Af Peter Frederiksen

Med udgangs­punkt i de nye lære­pla­ner fra 2017 er Vores Ver­dens­hi­sto­rie en moder­ne frem­stil­ling med kil­der, der ram­mer ele­ver­ne og gør histo­ri­en nær­væ­ren­de. Vores Ver­dens­hi­sto­rie er en serie i tre bind. 

Bøger­ne har en kro­no­lo­gisk til­gang med tema­ti­ske nedslag inden for hver afgræn­set tids­pe­ri­o­de med fokus på læreplanen.


Tred­je og sid­ste del af Peter Fre­de­rik­sens ver­dens­hi­sto­rie begyn­der omkring 1870 og afslut­tes med tiden efter Den Kol­de Krig. Bogen star­ter ved impe­ri­a­lis­men, der fører læse­ren til 1. ver­denskrig. Her­ef­ter er der 3 gode nedslag i Mel­lem­krig­sti­dens Rusland, Tys­kland og USA. Efter 2. ver­denskrig behand­les ’Kolo­ni­er­nes løs­ri­vel­se’ efter­fulgt af 2 kapit­ler om den kol­de krig i hen­holds­vis USA og Euro­pa. Kina behand­les fra bor­ger­kri­gen i 1930´erne til omkring 1989, og bogen afslut­tes med et kapi­tel om ’Ver­den i opbrud’. Ambi­tio­nen har i alle 3 bind været at bely­se 3 ’civi­li­sa­tio­ner’; den kristne/ europæiske/ ame­ri­kan­ske, den kine­si­ske og den isla­mi­ske civi­li­sa­tion, der dog ikke har fået så meget plads i tred­je bind.

En sub­jek­tiv historiebog

Som én af de før­ste lærebø­ger bru­ger for­fat­te­ren en stør­re del af intro­duk­tio­nen på at tyde­lig­gø­re, hvor­dan pro­ces­sen med at skri­ve en lære­bog er en pro­ces, hvor man fore­ta­ger til- og fra­valg. På den­ne måde kan den opmærk­som­me elev mulig­vis læse bogen mere kri­tisk. Den­ne ind­le­den­de posi­tio­ne­ring føl­ges op på s. 66 med fokus­punk­tet ’Frem­stil­lin­ger af revo­lu­tio­nen’ (Den Rus­si­ske Revo­lu­tion), hvor ele­ven skal arbej­de med ana­ly­ser af frem­stil­lin­ger. På den­ne måde anspo­res ele­ven til at arbej­de med at gøre lære­bo­gen til gen­stand for ana­ly­se. Og net­op fokus­punk­ter­ne er de cen­tra­le områ­der i ’Vores ver­dens­hi­sto­rie’, der ska­ber mulig­hed for at ele­ven arbej­der kritisk.

Fokus­punk­ter

Som tid­li­ge­re nævnt i anmel­del­sen af bind 1 og 2, så er det nye spæn­den­de ele­ment i ’Vores ver­dens­hi­sto­rie’ de såkald­te ’fokus­punk­ter’, for­di de til­by­der ele­ver og lære­re for­tolk­nings­red­ska­ber i form af begre­ber og meto­der til, hvor­dan man kan arbej­de mere reflek­sivt med den ellers over­ve­jen­de rede­gø­ren­de og alvi­den­de frem­stil­lings­tekst. Dog bru­ger fokus­punk­ter­ne oftest frem­stil­lings­tek­sten, og der­for er frem­stil­lings­tek­sten både betyd­nings­fuld for ele­vens opnå­el­se af fak­ta viden, men også gen­stand for de ana­ly­ti­ske og reflek­si­ve opga­ver i fokus­punk­ter­ne. På den­ne måde er det i fokus­punk­ter­ne, at ele­vens histo­ri­e­fag­li­ge arbej­de med ver­dens­hi­sto­ri­en for alvor kvalificeres.

Fle­re af lære­pla­nens cen­tra­le emner og begre­ber som f.eks. histo­ri­e­be­vidst­heds­be­gre­bet, histo­ri­e­brug, dis­kur­s­a­na­ly­se og meto­de er gen­nem­gå­en­de fokus­punk­ter i alle 3 bind og ska­ber på den­ne måde mulig­hed for at arbej­de med sam­me til­gan­ge og begre­ber i for­skel­li­ge histo­ri­ske perioder. 

Ind­hold

I kapit­ler­ne om 1. ver­denskrig, Rusland og Tys­kland sup­ple­res den vel­for­mu­le­re­de grund­bogstekst med kil­der, hvor kon­kre­te per­so­ners tan­ker og følel­ser kom­mer til udtryk. Det til­by­der ele­ver­ne gode mulig­he­der for ind­le­vel­se. Sær­ligt for­mid­lin­gen af den lil­le histo­rie fun­ge­rer fint, for­di den viser de tota­li­tæ­re regi­mers bruta­li­tet over­for befolk­nin­ger­ne. Det­te for­mid­les også fint i kapit­let om Kina, hvor man møder en rød­gar­dist under kulturrevolutionen.

I de 3 bind er der for­stå­e­ligt for­skel på hvil­ke histo­ri­ske for­an­drin­ger, der for­kla­res grun­digt med tyde­li­ge årsags­for­kla­rin­ger, og hvil­ke for­an­drin­ger der ikke tyde­lig­gø­res. I det­te bind kun­ne man ønske lidt mere tyde­li­ge for­kla­rin­ger på ’Murens fald’. Måske for­di der foku­se­res godt på DDR, så bli­ver der min­dre plads til den sam­le­de forklaring.

Sam­men­hæn­ge

Den sam­le­de ambi­tion om, at man kan føl­ge 3 civi­li­sa­tio­ner over tid, sam­ti­dig med at man kan føl­ge tema­er som sty­re­for­mer, køn, leve­vil­kår og kul­tur­mø­der og også arbej­de med de sam­me begre­ber i for­skel­li­ge kon­tek­ster, giver rige mulig­he­der for, at man kan arbej­de med bøger­ne på for­skel­li­ge måder. Til­sam­men giver den klas­si­ske frem­stil­lings­tekst og fokus­punk­ter­ne rige mulig­he­der for at styr­ke både ele­ver­nes grund­læg­gen­de for­stå­el­se for især den vest­li­ge ver­dens histo­ri­ske udvik­lin­ger og kva­li­fi­ce­rer de måder, man kan arbej­de med for­ti­den på via fokuspunkterne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *