Af Historielærerforeningens bestyrelse har et rotationsprincip, hvor medlemmerne af bestyrelsen maksimalt kan sidde 6 år. På generalforsamlingen 2021 udtrådte Lasse Taagaard Jensen, Winnie Færch, Lars Peter Visti Hansen og Heidi Funder. I den nye bestyrelse trådte Søren Torbjørn Svendsen, Emilie Kjersgaard Mortensen, Trine Villumsen og Nikolaj Petersen. Niels N. Petersen, Kristian Arentsen, Amalia Dea Bonne, Mirela Redzic og Espen Espensen fortsatte i bestyrelsen. Jens Nørgaard Lauridsen blev valgt som suppleant.
Bestyrelsen konstitueredes med Niels som formand, Kristian som næstformand og Mirela som kasserer. Peder Kragh fortsatte som foreningens regnskabsfører og Rasmus Østergaard fortsatte som foreningens revisor.
I bestyrelsen har vi arbejdet med de faste ansvarsområder, som er; Noter, udvalg, kursusansvarlig, hjemmeside, facebook, Historiekonkurrencen, Historiedidaktisk netværk og internationale samarbejder.
I løbet af denne 2‑årige periode har vi haft følgende fokuseringer:
- Besparelser
- Kommunikation, både internt i bestyrelsen og med medlemmerne.
- En fortsat styrkelse af samarbejdet på langs og på tværs af historieundervisningen i det danske skolesystem
- En styrkelse af det nordiske samarbejde med henblik på indsigt og videndeling af især didaktiske spørgsmål.
- Fagets fremtid med fokus på læreplaner (KS og læreplansændringen 2022)
- Øvrige faste aktiviteter
- Besparelser:
Den overordnede ramme, som har haft betydning for hele bestyrelsens arbejde i denne periode, har været at imødegå det faldende antal medlemmer og de deraf faldende indtægter. Vi besluttede fra start at arbejde både med at forsøge at rekruttere flere medlemmer, samtidig med at vi i perioden har iværksat en række besparelser:- Bestyrelsesmøder afholdes på skoler, så vi sparer på udgifter til lokaler og spiser billigere i
kantinen. De medlemmer, der bor tæt på, overnatter hjemme. - Der er sparet på udgifter til hjemmesiden, hvor bestyrelsen selv har overtaget dele af arbejdet (10.000 kr.)
- Der er sparet på anmelderredaktør på Noter, som bestyrelsen nu selv står for (20.000 kr.)
- Der er sparet på portopenge til bestyrelsesmedlemmer
- Der er sparet på køb af scanpix fotos i forbindelse med udgivelse af Noter
- På grund af besparelser blev en planlagt kildesamling til 50.000 kr. sparet væk.
- Sponsorer til historiekonkurrencen
- Samtidig med besparelserne, har bestyrelsen arbejdet med at synliggøre foreningen og på den
måde rekruttere nye medlemmer bl.a. ved at bestyrelsesmøder afholdes på skolerne, så vi ogsåfår mulighed for at møde vores kolleger og på den måde indirekte reklamere for foreningen, menselvfølgelig også for at få input fra medlemmerne.
- Bestyrelsesmøder afholdes på skoler, så vi sparer på udgifter til lokaler og spiser billigere i
- Kommunikation:
- Facebook/SoMe. Bestyrelsen har prioriteret at have faste redaktører på foreningens facebookside, som kan skabe øget trafik og sikre at opslag bliver uploadet hurtigt. Den interne kommunikation er styrket ved at bestyrelsen har lavet procesbeskrivelser af faste opgaver på fællesdrev på google, som kan gøre det mere smidigt at dele de forskellige arbejdsopgaver blandt medlemmerne.
- En fortsat styrkelse af samarbejdet på langs og på tværs af historieundervisningen i det danske skolesystem:
- Bestyrelsen har de sidste 2 år arbejdet videre i historiedidaktisk netværk og afholdt et seminar og en konference med titlen ’Skab historie’ som fandt sted på Vejen Gymnasium d. 8.3.23. Vi er nu i gang med at forberede en konference i foråret 2024 med fokus på hvordan man kan undervise i historie i en antropocæn tidsalder.
- Vi ønsker at styrke det nordiske samarbejde med henblik på indsigt og videndeling om især didaktiske spørgsmål:
- Efter et års udsættelse pga. Corona, afholdt vi det traditionsrige ’Nordiske historielærerseminar d. 2–5.8. 2022 med fokus på Norden under Den kolde Krig. Seminaret bød på stærke faglige oplæg fra Anders Persson, Niels Wium Olesen, Casper Sylvest, Michael Boas, og Mikkel Runge Olesen. På seminaret deltog en række lærere fra Norge, Finland og Sverige.
I oktober 2023 deltog dele af bestyrelsen i de ’Svenske historiedagar’ og holdt i den forbindelse, sammen med den skånske afdeling af den svenske historielærerforening, et oplæg om hvordan man underviser i historie i Danmark og Sverige. Bestyrelsen har gennem perioden også haft løbende kontakt til den norske historielærerforening, HIFO, hvor det er planen at arrangere en studietur til Oslo for medlemmerne i 2024. Samtidig er et nummer
af Noter om undervisning i historie i Norge og Sverige på vej (2024)
- Efter et års udsættelse pga. Corona, afholdt vi det traditionsrige ’Nordiske historielærerseminar d. 2–5.8. 2022 med fokus på Norden under Den kolde Krig. Seminaret bød på stærke faglige oplæg fra Anders Persson, Niels Wium Olesen, Casper Sylvest, Michael Boas, og Mikkel Runge Olesen. På seminaret deltog en række lærere fra Norge, Finland og Sverige.
- Fagets fremtid med fokus på læreplaner (KS og læreplansændringen 2022)
- Revidering af læreplanen og forslag til ændring af KS læreplanen.
I forbindelse med de reviderede læreplaner, hvor ’holocaust og andre folkedrab’ blev tilføjet til kernestoffet skrev bestyrelsen et høringssvar, hvor vi anerkendte relevansen af emnet, men vi betonede også en række potentielle udfordringer bl.a. at tilføjelsen signalerede en øget detailstyring og at der er en tendens til at man fra politisk side øger kravene, uden at timetallet følger med.
I denne periode har bestyrelsen i samarbejde med Fals og religionslærerforeningen udarbejdet et fælles papir, hvor vi kommer med en evaluering af KS faget fra 2017 og samtidig udtrykker bekymring for at eleverne har svært ved at navigere mellem de 2 eksamensformer og at det kan opleves som uretfærdigt at det er tilfældigt om man trækker et c eller b niveau fag til eksamen.
- Revidering af læreplanen og forslag til ændring af KS læreplanen.
- Øvrige aktiviteter:
Kolonihistorisk referencegruppe:- Som del af finansloven for 2021, blev der nedsat en kolonihistorisk referencegruppe med det formål at udarbejde en rapport med forskellige scenarier for styrket formidling af dansk kolonihistorie. Sammen med en række museer og institutioner de tog historielærerforeningen i referencegruppen, der hurtigt kom i mediernes søgelys på baggrund af de mangeartede opfattelser af kolonihistorie, som medlemmerne af gruppen havde. Efter mange diskussioner, også de frugtbare, blev der udgivet en statusrapport med forskellige scenarier for formidling af kolonihistorie.
Udgivelse af Noter 2021–2023:
Nr. 228 Forbrydelse og straf
Nr. 229 Grønland
Nr. 230 Ud af kriser
Nr. 231 Antikken – det evige Rom
Nr. 232 Fortællinger om Rusland
Nr. 233 Norden under Den Kolde Krig
Nr. 234 Middelalderen
Nr. 235 USA
Nr. 236 Silkevejen
Nr. 237 Skab historie
Nr. 238 Undervisning i svære emner
Historiekonkurrencen:
Historiekonkurrencen blev afholdt for 16. gang i skoleåret 2021–22. Temaet var “en ny begyndelse”. Som noget nyt havde vi fået sponsorer tilknyttet konkurrencen. Førstepræmien på 10.000 kr. blev således sponsoreret af forlaget Systime, og den blev vundet af Anastasia Christensen fra Rosborg Gymnasium, der havde bidraget med brætspillet “Over Atlanten” om europæisk udvandring til Amerika. Vi modtog 29 bidrag fra ca. 80 elever.
Som led i arbejdet med besparelser fik vi sponsorer på alle præmier i konkurrencens 17. udgave, der blev afholdt i skoleåret 2022–2023. Det betød en besparelse på 18.000 kr. for foreningen, og samtidig en forøgelse af præmiesummen fra 18.000 kr til 30.000 kr. Temaet var “fællesskaber”. Vi modtog 50 bidrag og ca. 145 elever var aktive som deltagere i konkurrencen. Præmieoverrækkelsen fandt ligesom i 2022 sted på Historiske Dage i Øksnehallen, hvortil foreningens medlemmer havde fået gratis adgang begge dage som del af samarbejdet om konkurrencen med Historiske Dage. Her kunne Alvilda Emilie Daniel og Asger Bjerrum Mørch Barslund fra Helsingør Gymnasium modtage førstepræmien for deres brætspil “bag jerntæppet”.
Temaet for indeværende skoleår er “Krig og fred”. Deadline for indsendelse af bidrag er 15. januar 2024. Vi håber mange vil deltage og sprede budskabet om konkurrencen. Der er igen store præmier til vinderne.
Sensei projektet under Euroclio:
Historielærerforeningen deltager i det EU finansierede projekt Sensei (The School Education for Sustainable and Equal Inclusion). Fokus er på erfaringsudveksling og kompetenceopbygning mellem skoler og lærere indenfor områder som differentiering og stilladsering, og som skal skabe en mere motiverende og inkluderende undervisning. Der deltager foreninger og organisationer fra 11 lande, herunder: Italien, Spanien, Rumænien, Portugal, Serbien, Tjekkiet, Holland og Polen.
Afholdte regionalkurser:
Historielærerforeningen har i perioden været med til at støtte afholdelsen af 3 velbesøgte kurser i Hasseris, via foreningen til fremme af kulturbærende undervisning (FFKU)
December 2021: ‘Perspektiver på Rusland’.
August 2022: ‘Det gamle jerntæppe i en ny verdensorden’
December 2022: ‘The American Nightmare’
I perioden har regionssekretærerne holdt nogle spændende kurser rundt i landet.
I april 2022 var der kurset ”Døden – om billedmateriale i historieundervisningen og eksamenssæt”, hvor historiker Søren Hein fortalte om sit arbejde med sin bog Dødens Store Billedbog (2020) og den dominerende brug af billeder som kildegrundlag. Fagkonsulent Karen Bjerregård kom også og fortalte om den dengang stadig (pga. corona) ret nye eksamensform, hvorefter deltagerne diskuterede eksamenssæt og billedkilder i den sammenhæng.
Sidst i september 2022 afholdtes et interessant kursus på Energimuseet (som nu desværre lukker), hvor deltagerne som en del af kurset kunne prøve kræfter med nogle af de undervisningsrelaterede aktiviteter, de kunne tilbyde.
7. oktober afholdtes der på Greve Gymnasium kursus med temaet ”Fremmedkrigere”, hvor der var fokus på den spanske borgerkrig, SS og islamisk stat med oplæg fra Morten Møller, Niels Bo Poulsen og Tore Hamming. Kurset bød på paneldebat samt snak om erfaringer og anvendelse af emnet i undervisningen.
Med afsæt i det nye lærerplanspunkt om Holocaust og andre folkedrab, afholdte foreningen og Lars regionssekretær Lars Peter Visti Hansen, som også er præsident for Euroclio, i januar 2023 et kursus om den Jødiske historie og Holocaust. Kurset foregik på Dansk Jødisk Museum i København og var et meget velbesøgt kursus. Deltagerne fik oplæg fra museumsleder Janus Møller Nielsen og rundvisning ved museumsinspektør Signe Bergman Larsen. Derudover var der oplæg fra Sofie Lene Bak og fagkonsulent Karen Bjerregaard. Slutteligt var der faglig sparring og diskussion med Lars Peter Visti Hansen og Lars Due Arnov om deres Holocaust-projekt.
Foreningens kursus i foråret 2023 handlede om Afrikas historie og læreplanens krav til at undervise forløb, der tager udgangspunkt i områder uden for Europa og USA. Kurset bød på oplæg fra Morten Hillingsø Munk, gymnasielærer og forfatter af bogen Afrikas historie: mødet mellem sorte og hvide (Systime, 2016), gymnasielærer Rikke Skovgaard Andersen, samt fagkonsulent Karen Bjerregaard.
Rejsekursus ’Silkevejene’:
I oktober 2023 stod foreningen bag rejsekurset til Kasakhstan, Kirgisistan og Usbekistan med fokus på Silkevejene. 11 tilmeldte nuværende og pensionerede historielærere deltog og rejste sammen til Almaty i Kasakhstan. Efter et intenst døgn i Kasakhstans gamle hovedstad, Almaty, med byrundtur og besøg på det nationalhistoriske museum, krydsede vi de store stepper og bjergene til Kirgisistan. Her mødtes vi med vores danske guide, Michael, som bor og arbejder i Kirgisistan. Han fulgte os på resten af rejsekurset og blev på mange måder vores indgang til at forstå alskens kulturelle aspekter af livet i Centralasien. I Kirgisistan ramte vi også for første gang en af de gamle Silkevejsbyer, Osh. Meget lidt er bevaret i flere af de gamle Silkevejsbyer, dels pga. de dengang anvendte byggematerialers forgængelighed og dels beliggenheden i et område med stor geologisk og tektonisk aktivitet. Efter ankomsten til Usbekistan blev vi for alvor ‘tunet’ ind på Silkevejen i konkret forstand idet vi besøgte en silkefabrik, var i silkebazar og besøgte nogle af de smukke gamle og ikoniske steder på ruten, nemlig Samarkand og Bukhara. Men det blev også tydeligt, hvordan Silkevejen har spillet en rolle i udbredelsen og udvekslingen af både videnskabelige idéer og religiøse strømninger. Turen afsluttedes i Usbekistans hovedstad, Tashkent. Rejsekurset var øjenåbnende for deltagerne både i forhold til den tidsmæssigt nære historie, dvs. de centralasiatiske landes tidligere og aktuelle forhold til Rusland og livet i den postsovjetiske æra og i det nuværende krydspres mellem Rusland og Kina, men naturligvis også i forhold til at se og forstå Silkevejenes udbredelse og betydning for 600–800 år siden.
Sidst ønsker bestyrelsen at takke regionalsekretærerne for godt samarbejde og gode møder, og tak til foreningens regnskabsfører, logothete, og foreningens revisor.
Forfatter(e)
Næstformand for historielærerforeningen
