Artik­ler

Mar­tin Schwarz Lau­sten: Lut­hers syn på jøder og muslimer9
Suno W. Schar­ling: Den dan­ske refor­ma­tion var over­ve­jen­de et poli­tisk projek13
Her­luf For­chham­mer: Refor­ma­tio­nens bil­le­der – en ander­le­des til­gang til reformationsjubilæet19
Kas­per Løgstrup og Male­ne Søren­sen: I dia­log med for­ti­den – Refor­ma­tio­nen i Viborg nu og da27
Otto Rühl: Lut­her-fejrin­ger – hvor­for og hvordan?35
Jør­gen Grim­strup: Erin­drings­po­li­tik: Kom­mis­sær for natio­nal erin­dring fors­køn­ner Ukrai­nes historie38
Niels Boel: Ita­li­en: Fra udvan­drings- til ind­van­dring­s­land – og nu transitland41

Du sid­der her med det nye­ste num­mer af Noter, som igen er ble­vet et temablad. Bla­det udgi­ves i anled­ning af refor­ma­tio­nen i 1517, hvor en vis Mar­tin Lut­her hav­de sine fin­gre med i spil­let. Dan­marks Radio skrev godt nok på deres hjem­mesi­de, at refor­ma­tio­nen var star­tet af Mar­tin Lut­her King, men det må ger­ne til­ba­ge­vi­ses. Det er ikke kor­rekt, og det er des­u­den tvivl­s­omt, om en anden over­skrift på DR’s hjem­mesi­de fra den 31.10.16 vir­ke­lig er dæk­ken­de: ”Paven fejrer refor­ma­tio­nens 500-års-jubilæum.”


(Doku­men­ta­tion fra Twitter)

For at slå to ting fast: Lut­hers 95 teser, der udlø­ste en kir­ke­lig og poli­tisk omvælt­ning af dimen­sio­ner, blev alt­så offent­lig­gjort for godt 499 år siden, og det­te blad skal ikke ”fejre” refor­ma­tio­nen, men behand­le det som væsent­ligt histo­risk emne, der nog­le gan­ge bli­ver lidt sted­mo­der­ligt behand­let i vores under­vis­ning, og som hel­ler ikke har nydt af spæn­den­de og tids­sva­ren­de gode udgi­vel­ser til sko­le­brug i den sene­re tid.

Det­te er bag­grun­den for, at histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen i for­år 2016 star­te­de et Lut­her­pro­jekt med det for­mål at udgi­ve gode og egne­de mate­ri­a­ler til under­vis­nings­brug. Pro­jek­tet hav­de sit at kæm­pe med, da de del­ta­gen­de lære­re også har en sko­le­hver­dag, der gør det svært at arbej­de intenst med udvik­ling af under­vis­nings­ma­te­ri­a­le. Der­for er det dej­ligt og en kæm­pe suc­ces, at du nu sid­der med et blad i hån­den, hvor de 4 af de 5 temaar­tik­ler er skre­vet af pro­jekt­grup­pe­med­lem­mer, der alle er i gang med at læg­ge sid­ste hånd på under­vis­nings­ma­te­ri­a­le, som efter pla­nen skal være frit til­gæn­ge­ligt på EMU i det nye år. (Se mate­ri­a­let her /LH)

Des­u­den er det lyk­ke­des at få Dan­marks før­en­de eks­pert på områ­det, pro­fes­sor eme­ri­tus Mar­tin Schwarz Lau­sten, til at skri­ve om Lut­hers syn på jøder og mus­li­mer, et tema, der med hen­blik på flygt­nin­ge­kri­sen, Pegi­da og AfD især i Tys­kland har nydt stor bevå­gen­hed. Man kan næp­pe ankla­ge Lut­her for over­dre­ven tole­ran­ce i for­hold til andre tros­sam­fund, og artik­len påvi­ser des­u­den en udvik­ling i Lut­hers syn, der alt­så ikke er fast­tøm­ret fra start til slut.

Suno Schar­lings arti­kel tager refor­ma­tio­nens tråd op i for­hold til Dan­mark og påvi­ser, at det først og frem­mest var et poli­tisk pro­jekt og en magt­kamp om kon­ge­tro­nen. Måske ikke en ny erken­del­se, men her udfør­ligt under­byg­get. Det­te ude­luk­ker på ingen måde, at sto­re dele af befolk­nin­gen, mest i byer­ne, ople­ve­de en reel reli­gi­øs væk­kel­se, men på fyr­ste­plan var der andre kal­ku­ler på spil.

Her­luf For­chham­mers arti­kel beskæf­ti­ger sig med refor­ma­tio­nens pro­pa­gan­da, der i sagens natur brug­te stær­ke bil­le­der for at nå frem til en over­ve­je­de anal­fa­be­tisk befolk­ning. Grov­he­den i ord, som vi bl.a. kan se i Mar­tin Schwarz Lau­stens arti­kel, fore­kom i aller­hø­je­ste grad også i bil­ledspro­get, hvil­ket gør tema­et sær­de­les vel­eg­net til undervisningsbrug.

Med de to sid­ste temar­tik­ler bevæ­ger vi os ind i fel­tet erin­drings­hi­sto­rie. Kas­per Løgstrup og Male­ne Søren­sens arti­kel om de man­ge jubilæumsak­ti­vi­te­ter i Viborg, kom­bi­ne­ret med deres over­vej­el­ser om anven­de­lig­he­den til under­vis­nings­brug, slår et slag for lokal­hi­sto­rie, men viser i lige så høj grad for­bin­del­ser og net­værk i det­te tema, som åbner op for et mere glo­balt samarbejde.

Otto Rühls arti­kel for­hol­der sig syste­ma­tisk til de sid­ste 200 års virk­nings­hi­sto­rie af refor­ma­tio­nen, med udgangs­punkt i adskil­li­ge jubilæums­ce­re­mo­ni­er, der især i Tys­kland er holdt under vidt for­skel­li­ge poli­ti­ske for­tegn. Synet på Lut­her har været og er mildt sagt uens og til debat. Det­te gæl­der også for Dan­mark, hvor debat­ten dog er min­dre kontroversiel.

(Mor­ten Ras­mus­sen, redak­tør på Kri­ste­ligt Dag­blad, gør sig lystig og remixer historie)

Uden­for tema­et har vi mod­ta­get en spæn­den­de arti­kel om kam­pen om den kor­rek­te histo­ri­ske for­tolk­ning i Ukrai­ne. I sid­ste num­mer af Noter kun­ne man læse lidt om, at Rusland trap­per op i deres natio­na­li­sti­ske histo­ri­e­syn, som ikke lev­ner plads til en mere dif­fe­ren­ti­e­ret for­tolk­ning af især 2. Ver­denskrig. Orga­ni­sa­tio­ner der arbej­der for til­ve­je­brin­gel­se og forsk­ning i doku­men­ter, der kun­ne beklik­ke glans­bil­le­det, bli­ver for­fulgt eller hin­dret i deres arbejde.

Jør­gen Grim­strup påvi­ser, at de sam­me meka­nis­mer gør sig gæl­den­de i Ukrai­ne. Histo­ri­e­fa­get må siges at være under et væl­digt pres i Øst­eu­ro­pa lige nu.

Hvad ellers? Både fag­kon­su­len­ten og for­man­den skri­ver om de sid­ste akti­vi­te­ter, hvor gym­na­si­ere­for­men fyl­der rig­tig meget. Faget har jo som bekendt afvær­get en ræk­ke grim­me angreb i det for­løb­ne år, hvor­for arbej­det med lære­pla­ner og imple­men­te­ring i det hele taget fore­går i en mere rolig atmosfære.

Der er også lidt om histo­rie­kon­kur­ren­cen igen. Sid­ste chan­ce for at hop­pe med på vog­nen, hvis pro­duk­tet skal være klar i star­ten af februar!

Des­u­den er der som sæd­van­ligt en mas­se spæn­den­de kur­ser og anmeldelser.

God for­nø­jel­se!

Burk­hard, Regi­na og Lars Peter

(Mate­ri­a­le for­be­holdt for­e­nin­gens med­lem­mer — log ind for at se det)

Forfatter(e)

Arkiveret i kassen med Noter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *