Af 
Efter årtier med drømme om grænseløshed fylder grænser igen meget i Europa. Nogle forlanger nye, andre vil have de gamle tilbage, og atter andre så helst, at grænser helt forsvandt. Kontrol, mure, toldtariffer og indvandring tegner overskrifterne. Men grænser er ikke bare grænser. De er et geografisk mangfoldigt og historisk foranderligt fænomen.
Europas grænser diskuterer de væsentligste problemstillinger, som optager grænseforskere i og uden for Europa. Bogen giver et indblik i de mange måder, sikkerhed og kontrol forvaltes på i Europa, og den undersøger de problemer, stridigheder og konflikter, der historisk og aktuelt er på dagsordenen for de europæiske grænser.
I en periode efter ”muren fald” dominerede en diskurs om grænseløshedens uundgåelige sejrsgang. Globaliseringen ville efterhånden ophæve alle forskelle – i hvert fald de, der var rumligt forankrede. De senere år er det blevet stadigt tydeligere, at grænsesætningens problem ikke sådan lige uden videre lader sig overvinde. I Europa militariseres og brutaliseres de ydre grænser mere og mere, og selv inden for Schengenområdet dukker grænsekontrollen op igen. I USA bliver grænsesætningen i dens allermest primitive form det mest centrale politiske stridspunkt.
Men grænser må anskues som et mangfoldigt fænomen – ikke kun som geopolitiske demarkationslinjer, men også som noget der træder frem i de afgrænsede befolkningsgruppers hverdagspraksis. Der må anlægges et performativt perspektiv på grænsesætning: Grænser er ikke noget der er, men noget man gør.
Sådanne problemer behandler den foreliggende antologi med fokus på Europas grænser. Alle bogens forfattere har tilknytning til Center for Grænseregionsforskning under SDU. De repræsenterer en række forskellige fag – ud over historie bl.a. etnologi, statskundskab og sociologi. Nogle af bidragene reflekterer over mere overordnede problemstillinger, og andre dykker ned i mere konkrete eksempler.
Som lærer skal man unde sig selv den luksus at fordybe sig i en bog, der på forbilledlig vis, både i fugle- og frøperspektiv, giver nye perspektiver på, hvordan brug af fortid kan aktualiseres og genaktualiseres i nye sammenhænge.
David Kyng
De mest spændende indlæg står de to redaktører for. Dorte Jagetic Andersen lægger for med at præsentere grænseforskningens problematik som antydet ovenfor. Der ud over bidrager hun bl.a. med en analyse af hverdagspraksis i grænseregionen Istrien, som har været gennemskåret af grænser mellem stater som Italien, Jugoslavien og nu Slovenien og Kroatien. Befolkningen i området anlægger mange forskellige strategier i omgangen med grænserne. Som f.eks. sloveneren, der selvom hans hus officielt ligger på kroatisk territorium, håndnakket benægter dette. Andre antager en mere multikulturel identitet og ophæver på den måde grænsens realitet.
Bogens anden redaktør, historikeren Steen Bo Frandsen, har bl.a. et kapitel om de lange linjer i Europas grænsesætning. Romerrigets limes ses ofte som prototypen på de moderne territorialstaters skarpt optegnede, hermetiske grænser. Limes var imidlertid snarere en porøs størrelse, der var udgangspunkt for talrige økonomiske, kulturelle og militære udvekslinger. Grænser er dynamiske, og har ofte karakter af frontiers, hvor kampe om politisk, økonomisk, religiøs og kulturel hegemoni udspilles.
Grænsesætning kan forekomme at være (og er nogle gange) et arbitrært fænomen, men selv en i udgangspunktet arbitrær grænse kan få reelle konsekvenser. Steen Bo Frandsen beskriver hvordan de nye grænser, der de senere år er trukket i Europa til dels har karakter af genoplivning af for længst hedengangne grænser. Frandsen analyserer i et særligt kapitel det komplicerede forhold mellem grænser, rum og identitet med udgangspunkt i den tyske region Eichsfeld. Regionen opstod i reformationstiden som en katolsk ø i et protestantisk hav underlagt (det fjerntliggende) bispesæde i Mainz. Under den kolde krig blev regionen delt mellem Øst og Vest. Da den hårde grænse forsvandt forsøgtes den gamle region genoplivet, men adskillelsen havde sat sig som forskelle i kultur, mentalitet og identitet, som ikke uden videre lod sig ophæve.
I andre kapitler er der fokus på bl.a. grænseoverskridende mobilitet, skabelse af fælleseuropæisk identitet blandt unge gennem uddannelse i andre lande (Erasmusprogrammet), separatistiske bevægelser og delte byer (som f.eks. Berlin, Belfast, Mostar, Sarajevo og Mitrovica).
Bogen er ikke umiddelbart undervisningsrelevant. Kapitlerne er af vekslende sværhedsgrad, men de fleste er nok for specialiserede til at kunne inddrages i gymnasiale projekter. Men som lærer skal man unde sig selv den luksus at fordybe sig i en bog, der på forbilledlig vis, både i fugle- og frøperspektiv, giver nye perspektiver på, hvordan brug af fortid kan aktualiseres og genaktualiseres i nye sammenhænge.
Forfatter(e)
Formand for foreningen fra 2013–17
