Indu­stri­a­li­se­rin­gens tid­li­ge historie


Hel­le Fol­ker­sen har skre­vet en bog om indu­stri­a­li­se­rin­gen i 1800-tal­let. Det er en af de helt cen­tra­le begi­ven­he­der i men­ne­ske­he­dens histo­rie, og der­for er det da også god ide at lave en udgi­vel­se om det emne. Bogen skil­ler sig lidt ud fra andre udgi­vel­ser ved at vil­le bely­se den tid­li­ge­re del af indu­stri­a­li­se­rin­gen i et glo­balt per­spek­tiv. Bogen inde­hol­der der­for beskri­vel­ser og kil­de­tekster fra Stor­bri­tan­ni­en, USA, Dan­mark og Japan. Udval­get læg­ger op til et syn­kront til­ret­telagt under­vis­nings­for­løb.  Bogen er delt op i kapit­ler, der bely­ser tema­er som den indu­stri­el­le revo­lu­tion gene­relt, arbej­der­be­væ­gel­sen, soci­a­le vil­kår her­un­der bør­ne­ar­bej­de, den poli­ti­ske kamp og et men­talt og kul­tu­relt per­spek­tiv på kon­se­kven­ser af den nye pro­duk­tions­form. Hvert af de i alt 9 tema­er er for­sy­net med en rela­tiv kort intro­duk­tion, der sva­rer til ca. 1 lek­tie. Bogen er rig på kil­der af vari­e­ren­de læng­de og ind­hold. Der er såvel gam­le ken­din­ge som nye. Det gør bogen ret anven­de­lig, også når man skal til at lave eksamensopgaver.

I ind­led­nings­ka­pit­let gør Fol­ker­sen sig vis­se over­vej­el­ser over anven­del­sen af bogen. Den kan fx ram­me en pæl igen­nem myter vedr. indu­stri­a­li­se­rin­gen som et syn­de­fald, der afslut­te­de den roman­ti­ske tid, hvor men­ne­sket og natu­ren hang sam­men via land­bru­get. Jeg er ikke sik­ker på, at der sta­dig er man­ge, der abon­ne­rer på den for­tæl­ling, men jeg er enig i, at det er noget vrøvl. Et andet aspekt, som hun påpe­ger er, at selv om indu­stri­a­li­se­rin­gens tidsal­der er ble­vet erstat­tet af infor­ma­tions­al­de­rens ændrer det ikke på nyt­ten og den afhæn­gig­hed, vi som men­ne­sker har af indu­stri­elt fabri­ke­re­de varer. Indu­stri­a­li­se­rin­gen har ændret hele vores måde at tæn­ke og ind­ret­te pro­duk­tions­pro­ces­ser på, og den har skabt for­ud­sæt­nin­ger­ne for de moder­ne sam­funds demo­kra­ti­er og øvri­ge livs­form. Der­for er histo­ri­en om indu­stri­a­li­se­rin­gen en vig­tig viden at for­mid­le til unge mennesker. 

Bogen læg­ger med sit sto­re udvalg af kil­der op til solid histo­ri­e­fag­lig­hed i undervisningen.

Jør­gen Lassen

Bogen er for­sy­net med vari­e­ren­de typer af kil­der, der spæn­der fra Arnold Toyn­bee og Hobs­bawm over rele­vant sta­ti­stisk mate­ri­a­le, lov­giv­ning, taler, brevveks­lin­ger til foto­gra­fi­er og anden illu­stra­tion. Det giver gode mulig­he­der for at vari­e­re under­vis­nin­gen og ind­dra­ge for­skel­li­ge vink­ler på histo­ri­en. I alle kapit­ler er der arbejds­spørgs­mål, som pri­mært er for­stå­el­ses­spørgs­mål, hvil­ket jo er en udmær­ket støt­te til lek­tie­læs­nin­gen. Det er nok ikke en bog, man vil benyt­te fra ende til anden, men den vir­ker meget anven­de­lig og kan bru­ges i for­skel­li­ge temasammenhænge.

En ting, der fal­der i øjne­ne, når man skal bru­ge bogen er, at den ikke inde­hol­der et kapi­tel, der rela­te­rer sig til mil­jø og bære­dyg­tig­heds­pro­ble­ma­tik­ken. Indu­stri­a­li­se­rin­gen er jo på man­ge måder men­ne­ske­he­dens egent­li­ge ”take off”, hvor det afgø­ren­de brud med naturtvan­gen fin­der sted. Kon­se­kven­ser­ne er bekym­ren­de nu 250 år efter de før­ste kul­drev­ne damp­ma­ski­ner, og det er et oplagt per­spek­tiv, man kan læg­ge ind i sit indu­stri­a­li­se­rings­for­løb. Det bur­de dog ikke være det sto­re pro­blem selv at fin­de et par rele­van­te tek­ster til det formål.

En anden ting, som lig­ger lige for, når man taler om indu­stri­a­li­se­rin­gen er den tek­no­lo­gi­ske udvik­ling. Tvær­fag­li­ge for­løb med fysik, kemi og bio­lo­gi er oplag­te mulig­he­der, når over­skud­slæ­rer­ne vil for­kæ­le sine mat-ele­ver. Bogen fører dog ikke direk­te hen ad den vej.

Hel­le Fol­ker­sens ”Indu­stri­a­li­se­rin­gen — da ver­den blev moder­ne” vil være et udmær­ket bud på en nyanskaf­fel­se til histo­ri­e­fa­gets afsnit på bog­de­po­tet. Den udmær­ker sig ved at give ”for­dy­bel­sen” en chan­ce (i mod­sæt­ning til man­ge af tidens andre udgi­vel­ser). Den åbner mulig­he­der for at ind­fri en lang ræk­ke af de fag­li­ge mål i faget. Den til­by­der såle­des mulig­he­der både i for­hold til at ana­ly­se­re sam­spil og sam­men­hæn­ge i udvik­lin­gen i for­skel­li­ge lan­de og på for­skel­li­ge niveau­er, for at reflek­te­re over det histo­ri­e­skab­te og histo­ri­e­ska­ben­de i sam­spil­let mel­lem for­tid og nutid og til at ana­ly­se­re kil­der og for­mu­le­re pro­blem­stil­lin­ger. Bogen læg­ger med sit sto­re udvalg af kil­der op til solid histo­ri­e­fag­lig­hed i undervisningen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.