Af Dette nummers tema er ‘FN’ i anledning af Mogens Lykketofts formandsskab for FN’s generalforsamling og organisationens 70 års fødselsdag i 2015.
Første del omhandler Danmarks forhold til FN siden 1945. Først Kristine Kjærsgaards artikel om Danmarks politik ift. FN i perioden 1949–1965, hvorefter tidligere ambassadør Henning Kjeldgaard med fokus på bl.a. afkoloniseringen bringer historien op til årtusindeskiftet. Michael Størzer samler med baggrund i sit speciale depechen op omkring år 2000 og tager historien om den danske FN-politik ind i det i dette årtusinde.
Artikler
| Kristine Kjærsgaard: Dansk FN-politik 1949–65 | 8 | |
| Henning Kjeldgaard: FN i sidste tredjedel af det tyvende århundrede | 14 | |
| Michael Størzer: Brud og kontinuitet i dansk sikkerhedspolitik i ‘post-koldkrigsperioden | 20 | |
| Poul Duedahl: I skyggen af Holocaust; Om UNESCO og racebegrebet 1945–1965 | 25 | |
| Johanne Grøndahl Glavind og Tonny Brems Knudsen: FN i en ny verdensorden! | 32 | |
| Carsten Staur: Sikkerhedsrådet og FN’s rolle i det kollektive sikkerhedssystem | 41 | |
| Mogens Lykketoft (Interview): FN er den nye konstruktion, som holder alle inde i rummet | 46 | |
| Martin Ottovay: Tilbage til fremtiden? Historien om FN’s fredsbevarende operationer | 51 | |
| Uffe Ellemann-Jensen: FN — En personlig beretning | 58 | |
| Mogens Lykketoft: Oplevelser og prioriteter i min korte udenrigsministertid | 63 | |
| Per Stig Møller: Erindringer fra Sikkerhedsrådet | 68 | |
| Martin Lidegaard: Da klimaet blev storpolitik | 71 | |
| Rolf Mortensen: Model United Nations | 76 |
Herefter har Poul Duedahl bidraget med en artikel om UNESCO og racebegrebet 1945–1965, som kan give læseren en forståelse af, at UNESCO er mere end blot en liste over Verdensarv.
I anden del bringes først en artikel af Johanne Glavind og Tonny Brems om FNs rolle i den nye verdensorden. Artiklen har tidligere været bragt i Ræson. Carsten Staur fokuserer i sin artikel på FN’s Sikkerhedsråds opbygning og funktion, men også hvad der hindrer en evt. udvidelse af Sikkerhedsrådet.
Herefter bringes et interview med Mogens Lykketoft fra oktober 2015, hvor han giver et indtryk af spændvidden af de problemstillinger, man arbejder med som formand for generalforsamlingen.
Endelig udfordrer Martin Ottoway i sit indlæg de gængse fortællinger om FN’s fredsbevarende interventioner, som han mener er udtryk for god gammeldags imperialisme på nye multilaterale flasker. Historieundervisningen om FN’s missioner er derfor misvisende, men han og indbyder os til at diskutere dette og evt. lave en ny digital kildesamling til emnet. Artiklen er bl.a. baseret på arkivstudier i New York og er beskåret af pladshensyn. Den bringes i sin fulde længde her på historielaerer.dk.
Sidst, men ikke mindst, fik vi den ide at skaffe os kildemateriale til de seneste års FN-historie ved at bede rækken af danske udenrigsministre fra 1983–2015 om at lave en erindringsartikel om Danmarks forhold til FN i deres tid som udenrigsminister, hvis de havde tid og lyst. Det blev til i alt fire artikler. Indholdet i artiklerne var uden bindinger. Det vigtige var, hvad de tidligere udenrigsministre selv valgte at lægge vægt på. Lejligheden var oplagt, da Historielærerforeningens kursus i samarbejde med FALS på Hasseris gymnasium havde samlet 5 udenrigsministre.
Er læseren blevet bidt af at udarbejde et forløb om FN efter læsningen af dette nummer af Noter, slutter Rolf Mortensen af med en artikel om rollesspilskonceptet ‘Model United Nations’ (MUN). MUN giver eleven et indblik i international politik og mulighed for at forhandle sig frem til reelle løsninger på konflikter, forsvare menneskerettighederne og tjene sit ”eget” lands interesser.
/Lars og Lasse
(Billede: privat foto)
Forfatter(e)
KS og HF‑E | Historielaerer.dk | Historiedidaktisk netværk