”Jam­mers Min­de” som teg­ne­se­rie

”Jam­mers Min­de” som teg­ne­se­rie

"Jammers Minde - en grafisk roman Book Cover
“Jam­mers Min­de — en gra­fisk roman Allan van Han­sen For­la­get Ara­besk 2019 Bog 208 sider Se hos for­lag

Jam­mers Min­de står på Kul­tur­mi­ni­ste­ri­ets  Kul­tur­ka­non  over de tolv vig­tig­ste vær­ker i dansk lit­te­ra­tur. Det er ikke ale­ne det før­ste dan­ske erin­drings­værk, men også et værk af høj lit­terær vær­di, som fortje­ner at bli­ve gen­for­mid­let til en bre­de­re læser­ska­re.
 
Bogen beskri­ver kon­ge­dat­te­ren Leo­nora Chri­sti­nas 22 år i Blå­tårn. Det er den fasci­ne­ren­de histo­rie om, hvor­dan det er at gå fra at være rigets første­kvin­de til at ende blandt kri­mi­nel­le og psy­ko­pa­ter: ”Kun­ne man veje min jam­mer og mine lidel­ser sam­men i én vægtskål, så vil­le de være tun­ge­re end san­det i havet”, som det hed­der i for­ta­len.
 
Jam­mers Min­de rum­mer alt det, et episk dra­ma kan, og den­ne gra­fi­ske ver­sion føl­ger i sto­re træk for­læg­get. Den er opdelt i 17 kapit­ler, som rum­mer nøg­les­ce­ner­ne fra det oprin­de­li­ge værk, men med en anden dra­ma­tisk ner­ve og et andet form­s­prog, der giver en ny ind­gang til histo­ri­en og åbner den for en anden tid og et andet publi­kum.

Teg­ner Allan van Han­sen er cand. mag i dansk og hol­land­sk og dansk lek­tor ved Sto­ck­holms Uni­ver­si­tet. Han har tid­li­ge­re blandt andet illu­stre­ret bør­ne­bø­ger­ne En hat med grøn­ne vin­ger og Mig og Gli­strup for For­la­get Ara­besk. (for­la­gets omta­le)


Allan van Han­sen, som er cand. mag i dansk og hol­land­sk og dansk lek­tor i Sto­ck­holm har gen­dig­tet Leo­nora Chri­sti­nas ”Jam­mers Min­de” som en gra­fisk roman.

De 208 roman­si­der er pri­mært teg­nin­ger sat op i ram­mer, som vi ken­der det fra album-teg­ne­se­ri­er og cita­ter fra Line Krog­hs bear­bejd­ning af ori­gi­na­len, som blev for­fat­tet under kon­ge­dat­te­rens fængsels­op­hold i Blå­tårn. Roma­nen føl­ger i sto­re træk sit for­læg, men nog­le detal­jer er selv­føl­ge­lig udvalgt og for­stør­ret og enkel­te ste­der er det fri fan­ta­si med udgangs­punkt i de histo­ri­ske begi­ven­he­der.

Kro­p­s­vi­si­te­rin­gen af kon­ge­dat­te­ren helt ind til ’de hem­me­li­ge ste­der’, da hun bli­ver ind­sat i Blå­tårn, fyl­der 6 sider i roma­nen og Han­sen for­mid­ler Leo­nora Chri­sti­nas sinds­op­ri­vel­se efter oplæs­ning af Cor­fitz dom over 4 sider med sor­te sky­er og van­vids­ud­sagn. Der er også en meget udpens­let hen­ret­tel­ses­sce­ne med hals­af­hug­ning af og hjer­teud­tag­ning fra duk­ken, der fore­stil­le­de Cor­fitz Ulfeldt og et afsnit, hvor Tho­mas Kingo fejrer at han har fået sit præ­ste­kald + præ­stens enke med at drik­ke sig i heg­net. Det må være en af de mere frit for­tal­te pas­sa­ger. Til sidst er der noget bonus­ma­te­ri­a­le om bl.a. den simp­le mono­al­fa­be­ti­ske kryp­te­ring som Cor­fitz Ulfeldt og Leo­nora Chri­sti­na brug­te i deres kor­re­spon­dan­ce, uddrag fra Mot­hs ord­bog med skældsord om kvin­der, en opskrift på høns med peber­rod og nog­le histo­ri­ske facts.

Jeg har ikke meget for­stand på gen­ren ’gra­fi­ske roma­ner’, men som ind­gang til for­mid­ling af histo­ri­en om Leo­nora Chri­sti­na og Cor­fitz Ulfeldt fun­ge­rer det godt. Jeg blev dog ikke så meget klo­ge­re på Leo­na­ra Chri­sti­na som men­ne­ske. Jeg for­søg­te at læse ori­gi­na­len før jeg læste roma­nen, men jeg må indrøm­me at jeg gik kold halvvejs inde i den udga­ve, jeg har. Så var det nem­me­re og mere under­hol­den­de at læse roma­nen. Jeg tror også, den vil væk­ke ele­ver­nes inter­es­se for emnet bed­re.

Roma­nen kun­ne ind­gå i et for­løb om spæn­dings­for­hol­det mel­lem ’for­tid og for­tæl­ling’, sam­men med Karo­li­ne Stjer­n­feldts serie om Fre­de­rik 7. og Stru­en­see. Her kun­ne man få en dis­kus­sion om fagets iden­ti­tet og meto­de, popu­lær­hi­sto­rie vs. fag­hi­sto­rie og histo­ri­e­brug. Det kun­ne også være man fik lyst til at lade ele­ver­ne kaste sig ud i at reme­di­e­re en anden dan­marks­hi­sto­rie som teg­ne­se­rie. Det har Las­se Taa­gaard skre­vet om i vores bog ”At skri­ve histo­rie”.

Ulrik Lan­gen: ”Histo­rie, fik­tion og for­tæl­ling

Geert A Niel­sen: ”Histo­ri­e­for­tæl­ling” – hos Colum­bus

Fun­der, Hen­rik­sen, Jen­sen: ”At skri­ve histo­rie”

Skriv en kommentar