Kristian B. Arentsen

Noter #242 — Italien

Langt de fle­ste af os kom­mer for­bi Ita­li­ens histo­rie i vores histo­ri­e­un­der­vis­ning i gym­na­siesko­len — og et utal af stu­di­e­tu­re går net­op til det dra­gen­de støv­leland i Mid­del­ha­vet. I vores under­vis­ning og på rej­ser­ne er det ofte det antik­ke Romer­ri­ge: dets monu­men­tale stør­rel­se, sty­re­for­mer­nes tid­li­ge basa­le grund­for­mer eller kej­se­rer­nes per­son­li­ge intri­gan­te livs­for­tæl­lin­ger, der fasci­ne­rer. Eller vi dyk­ker ned i renæs­san­cen i Nor­di­ta­li­en, hvor peri­o­dens mul­ti­ge­ni­er, som eksem­pel­vis Leo­nar­do da Vin­ci og Michelan­ge­lo ændre­de for­stå­el­sen af kunst og viden­skab for sted­se — og sam­ti­dens eks­pan­de­ren­de bysta­ters riva­li­se­ring mel­lem hin­an­den skab­te kolos­sal mer­kan­til vækst og udvik­ling samt evin­de­li­ge kri­ge. Langt de fle­ste af […]

Noter #236: Silkevejen

Sil­ke­vej­en er både nog­le helt kon­kre­te kara­va­ne­ru­ter, der siden old­ti­den har koblet Fjer­nø­sten, Cen­tra­la­si­en og Euro­pa sam­men, men begre­bet er også en mere luf­tig idé om han­del og magt. Ad Sil­ke­vej­en har for­nem­me han­delsva­rer bevæ­get sig fra øst mod vest, og sam­ti­dig vid­ner byer­ne langs Sil­ke­vej­en om legen­da­ri­ske hær­fø­re­res stor­hed og fald. Dis­se kon­tra­ster og para­dok­ser går nær­væ­ren­de Noter ombord i, lige­som vi på Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens rej­se­kur­sus til okto­ber 2023 går på opda­gel­se i den histo­ri­ske og kul­tu­rel­le arv i net­op nog­le af Sil­ke­ve­jens byer i Kasak­h­stan, Kir­gi­si­stan og Usbe­ki­stan. Den før­ste arti­kel i det­te num­mer af Noter er Anne Hedeager […]

Noter #235: USA

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Engels­klæ­rer­for­e­nin­gen og FALS (For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag) afhol­der i decem­ber i Has­se­ris et kur­sus, der stil­ler spørgs­må­let: ”Ame­ri­can Nigh­t­ma­re?”. Det­te num­mer læg­ger sig op det­te tema med et fokus på ame­ri­kansk histo­rie. Num­me­ret har såle­des fokus på nog­le af de udfor­drin­ger USA står over for i dag. Her­un­der de for­skel­li­ge per­spek­ti­ver på det ame­ri­kan­ske sam­fund og den pola­ri­se­ring, der er opstå­et. Nog­le af skil­le­linjer­ne hand­ler om race og histo­rie og om tra­di­tion og moder­ni­tet. Men skil­le­linjer­ne har også udvik­let sig gen­nem USA’s rela­tivt kor­te histo­rie. Den før­ste arti­kel – skre­vet af David E. Nye (pro­fes­sor Eme­ri­tus i American […]

Noter #233: Nor­den under Den Kol­de Krig

Inde­væ­ren­de num­mer har Den Kol­de Krig i Nor­den som tema og er udtænkt i for­bin­del­se med Det Nor­di­ske Histo­ri­e­læ­rer­se­mi­nar 2022, der også har tit­len “Nor­den under Den Kol­de Krig”. Tema­et og ter­men Den Kol­de Krig er iføl­ge nog­le histo­ri­ke­re igen aktu­elt — måske har den aldrig været helt væk. For Nor­den har det også fået ny rele­vans efter Ruslands angreb på Ukrai­ne d. 24. febru­ar. Både i Fin­land og Sve­ri­ge er den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion ble­vet et cen­tralt tema ogi skri­ven­de stund tyder meget på at de to lan­de over­ve­jer, at ansø­ge med­lem­skab af NATO, som Dan­mark, Nor­ge og Island har […]

Noter #230: Ud af kriser

I den­ne udfor­dren­de tid hvor man ofte bli­ver kon­fron­te­ret med en lind strøm af prø­vel­ser af fx poli­tisk, soci­al, medi­cinsk eller mil­jø­mæs­sig karak­ter har redak­tio­nen valgt at se fremad, idet tema­et for det­te num­mer af NOTER, samt efter­å­rets gene­ral­for­sam­lings­kur­sus, er “Ud af kri­ser”. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer “Ud af kri­ser” er Poul Due­da­hls “Epi­de­mi­er­nes epo­ke”. I artik­len opstil­ler for­fat­te­ren 10 punk­ter, som kan være nyt­tig viden til at opnå en bed­re for­stå­el­se for bl.a epi­de­mi­er­nes til­ba­ge­ven­den og folks reak­tions­møn­stre. I den næste arti­kel “Kri­ser — Tre faser i Euro­pas histo­rie. En skit­se” rede­gør Thor­kild Kjær­gaard for det europæiske […]

Noter #224: Iran

I dagens medi­e­bil­le­de hører man næsten kon­stant om Iran; hvad enten det dre­jer sig om den gene­rel­le situ­a­tion i Mel­le­mø­sten eller om sel­ve lan­det Iran. For at uddy­be for­stå­el­sen for Irans histo­rie og årsa­ger­ne til den nuvæ­ren­de situ­a­tion i Iran, og Mel­le­mø­sten gene­relt, har redak­tio­nen valgt at lave nog­le nedslag i lan­dets lan­ge histo­rie. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer om Iran er skre­vet af Claus Val­ling Peder­sen, der fore­ta­ger “To nedslag i Irans histo­rie – Achæ­me­ni­der­ne 550–330 f. Kr. og Safavi­der­ne 1501–1722”. Den bely­ser, hvor­le­des to stør­re histo­ri­ske for­tæl­lin­ger, eller dis­kur­ser, har domi­ne­ret ira­ner­nes for­søg på at dan­ne en […]