Af 
På Sporet af Antikkens Grækenland er titlen på en ny lærebog af Ulrik Juel Lavtsen, der underviser på KVUC i Historie, Oldtidskundskab og Religion, som jeg her har haft fornøjelsen af at anmelde. Den er en del af serien, “På sporet af”, udgivet på forlaget Praxis. Formålet med lærebogen er ifølge forordet “at invitere læseren indenfor til en verden og tid, der har haft afgørende indflydelse på europæisk kultur og selvopfattelse: Antikkens Grækenland”. Fokus for denne anmeldelse er derfor, hvordan lærebogen formår at invitere eleverne indenfor.
Først og fremmest synes jeg, at det er en god ide med “tekstbobler” ved siden af brødteksten, der indeholder læsespørgsmål, som “stilladserer” og guider elevernes læsning. På Sporet af Antikkens Grækenland tilbyder både opgaver og forløbsplaner bagerst i bogen, hvilket gør bogen let at anvende for undervisere i en travl hverdag. Det er prisværdigt. Hvert afsnit afrundes med kilder. Det er i høj grad mange af de samme kilder, som jeg selv læste i gymnasiet som gammelsproglig elev i tidernes morgen, men det er jo selvfølgelig også netop “klassikere”. Kilderne er forsynet med gode ordforklaringer, og det er ligeledes et plus. Jeg havde dog gerne set flere. Jeg kan eksempelvis have mine tvivl om, hvorvidt elever i 2025 kender ord som “hunger” eller “korporlig”. På samme vis savner jeg flere ordforklaringer og forklaringer af begreber i selve teksten, eksempelvis af ord som “klassifikationssystemer”, “kulturarv” og “Polis-samfundene”.
Første kapitel har titlen “Hvorfor Grækenland?”. Dette kapitel “åbner” lærebogen med et relativt nutidigt indslag: Obamas besøg i Athen 2006. Efterfulgt af et tekstuddrag fra Obamas udtalelser i forbindelse med besøget. Uddraget skal give eleverne et eksempel på hvordan: “en stor del af de værdier og idealer som vi hylder i dag, fik deres udformning på græsk jord for 2500 år siden.” Samtidigt problematiserer Obama i uddraget, hvordan eftertiden har haft tendens til at idealisere antikkens Grækenland. Med afsæt i Obamas udtalelser, ønsker bogen at undersøge, hvad der er myte, og hvad der er realitet. Hvad kendetegnede kulturen og samfundet og hvilken betydning har perioden haft for eftertiden? Lavtsen vælger i lærebogen at bruge betegnelsen “Hellas”, og “hellenere” i stedet for Grækenland og grækere. Han gør det for at følge “datidens praksis”. Jeg tænker, at Lavtsen her vælger et relativt traditionelt udgangspunkt, når han inviterer eleverne indenfor i det antikke Grækenlands verden.
Indholdsmæssigt giver lærebogen dels eleverne et kronologisk overblik. Dels en tematisk indføring i forskellige aspekter ved antik græsk kultur i afsnittene: De tidlige perioder, klassisk tid, demokrati, politisk kultur, kønsroller, religion, krig, hellenistisk tid og arven fra Hellas. Der er her tale om klassiske temaer med undtagelse af det sidste afsnit, hvor Lavtsen skriver en overflyvning af, hvordan antikken er brugt i historieskrivning gennem tid. Han afrunder med at beskrive antikken i historie i dag, og inddrager kritik af forskningsfeltet. Indholdet i afsnittene er omfangsrigt, hvilket medfører, at eleverne på relativt få sider skal udlede meget viden og mange informationer fra teksten.
Lærebogen er, som Lavtsen beskriver i første afsnit, opbygget på følgende vis: for at “vi” (forstået som elever i mødet med lærebogen) skal kunne komme på sporet af antikkens Grækenland, så må “vi” undersøge forskellige kilder. Men for at det kan lade sig gøre, så er eleverne nødt til at have en vis viden om den kultur og den viden, som kilderne “udspringer” af. På denne måde ligner lærebogen ved første øjekast en del andre lærebøger i sin opbygning. For at kunne foretage faglige refleksioner og analyser, skal man først have viden. Spørgsmålet er her, om eleverne bliver inviteret med på sporet og på læserejsen som aktive og reflekterende læsere, når de i første omgang kun er med som mere eller mindre passive tilskuere. Eleverne bliver først aktiverede, når de undersøger kilder efter at have fået tilstrækkelig viden gennem den relativt passive læsning. Jeg ville ønske, at lærebøger havde større fokus på at aktivere elevernes forhåndsviden. Og at man inviterede dem til at engagere sig i temaet eksempelvis ved at tale til elevernes følelser og indlevelse, som det senest er blevet beskrevet af Rasmus Thestrup Østergaard i artiklen “Fremtidens lærebog” i Noter 243 (2024).
Heldigvis har denne lærebog bagerst i bogen opgaver til de enkelte kapitler, der netop aktiverer eleverne på forskellig vis. Eksempelvis når eleverne skal besvare, hvad de forbinder antikkens Grækenland og “de gamle grækere” med. Og når eleverne skal undersøge, hvordan persere og spartanere bliver fremstillet i Zack Snyders film “300”. Eller når eleverne skal forholde sig til problemstillingen vedrørende en repatriering af Parthenonfrisen. Det er forøvrigt en sjov, kreativ og nytænkende ide, at eleverne skal lave tegn og gæt med forskellige begreber, de har læst om i kapitlet. Opgaver som disse. tror jeg, inviterer eleverne til aktivt at forholde sig til indholdet, og samlet set er de en stor styrke ved denne udgivelse. Opgaverne taler dog i mindre omfang til elevernes følelser eller deres indlevelse. Hvis jeg skulle bruge lærebogen i min egen undervisning, ville jeg derfor have brug for at supplere med flere opgaver, som inddrager elevernes erfaringsverden. Der er eksempelvis stor sandsynlighed for, at en del af eleverne formentligt vil have stødt på opslag på SoMe, der bruger eller misbruger antikkens Grækenland eller Romerriget på forskellig vis som eksempelvis den højreradikale svenske influencer “The Golden One”. Det kan gøres med ganske få og enkle greb, så måske kan det indtænkes, hvis der laves flere oplag af denne ellers fine lærebog.
