Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Kategori: Undervisningsmateriale

En fin hjælp til skrift­lig­hed i historie

Tre erfar­ne under­vi­se­re har i den­ne over­sku­e­li­ge bog givet en fin vej­led­ning og intro­duk­tion til, hvor­dan man skal arbej­de med skrift­lig­hed i histo­rie i gym­na­si­et og HF. De kom­mer godt omkring de for­skel­li­ge for­mer for skrift­lig­hed, og det vil være oplagt for de fle­ste under­vi­se­re at bru­ge dele af bogen. Bogen ind­le­des med et for­ord til lære­ren, hvor man kan dan­ne sig et over­blik over fagets skrift­li­ge dimen­sion med to illu­stra­ti­ve model­ler over skri­ve­pro­ces­sen. Alle­re­de her optræ­der det nye ord fra lære­pla­nen ”at reme­di­e­re”, der bety­der noget med at for­mid­le og bru­ge histo­rie på man­ge for­skel­li­ge måder. I Kapi­tel 1 med titlen […]

En visu­elt stærk frem­stil­ling af de lan­ge histo­ri­ske linjer med fokus på fami­li­e­liv, krop og seksualitet

Fami­lie­bil­le­der er tænkt som en tvær­fag­lig tema­bog, der skit­se­rer hoved­træk og udvik­lings­linjer fra de tid­lig­ste bon­de­sam­fund til i dag ved at foku­se­re på de skif­ten­de til­gan­ge til fami­li­e­liv, krop og seksu­a­li­tet. Bogen er skre­vet med ele­ver på ung­doms­ud­dan­nel­ser som mål­grup­pe, og der hører en hjem­mesi­de til bogen med omfat­ten­de kil­de­ma­te­ri­a­le og skri­ve­op­ga­ver. Bogen består af to dele. Den før­ste del består af 20 kor­te afsnit som Niel­sen kal­der Histo­ri­e­for­tæl­lin­ger, hvor hen­sig­ten er at doku­men­te­re ”… hvor­dan den sto­re og den lil­le histo­rie er tæt for­bun­det med hin­an­den” og hvor­dan men­ne­skets fami­li­e­liv for­an­dres i takt med den skif­ten­de natur- og kulturhistorie. […]

Histo­ri­e­læ­re­rens øvelsesbog

Per Fibæk Laur­sen er en af mine hel­te. Han har gen­nem en stor pro­duk­tion af pæda­­go­­gisk-didak­ti­­ske bøger stil­let skar­pt på rela­tio­nen mel­lem lærer og elev – den er nem­lig den, der bety­der noget, når ele­ven skal flyt­tes fag­ligt. Det er – i hvert fald som udgangs­punkt – ikke meto­den, der ændrer noget. Vi er som gym­na­si­e­læ­re­re gen­nem åre­ne ble­vet præ­sen­te­ret for det ene nye påfund efter det andet, der gang på gang er ble­vet udråbt som den hel­li­ge gral. Hvem har ikke hørt om begre­ber som syn­lig læring, tvær­fag­ligt sam­ar­bej­de, ny skrift­lig­hed og Coo­pe­ra­ti­ve Lear­ning. Hver især har dis­se ”dil­ler” […]

Fle­re sider af KS — Grundbogen

For os der til dag­lig under­vi­ser i Kul­­tur- og sam­funds­fags­grup­pen (KS) kan det indi­mel­lem være en udfor­dring at fin­de rele­vant lit­te­ra­tur, der dæk­ker alle tre fag og som de tre under­vi­se­re for en klas­se kan bli­ve eni­ge om, er dæk­ken­de. For er det muligt for sam­fundslæ­re­ren, histo­ri­e­læ­re­ren og reli­gions­læ­re­ren at bli­ve eni­ge om fæl­les fag­be­gre­ber, meto­de og arbejds­for­mer, osv.? Et vel­kom­ment for­søg på at løse den­ne udfor­dring bli­ver i dis­se år gjort af Lind­hardt og Ring­hof, der udgi­ver seri­en — Fle­re sider af KS – hvor grund­bo­gen i seri­en udkom i sin 2. udga­ve sid­ste år. Den er skre­vet af tre erfarne […]

Fle­re sider af Grøn­land — KS

I de sene­ste par år er der udkom­met fle­re under­vis­nings­bø­ger, der for­hol­der sig til Dan­marks og Grøn­lands fæl­les for­tid og nutid. Det er da også et spæn­den­de emne, der kan vink­les på man­ge måder, alt efter om man er mest inter­es­se­ret i den dansk-nor­­ske kolo­ni­se­ring i 1700-tal­let eller hel­le­re vil under­sø­ge nuti­dens selv­sty­re inden for Rigs­fæl­les­ska­bet. Det er der­for oplagt, at Lind­hardt og Ring­hof Uddan­nel­ses serie Fle­re sider af KS nu inklu­de­rer tema­bo­gen Grøn­land. Den er skre­vet af de sam­me tre for­fat­te­re, der også står bag grund­bo­gen i seri­en. Seri­en er, som tit­len mar­ke­rer, natur­lig­vis skre­vet med hen­blik på under­vis­ning i […]

Øst­eu­ro­pas historie

Det bro­ge­de Øst­eu­ro­pa I den­ne bog har Mat­hi­as Strand stil­let sig den opga­ve at beskri­ve hund­re­de års øst­eu­ro­pæ­isk histo­rie. Efter et spæn­den­de intro­du­ce­ren­de kapi­tel om gen­si­di­ge for­dom­me mel­lem befolk­nin­ger­ne i Vest- og Øst­eu­ro­pa, føl­ger et kort kapi­tel om Øst­eu­ro­pas histo­rie efter 1918. Der­næst kom­mer fire tema­ti­ske kapit­ler om demo­kra­ti, øko­no­mi, natio­na­lis­me og reli­gion og ende­lig slut­ter bogen med at kapi­tel om Øst­eu­ro­pa efter Murens Fald. Bogen er flot illu­stre­ret og frem­stil­lings­delen skal roses for at tage udgangs­punkt i nuti­di­ge pro­blem­stil­lin­ger, samt at være skre­vet i et elevven­ligt sprog, som gør det muligt at bru­ge bogen på alle niveau­er i gymnasiet. […]

Kri­gens historie

Da min kro­no­lo­gisk opbyg­ge­de histo­ri­e­un­der­vis­ning i 3.g nær­me­de sig år 1900, ven­te­de jeg med spæn­ding på, at min klas­se skul­le under­vi­ses i 1. Ver­denskrig. Desvær­re hop­pe­de vi let og ele­gant over den krig og gik vide­re til kri­sen i 1930’erne. Nå pyt, der kom jo én til Ver­denskrig, tænk­te jeg, men den sprang vi også over. Kun kri­gen, som aldrig blev varm – den kol­de krig — blev behand­let, men kun qua doku­men­ter og trak­ta­ter. Jeg tror næp­pe, jeg er den ene­ste, som har haft den ople­vel­se af fra­valg af ’kri­gen’ som emne i histo­ri­e­un­der­vis­ning Jeg tror næp­pe, jeg er […]