Dette nummer af Noter har det særdeles aktuelle tema om dansk kolonihistorie om det tidligere Dansk Vestindien. Temaet aktualiseredes 31. marts 2017, hvor man markerede 100-året for salget af øerne i Caribien til USA. Der er det seneste ½ år udkommet en strøm af bøger om Dansk Vestindien og det er ikke svært at finde materialer herom. I denne forbindelse skal der særligt gøres opmærksom på pragtværket om dansk kolonihistorie, der udkom i marts 2017 til erstatning for ”Vore gamle tropekolonier” (udg. første gang 1953 med senere revisioner). Værket har som et af de 5 bind et om Vestindien. Det […]
Ultimo februar 2017 er det præcis 100 år siden at en stor demonstration i Ruslands daværende hovedstad Skt. Petersborg førte til den første af de to russiske revolutioner i 1917. Tsar Nikolaj 2. blev tvunget til at abdicere, hvorefter det daværende parlament, Dumaen, nedsatte en provisorisk koalitionsregering ledet af Kerenskij, som var ’demokratisk socialist’. Regeringen måtte dog dele magten med, og i mange tilfælde mod, de såkaldte ’sovjetter’ (råd af arbejdere og soldater) i Skt. Petersborg. Den provisoriske regering fortsatte Ruslands deltagelse i krigen, og stod samtidig overfor den enorme opgave at bringe Rusland på ret køl. Til sidst blev […]
Artikler Martin Schwarz Lausten: Luthers syn på jøder og muslimer 9 Suno W. Scharling: Den danske reformation var overvejende et politisk projek 13 Herluf Forchhammer: Reformationens billeder – en anderledes tilgang til reformationsjubilæet 19 Kasper Løgstrup og Malene Sørensen: I dialog med fortiden – Reformationen i Viborg nu og da 27 Otto Rühl: Luther-fejringer – hvorfor og hvordan? 35 Jørgen Grimstrup: Erindringspolitik: Kommissær for national erindring forskønner Ukraines historie 38 Niels Boel: Italien: Fra udvandrings- til indvandringsland – og nu transitland 41 Du sidder her med det nyeste nummer af Noter, som igen er blevet et temablad. Bladet udgives i anledning […]
Præsentation af artiklerne i Noter #210 I Grønland blev det af en nyvalgt regeringskoalition i 2013 besluttet, at der skulle oprettes en forsoningskommission i Grønland. Forsoningskommissionen blev en realitet i 2014 og den skal fortsætte arbejdet frem til udgangen af 2017 med mulighed for forlængelse. Forud for og i kølvandet på denne beslutning har relationen mellem Grønland og Danmark — tidligere, nu og fremover — været heftigt debatteret i forskellige faglige og ikke-faglige fællesskaber i, uden for og på tværs af Grønland og Danmark. Temaet for dette nummer af noter har vi derfor kaldt for: Kampen om Danmark og Grønlands […]
Historiefagets overgange på langs og på tværs af uddannelsessystemet er omdrejningspunktet i dette nummer af Noter. Ideen udsprang af Historielærerforeningens samarbejde med Historielab i Historiedidaktisk Netværk, der netop favner de nævnte institutioner. Historielærerforeningen vil gerne støtte dette samarbejde og netværk, idet vi grundlæggende tror på at en større indsigt i, hvad vi modtager og hvad vi sender videre kan styrke elevernes oplevelse af faglighed og progression på en frugtbar måde. Hvad vi ikke vidste var, at dette nummer kom regeringens udspil til en gymnasiereform Fra elev til studerende — klædt på til videregående uddannelse’ , der bl.a. fokuserer på at ruste […]
Dette nummers tema er ‘FN’ i anledning af Mogens Lykketofts formandsskab for FN’s generalforsamling og organisationens 70 års fødselsdag i 2015. Første del omhandler Danmarks forhold til FN siden 1945. Først Kristine Kjærsgaards artikel om Danmarks politik ift. FN i perioden 1949–1965, hvorefter tidligere ambassadør Henning Kjeldgaard med fokus på bl.a. afkoloniseringen bringer historien op til årtusindeskiftet. Michael Størzer samler med baggrund i sit speciale depechen op omkring år 2000 og tager historien om den danske FN-politik ind i det i dette årtusinde. Artikler Kristine Kjærsgaard: Dansk FN-politik 1949–65 8 Henning Kjeldgaard: FN i sidste tredjedel af det tyvende århundrede 14 […]
Temaet for dette nummer af Noter ”Fortid og fortælling” lægger op til didaktiske overvejelser over, hvilken rolle fortællingen kan/må/skal have, når man som historiker underviser i historie. Diskussionen om historieskrivningen som litterær genre er ikke ny. Introduktionen af postmodernistisk teori fra 1970’erne og frem satte historievidenskaben på prøve. Hvis etablering af viden blotvar en konstruktion – blev historiefremstillingen da blot til fiktion? Debatten med udgangspunkt i forskellige erkendelsesteoretiske positioner rasede op gennem 1990’erne i historikerkredse og endte vel i for sig i en pragmatisk ”løsning”, som de fleste danske historikere er bevidste om: Historie er både kendsgerninger og konstruktion. Denne […]
Artikler Jytte Nielsen: 100-året for 1915-grundloven og kvinders stemmeret 14 Rikke Halberg: 5. juni 1915.”Nu har vi taget politisk valgret og vi glæder os til at benytte den i kampenmod Tyendeloven!” 21 Jenny Cecilia Strid: Rødstrømpebevægelsen i Danmark – med særlig fokus på Odense Christina Fiig: 100 års jubilæet: Om danske kvindevalgretsforkæmperes internationale impulser 38 Emil Birk: Somaliland 46 Temaet for dette nummer af Noter er ”valgret- og kvinderets-kamp”, og er således et temanummer i anledningen af 100 året for 1915 grundloven. Den første artikel er skrevet af Jytte Nielsen, som er forskningsbibliotekar på KVINFO. I artiklen fremstiller hun en […]
Dette nummer vil præsentere læserne for en række artikler omhandlende historiedidaktik. Først følger en artikel af tidligere fagkonsulent Lene Jeppesen, hvor hun præsenterer sine tanker om fagets fremtid efterfulgt af Heidi Eskelund Knudsen, der skriver om historiedidaktik. Dernæst følger en række artikler, som handler om hvordan man på forskellige måder kan inddrage fagets metoder. Først skriver Anders Hassing og Christian Vollmond om, hvordan man kan bruge deres bog Fra fortid til Historie i den daglige undervisning. Herefter følger et undervisningsforløb af Winnie Færk, hvor hun beskriver hvordan man kan arbejde med historiebrug i undervisningen. En anden tilgang beskrives af Kristian […]
Sovjetunionens sammenbrud var det 20. århundredes største geopolitiske katastrofe, har Vladimir Putin hævdet. Selvom man ikke deler hans syn på begivenheden som (udelukkende) en katastrofe, kan man ikke komme uden om, at den havde enorme konsekvenser – ikke bare for resten af verden og for de folkeslag, der havde været underlagt det russisk-sovjetiske imperium, men også for russerne selv. Ikke mindst konflikterne om Krim og de østlige Ukraine har selvfølgelig sat fokus på, hvad Sovjetunionens efterfølgerstat, Rusland, er for en størrelse. Putins Rusland er efterhånden blevet et forbillede for autoritære, national-konservative kræfter også i Vesteuropa, og selvom Rusland er en svækket stat, kandets indflydelse på ”det nære […]