USA’s nye sto­re mindretal

De er 60 mil­li­o­ner i USA. Det stør­ste min­dre­tal. Lat­i­no­er­ne, ind­byg­ger­ne af lat­i­na­me­ri­kansk oprin­del­se i USA, er ikke til at kom­me uden om, hvis man i dag vil for­stå poli­tik i USA. På den ene side får de skyl­den for tabet af sam­fun­dets sam­men­hængs­kraft, og de bru­ges som syn­de­buk­ke af poli­ti­ke­re, der vil mobi­li­se­re glo­ba­li­se­rings­skræm­te væl­ge­re. På den anden side er de også en væl­ger­grup­pe, der er i hur­tig vækst og der­for ombej­let. I øko­no­mi­en er de nøg­le­ar­bejds­kraft i en lang ræk­ke sek­to­rer. Under cor­ona­kri­sen så man dem i for­re­ste ræk­ke, som uund­vær­lig arbejds­kraft, der med livet som ind­sats frem­stil­le­de og leve­re­de føde­va­rer og pas­se­de gam­le og børn.

”Lat­i­nos: USA’s sto­re min­dre­tal” er den før­ste sam­le­de under­sø­gel­se på dansk af lat­i­no­er­ne i USA. Bogen hen­ven­der sig i sær­de­les­hed til ele­ver i gym­na­si­et i sam­funds­fag, sam­ti­dig med at den kan ind­dra­ges i engelsk, spansk, reli­gion, histo­rie og geografi.

Niels Boel er uddan­net i statskund­skab, filmvi­den­skab og fransk. Han arbej­der des­u­den som jour­na­list, kon­su­lent og fored­rags­for­hold om for­hold i Lat­i­na­me­ri­ka. Det er der­for en viden­de mand som i seks tema­ti­ske kapit­ler gen­nem­går Lat­i­nos i USA. De seks tema­er som behand­les er:

  1. Lat­i­no­er i USA
  2. det poli­ti­ske system med fokus på lat­i­no­er­nes rolle
  3. USA’s nye arbejderklasse
  4. Ret­tig­he­der og medborgerskab
  5. En ny kul­tur i USA
  6. På tværs af græn­ser: Remit­ter og narko.

   Styr­ker­ne ved bogen er kla­re: Hvert kapi­tel kan læses iso­le­ret. For hvert kapi­tel præ­sen­te­res et klart teo­ri- og begrebs­ap­pa­rat i for­bin­del­se med behand­lin­gen af emnet og ende­lig skal det næv­nes at bogens sta­ti­stik­ker er velvalg­te og informative.

   Det er sam­ti­dig nog­le af de sam­me styr­ker, som også viser bogens begræns­nin­ger. Der er såle­des en del gen­ta­gel­ser mel­lem kapit­ler­ne og man­ge vel­kend­te ting om USA’s histo­rie med­ta­ges i bogen, selv om de som sådan ikke har noget med lat­i­no­er at gøre. Sam­ti­dig gør de man­ge teo­ri­er, at det meto­di­ske arbej­de for en histo­ri­e­læ­rer i læng­den godt kan vir­ke lidt over­fla­disk. Det teo­ri­ap­pa­rat som bogen anven­der har des­u­den en ven­stre­o­ri­en­te­ret ten­dens, som eksem­pel­vis ses ved en rela­tiv stor mæng­de marxi­stisk teo­ri­dan­nel­se, mens den ame­ri­kan­ske poli­to­log Samu­el Hunting­ton, som var stærkt kri­tisk over­for lat­i­no­er­nes øge­de rol­le i USA kun får beske­den plads.

   Den­ne ten­dens går igen på ind­holds­si­den, hvor den mexi­kansk-ame­ri­kan­ske krig 1846–1848 eksem­pel­vis uden vide­re beskri­ves som en ame­ri­kansk angrebs­krig. Det­te er selvsagt en legi­tim for­tolk­ning, men det er ikke den ene­ste og på sam­me måde.

   Ende­lig skal det næv­nes at de kva­li­ta­ti­ve kil­der står sva­ge­re end de kvan­ti­ta­ti­ve. Såle­des er der en del tekst­bok­se, som sik­kert skal gøre det ud for kil­der i en histo­ri­e­bog. Den­ne idé er som sådan god, men ind­hol­det af hver tekst­boks gør det uklart om det er en ori­gi­nal kil­de, et sam­men­drag eller en fak­ta­boks. Der­med får man sjæl­dent lov til at høre fra lat­i­no­er­nes egen mund, hvad de mener om de for­skel­li­ge temaer.

   Med det­te i men­te for­bli­ver lat­i­nos mest en bog for sam­funds­fags­læ­re­re, som med vær­ket får en grun­dig meto­disk og stærk kvan­ti­ta­tiv ind­fø­ring i et vig­tigt emne. Det må så være op til histo­ri­e­læ­re­ren at sik­re en mere aktør­ba­se­ret og mikro­hi­sto­risk til­gang, som kan vise nog­le af de nuan­cer, som af og til mang­ler i det sto­re bil­le­de, som Boel teg­ner i sin bog.

Skriv en kommentar