Af 
De er 60 millioner i USA. Det største mindretal. Latinoerne, indbyggerne af latinamerikansk oprindelse i USA, er ikke til at komme uden om, hvis man i dag vil forstå politik i USA. På den ene side får de skylden for tabet af samfundets sammenhængskraft, og de bruges som syndebukke af politikere, der vil mobilisere globaliseringsskræmte vælgere. På den anden side er de også en vælgergruppe, der er i hurtig vækst og derfor ombejlet. I økonomien er de nøglearbejdskraft i en lang række sektorer. Under coronakrisen så man dem i forreste række, som uundværlig arbejdskraft, der med livet som indsats fremstillede og leverede fødevarer og passede gamle og børn.
”Latinos: USA’s store mindretal” er den første samlede undersøgelse på dansk af latinoerne i USA. Bogen henvender sig i særdeleshed til elever i gymnasiet i samfundsfag, samtidig med at den kan inddrages i engelsk, spansk, religion, historie og geografi.
Niels Boel er uddannet i statskundskab, filmvidenskab og fransk. Han arbejder desuden som journalist, konsulent og foredragsforhold om forhold i Latinamerika. Det er derfor en vidende mand som i seks tematiske kapitler gennemgår Latinos i USA. De seks temaer som behandles er:
- Latinoer i USA
- det politiske system med fokus på latinoernes rolle
- USA’s nye arbejderklasse
- Rettigheder og medborgerskab
- En ny kultur i USA
- På tværs af grænser: Remitter og narko.
Styrkerne ved bogen er klare: Hvert kapitel kan læses isoleret. For hvert kapitel præsenteres et klart teori- og begrebsapparat i forbindelse med behandlingen af emnet og endelig skal det nævnes at bogens statistikker er velvalgte og informative.
Det er samtidig nogle af de samme styrker, som også viser bogens begrænsninger. Der er således en del gentagelser mellem kapitlerne og mange velkendte ting om USA’s historie medtages i bogen, selv om de som sådan ikke har noget med latinoer at gøre. Samtidig gør de mange teorier, at det metodiske arbejde for en historielærer i længden godt kan virke lidt overfladisk. Det teoriapparat som bogen anvender har desuden en venstreorienteret tendens, som eksempelvis ses ved en relativ stor mængde marxistisk teoridannelse, mens den amerikanske politolog Samuel Huntington, som var stærkt kritisk overfor latinoernes øgede rolle i USA kun får beskeden plads.
Denne tendens går igen på indholdssiden, hvor den mexikansk-amerikanske krig 1846–1848 eksempelvis uden videre beskrives som en amerikansk angrebskrig. Dette er selvsagt en legitim fortolkning, men det er ikke den eneste og på samme måde.
Endelig skal det nævnes at de kvalitative kilder står svagere end de kvantitative. Således er der en del tekstbokse, som sikkert skal gøre det ud for kilder i en historiebog. Denne idé er som sådan god, men indholdet af hver tekstboks gør det uklart om det er en original kilde, et sammendrag eller en faktaboks. Dermed får man sjældent lov til at høre fra latinoernes egen mund, hvad de mener om de forskellige temaer.
Med dette i mente forbliver latinos mest en bog for samfundsfagslærere, som med værket får en grundig metodisk og stærk kvantitativ indføring i et vigtigt emne. Det må så være op til historielæreren at sikre en mere aktørbaseret og mikrohistorisk tilgang, som kan vise nogle af de nuancer, som af og til mangler i det store billede, som Boel tegner i sin bog.
