I dagens medi­e­bil­le­de hører man næsten kon­stant om Iran; hvad enten det dre­jer sig om den gene­rel­le situ­a­tion i Mel­le­mø­sten eller om sel­ve lan­det Iran. For at uddy­be for­stå­el­sen for Irans histo­rie og årsa­ger­ne til den nuvæ­ren­de situ­a­tion i Iran, og Mel­le­mø­sten gene­relt, har redak­tio­nen valgt at lave nog­le nedslag i lan­dets lan­ge historie.

Noter #224

Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer om Iran er skre­vet af Claus Val­ling Peder­sen, der fore­ta­ger “To nedslag i Irans histo­rie – Achæ­me­ni­der­ne 550–330 f. Kr. og Safavi­der­ne 1501–1722”. Den bely­ser, hvor­le­des to stør­re histo­ri­ske for­tæl­lin­ger, eller dis­kur­ser, har domi­ne­ret ira­ner­nes for­søg på at dan­ne en natio­nal iden­ti­tet siden natio­nal­sta­ten Irans dan­nel­se i begyn­del­sen af 1900-tal­let. I den næste arti­ke “Fra shah-sty­ret til isla­misk repu­blik — træk af Irans histo­rie gen­nem det 20. århund­re­de og de gen­tag­ne brud­fla­der” rede­gør Jør­gen Bæk Simon­sen for udvik­lin­gen fra 1800-tal­let og frem til den isla­mi­ske
repu­blik. Det­te føl­ges op af et uddrag fra Ras­mus Chri­sti­an Ellings bog “Det moder­ne Iran”, hvor fokus er på den post-revo­lu­tio­næ­re tid. Fra janu­ar 2020 udga­ven af maga­si­net RÆSON kom­mer Chri­sti­an Høj Han­sens arti­kel “USA har igen skub­bet til den inter­ne magt­dy­na­mik i Iran, og det kan desta­bi­li­se­re hele Mel­le­mø­sten”. Artik­len er en ana­ly­se af den nuvæ­ren­de situ­a­tion i Iran og Mel­le­mø­sten. Redak­tio­nen er
såle­des tak­nem­me­li­ge for at have fået lov til at genud­gi­ve artik­len i det­te temanummer.

I det didak­ti­ske hjør­ne bevæ­ger vi os ind i klas­se­væ­rel­set, idet lek­tor Kaj Pin­holt Jes­per­sen fra Nør­re G deler ud af sine erfa­rin­ger med at under­vi­se i emnet Iran i artik­len “At under­vi­se med udgangs­punkt i Den Isla­mi­ske Repu­blik Iran”. Efter­føl­gen­de for­tæl­ler Anne Søren­sen om et nyt onli­ne under­vis­nings­ma­te­ri­a­le, Bal­tic Sea History Pro­ject, der giver nye og ander­le­des per­spek­ti­ver på Øster­sølan­de­nes fæl­les histo­rie i form af et onli­ne­kur­sus og en digi­tal histo­ri­e­bog med ori­gi­na­le kil­der. Redak­tio­nen har des­u­den valgt at genop­tryk­ke Mar­tin Klatts arti­kel fra for­ri­ge num­mer, da der desvær­re hav­de sne­get sig en bekla­ge­lig fejl ind i over­skrif­ten. Den kor­rek­te over­skrift er “Fol­ke­af­stem­nin­ger­ne i 1920 og selv­be­stem­mel­ses­ret­ten
i dag” — vi beklager!

Lyder det spæn­den­de?

I nyt fra Besty­rel­sen rede­gør for­man­den, Hei­di Fun­der, for hvil­ke ind­sats­om­rå­der besty­rel­sen har valgt for den kom­men­de peri­o­de: Digi­ti­alt tids­sva­ren­de platform(-e) med fokus på videns­de­ling (Historielaerer.dk og Face­book), øget sam­ar­bej­de på tværs af ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne og på langs i uddan­nel­ses­sy­ste­met, tæt­te­re Nor­disk Sam­ar­bej­de og dia­log med med­lem­mer­ne. Det og man­ge andre ting kan man læse mere om læn­ge­re inde i bla­det. I nyt fra fag­kon­su­len­ten rede­gør Chri­sti­an Vol­l­mond for årets FIP-kur­ser og et nyt ele­ment i pæda­go­gi­ku­m­ord­nin­gen, der udvi­der arbej­det med fag­di­dak­tik. Des­u­den rede­gør fag­kon­su­len­ten bl.a. for, at der på emu’en er ble­vet offent­lig­gjort et inter­es­sant nyt mate­ri­a­le omkring ’nor­mer på spil’ Vi håber såle­des, at det­te tema­num­mer kan give inspira­tion og lyst til at arbej­de med emnet fremover.

God læse­lyst!

Lars Peter Visti Han­sen og Kri­sti­an B. Arentsen

(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Forfatter(e)

PSGL – kontakt
Nor­disk samarbejde

Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *