Histo­ri­e­fa­gets nuti­di­ge relevans

Dan­marks­hi­sto­rie mel­lem erin­dring og glem­sel giver en solid intro­duk­tion til fel­tet erin­drings­hi­sto­rie og hjæl­per til at besva­re hvor­dan og hvor­for bestem­te begi­ven­he­der i Dan­marks­hi­sto­ri­en ska­ber natio­nal iden­ti­tet, udlø­ser offent­lig debat eller bru­ges til at legi­ti­me­re aktu­el politik.

I den nye udga­ve er hele bogen opda­te­ret og des­u­den for­sy­net med to helt nyskrev­ne kapit­ler om hen­holds­vis Dan­marks kolo­ni­tid og om vel­færds­sta­tens historie.

Bogen inde­hol­der sta­dig et teo­ri­af­snit med intro­duk­tion til erin­drings­hi­sto­risk teo­ri og meto­de. Her­ef­ter laves fem erin­drings­hi­sto­ri­ske nedslag i Dan­marks­hi­sto­ri­en, der har betyd­ning for nuti­dens dan­ske selv­for­stå­el­se: Vikin­ge­ti­den, Dan­marks kolo­ni­tid, 1864–1920, besæt­tel­ses­ti­den og kam­pen om vel­færds­sta­tens historie.

Set ude­fra kan histo­ri­e­fa­get vir­ke ufor­an­der­ligt. Vikin­ge­ti­den er vikin­ge­ti­den og 1864 ske­te i… 1864. Det kræ­ver nog­le gan­ge ind­gå­en­de arbej­de med histo­ri­en for at bli­ve opmærk­som på, at den er i kon­stant for­an­dring, og at det i udgangs­punk­tet er et pro­blem at se histo­ri­en som noget sta­tisk og permanent.

Ser man histo­ri­en som ufor­an­der­lig, vil udgi­vel­sen af en 2. udga­ve af en lære­bog være en smal sag. Er der gået nog­le år siden 1. udga­ven, kan man ændre for­si­den, og til­fø­je et lil­le afsnit sidst i bogen, der siger lidt om den sene­ste forsk­ning på områ­det, og så er 2. udga­ven en rea­li­tet. På den måde er der sjæl­dent ret meget brug for at købe 2. udga­ven af en bog i en tid hvor fag­bud­get­ter­ne ofte er det før­ste offer, når der skal spa­res – og det skal der ret man­ge ste­der i uddannelsessektoren.

Men hel­dig­vis adskil­ler 2. udga­ven af Dan­marks histo­rie mel­lem erin­dring og glem­sel sig fra man­ge andre 2. udga­ver.  Den ser ikke histo­ri­en som sta­tisk, men som noget, der er i kon­stant sam­spil med den tid og det sted, histo­ri­en ses fra. Den til­gang gør histo­ri­e­fa­get bøv­let og tids­kræ­ven­de, men også leven­de, inter­es­sant og nær­væ­ren­de, og der­for rig­tigt sjovt at under­vi­se i. Såle­des er 2. udga­ven af Dan­marks histo­rie mel­lem erin­dring og glem­sel net­op en leven­de, inter­es­sant og aktu­el udgivelse.

Bogen er byg­get op af 6 kapit­ler, hvor det før­ste kapi­tel udgør en teo­re­tisk ram­me for erin­drings­hi­sto­ri­en med fokus på erin­drings­hi­sto­risk teo­ri og meto­de. De næste 5 kapit­ler udgør nedslag i cen­tralt ker­ne­stof, her­af 3 kapit­ler, som også var med i 1. udga­ven: Vikin­ge­ti­den, 1864 og Gen­for­e­nin­gen og Besæt­tel­ses­ti­den. Dis­se kapit­ler er opda­te­ret i for­hold til 1. udga­ven. Der­u­d­over er der til­ført to helt nye afsnit: ét om Dansk kolo­ni­hi­sto­rie og ét om Vel­færds­sta­tens til­bli­vel­se. Beg­ge nye afsnit er ført helt frem til nuti­den, så afsnit­tet om kolo­ni­hi­sto­ri­en foku­se­rer på anger­po­li­tik og histo­ri­ske und­skyld­nin­ger med ind­dra­gel­se af Met­te Fre­de­rik­sens und­skyld­ning til de såkald­te God­havns­dren­ge i 2019. På sam­me måde ind­dra­ger afsnit­tet om vel­færds­sta­tens histo­rie coronakrisen.

Det er godt, at bogen er helt opda­te­ret, men det er ikke bogens stør­ste styr­ke.  Det er, at den hele tiden kob­ler den teo­re­ti­ske og meto­di­ske ram­me med kon­kre­te histo­ri­ske afsnit.

Det er godt, at bogen er helt opda­te­ret, men det er ikke bogens stør­ste styr­ke.  Det er, at den hele tiden kob­ler den teo­re­ti­ske og meto­di­ske ram­me med kon­kre­te histo­ri­ske afsnit. Hvert kapi­tel inde­hol­der såle­des en foku­se­ret frem­stil­ling af den rele­van­te histo­ri­ske ram­me og der­ef­ter en kob­ling til rele­vant teo­ri fra afsnit 1. Eksem­pel­vis ope­re­rer afsnit­tet om vel­færds­sta­ten med tre for­skel­li­ge grund­for­tæl­lin­ger om vel­færds­sta­ten (en soci­al­de­mo­kra­tisk, bor­ger­ligt libe­ral og natio­nal­kon­ser­va­tiv) i et afsnit, der kob­ler erin­drings­po­li­tik med vel­færds­sta­ten. Grund­for­tæl­lin­ger­ne er enkelt for­kla­ret og er der­for ret anven­de­li­ge for eksem­pel­vis 3.g‑elever, som man kan sæt­te til at se på, hvor­dan for­skel­li­ge poli­ti­ke­re, doku­men­tar­film m.m. taler ind i grund­for­tæl­lin­ger­ne om vel­færds­sta­ten. Når teo­ri­en på den­ne måde er en del af afsnit­te­ne, er det nemt at bru­ge i undervisningen.

Hvert afsnit afslut­tes med en lil­le kil­de­sam­ling, som tager udgangs­punkt i erin­drings­hi­sto­rie. Efter kil­de­af­snit­te­ne – eller mate­ri­a­le­af­snit­te­ne, som bogen kal­der dem – føl­ger et par opga­ver. De er meget bre­de og ikke knyt­tet spe­ci­fikt til kil­der­ne. Nog­le gan­ge kan arbejds­spørgs­mål hjæl­pe til at lede i ret­ning af for­fat­ter­nes hen­sigt med kil­der­ne, men det er ikke ambi­tio­nen her. Og når man som afslut­ning på det 3. kapi­tel i træk stø­der på opga­ven: ”Skriv en tale til…”, føler man sig ikke vildt inspi­re­ret. Men det er en min­dre ting, og stof­fet i sig selv inspi­re­rer så rige­ligt lære­ren til at gå i gang med nye øvelser.

Hvert kapi­tel er også udsty­ret med model­ler, der viser spørgs­mål, som ele­ven kan stil­le til eksem­pel­vis muse­er og andre erin­drings­ste­der. Ide­en er god, men bogen for­fal­der til at vil­le have det hele med, hvil­ket gør model­ler­ne uover­sku­e­li­ge og med så man­ge spørgs­mål (25 spørgs­mål i én af model­ler­ne), at man­ge ele­ver vil bli­ve for­pu­stet af bare at læse den. Men igen må det være op til lære­ren at sor­te­re i det, så det til­pas­ses det fag­li­ge niveau.

Gene­relt udgør 2. udga­ven af Dan­marks histo­rie mel­lem erin­dring og glem­sel en vig­tig til­fø­jel­se til et inter­es­sant aspekt af histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen, der fortje­ner at få mas­ser af plads, for­di det tager udgangs­punkt i det sted, histo­ri­en ses fra. Alt­så der, hvor nuti­den og der­med ele­ver­ne ople­ver histo­ri­en og stil­ler det helt rele­van­te spørgs­mål: Hvor­for ser vi sådan på den histo­ri­ske begivenhed?

Vikin­ge­ti­den er ikke bare vikin­ge­ti­den, det er to for­skel­li­ge peri­o­der, afhæn­gigt af om man ser på vikin­ge­ti­den fra slut­nin­gen af 1800-tal­let eller fra 2020. 1864 ske­te ikke kun i 1864, da vores for­stå­el­se af begi­ven­he­der­ne omkring 1864 er i kon­stant for­an­dring, i takt med at vores egen ver­den for­an­drer os.  Dan­marks histo­rie mel­lem erin­dring og glem­sel, 2. udg. er såle­des en vir­ke­lig god og rele­vant bog, der kan hjæl­pe med at åbne histo­ri­e­fa­get og gøre det nær­væ­ren­de for eleverne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.