Noter #209: Over­gan­ge på langs og på tværs

Histo­ri­e­fa­gets over­gan­ge på langs og på tværs af uddan­nel­ses­sy­ste­met er omdrej­nings­punk­tet i det­te num­mer af Noter.  Ide­en udsprang af Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens sam­ar­bej­de med Histo­ri­e­lab i Histo­ri­e­di­dak­tisk Net­værk, der net­op fav­ner de nævn­te insti­tu­tio­ner. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen vil ger­ne støt­te det­te sam­ar­bej­de og net­værk, idet vi grund­læg­gen­de tror på at en stør­re ind­sigt i, hvad vi mod­ta­ger og hvad vi sen­der vide­re kan styr­ke ele­ver­nes ople­vel­se af fag­lig­hed og pro­g­res­sion på en frugt­bar måde.

Hvad vi ikke vid­ste var, at det­te num­mer kom rege­rin­gens udspil til en gym­na­si­ere­form Fra elev til stu­de­ren­de — klædt på til vide­re­gå­en­de uddan­nel­se’ , der bl.a. foku­se­rer på at ruste den unge bedst muligt til at kun­ne påbe­gyn­de og gen­nem­fø­re en vide­re­gå­en­de uddan­nel­se i for­kø­bet — Dog uden at være enig i rege­rin­gens mål, jf for­man­dens beretning.

I det dag­li­ge arbej­de med under­vis­ning i histo­rie aktu­a­li­se­res det fra tid til anden, hvil­ken histo­risk viden, hvil­ken meto­de­for­stå­el­se og hvil­ke anven­del­ses­pa­ra­me­tre vores ele­ver hav­de med sig, da de kom. Lige­le­des er det inter­es­sant bely­se, hvil­ke kund­ska­ber ele­ver tager med sig fra histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen på deres pro­fes­sio­nel­le færd.

Skif­tet fra fol­ke­sko­le til ung­doms­ud­dan­nel­se, samt over­gang til vide­re­gå­en­de uddan­nel­se vil ind­led­nings­vis bli­ve belyst. Der­næst behand­les over­gangs­pro­ble­ma­tik­ken på tværs af ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne med hen­blik på lig­he­der og for­skel­le. Ople­ves eksem­pel­vis de sam­me over­gangs­sce­na­ri­er på STX og HF eller STX og HHX?

Artik­ler

Jens Aage Poul­sen: Histo­rie i grund­sko­len, ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne og lærer­ud­dan­nel­sen — hvor­dan står det til med sam­men­hæn­ge og progression?9
Loa Bjer­re ”Jeg tror måske fak­tisk slet ikke vi hav­de det fag?” — om histo­ri­e­fa­gets over­gang fra fol­ke­sko­le
til gym­na­si­um
14
Micha­el Størzer: Brud og kon­ti­nu­i­tet i dansk sik­ker­heds­po­li­tik i ‘post-kold­krigs­pe­ri­o­den’20
Jakob Egstrand Ragn­vald: Fol­ke­sko­lens historiefag25
Hei­di Fun­der: Over­gangs­pro­ble­ma­tik­ker på tværs af ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne STX, HF, HHX og HTX31
Las­se Taa­gaard Jen­sen: “Jamen, det lær­te jeg ikke i gym­na­si­et???” — om over­gangs­pro­ble­ma­tik­ker i
histo­ri­e­fa­get fra gym­na­si­et til universitetet
37
Niko­laj Peter­sen: Vel­lyk­ket opstart­s­kon­fe­ren­ce i Histo­ri­e­di­dak­tisk Netværk50
Niels Fleck­ner Han­sen: Almen­dan­nel­sens nødvendighed54
Char­lot­te Paul­sen: Bun­ker­rot­ter – et rol­le­spil om Den Kol­de Krig58
Hen­ning Kjeld­gaard: Spil­let om FN’s gene­ral­se­kre­tær – eller de fak­ti­ske for­hold i jernindustrien61
Tom­my Skov: Sel­ve­va­lu­e­ring som under­vis­nings­værk­tøj i histo­rie – et for­søg med syn­lig læring64

Jens Aage Poul­sen, lek­tor ved Histo­ri­e­Lab – Natio­nalt Viden­cen­ter for Histo­rie og Kul­tu­rarvs­for­mid­ling, tager tem­pe­ra­tu­ren på faget efter fol­ke­sko­lere­for­men i artik­len Histo­rie i grund­sko­len, ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne og lærer­ud­dan­nel­sen: Hvor­dan står det til med sam­men­hæng og pro­g­res­sion ?

Loa Inge­borg Bjer­re, lek­tor og ph.d ved Histo­ri­e­Lab –Natio­nalt Viden­cen­ter for Histo­rie og Kul­tu­rarvs­for­mid­ling, uddy­ber med fokus på, hvad ele­ver­ne har med sig fra fol­ke­sko­len i for­hold til for­ma­lia, fag­di­dak­tisk tra­di­tion og prak­sis, men også hvor­dan gym­na­si­e­læ­re­ren hen­sigts­mæs­sigt kan byg­ge vide­re på lærin­gen fra folkeskolen.

Tid­li­ge­re lærings­kon­su­lent, nu pæda­go­gisk projektleder/konsulent cand.pæd i pæda­go­gisk filo­so­fi Jakob Egstrand Ragn­vald, har taget på sig at bely­se tan­ker­ne bag For­enk­le­de Fæl­les Mål, og imple­men­te­rin­gen her­af i artik­len Fol­ke­sko­lens Histo­ri­e­fag. Ragnwald frem­hæ­ver at fol­ke­sko­len en tid end­nu, hvad fx. histo­ri­e­brug angår, vil være præ­get af en mang­fol­dig­hed og der­af en vis træg­hed i for­hold til hono­re­rin­gen af de nye mål. 

Hei­di Fun­der, lek­tor på Rød­kil­de Gym­na­si­um har inter­viewet fire kol­le­ger fra hen­holds­vis STX, HF, HHX, og HTX om deres dag­li­ge ople­vel­se med histo­ri­e­fa­get og even­tu­el­le over­gangs­pro­ble­ma­tik­ker med hen­blik på at ansku­e­lig­gø­re fæl­les­træk og muli­ge fel­ter, hvor der kan træk­kes på fæl­les erfaring.

Las­se Taa­gaard Jen­sen, lek­tor ved Nør­re­sund­by Gym­na­si­um og HF for­sø­ger i artik­len Jamen, det lær­te jeg ikke i gym­na­si­et??? på bag­grund af inter­views med 34 stu­de­ren­de, tre under­vi­se­re og to stu­di­e­le­de­re fra histo­ri­estu­di­er­ne på Aar­hus, Aal­borg og Oden­sen uni­ver­si­tet at kort­læg­ge over­gangs­pro­ble­ma­tik­ker, som ople­ves af de stu­de­ren­de og under­vi­ser­ne fra gym­na­si­et til universitet.


Niko­laj Petersen
Niko­laj Peter­sen, lek­tor og ansat ved Histo­ri­e­lab,  får det sid­ste ord i tema­et Histo­rie på tværs med artik­len om det Histo­ri­e­di­dak­ti­ske Net­værks hid­ti­di­ge vir­ke, her­un­der Migra­tions­kon­fe­ren­cen på Natio­nal­mu­se­et, samt dets frem­ti­di­ge form. Man er vel­kom­men til at tage kon­takt og såle­des præ­ge fagets didak­ti­ske udvikling.

Vil refor­men gøre over­gan­ge sværere?

Det er – ikke mindst med tan­ke på rege­rin­gens udspil til gym­na­si­ere­form – tan­ke­væk­ken­de at der i dis­se år fin­der en ret mas­siv omkal­fa­tring og opgra­de­ring af histo­ri­e­fa­gets i fol­ke­sko­len sted, når rege­rin­gen sam­ti­dig for­sø­ger at giver faget en 3‑i-1 frem­tid i gym­na­si­et. Lige­le­des fin­der vi det tan­ke­væk­ken­de at rege­rin­gen ønsker at gøre ele­ver­ne stu­di­e­for­be­red­te ved en fag­s­am­men­læg­ning, der slø­rer fage­nes iden­ti­tet og anven­del­se, mens uni­ver­si­te­ter­ne direk­te ads­purgt efter­spør­ger dis­se basa­le kom­pe­ten­cer hos studenterne.

Mon rege­rin­gen selv har tænkt tan­ken til ende? Skal frem­ti­dens stu­den­ter gøre sam­funds­nyt­tig kar­ri­e­re i kul­tur? Vi føl­ger udvik­lin­gen på Chri­sti­ans­borg tæt.

Redak­tio­nen af Noter er så hel­digt stil­le­de, at vi ofte får til­sendt bidrag til vores blad fra med­lem­mer­ne og andre. Vi er meget tak­nem­me­li­ge for inter­es­sen og tager det som et udtryk for, at Noter ikke er et over­flø­digt informationsorgan. 

Niels Fleck­ner Han­sens arti­kel Almen­dan­nel­sens nød­ven­dig­hed er nok pla­ce­ret i sek­tion ‘uden for tema’ i det­te blad, men er ‘oppe på dags­or­de­nen’ med rege­rin­gens udspil til en gym­na­si­ere­form, der skal foku­se­re på ele­ver­nes innovative‑, digitale‑, glo­ba­le- og kar­ri­e­re­kom­pe­ten­cer.  Niels Fleck­ner Han­sen argu­men­te­rer i sin arti­kel for at almen­dan­nel­sen er en nød­ven­dig­hed og ikke blot viden, der er brug­bar i en prak­tisk erhvervs­o­ri­en­te­ret sam­men­hæng (med hen­blik på at tje­ne penge).

Char­lot­te Paul­sen, som er muse­ums­for­mid­ler på Skan­der­borg Muse­um, for­tæl­ler om et sær­ligt til­bud til under­vis­ning i den kol­de krig i artik­len Bun­ker­rot­ter.

Tid­li­ge­re ambas­sa­dør Hen­ning Kjeld­gaard, som også bidrog med en arti­kel til for­ri­ge num­mer af Noter om FN, har til­sendt os sin nye­ste arti­kel Spil­let om FNs gene­ral­se­kre­tær, der omhand­ler super­mag­ter­nes inter­es­se i at få udpe­get den gene­ral­se­kre­tær, som net­op dé ønsker.

Tom­my Skov for­tæl­ler i Sel­ve­va­lu­e­ring som værk­tøj  om sit for­søg på at gøre læring syn­lig for ele­ver­ne i histo­rie på 5 for­skel­li­ge ‘kom­pe­ten­ce­om­rå­der’ base­ret på de fag­li­ge mål.

(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Bil­ledcre­dit: Man­fred Majer, Flickr

Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *