Besættelsen fortsætter med at være en reference i vores samtid, og perioden indeholder en række dilemmaer, som elever i dag kan relatere til, og som vedbliver med at være interessante at diskutere. I mange familier er oldefars eller bedstefars medvirken i modstandskampen en stor del af identiteten, og det gør besættelsestiden relevant og nærværende for eleverne.
Bogen er bygget op af en række oversigtskapitler, der giver en ramme for læseren i forhold til Danmarks stilling i perioden og besættelsens forløb. Derudover er modstandsbevægelsen beskrevet i en række kapitler, der kronologisk og tematisk behandler emnet. Kapitlerne er forsynet med arbejds- og formidlingsopgaver samt kilder. Endelig er der et kapitel om debatten og erindringen om modstandskampen i efterkrigstiden samt et kapitel, der retter sig mod dem, der skriver opgaver inden for emnet.
Modstandsbevægelsen kan bruges som grundbog til et forløb eller som udgangspunkt for opgaveskrivning. (forlagets omtale)
Det er sjældent, at man får en lærebog i hånden, som på alle måder lever op til de krav, som man stiller til en moderne lærebog i historie. Men det gør denne! Forfatteren er tidligere museumsinspektør på Frihedsmuseet og nuværende lærer på de gymnasiale uddannelser. Det betyder, at han både har den faglige viden og overblikket, og samtidig har han en fin sans for elevernes viden, så alt bliver forklaret på en god måde uden unødvendige fremmedord i et moderne sprog. (Andre forfattere ville let have fortabt sig i detaljer og indviklede forskningsdiskussioner, som elever ofte knækker halsen på.)
Bortset fra et manglende indeks/stikordsregister er alt med: En velskrevet tekst, der dækker de centrale emner i modstandsbevægelsens (og besættelsens) historie, velvalgte kilder, fine illustrationer/fotos og arbejdsopgaver efter hvert kapitel. Oven i dette kommer i slutningen af bogen et særdeles fint kapitel ”Modstandsbevægelsen som opgaveemne og studie”. Her er der til hvert kapitel en ”problemstillingsgenerator” (nyt ord!) med vigtige problemstillinger til hvert kapitel og en kort kommenteret liste over oversigtsværker, håndbøger, hjemmesider og onlineressourcer. Til sidst er der analysemuligheder og eksempler på problemstillinger, som kan hjælpe såvel elev som lærer, når man skal vælge en relevant opgave indenfor dette felt.
” Der findes ingen sandhed om fortiden og derfor heller ikke en sandhed om besættelsen og modstandskampen ”
Jakob Sørensen, citat fra bogen
Bogen består af i alt 13 kapitler, der går kronologisk og tematisk frem. De første kapitler fortæller om den historiske baggrund i 30’erne, et overblik over besættelsen 1940–45 og den første modstand. Forfatteren pointerer helt rigtigt, ”at modstanden ikke var noget, der bare opstod 9. april 1940. Det tog tid, før tanken om modstand var tilstrækkeligt modnet hos den beskedne gruppe af modstandspionerer i Danmark. (…) Det tog tid, for mange flere år. Forskningen har vist, at det var nemmere for dem, der ikke sympatiserede med de fire partier i samarbejdsregeringen at gå til modstand – i hvert fald i den tidlige fase. Derfor var modstand – helt bredt anskuet – et fænomen på de politiske yderfløje i krigens første år. Som besættelsen skred frem, blev denne tendens udvisket og modstandsbevægelsen sammensat, så den omfattede mange andre end de, der hørte til på de politiske yderfløje.” (s. 57).
Modstandsbevægelsen kom først for alvor i gang 1942–43. Et vigtigt vendepunkt var det, da regeringen gik af 28. august 1943. Og nej, det var ikke 29. august, som vi normalt får fortalt. ”At vi fejrer den 29. august, hvor der blev skudt ved kasernerne, og hvor dele af flåden slap til Sverige, og en anden del blev sænket, vidner om vores kollektive ønske om at markere den aktivistiske kamp. Få tænker på, at det faktisk var dagen før, at politikerne brød med tyskerne og trak sig fra samarbejdet” (s. 83) En anden vigtig faktor bag modstandsbevægelsens opblussen var, som forfatteren påpeger, at tyskerne fra det tidspunkt så ud til at tabe krigen.
De efterfølgende kapitler gennemgår den illegale presse, industrisabotagen, likvideringerne (som Peter Øvig Knudsen har trukket frem) og jernbanesabotagen med Aage Trommers skelsættende analyse fra 1970’erne. Man kan altid diskutere udvalget og prioriteringerne, og det forekommer lidt malplaceret, at likvideringerne og jernbanesabotagen optræder i samme kapitel.
I kapitel 9 får man et levende indtryk af, hvordan modstandsbevægelsen blev bekæmpet, og hvorledes forråelsen blev mere og mere udbredt. Henrettelser, tortur og koncentrationslejre betød, at de få modstandsfolk og deres familier ofte kom til at betale med både liv og meget store ofre.
Det efterfølgende kapitel 10 fortæller om ”det lange forår mod befrielsen”, hvor modstanden ændrer karakter med ’ventegrupper’, ’de sidste dages hellige’ og ’slidte nerver’. Endelig i kapitel 11 kommer befrielsen og retsopgøret og nogle glimrende overvejelser omkring ’modstandskampens betydning’ s. 171–172. ”Der findes ingen sandhed om fortiden og derfor heller ikke en sandhed om besættelsen og modstandskampen.” Sådan indleder Jakob Sørensen kapitel 12: Debat og erindring i efterkrigstiden. Og han fortsætter: ”Der findes en række fremstillinger, fortolkninger og udlægninger af, hvad der skete, og hvad der havde større eller mindre betydning, og det er netop det, som historiefaget blandt andet handler om – at prøve at finde ud af, hvad der egentlig skete i fortiden, og hvordan vi skal forstå det. Men vores valg er altid farvet af valg og fravalg, vores samtid og værdier”. (s. 179)
På forbilledlig klar vis præsenteres de tre faser/generationer i opfattelsen af modstandskampen begyndende med konsensusmyten, som nok stadig er meget udbredt i befolkningen. Dernæst stifter eleven/læserne bekendtskab med forskellige vigtige bidrag som Peter Øvig Knudsens stikker-historie, hvor allerede Hartvig Frisch i 1945 skrev ”Det var jo mord”, og på den anden side Anders Fogh Rasmussens hyldest til modstandsbevægelsen i 60-året for befrielsen. Og der sluttes med en kort omtale af de nyeste film om modstandsbevægelsen.
Bogen bør få vid udbredelse i undervisningen, selv om det vil være svært at nå alle de 200 sider i dagens undervisning. Men læs bogen selv og anbefal den til din historieinteresserede nabo. I undervisningen ville jeg vælge de indledende kapitler og et par af de temaer, som behandles i de efterfølgende. Slut med kapitlet om, hvordan vi erindrer besættelsen/modstandsbevægelsen, inden eleverne selv får mulighed for at bearbejde stoffet i en skriftlig/elektronisk opgave eller som fremlæggelse.