Niels Nøddebo Petersen

Peter Fre­de­rik­sens nye ’Vores ver­dens­hi­sto­rie’ er en 3 binds ver­dens­hi­sto­rie, hvor 1. bind nu fore­lig­ger. Bogen er ind­delt i 8 kapit­ler, hvor Euro­pa fyl­der mest med kapit­ler om Antik­kens Græken­land, Romer­ri­get, Mid­delal­de­ren og Renæs­san­cen, mens der uden­for Euro­pa er kapit­ler om Byzans og de mus­lim­ske impe­ri­er, Kina og Meso­a­me­ri­ka. I hvert kapi­tel er der tema­er om sty­re­for­mer, nations­dan­nel­ser, kon­flik­ter, revo­lu­tio­ner, demo­kra­ti, lige­stil­ling og glo­ba­li­se­ring. På den­ne måde kan læse­ren føl­ge et tema gen­nem tiden og i de for­skel­li­ge geo­gra­fi­ske områ­der, som bogen dæk­ker. Efter hvert kapi­tel er bogen for­sy­net med et ’over­blik’, der er en form for ind­hold­stje­kli­ste og en […]

Gun­vor Simon­sen poin­te­r­er i sin arti­kel, at fag­hi­sto­ri­en skal bru­ges til fort­sat at under­stre­ge de kom­plek­se histo­ri­ske pro­ces­ser om bag­grun­de­ne for og udvik­lin­ger­ne af sla­ve­ri og sla­ve­sam­fund, for­di der er en ten­dens til, at medi­er­ne og den offent­li­ge debat ofte kom­mer til at for­mid­le en meget for­enk­let ’histo­risk sand­hed’ om de onde sla­ve­e­je­re over­for de pas­si­ve ofre. Simon­sen kri­ti­se­rer her den såkald­te ’fortræng­ning­s­te­se’. De for­tæl­lin­ger, der beto­ner, at for­mid­lin­gen af Dan­mark som sla­ve­ri­na­tion er ble­vet nedt­o­net og fortrængt, har, iføl­ge bl.a. Simon­sen, en ten­dens til at foku­se­re for meget på det moral­ske aspekt mel­lem dem, der var gode og dem […]

Udgangs­punk­tet for anto­lo­gi­en ’Kon­flik­tzo­nen Dan­mark’ er, at der inden­for natio­nen eksi­ste­rer for­skel­li­ge kon­kur­re­ren­de for­tæl­lin­ger om for­ti­den, som også kom­mer til at præ­ge frem­ti­den. For­tæl­lin­ger skal her for­stås bredt, som for­ske­res, poli­ti­ke­res og læg­folks for­stå­el­ser af for­ti­der, som både kan være i kon­sensus og i kon­flikt. Det er sjæl­dent set, at fag­hi­sto­ri­ke­re i Dan­mark for­sø­ger at præ­sen­te­re dis­kus­sio­ner om for­tids­for­tolk­nin­ger i en sam­let udgi­vel­se, og der­for er det med stort udbyt­te, at man i den­ne anto­lo­gi har mulig­hed for at føl­ge bag­grun­de­ne og argu­men­ter­ne for og imod for­skel­li­ge for­tæl­lin­ger. Den­ne til­gang, hvor man i anto­lo­gi­en under­sø­ger for­tæl­lin­ger­nes ind­fly­del­se og magt i […]