Eks­pe­ri­men­tet der slog fejl — asyl­po­li­tik

Eks­pe­ri­men­tet der slog fejl — asyl­po­li­tik

Eksperimentet der slog fejl Book Cover
Eks­pe­ri­men­tet der slog fejl MIKKEL ANDERSSON & NIELS JESPERSEN Gad 2018 Bog 192 sider

Det er en bog om et både omdis­ku­te­ret og poli­tisk spræng­far­ligt emne, som jour­na­li­sten og debat­tø­ren Mik­kel Ander­s­son og histo­ri­ke­ren Niels Jes­per­sen har skre­vet.
Da bogen blev anmeldt i Infor­ma­tion af migra­tions­for­sker Mar­tin Lem­berg-Peder­sen hæv­de­de han såle­des, at for­fat­ter­ne vil­le ”ofre hele huma­nis­men” og ankla­ge­de dem for ”selek­tiv omgang med kil­der og ude­la­del­sen af poin­ter, sta­ti­stik og anden empi­ri, som ikke bekræf­ter for­fat­ter­nes stand­punk­ter.”

For­fat­ter­ne repli­ce­re­de, at anmel­del­sen var præ­get af ”ude­la­del­ser, for­drej­nin­ger og citat­fusk” samt at anmel­del­sen blot viste, at bogens udsagn om, at migra­tions­forsk­nin­gen i Dan­mark er stærkt poli­ti­se­ret er kor­rekt.

Så hvad er det for en bog, der har skabt så megen debat?

Bedst kan bogen vel beskri­ves som en mag­gi­ter­ning – små stær­ke kon­cen­tra­ter af de vig­tig­ste emner i for­hold til inte­gra­tio­nen gen­nem de sene­ste knap 40 år. For­fat­ter­ne vil under­sø­ge, hvad der er sket med Dan­mark i den­ne peri­o­de, og hvad der mon vil ske i frem­ti­den. Det gøres ved at gen­nem­gå en ræk­ke emner som kri­mi­na­li­tet, uddan­nel­se, arbejds­mar­kedstil­knyt­ning, øko­no­mi mv. i et let­til­gæn­ge­ligt sprog.

Hvor­for slog eks­pe­ri­men­tet fejl?

For­fat­ter­ne star­ter med en kon­sta­te­ring. I 1983 – året hvor ’ver­dens mest libe­ra­le udlæn­din­ge­lov’ blev ved­ta­get – var 60.000 ikke-vest­li­ge ind­van­dre­re og efter­kom­me­re i Dan­mark. I 2018 var der 476.000. Udlæn­din­ge­loven viste sig hur­tigt at få sto­re kon­se­kven­ser, først og frem­mest for­di det snart viste sig, at de der fik asyl som (mid­ler­ti­di­ge) flygt­nin­ge i vir­ke­lig­he­den blev til (bli­ven­de) ind­van­dre­re – trods ind­van­drings­stop­pet i 1973.

Det andet sto­re pro­blem var, at det sti­gen­de antal ind­van­dre­re kun i rin­ge grad blev inte­gre­ret. Dår­ligst af alle kla­rer per­so­ner fra en ræk­ke mus­lim­ske lan­de fra Mel­le­mø­sten og Nord­afri­ka sig, og det uan­set om man ser på beskæf­ti­gel­se, kri­mi­na­li­tet, soci­al kon­trol eller uddan­nel­se.

Årsa­gen skal iføl­ge for­fat­ter­ne pri­mært fin­des i det for­hold, at Islam er en lov­re­li­gion, hvor reli­gion, poli­tik og dag­lig­liv er blan­det sam­men, hvil­ket gan­ske enkelt gør det svært for mus­li­mer at ind­pas­se sig i det sen­mo­der­ne dan­ske sam­fund: ”I mod­sæt­ning til hvad man­ge i den dan­ske offent­li­ge debat fore­stil­ler sig, tyder intet på, at der i Dan­mark fin­des moskéer, som accep­te­rer eksem­pel­vis føræg­te­ska­be­lig sex, kære­ste­ri, som det for­stås i Dan­mark, ind­ta­gel­se af alko­hol, homo­seksu­a­li­tet, eller at mus­lim­ske kvin­der kan gif­te sig med ikke-mus­lim­ske mænd.”

Vide­re kon­sta­te­res det, at efter­som der ikke fin­des mar­kan­te teo­lo­gi­ske ret­nin­ger inden­for islam, som stil­ler spørgs­må­let ved dog­met om, at Kor­a­nen er Guds ufejl­bar­li­ge ord, og at dan­ske mus­li­mer sam­ti­dig bli­ver sta­dig mere reli­gi­øse, er der ingen udsigt til, at pro­ble­mer­ne bli­ver min­dre i frem­ti­den.

I kapit­let ’Ind­van­drin­gens øko­no­mi’ gør for­fat­ter­ne op med fore­stil­lin­gen om, at ind­van­drin­gen kan løse det demo­gra­fi­ske pro­blem med en sta­dig min­dre og ældre dansk befolk­ning. I 2015 vur­de­re­de finans­mi­ni­ste­ri­et, at den ikke vest­li­ge ind­van­dring koste­de 36 mia. kro­ner årligt. Under­be­skæf­ti­gel­sen blandt ikke-vest­li­ge ind­van­dre­re er hhv. 41% for kvin­der og 34% for mænd. For efter­kom­me­re er tal­le­ne lidt bed­re, men sta­digt langt fra etni­ske dan­ske­re. Også når det kom­mer til uddan­nel­se hal­ter ikke-vest­li­ge ind­van­dre­re og efter­kom­me­re bag­ef­ter, både hvad angår gra­den af uddan­nel­se og karak­ter­gen­nem­snit.

Tone-teo­ri­en

For­fat­te­ren adres­se­rer også den såkald­te tone-teo­ri, dvs. den opfat­tel­se, at pro­ble­mer­ne med den mang­len­de inte­gra­tion i vir­ke­lig­he­den skyl­des, at dan­sker­ne er et småra­ci­stisk fol­ke­færd: ”Tone­te­o­ri­ens pro­blem er imid­ler­tid, at den for­veks­ler årsag og virk­ning, igno­re­rer rea­li­te­ter­ne i ind­van­drings­de­bat­ten og medi­er­nes dæk­ning af inte­gra­tion og ind­van­dring samt for­sø­ger at give ikke-vest­li­ge ind­van­dre­re gene­relt og mus­li­mer i sær­de­les­hed en de facto sær­sta­tus i den offent­li­ge debat, hvor nær­mest enhver kri­tik bli­ver ita­le­sat som en stig­ma­ti­se­ren­de hetz.”

Blandt den­ne teo­ris frem­træ­den­de for­ta­le­re opreg­nes bl.a. Car­sten Jen­sen, Klaus Rif­b­jerg og Sus­an­ne Brøg­ger samt de for­hen­væ­ren­de poli­ti­ke­re Uffe Elle­mann-Jen­sen og Bir­t­he Rønn Hor­n­bech.

Iføl­ge for­fat­ter­ne er det blot at se til Sve­ri­ge, hvis man vil for­vis­se sig om, at tone-teo­ri­en er for­kert. Her har medi­er­ne aktivt und­ladt at oply­se om ger­nings­mænds etni­ci­tet, man har slø­ret bil­le­der og efter­lys­nin­ger af efter­ly­ste, afvist kri­ti­ske ind­læg om ind­van­dre­re og bevidst for­søgt at prom­ove­re mul­ti­kul­tur og ind­van­dring.

For­fat­ter­ne fin­der det i sig selv pro­ble­ma­tisk, at man fra den sven­ske stats side fore­hol­der befolk­nin­gen oplys­nin­ger, som er rele­van­te for den poli­ti­ske menings­dan­nel­se, lige­som de påpe­ger, at poli­tik­ken har under­mi­ne­ret til­li­den til de etab­le­re­de medi­er. I Sve­ri­ge har den medi­e­mæs­si­ge ens­ret­ning såle­des med­ført, at alter­na­ti­ve medi­er som f.eks. hjem­mesi­den Avpix­lat – med over 200.000 besø­gen­de om ugen — har fået en vold­som gen­nem­slags­kraft.

Forsk­ning & poli­tik

Når den oven­for nævn­te nega­ti­ve anmel­del­se i Infor­ma­tion ikke kom som den sto­re over­ra­skel­se for Ander­s­son & Jes­per­sen, skyl­des det for­ment­lig, at de også kaster et kri­tisk blik på inte­gra­tions­forsk­nin­gen i Dan­mark. For­fat­ter­nes påstand er, at det aka­de­mi­ske majo­ri­tets­syns­punkt groft sagt kan koges ned til føl­gen­de udsagn:

”Poli­ti­ker­ne er dum­me. Befolk­nin­ger­ne er dum­me. Ind­van­dring er godt.”

(Det aka­de­mi­ske majo­ri­tets­syns­punkt iflg. for­fat­ter­ne)

Kri­tik­ken byg­ger bl.a. på Hen­ning Bech og Meh­met Necef’s under­sø­gel­ser i Er dan­sker­ne raci­ster (2013) samt den kri­tik asyl­for­sker Tho­mas Gam­melt­oft-Han­sen rej­ste mod sit eget forsk­nings­felt i Wee­ken­da­vi­sen i febru­ar 2018. Gam­melt­oft-Han­sen kri­ti­se­re­de bl.a., at man­ge for­ske­re ser det som deres arbej­de at prom­ove­re flygt­nin­ges inter­es­ser, lige­som fel­tet er præ­get af soci­al kon­trol i for­hold til, hvad der må for­skes i. Over­hol­der man ikke reg­ler­ne, kan man få svært ved at publi­ce­re og få støt­te til forsk­nings­pro­jek­ter. Her­ef­ter cite­res en ræk­ke udsagn fra for­ske­re fra bl.a. DIIS og KU, der udmær­ket illu­stre­rer poin­ten.

Den kri­ti­ske lup ret­tes også mod det, for­fat­ter­ne kal­der ”den næstekær­li­ge ven­stre­fløj”, hvil­ket vel nær­mest er det vær­dipo­li­ti­ske ven­stre. Dis­se laver ”elen­di­ge ana­ly­ser og er med til at frem­med­gø­re alle, der træ­der et skridt ved siden af eller ikke abon­ne­rer på sam­me iden­ti­tets­mar­kø­rer som ven­stre­fløj­en.”

For­fat­ter­ne mener, at den­ne grup­pe ope­re­rer med et mis­for­stå­et soli­da­ri­tets­be­greb, der hid­rø­rer fra mis­for­stå­et klas­se­a­na­ly­se:

”Når skur­ke­ne helst skal være kapi­ta­li­ster med høj hat og mono­kel, er det irri­te­ren­de, når de i ste­det er under­tryk­te palæsti­nen­se­re, der hader jøder og tvin­ger deres koner til at gå med tørklæ­de.”

For­fat­ter­ne


De dår­li­ge ana­ly­ser fore­kom­mer ofte i form af wha­ta­bou­te­ry, dvs. at man und­skyl­der en prak­sis med hen­vis­ning til en anden – hvor­for f.eks. dis­ku­te­re vold og soci­al kon­trol i ghet­to­en, når det vir­ke­li­ge pro­blem er tonen i debat­ten?

Sam­ti­dig er der en stærk ten­dens til mora­li­se­ren (Mor­ten Øster­gaard, Zenia Stam­pe, Car­sten Jen­sen, Rune Engel­breth mf.), som også er et effek­tivt mid­del til at und­gå ube­ha­ge­li­ge debat­ter. En sådan debat kun­ne f.eks. være om de utal­li­ge fejl­slag­ne inte­gra­tions­pro­jek­ter (Mang­fol­dig­heds­ple­je­hjem, stre­et­ba­sket, mang­fol­dig­heds­festi­val­ler osv.), som til sta­dig­hed bevil­ges mid­ler, selv om resul­ta­ter­ne er endog meget svæ­re at få øje på. Som for­fat­ter­ne sam­men­fat­ter:

”De man­ge pen­ge til pro­jek­t­ma­ge­ri står i skæ­ren­de kon­trast til det fak­tum, at ingen ste­der er inte­gra­tion gået dår­li­ge­re end der, hvor ven­stre­fløj­en har mest ind­fly­del­se.”

For­fat­ter­ne

Men­ne­skes­mug­lin­gens logik


Et kapi­tel hand­ler om men­ne­skes­mug­lin­gen over Mid­del­ha­vet — et aktu­elt AT-emne. Iføl­ge for­fat­ter­ne frem­mer den nuvæ­ren­de migran­tions­po­li­tik i EU men­ne­skes­mug­le­rin­du­stri­en og der­med den med­føl­gen­de para­sitø­ko­no­mi i de nord­afri­kan­ske lan­de. Så læn­ge chan­cen for at nå til Euro­pa er til ste­de, vil men­ne­skes­mug­lin­gen der­for fort­sæt­te.
Det nuvæ­ren­de asyl­sy­stem er sam­ti­dig dys­funk­tio­nelt i for­hold til at hjæl­pe de, der har størst behov, for­di det kræ­ver både øko­no­mi­ske og per­son­li­ge res­sour­cer at kom­me over Mid­del­ha­vet. Et stort fler­tal af de, der kom­mer ind i Euro­pa, er da også migran­ter, der ikke har krav på asyl. Sam­ti­dig er mel­lem 75% og 90% mænd. Sam­ti­dig er der ingen udsigt til, at man i EU kan bli­ve eni­ge om en løs­ning på pro­ble­met.

Hvad så nu?

Den nuvæ­ren­de rege­ring påpe­ger ofte, at der efter migrant­kri­sen i 2015 er kom­met ”styr på ind­van­drin­gen”, men som for­fat­ter­ne påpe­ger, fik over 10.000 per­so­ner i 2017 asyl og fami­lie­sam­men­fø­ring. Det tal er histo­risk set højt, og der er ikke udsigt til, at det vil fal­de.

”Den nuvæ­ren­de poli­ti­ske situ­a­tion er der­for, at Dan­mark har låst sig inde i et asyl­sy­stem, der fører til sta­digt vok­sen­de inte­gra­tions­pro­ble­mer rela­te­ret til kul­tur, arbejds­mar­ked, uddan­nel­se, kri­mi­na­li­tet osv., og som sam­ti­dig fører til, at et meget lil­le antal af de abso­lut mest res­sour­cestær­ke flygt­nin­ge, som har mulig­hed for at rej­se gen­nem en ræk­ke sik­re lan­de, bli­ver hjul­pet med for­holds­mæs­sigt sto­re res­sour­cer, der vil­le gøre langt stør­re for­skel for det langt stør­re fler­tal af flygt­nin­ge og inter­nt for­drev­ne, som befin­der sig i nær­om­rå­der­ne.”

På bag­grund af den­ne sam­men­fat­ning anbe­fa­ler Ander­s­son og Jes­per­sen, at man sæt­ter en stop­per for al spon­tan asylan­søg­ning og fami­lie­sam­men­fø­ring. Det med­gi­ves, at det kan lyde som en kynisk beslut­ning, men at det er det ene­ste, der kan sæt­te en stop­per for men­ne­skes­mug­lin­gen over Mid­del­ha­vet og sam­ti­dig give Dan­mark (og andre lan­de) en mulig­hed for at få inte­gra­tio­nen af de alle­re­de til­kom­ne til at fun­ge­re.

Mag­gi­ter­nin­gen

Der er ikke tale en aka­de­misk afhand­ling, men en debat­bog, hvil­ket for­fat­ter­ne selv gør opmærk­som på i deres for­ord, hvor de også rede­gør for deres respek­ti­ve poli­ti­ske stå­ste­der. Der­for skal bogen også læses som det den er – og målt som debat­bog fun­ge­rer den alde­les glim­ren­de. Den er let­læst og poin­ter­ne er truk­ket befri­en­de skar­pt op.

Hvis man føl­ger med i den løben­de debat og lit­te­ra­tur, skal man ikke for­ven­te at stø­de på nye oplys­nin­ger i Eks­pe­ri­men­tet der slog fejl. Hvis man ikke har tid til at læse Mat­hi­as Tes­fay­es “Vel­kom­men Musta­fa”, Hen­ning Bech og Meh­met Necefs “Er dan­sker­ne raci­ster”, Dan­marks Sta­ti­stiks “Ind­van­dre­re i Dan­mark” og Ahmed Akka­ris “Min afsked med isla­mis­men” kan man imid­ler­tid få et glim­ren­de kon­cen­trat hos Ander­s­son og Jes­per­sen.
Der er kun ti tit­ler på bogens lit­te­ra­tur­li­ste, og der er et par mang­ler, man kan undre sig over. Det hav­de været rele­vant at ind­dra­ge Mor­ten Uhrskov-Jen­sens “Et delt folk” og især Hege Stor­haugs “Islam. Den ellev­te lan­de­pla­ge”, der synes at have tjent som inspira­tion for bogens før­ste kapi­tel.

Man kan natur­lig­vis være poli­tisk ueni­ge med for­fat­ter­ne til “Eks­pe­ri­men­tet der slog fejl”, men bogen er et doku­men­te­ret og vel­ar­gu­men­te­ret ind­s­park i debat­ten.

Skriv en kommentar