu en (nok så bindstærk) autoritativ Danmarkshistorie. Hver af de ”100 danmarkshistorier” tager udgangspunkt i en konkret begivenhed, og bruger den som prisme til at fortælle en historie om såvel dens forudsætninger, som dens efterfølgende konsekvenser. Ikke mindst den betydning fortællinger om begivenheden […]
Peter Frederiksens nye ’Vores verdenshistorie’ er en 3 binds verdenshistorie, hvor 1. bind nu foreligger. Bogen er inddelt i 8 kapitler, hvor Europa fylder mest med kapitler om Antikkens Grækenland, Romerriget, Middelalderen og Renæssancen, mens der udenfor Europa er kapitler om Byzans og de muslimske imperier, Kina og Mesoamerika. I hvert kapitel er der temaer om styreformer, nationsdannelser, konflikter, revolutioner, demokrati, ligestilling og globalisering. På denne måde kan læseren følge et tema gennem tiden og i de forskellige geografiske områder, som bogen dækker. Efter hvert kapitel er bogen forsynet med et ’overblik’, der er en form for indholdstjekliste og en […]
Bag den lidt kedelige titel Kultur og samfund – En grundbog til kultur – og samfundsfagsgruppen på HF, gemmer sig et mindre mesterværk indenfor faglig formidling og tværfagligt samarbejde. Bogen er 3. udgave og er tilpasset 2017 reformen, og emnerne reviderede og opdaterede. Bogen indeholder ligesom de tidligere udgaver en udførlig introduktion til de tre indgående fag, religion, samfundsfag og historie, og deres genstandsfelter og metoder, samt en god og overskuelig indføring i problemformuleringer og taksonomi. Bogens præsentation af historiefaget og historiefagets begreber er overskuelig og vedkommende og tager udgangspunkt i kursisternes hverdag. Der lægges et fint fokus på, hvad […]
Gunvor Simonsen pointerer i sin artikel, at faghistorien skal bruges til fortsat at understrege de komplekse historiske processer om baggrundene for og udviklingerne af slaveri og slavesamfund, fordi der er en tendens til, at medierne og den offentlige debat ofte kommer til at formidle en meget forenklet ’historisk sandhed’ om de onde slaveejere overfor de passive ofre. Simonsen kritiserer her den såkaldte ’fortrængningstese’. De fortællinger, der betoner, at formidlingen af Danmark som slaverination er blevet nedtonet og fortrængt, har, ifølge bl.a. Simonsen, en tendens til at fokusere for meget på det moralske aspekt mellem dem, der var gode og dem […]
I 2016 udkom Lisbeth M. Imers stort anlagte og smukke værk, Danmarks Runesten, hvori hun grundigt gennemgår Danmarks runesten; ikke sådan, at hun blot opremser sten for sten, men hun forsøger at se det samlede vidnesbyrd om den fjerne fortid, som vore runesten udgør, i en større sammenhæng, forsøger at få stenene til at tale til os ved at sætte dem ind i en større fortælling om Danmarks historie. Og dette lykkedes hun med. Den nye bog, Rigets Runer, er på een måde den korte version. På hundrede små sider er det enorme stof, forfatteren havde bearbejdet i forbindelse med den […]
Allan van Hansen, som er cand. mag i dansk og hollandsk og dansk lektor i Stockholm har gendigtet Leonora Christinas ”Jammers Minde” som en grafisk roman. De 208 romansider er primært tegninger sat op i rammer, som vi kender det fra album-tegneserier og citater fra Line Kroghs bearbejdning af originalen, som blev forfattet under kongedatterens fængselsophold i Blåtårn. Romanen følger i store træk sit forlæg, men nogle detaljer er selvfølgelig udvalgt og forstørret og enkelte steder er det fri fantasi med udgangspunkt i de historiske begivenheder. Kropsvisiteringen af kongedatteren helt ind til ’de hemmelige steder’, da hun bliver indsat i Blåtårn, fylder 6 sider […]
Mon ikke en pæn del af dagens praktiserende historielærere deler skæbne med denne anmelder: Vi har ikke helt styr på Sønderjyllands alias Slesvigs komplicerede historie. Men nu er chancen der – tilmed på overkommelige 100 veltilrettelagte sider. Udgangspunktet er 1232, da Valdemar Sejr sikrede sin søn Abel en passende position ved at udnævne ham til hertug af Jylland – og det betød i praksis Sønderjylland. Bogen følger – og afklarer – den komplicerede udvikling, hvor hertugdømmet bliver en særlig stat, forbundet med både Danmark og Holsten. Carsten Porskrog behandler en række politiske nøglesituationer og vigtige beslutninger, der former Slesvigs særlige […]
Det er sjældent, at man får en lærebog i hånden, som på alle måder lever op til de krav, som man stiller til en moderne lærebog i historie. Men det gør denne! Forfatteren er tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og nuværende lærer på de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at han både har den faglige viden og overblikket, og samtidig har han en fin sans for elevernes viden, så alt bliver forklaret på en god måde uden unødvendige fremmedord i et moderne sprog. (Andre forfattere ville let have fortabt sig i detaljer og indviklede forskningsdiskussioner, som elever ofte knækker halsen på.) Bortset fra […]
Denne bog og dertilhørende antologi har vi ventet på – og måske endnu mere i danskfaget ind i historie. Som bogen påpeger, fylder Danmarks koloniale fortid forbavsende lidt i danskernes nationalstatsprægede kollektive bevidsthed – og det er en indlysende fejl. Senest har 100-året for salget af De Vestindiske Øer belyst, hvor ringe Danmarks lidet flatterende rolle som en betydelig slavenation og ‑eksportør har fyldt i den offentlige debat. Samtidig har Grønland og danskernes behandling af grønlænderne også i den grad trængt til en stillingtagen og selvransagelse, hvilket i en vis grad er kommet med eksempelvis Kim Leines fremragende romaner om […]
I en periode efter ”muren fald” dominerede en diskurs om grænseløshedens uundgåelige sejrsgang. Globaliseringen ville efterhånden ophæve alle forskelle – i hvert fald de, der var rumligt forankrede. De senere år er det blevet stadigt tydeligere, at grænsesætningens problem ikke sådan lige uden videre lader sig overvinde. I Europa militariseres og brutaliseres de ydre grænser mere og mere, og selv inden for Schengenområdet dukker grænsekontrollen op igen. I USA bliver grænsesætningen i dens allermest primitive form det mest centrale politiske stridspunkt. Men grænser må anskues som et mangfoldigt fænomen – ikke kun som geopolitiske demarkationslinjer, men også som noget der […]