Tre erfarne undervisere har i denne overskuelige bog givet en fin vejledning og introduktion til, hvordan man skal arbejde med skriftlighed i historie i gymnasiet og HF. De kommer godt omkring de forskellige former for skriftlighed, og det vil være oplagt for de fleste undervisere at bruge dele af bogen. Bogen indledes med et forord til læreren, hvor man kan danne sig et overblik over fagets skriftlige dimension med to illustrative modeller over skriveprocessen. Allerede her optræder det nye ord fra læreplanen ”at remediere”, der betyder noget med at formidle og bruge historie på mange forskellige måder. I Kapitel 1 med titlen […]
Familiebilleder er tænkt som en tværfaglig temabog, der skitserer hovedtræk og udviklingslinjer fra de tidligste bondesamfund til i dag ved at fokusere på de skiftende tilgange til familieliv, krop og seksualitet. Bogen er skrevet med elever på ungdomsuddannelser som målgruppe, og der hører en hjemmeside til bogen med omfattende kildemateriale og skriveopgaver. Bogen består af to dele. Den første del består af 20 korte afsnit som Nielsen kalder Historiefortællinger, hvor hensigten er at dokumentere ”… hvordan den store og den lille historie er tæt forbundet med hinanden” og hvordan menneskets familieliv forandres i takt med den skiftende natur- og kulturhistorie. […]
Per Fibæk Laursen er en af mine helte. Han har gennem en stor produktion af pædagogisk-didaktiske bøger stillet skarpt på relationen mellem lærer og elev – den er nemlig den, der betyder noget, når eleven skal flyttes fagligt. Det er – i hvert fald som udgangspunkt – ikke metoden, der ændrer noget. Vi er som gymnasielærere gennem årene blevet præsenteret for det ene nye påfund efter det andet, der gang på gang er blevet udråbt som den hellige gral. Hvem har ikke hørt om begreber som synlig læring, tværfagligt samarbejde, ny skriftlighed og Cooperative Learning. Hver især har disse ”diller” […]
For os der til daglig underviser i Kultur- og samfundsfagsgruppen (KS) kan det indimellem være en udfordring at finde relevant litteratur, der dækker alle tre fag og som de tre undervisere for en klasse kan blive enige om, er dækkende. For er det muligt for samfundslæreren, historielæreren og religionslæreren at blive enige om fælles fagbegreber, metode og arbejdsformer, osv.? Et velkomment forsøg på at løse denne udfordring bliver i disse år gjort af Lindhardt og Ringhof, der udgiver serien — Flere sider af KS – hvor grundbogen i serien udkom i sin 2. udgave sidste år. Den er skrevet af tre erfarne […]
I de seneste par år er der udkommet flere undervisningsbøger, der forholder sig til Danmarks og Grønlands fælles fortid og nutid. Det er da også et spændende emne, der kan vinkles på mange måder, alt efter om man er mest interesseret i den dansk-norske kolonisering i 1700-tallet eller hellere vil undersøge nutidens selvstyre inden for Rigsfællesskabet. Det er derfor oplagt, at Lindhardt og Ringhof Uddannelses serie Flere sider af KS nu inkluderer temabogen Grønland. Den er skrevet af de samme tre forfattere, der også står bag grundbogen i serien. Serien er, som titlen markerer, naturligvis skrevet med henblik på undervisning i […]
Det brogede Østeuropa I denne bog har Mathias Strand stillet sig den opgave at beskrive hundrede års østeuropæisk historie. Efter et spændende introducerende kapitel om gensidige fordomme mellem befolkningerne i Vest- og Østeuropa, følger et kort kapitel om Østeuropas historie efter 1918. Dernæst kommer fire tematiske kapitler om demokrati, økonomi, nationalisme og religion og endelig slutter bogen med at kapitel om Østeuropa efter Murens Fald. Bogen er flot illustreret og fremstillingsdelen skal roses for at tage udgangspunkt i nutidige problemstillinger, samt at være skrevet i et elevvenligt sprog, som gør det muligt at bruge bogen på alle niveauer i gymnasiet. […]
Da min kronologisk opbyggede historieundervisning i 3.g nærmede sig år 1900, ventede jeg med spænding på, at min klasse skulle undervises i 1. Verdenskrig. Desværre hoppede vi let og elegant over den krig og gik videre til krisen i 1930’erne. Nå pyt, der kom jo én til Verdenskrig, tænkte jeg, men den sprang vi også over. Kun krigen, som aldrig blev varm – den kolde krig — blev behandlet, men kun qua dokumenter og traktater. Jeg tror næppe, jeg er den eneste, som har haft den oplevelse af fravalg af ’krigen’ som emne i historieundervisning Jeg tror næppe, jeg er […]