Nyt Noter om Vestin­di­en

Nyt Noter om Vestin­di­en

(Præ­sen­ta­tion af artik­ler i Noter, som er på vej ud til med­lem­mer­ne + med­lem­mer­nes links om Dansk Vestin­di­en)

Det­te num­mer af Noter har det sær­de­les aktu­el­le tema om dansk kolo­ni­hi­sto­rie om det tid­li­ge­re Dansk Vestin­di­en. Tema­et aktu­a­li­se­re­des 31. marts 2017, hvor man mar­ke­re­de 100-året for sal­get af øer­ne i Cari­bi­en til USA. Der er det sene­ste ½ år udkom­met en strøm af bøger om Dansk Vestin­di­en og det er ikke svært at fin­de mate­ri­a­ler her­om. I den­ne for­bin­del­se skal der sær­ligt gøres opmærk­som på pragt­vær­ket om dansk kolo­ni­hi­sto­rie, der udkom i marts 2017 til erstat­ning for ”Vore gam­le tro­pe­ko­lo­ni­er” (udg. før­ste gang 1953 med sene­re revi­sio­ner). Vær­ket har som et af de 5 bind et om Vestin­di­en. Det nye værk må være et must på enhver histo­ri­kers bog­hyl­de og være til ste­de på alle sko­lers bibli­o­tek.

Artik­ler­ne i det­te num­mer af Noter peger på nog­le af de mere upå­ag­te­de aspek­ter af den­ne del af kolo­ni­hi­sto­ri­en og væg­ter for­slag til under­vis­ning heri.

Poul Olsen giver i ”Et dansk sla­ve­sam­fund: De dansk-vestin­di­ske suk­ke­rø­er” en bred ind­fø­ring i den dan­ske kolo­ni­tid i Dansk Vestin­di­en med fokus på sla­ve­ri­et og pro­duk­tio­nen af suk­ker. Han argu­men­te­rer bl.a. med at tran­sit­han­de­len med sla­ve­gjor­te var langt stør­re end de sla­ve­gjor­te, der blev købt i De Vestin­di­ske øer af plan­ta­ge­e­jer­ne. Han peger også på, at repro­duk­tio­nen blandt de sla­ve­gjor­te ikke kun­ne opret­hol­de den mæng­de arbej­de­re, der var brug for til at opret­hol­de suk­ker­pro­duk­tio­nen. Det­te for­søg­te man at afhjæl­pe ved at ind­fø­re et for­bud mod sla­ve­han­de­len og gav plan­ta­ge­e­jer­ne 10 år til at ind­fø­re så man­ge sla­ver som muligt. Poul Olsen omta­ler også det vol­dre­gi­men­te, der opret­holdt sla­ve­sam­fun­det. Artik­len slut­ter med over­vej­el­ser over, hvad vi kan lære af histo­ri­en om de dan­ske besid­del­ser i Vestin­di­en.

Rigs­ar­ki­vet præsen­te­rer digi­ta­li­se­rin­gen af Det Vestin­di­ske Arkiv, som vel nok er det mest fuld­stæn­di­ge arkiv­ma­te­ri­a­le om dansk kolo­ni­hi­sto­rie. Arki­vet blev offent­ligt til­gæn­ge­ligt 31. marts 2017 og artik­len for­tæl­ler om arki­vets ind­hold og præ­sen­te­rer mulig­he­der for anven­del­sen i den dag­li­ge under­vis­ning. Der er såle­des hen­vis­nin­ger til Rigs­ar­ki­vets vej­led­nin­ger i søge­mu­lig­he­der og anvis­nin­ger på, hvor man kan fin­de hjælp til at læse den van­ske­li­ge goti­ske hånd­skrift til brug for lære­re og ele­ver.

Met­te Boritz, Natio­nal­mu­se­et, for­tæl­ler om muse­ets øko­no­mi­ske pro­ble­mer med at etab­le­re en udstil­ling i anled­ning af sal­get af øer­ne. Det­te end­te med en udstil­ling på Chri­sti­ans­borg 31. marts og en mere per­ma­nent udstil­ling fra efter- året 2017, som sko­le­klas­ser kan få stort udbyt­te af at besø­ge. Her vil fokus være på enkel­te skæb­ner – en men­ne­ske­lig­gø­rel­se af kolo­ni­ti­den. Det­te brin­ger artik­len for­skel­li­ge eksemp­ler på.


Rik­ke Lie Hal­berg
Rik­ke Lie Hal­berg skri­ver i “Brug muse­et, brug histo­ri­en, stop sla­ve­ri!” om arbej­der­mu­se­ets nye udstil­ling og mulig­he­der­ne for at bru­ge udstil­lin­gen i under­vis­nin­gen.

Keld Grin­der Han­sen, Andelslands­by­en i Hol­bæk, skri­ver om sko­le­sy­ste­met i Dansk Vestin­di­en. Det­te er et lidt upå­ag­tet kapi­tel i dansk kolo­ni­hi­sto­rie. Grin­der-Han­sen peger på at sko­le­sy­ste­met og under­vis­nin­gen først for alvor kom i gang efter 1900 – tid­li­ge­re hav­de den været sær­de­les man­gel­fuld på trods af de gode inten­tio­ner. Sko­le­di­rek­tø­ren Rüb­ner-Peter­sen var tem­me­lig for­tør­net over mang­len på under­vis­ning i dansk og stort set 7 nr. 213 / juni 2017 alle andre fag. For ham var løs­nin­gen uddan­nel­se af fle­re loka­le lære­re samt en sko­lere­form i 1912.

Astrid Non­bo Ander­sen skri­ver om repa­ra­tions eller ret­te­re den genop­ret­ten­de eller repa­re­ren­de ret­fær­dig­hed­s­tan­ke, som er en af de måder man kan argu­men­te­re for erstat­ning på. Hun træk­ker linjer til­ba­ge til Nür­n­berg pro­ces­ser­ne, hvor også ’for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den’ blev etab­le­ret som prin­cip. Bevis­fø­rel­sen her var især base­ret på skrift­lig doku­men­ta­tion af for­bry­del­ser­ne – i mod­sæt­ning til sagen mod Eich­mann i 1961. Her­fra træk­kes linjer op til i dag, hvor rets­prin­cip­per­ne er ble­vet vide­re­ud­vik­let i f.eks. sand­heds­kom­mis­sio­ner for­skel­li­ge ste­der i ver­den med for­skel­li­ge for­mål.

Nana Wei­ne Okholm for­tæl­ler om sam­ar­bejds­pro­jek­ter mel­lem loka­le Vestin­di­ske NGO­er og inter­es­se­re­de loka­le om i sam­ar­bej­de med dan­ske arki­tekt­stu­de­ren­de at renove­re gam­le dan­ske byg­nin­ger og ind­ret­te dem sådan, at de kan bru­ges til at uddan­ne loka­le vestin­de­re og frem­me turis­me mv.


Bertha Rex Coley
Bertha Rex Coley & Rik­ke Lie Hal­berg har i august udgi­vet en under­vis­nings­bog om den Tran­sat­lan­ti­ske Sla­ve­han­del med fle­re for­slag til under­vis­nin­gen sam­men med et stort kil­de­ma­te­ri­a­le og fore­slår her at arbej­de med de arbejds­mæs­si­ge for­hold for de tid­li­ge­re sla­ve­gjor­te arbej­de­re i slut­nin­gen af 1870erne i et oprør under anfør­sel af “The Fire­burn Que­en”, Mary Tho­mas. Artik­len arbej­der især med opfat­tel­sen på de (tid­li­ge­re) sla­ve­gjor­te. Artik­len peger på van­ske­lig­he­der­ne med at arbej­de med de meget få udsagn fra den sla­ve­gjor­te befolk­ning.

Anders Bjørn beskri­ver de loka­le for­hold på Chri­sti­ans­havn sam­men med udvik­lin­gen af den­ne del af byen i for­læn­gel­se af den tran­sat­lan­ti­ske sla­ve­han­del. Det under­stre­ges at den øko­no­mi­ske del af byde­len var stærkt til­knyt­tet sla­ve­han­de­len. Sam­ti­dig med det­te beskri­ves en oplagt mulig­hed for at lave en eks­kur­sion til byde­len med en klas­se, hvor alt det­te illu­stre­res. Artik­len inde­hol­der også en gui­de til en tur rundt på Chri­sti­ans­havn – det hand­ler blot om at tage bla­det i hån­den og føre klas­sen rundt i det inter­es­san­te (og hyg­ge­li­ge) områ­de.

Seba­sti­an Lang Jen­sen brin­ger for­slag til ind­dra­gel­se af histo­ri­ske sites i under­vis­nin­gen til det dan­marks­hi­sto­ri­ske over­sigts­for­løb med udgangs­punkt i den tran­sat­lan­ti­ske sla­ve­han­del og ver­dens­arv og beskri­ver kon­kre­te for­slag til hvor­dan det­te gen­nem­før­tes på Chri­sti­ans­havns Gym­na­si­um. Ele­ver­nes arbej­der ind­gik i Trans­fer Dagen 31. marts på Køben­havns Råd­hus og blev inte­gre­ret i sam­ar­bej­de med bl.a. dansk og sam­funds­fag. For­lø­bet hand­le­de om at byg­ge bro mel­lem det inter­na­tio­na­le og det loka­le i den dag­li­ge under­vis­ning, samt at ind­dra­ge og udnyt­te loka­le aktø­rer og tema­er i arbej­det med glo­ba­le pro­blem­stil­lin­ger.

Peder Wiben beret­ter om UNESCOs sko­le­net­værk om Den Tran­sat­lan­ti­ske Sla­ve­han­del og fore­slår hen­vis­nin­ger til under­vis­nings­ma­te­ri­a­ler her­om.

 

Link­bi­bli­o­tek om Dansk Vestin­di­en  (til­fø­jet af bru­ge­re på historielærer.dk)

(klik på pilen)

 

Uden­for tema


Mor­ten Munk
Mor­ten Hil­lingsø Munk skri­ver om histo­rie lærebø­ger­ne i artik­len ” Histo­ri­e­bo­gen – en kon­struk­tion af faget” som en replik til artik­len i Noter 212. Over­vej­el­ser­ne dre­jer sig om fag og didak­tik. Burk­hard Sie­vers præ­sen­te­rer resul­ta­ter­ne af årets vin­der­pro­jek­ter i Histo­rie­kon­kur­ren­cen og angi­ver tema­et for næste års kon­kur­ren­ce. Som sæd­van­lig er der alle anmel­del­ser­ne samt kur­su­sover­sigt og en over­sigt over for­e­nin­gens udvalg.

God for­nø­jel­se!

Skriv en kommentar