Ruslands histo­rie, sam­fund og reli­gion til KS

For man­ge i Vesten klæ­der sov­jet­for­ti­den og den kol­de krig sta­dig Rusland i en uigen­nem­sig­tig grå­lig tåge. Når talen fal­der på det sto­re land i øst, tæn­ker man straks på oligar­ker, spio­ner, inter­net­trol­de og en både aggres­siv og listig uden­rigs­po­li­tik – Rusland er et land, man­ge har en for­nem­mel­se af, men ikke rig­tig kender!

Lan­det har under­gå­et mas­si­ve for­an­drin­ger, siden Sov­je­tu­ni­o­nen faldt fra hin­an­den. Etni­ske grup­per lever side om side i tæt­byg­ge­de stor­by­e­rel­ler i spred­te bon­de­sam­fund i et udstrakt land, der are­al­mæs­sigt er klo­dens stør­ste. Her lever og blus­ser reli­gio­nen sta­dig, og for­ti­den synes præ­get af stor­hed – ikke mindst for rus­ser­ne selv. 

Fle­re sider af Rusland nuan­ce­rer vores fore­stil­lin­ger om det sto­re land og lader solen skin­ne igen­nem de grå for­dom­me. Bogen er ind­delt i tre hoveddele:

Histo­ri­e­de­len ser på lan­dets histo­rie fra det før­ste Kiev-Rusland i 900-tal­let til Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud – med hoved­væg­ten på zar­døm­mets sid­ste år og Sovjet-perioden.

Sam­funds­fags­delen begyn­der med genop­ret­tel­sen af Rusland i 1990’erne og frem til i dag.

Reli­gions­de­len foku­se­rer på Den rus­sisk-orto­dok­se Kir­kes histo­rie og rol­le i nuti­dens rus­si­ske samfund.

Fle­re sider af Rusland kan benyt­tes til KS-under­vis­nin­gen på hf, men den kan også bru­ges som tema­bog i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen, i religion(både C- og B‑niveau) og til sam­funds­fag­ligt arbej­de med demokrati,ideologi og sty­re­for­mer. Ikke mindst kan den benyt­tes af den, som blo­tvil vide mere om Rusland.

Med hen­blik på KS-under­vis­nin­gen på hf udgi­ver for­la­get Fry­den­lund en serie lærebø­ger, der er skræd­der­sy­et til det­te for­mål. Der er alle­re­de udgi­vet en grund­bog, en bog om Grøn­land, en bog om vel­færds­sta­ten, og i 2021 udkom­mer en ny bog i seri­en om penge.

Den­ne bog om Rusland er helt natur­ligt delt op i tre dele: histo­rie, sam­funds­fag og reli­gion. På de rela­tivt få sider fyl­der histo­ri­e­de­len omkring 50 sider, sam­funds­fags­delen og reli­gions­de­len hver omkring 30 sider.

Bogen er sat fint og ind­by­den­de op med fine illu­stra­tio­ner og sti­kord­s­li­ste. På bogens hjem­mesi­de kan man fin­de 18 kil­de­tekster til histo­rie- og reli­gions­de­len. Kil­de­ma­te­ri­a­let til histo­rie er dog kun på fire: to tek­ster fra 1917 og Sov­je­tu­ni­o­nens to nationalhymner.

Ruslands histo­rie er gan­ske over­væl­den­de, og det er en van­ske­lig opga­ve at give et læse­ven­ligt ind­tryk på få sider. Det lyk­kes dog i sto­re træk i den­ne frem­stil­ling, om end jeg sav­ner nog­le kort. Den ældre histo­rie får ikke meget plads, og der tages udgangs­punkt i de sid­ste år af zar­døm­met i slut­nin­gen af 1800-tal­let og de enor­me pro­ble­mer, som lan­det stod over­for – og som det ikke var i stand til at fin­de nog­le tidsva­ren­de løs­nin­ger på.

Den rus­si­ske revo­lu­tion vend­te helt op og ned på situ­a­tio­nen, og lære­bo­gen beskri­ver, hvor­le­des man med utro­li­ge ofre opbyg­ge­de et soci­a­li­stisk sam­fund under Sta­lin. Ikke min­dre skel­sæt­ten­de blev Den sto­re Fæd­re­land­skrig, som Anden Ver­denskrig kal­des i Sovjetunionen/Rusland. I den sid­ste del gen­nem­gås udvik­lin­gen efter 1945 og frem til Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud i 1991. Her læg­ges stor vægt på den inter­na­tio­na­le udvik­ling og ikke mindst Den kol­de Krig, hvil­ket desvær­re bety­der, at for­hol­de­ne i Rusland/Sovjetunionen ikke får så stor plads. Der­med bli­ver det ikke helt klart, hvor­for det sov­je­ti­ske system var ude af stand til at opfyl­de befolk­nin­gens behov og i sti­gen­de grad miste­de sin legitimitet.

De kao­ti­ske år efter Sov­je­tu­ni­o­nens sam­men­brud under Jelt­sin bli­ver ikke belyst sær­lig grun­digt. I sam­funds­fags­delen læg­ger for­fat­te­ren vægt på den poli­ti­ske udvik­ling og struk­tur, og ele­ver­ne får en præ­sen­ta­tion af det rus­si­ske præ­si­den­ti­el­le system med ind­dra­gel­se af Robert Dahls kri­te­ri­er for demo­kra­ti og poly­ar­ki (s. 59–61).  Det­te vil nok være lidt svært til­gæn­ge­ligt for den almin­de­li­ge hf-elev. Til gen­gæld bli­ver Putins Rusland fint ser­ve­ret på de efter­føl­gen­de sider med udgangs­punkt i artik­len Den rus­si­ske idé, hvor Putin frem­lag­de sit pro­gram. Det­te bli­ver vide­re under­byg­get i et afsnit om den rus­si­ske iden­ti­tet, sta­tens kon­trol med medi­er­ne og de rus­si­ske vær­di­er. I den for­bin­del­se viste reak­tio­nen på Pus­sy Riots hap­pe­ning i en kir­ke i 2013, hvor­le­des sty­ret så sig selv, og hvor­le­des man gjor­de op med vest­lig deka­den­ce. Og det blev under­stre­get af den såkald­te ’homo­lov’, der for­by­der LGB­TQ-grup­per at udbre­de rek­la­me for deres syns­punk­ter og livs­stil. Mens de inter­na­tio­na­le for­hold under Putin­sty­ret bli­ver belyst, mang­ler der en bed­re beskri­vel­se af de øko­no­mi­ske og soci­a­le for­hold i nuti­dens Rusland. Hvor­dan går det med leve­fo­den, gen­nem­snitsal­de­ren og de soci­a­le for­hold? Her mang­ler der nog­le væsent­li­ge oplysninger.

Bogens sid­ste del er hel­li­get reli­gio­nen, som i den grad har fået en genop­stan­del­se efter Sov­je­tu­ni­o­nens fald. Så meget, at en rund­spør­ge viser, at omkring 71% af rus­ser­ne i dag opfat­ter sig selv som orto­dok­se krist­ne – selv om meget få jævn­ligt besø­ger de rus­si­ske kir­ker, der byg­ges og genop­byg­ges i dis­se år. Den orto­dok­se Kir­kes lære og prak­sis bli­ver intro­du­ce­ret på en fin måde, og sam­ti­dig præ­sen­te­res der en ræk­ke ’svæ­re’ begre­ber som sym­fo­nia, eska­to­lo­gi, teo­sis og inkar­na­tion til for­stå­el­se af det sær­li­ge ved den orto­dok­se tro. Der er ingen tvivl om, at reli­gio­nen er en meget vig­tig med­spil­ler for Putin i opbyg­nin­gen af en rus­sisk natio­nal stolt­hed og iden­ti­tet. Et slå­en­de eksem­pel på det­te er ’Det udø­de­li­ge regi­ment’. Siden 2012 er sej­ren i Den Sto­re Fæd­re­land­skrig 9. maj blev fejret med demon­stra­tions­op­tog i gader­ne, hvor del­ta­ger­ne bærer portræt­bil­le­der på høje stæn­ger af fald­ne og hel­te fra kri­gen lige­som man ved de reli­gi­øse pro­ces­sio­ner bærer iko­ner med de reli­gi­øse figurer.

Gen­nem hele bogen har for­fat­ter­ne ind­sat reflek­tions­spørgs­mål i bok­se, som de kal­der: TÆNK SELV. Det er van­ske­ligt at vide, hvor­le­des de vil vir­ke i den dag­li­ge under­vis­ning, men nog­le af dem kan bru­ges som uddyb­ning og per­spek­ti­ve­ring af teksten.

Det er fint med et lære­bogs­ma­te­ri­a­le, der er skræd­der­sy­et til KS-under­vis­nin­gen. Jeg tror, at den­ne bog om Rusland vil være noget af en udfor­dring for ele­ver­ne, men med den ret­te pæda­go­gi­ske til­ret­te­læg­ning vil den bidra­ge til en bed­re for­stå­el­se af rus­sisk kul­tur og det rus­si­ske samfund.

Forfatter(e)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *