Den­ne som­mers agur­ke­tid har bl.a. været præ­get af en debat om revo­lu­tions­be­gre­bet med Enheds­li­sten i en ufri­vil­lig hoved­rol­le. Det beslæg­te­de begreb ”refor­mer” har gen­nem en læn­ge­re peri­o­de ændret betyd­ning. Hvor det tid­li­ge­re blev for­bun­det med udbyg­ning af vel­færds­sta­ten, er dets kon­no­ta­tio­ner i dag stort set det mod­sat­te. Sådan­ne ændrin­ger af begre­ber­nes betyd­ning og kam­pe­ne her­om, siger noget væsent­ligt om vores sam­funds udvik­ling — ”Histo­ri­en” om man vil. De fle­ste er eni­ge om, at for­må­let med histo­ri­e­fa­get i gym­na­siesko­len er at kva­li­fi­ce­re ele­ver­nes historiebevidsthed.

Hvad det så vil sige kan vi altid stri­des om. Når vi (og vores ele­ver) skal for­stå den sam­tid vi lever i og gøre os fore­stil­lin­ger om frem­ti­den er vi hen­vist til at gøre det gen­nem spro­get. Men det sprog vi bru­ger bærer præg af for­ti­den, og bl.a. af dis­kur­si­ve kam­pe om begre­ber­nes betyd­ning. Begrebs­hi­sto­ri­en byg­ger på en fore­stil­ling om, at der eksi­ste­rer en ræk­ke grund­be­gre­ber (f.eks. demo­kra­ti, folk, nation, fri­hed, arbej­de, fami­lie…), som vi byg­ger vores for­stå­el­se af ver­den på. Nog­le har måske en sofi­sti­ke­ret ind­sigt i begre­ber­ne, mens andre anven­der dem mere naivt, men de er mere eller min­dre uom­gæn­ge­li­ge
i for­stå­el­sen af den moder­ne verden.

I det­te nr. af Noter sæt­ter vi fokus på begrebs­hi­sto­ri­en ud fra en betragt­ning om, at den ikke blot er en lang­hå­ret, aka­de­misk mode­strøm­ning, men at beskæf­ti­gel­se med begre­ber­nes histo­rie kan bidra­ge væsent­ligt til at kva­li­fi­ce­re vores ele­vers historiebevidsthed.

Artik­ler

Jan Ifver­sen: Hvad er begrebs­hi­sto­rie? s. 10
Jep­pe Nevers: Demo­kra­ti­be­gre­bets histo­rie s. 18
Harald Gust­af­sson: Om sta­ter nu och förr – särskilt Dan­mark under tidig­mo­dern tid s. 28
Gert Søren­sen: Fin­des Euro­pa? Eller er Euro­pa en lat­ter værd? s.34
Anders Has­sing: Hvad er demo­kra­ti? s. 39
Kil­de­k­vis­sen s. 44
Ste­en Lar­sen & Andreas Bjørn: Stu­di­e­ret­nings­tu­ren går til Sara­je­vo s. 45
Erik Lund: To ver­de­ner – and never they shall meet? s. 48
Inger Lebech Kaa­gaard, Søren Stil­ler Kjær­gaard & Lot­te Schou: Pro­ces- og pro­dukt­skriv­ning i histo­rie. s. 56

(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Forfatter(e)

Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *