Indeværende nummer har Den Kolde Krig i Norden som tema og er udtænkt i forbindelse med Det Nordiske Historielærerseminar 2022, der også har titlen “Norden under Den Kolde Krig”. Temaet og termen Den Kolde Krig er ifølge nogle historikere igen aktuelt — måske har den aldrig været helt væk. For Norden har det også fået ny relevans efter Ruslands angreb på Ukraine d. 24. februar. Både i Finland og Sverige er den sikkerhedspolitiske situation blevet et centralt tema ogi skrivende stund tyder meget på at de to lande overvejer, at ansøge medlemskab af NATO, som Danmark, Norge og Island har […]
Historielærerforeningen, Foreningen af lærere i samfundsfag og religionslærerforeningen afholdt i december 2021 det store kursus ”Fortællinger om Rusland” på Hasseris Gymnasium. Historielærerforeningen har med dette nummer af Noter valgt at følge op på kurset med et tema med samme titel. Indholdet er dog anderledes end kurset, idet kun en af dette blads bidragsydere også holdt foredrag på Hasseris Gymnasium. Lige nu udspiller krisen i det østlige Ukraine sig med Rusland som en hovedaktør, og den sikkerhedspolitiske situation kan meget vel været ændret, i tiden mellem disse linjer skrives (red. d. 15.2.2022) og bladet når ud til medlemmerne. Rusland lader således […]
Dette nummer af Noter handler om ”Antikken”. Dermed udgiver vi i variationens navn et nummer, som er traditionelt i og med, at dets tema udspringer af en klassisk periodisering indenfor historiefaget. Det er imidlertid vores indtryk, at interessen for antikken er i vækst. Hertil kommer antikkens evige relevans, idet vi alle er omgivet af arven fra antikken eksempelvis i arkitekturen, i retssystemet, i sproget, og selvfølgelig også i vores læreplaner. I avisartikler forekommer ofte brug af antikkens historie til både at forstå senere historiske fænomener men også til illustration af vores egen tid. Et eksempel herpå kunne være anvendelsen af […]
I denne udfordrende tid hvor man ofte bliver konfronteret med en lind strøm af prøvelser af fx politisk, social, medicinsk eller miljømæssig karakter har redaktionen valgt at se fremad, idet temaet for dette nummer af NOTER, samt efterårets generalforsamlingskursus, er “Ud af kriser”. Den første artikel i dette temanummer “Ud af kriser” er Poul Duedahls “Epidemiernes epoke”. I artiklen opstiller forfatteren 10 punkter, som kan være nyttig viden til at opnå en bedre forståelse for bl.a epidemiernes tilbagevenden og folks reaktionsmønstre. I den næste artikel “Kriser — Tre faser i Europas historie. En skitse” redegør Thorkild Kjærgaard for det europæiske […]
I år er det 300 år siden, at den dansk-norske missionær Hans Egede — den 3. juli 1721 — gik i land på Håbets Ø i Grønland. Dermed er der en god anledning til, at vi i dette nummer af Noter stiller skarpt på forholdet mellem Danmark og Grønland før og nu. Herunder også på Hans Egede og på den erindringspolitiske fortolkningskamp, der i de senere år har udspillet sig omkring hans person, der ses som et symbol på den dansk-grønlandske relation. Thorkild Kjærgaard bidrager med en artikel, der giver et fyldigt portræt af mennesket og missionæren Hans Egede og […]
Crime History er oppe i tiden. I de senere år er der dukket flere værker op fra de store forlag, som sætter fokus på feltet: Forbrydelsens ansigt (2013) og Ondskabens øjne (2016) af Poul Duedahl, Tyven (2015) af Ulrik Langen, Straffet på livet (2018) af Niels H. Kragh-Nielsen og Det Sidste Skridt (2018) af Hans Gregersen — for at nævne nogle af de mere omtalte faglitterære værker. Herudover er der godt salg i kriminalromaner, Jussi Adlers Olsens filmatiserede kriminalromaner er velbesøgte af biografgængere, mens lyttertallene på True-Crime podcasts stiger. Forbrydelse og straf er et emne, der fascinerer — og sælger! […]
Historielærerforeningen og FALS (Foreningen Af Lærere i Samfundsfag) afholder i december en konference, der stiller spørgsmålet: ”The End of Europe?”. Dette nummer af Noter omhandler samme spørgsmål. Nummeret har således fokus på de udfordringer Europa står over for i dag – bl.a. i form af et svækket europæisk samarbejde, styrkede højrepopulistiske bevægelser og den alvorlige Corona-pandemi. Udfordringerne gør det relevant at spørge, hvordan de europæiske værdier vil stå i fremtiden? Vil Europas enhed blive styrket eller vil intern splittelse føre til, at Europas dominerende position i verden blot bliver en parentes i historien? I forlængelse af ovenstående spørgsmål bringer vi […]
Denne udgave af ’Noter’ fokuserer på ’byens historier’. Mikkel Thelle og Jørgen Elsøes artikler peger på, at det kan være svært at afgrænse, hvad byhistorie er; afhængig af om fokus er på byens fremkomst, urbanisering, funktion (bysystemer) eller på det der sker i byerne som f.eks. bylivet eller sociale konflikter (urbanisme). Artiklerne i dette nummer af ’Noter’ byder på vinkler af byhistorien. Jørgen Elsøes spændende artikel om Middelalderbyernes udvikling giver læseren en betydningsfuld baggrundsviden, så man får bedre indsigt, når man i de følgende artikler læser videre om Aalborgs, Odenses, Københavns og parcelhusbyernes udviklinger, sociale møder og sammensætninger. Jakob Ørnbjerg […]
I november 2018 var det 400-året for admiral Ove Gieddes afrejse mod Indien. Giedde fik, som et led i Christian d. IVs merkantilistiske politik, i 1618 til opdrag af sikre handelstrafikken mellem Danmark og Ostindien. I den anledning blev Historielærerforeningen inviteret af Foreningen Tranquebar til Kronborg for at fejre begivenheden. Vi blev enige om, at et temanummer af Noter om netop Tranquebar kunne være interessant. Ikke mindst i lyset af, at der de seneste år har været et stort fokus de Vestindiske Øer pga. 100-års jubilæet for salget af disse. Kolonialismen i Tranquebar adskiller sig fra den slavedrevne kolonialisme, som eksisterede […]
I dagens mediebillede hører man næsten konstant om Iran; hvad enten det drejer sig om den generelle situation i Mellemøsten eller om selve landet Iran. For at uddybe forståelsen for Irans historie og årsagerne til den nuværende situation i Iran, og Mellemøsten generelt, har redaktionen valgt at lave nogle nedslag i landets lange historie. Den første artikel i dette temanummer om Iran er skrevet af Claus Valling Pedersen, der foretager “To nedslag i Irans historie – Achæmeniderne 550–330 f. Kr. og Safaviderne 1501–1722”. Den belyser, hvorledes to større historiske fortællinger, eller diskurser, har domineret iranernes forsøg på at danne en […]