Noter #207: For­tid og fortælling

Tema­et for det­te num­mer af Noter ”For­tid og for­tæl­ling” læg­ger op til didak­ti­ske over­vej­el­ser over, hvil­ken rol­le for­tæl­lin­gen kan/må/skal have, når man som histo­ri­ker under­vi­ser i histo­rie. Dis­kus­sio­nen om histo­ri­eskriv­nin­gen som lit­terær gen­re er ikke ny. Intro­duk­tio­nen af post­mo­der­ni­stisk teo­ri fra 1970’erne og frem sat­te histo­ri­e­vi­den­ska­ben på prø­ve. Hvis etab­le­ring af viden blot
var en kon­struk­tion – blev histo­ri­e­frem­stil­lin­gen da blot til fik­tion? Debat­ten med udgangs­punkt i for­skel­li­ge erken­del­ses­te­o­re­ti­ske posi­tio­ner rase­de op gen­nem 1990’erne i histo­ri­ker­kred­se og end­te vel i for sig i en prag­ma­tisk ”løs­ning”, som de fle­ste dan­ske histo­ri­ke­re er bevid­ste om: Histo­rie er både kends­ger­nin­ger og kon­struk­tion. Den­ne prag­ma­ti­ske løs­ning gør spæn­dings­fel­tet mel­lem fik­tion og fak­ta i histo­ri­e­vi­den­ska­ben og i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen til en evig aktu­el problemkreds.

Noter ”For­tid og for­tæl­ling” ind­le­des med artik­len ”Histo­rie og fik­tion” af Ulrik Lan­gen. Ulrik Lan­gen er pro­fes­sor ved Saxo­in­sti­tut­tet, KU og for­fat­ter til en lang ræk­ke histo­ri­ebø­ger. Sene­ste værk er ”Tyven – Den utro­li­ge histo­rie om man­den, der stjal guld­hor­ne­ne”. I artik­len behand­ler Ulrik Lan­gen spæn­dings­fel­tet mel­lem fak­ta og fik­tion i histo­ri­e­vi­den­ska­ben. Iføl­ge Lan­gen er der en klar græn­se — et helt uom­gæn­ge­ligt skel mel­lem histo­rie og fik­tion, men det ude­luk­ker ikke at bru­ge for­tæl­ling som viden­ska­be­lig kommunikationsform.

Artik­ler

Ulrik Lan­gen: Histo­rie, fik­tion og fortælling10
Jes­per Kaa­lund: Om bru­gen af teg­ne­se­ri­er i historieundervisningen14
Ras­mus Dahl­berg: For­tæl historien!25
Hen­ri­et­te Aaby Ene­vold­sen: Når nuti­den er for­tid – Sci­en­ce fiction i historieundervisningen27
(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Skriv en kommentar