Pestens tid. Syg­dom, sam­fund og behand­ling, 1100–1711

I for­or­det til den­ne bog, læg­ger cand.mag. Kri­sti­an Brøn­dum op til, at læse­ren med den­ne bog i hån­den skal kun­ne reflek­te­re over sam­spil­let mel­lem sam­fund, syg­dom­me og men­tale fore­stil­lin­ger. Bogen er byg­get op i fem kapit­ler som på for­skel­lig vis behand­ler udvik­lin­gen af et mere moder­ne syn på sygdomme.

Bogens før­ste kapi­tel ”Syg­dom, kri­sten­dom og de klo­ge folk” beskri­ver hvor­dan syg­dom­me var en del af det, som Brøn­dum kal­der en magisk-reli­gi­øs fore­stil­lings­ver­den. Tidens læger var en blan­ding af ”klo­ge­folk” med en prak­tisk viden om syg­dom­me og gejst­li­ge, som så syg­dom­me som udtryk for synd. Fæl­les for de to grup­per var, at de vil­le behand­le syg­dom­me gen­nem for­skel­li­ge ritualer. 

Bogens andet kapi­tel ”Læge­vi­den­ska­ben” er lidt utra­di­tio­nelt for en histo­ri­e­bog en viden­skabs­hi­sto­risk gen­nem­gang af udvik­lin­gen af læge­vi­den­ska­ben op til slut­nin­gen af 1600-tal­let. Her peger Brøn­dum på, at sær­ligt ana­to­mi spil­le­de en sær­lig rol­le for at læge­vi­den­ska­ben udvik­le­de en natur­vi­den­ska­be­lig til­gang til stu­di­et af kroppen.

Bogens tred­je kapi­tel ”Den sor­te død og mid­delal­de­ren” er en mere tra­di­tio­nel gen­nem­gang af, hvor­dan den sor­te død præ­ge­de mid­delal­de­rens sam­fund. Det nye i kapit­let for den­ne læser var hen­vis­nin­ger­ne til helt nye stu­di­er, som peger på at det nok ikke var rot­ter, men der­i­mod lus som spred­te Yer­si­nia Pestis.

I fjer­de kapi­tel ”Bart­skæ­re­re, medi­ci­ne­re og hek­se” beskri­ves behand­lin­gen af syg­dom­me i Dan­mark efter Refor­ma­tio­nen. Her kæm­pe­de teo­re­ti­ske medi­ci­ne­re, prak­ti­ske bart­skæ­re­re og apo­te­ke­re en kamp om, at være de bed­ste til at behand­le syg­dom­me, mens jor­de­mødre og klo­ge koner blev mar­gi­na­li­se­ret. Først med medi­ci­ner­for­ord­nin­gen i 1672 over­tog sta­ten ansva­ret for at behand­le syg­dom­me og i lig­hed med læge­vi­den­ska­ben blev behand­lin­gen også her mere moderne.

I bogens sid­ste kapi­tel ”Pesten og sam­fun­det” under­sø­ges udvik­lin­gen i de til­tag der blev brugt i bekæm­pel­sen af pesten. Her peger for­fat­te­ren på, at en ræk­ke red­ska­ber som karan­tæ­ne, iso­la­tion, sund­heds­kom­mis­sio­ner, hospi­ta­ler, døds­li­ster og sund­heds­pas alle blev udvik­let i for­bin­del­se med euro­pæ­er­nes kamp mod pesten.

Bogen star­ter alle kapit­ler med en nyt­tig præ­sen­ta­tion af kapit­let og har for­u­den frem­stil­lin­gen en ræk­ke flot­te bil­le­der, 42 kil­de­tekster og enkel­te tabel­ler. Sel­ve bogen er ikke didak­ti­se­ret, men på bogens hjem­mesi­de fin­des en lang ræk­ke kon­kre­te arbejds­spørgs­mål til bogens tek­ster og bil­le­der. Mens Brøn­dum på udmær­ket vis sæt­ter epi­de­mi­er­ne ind i en bre­de­re sam­funds­mæs­sig kon­tekst, er bogens for­søg på at skri­ve men­ta­li­tets­hi­sto­rie ikke spe­ci­elt hel­dig. Såle­des er ingen af bogens kil­de­tekster skre­vet af almin­de­li­ge men­ne­sker og der er hel­ler ikke nogen for­søg på at for­kla­re, hvor­dan bogens illu­stra­tio­ner kun­ne siges om befolk­nin­gens ople­vel­ser af epi­de­mi­er­ne. Bogen anbe­fa­les spe­ci­elt til stu­di­e­ret­nings­klas­ser med bio­lo­gi som studieretningsfag.

Om for­fat­te­ren

Hjem­mesi­de | Se mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.