Kategori: Noter

I den­ne udfor­dren­de tid hvor man ofte bli­ver kon­fron­te­ret med en lind strøm af prø­vel­ser af fx poli­tisk, soci­al, medi­cinsk eller mil­jø­mæs­sig karak­ter har redak­tio­nen valgt at se fremad, idet tema­et for det­te num­mer af NOTER, samt efter­å­rets gene­ral­for­sam­lings­kur­sus, er “Ud af kri­ser”. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer “Ud af kri­ser” er Poul Due­da­hls “Epi­de­mi­er­nes epo­ke”. I artik­len opstil­ler for­fat­te­ren 10 punk­ter, som kan være nyt­tig viden til at opnå en bed­re for­stå­el­se for bl.a epi­de­mi­er­nes til­ba­ge­ven­den og folks reak­tions­møn­stre. I den næste arti­kel “Kri­ser — Tre faser i Euro­pas histo­rie. En skit­se” rede­gør Thor­kild Kjær­gaard for det europæiske […]

I år er det 300 år siden, at den dansk-nor­­ske mis­sio­nær Hans Ege­de — den 3. juli 1721 — gik i land på Håbets Ø i Grøn­land. Der­med er der en god anled­ning til, at vi i det­te num­mer af Noter stil­ler skar­pt på for­hol­det mel­lem Dan­mark og Grøn­land før og nu. Her­un­der også på Hans Ege­de og på den erindringspolitiske for­tolk­nings­kamp, der i de sene­re år har udspil­let sig omkring hans per­son, der ses som et sym­bol på den dansk-grøn­land­­ske rela­tion. Thor­kild Kjær­gaard bidra­ger med en arti­kel, der giver et fyl­digt portræt af men­ne­sket og mis­sio­næ­ren Hans Ege­de og […]

Cri­me History er oppe i tiden. I de sene­re år er der duk­ket fle­re vær­ker op fra de sto­re for­lag, som sæt­ter fokus på fel­tet: For­bry­del­sens ansigt (2013) og Ond­ska­bens øjne (2016) af Poul Due­da­hl, Tyven (2015) af Ulrik Lan­gen, Straf­fet på livet (2018) af Niels H. Kragh-Niel­­sen og Det Sid­ste Skridt (2018) af Hans Gre­ger­sen — for at næv­ne nog­le af de mere omtal­te fag­lit­teræ­re vær­ker. Her­u­d­over er der godt salg i kri­mi­nal­ro­ma­ner, Jus­si Adlers Olsens fil­ma­ti­se­re­de kri­mi­nal­ro­ma­ner er vel­be­søg­te af bio­gr­af­gæn­ge­re, mens lyt­ter­tal­le­ne på True-Cri­­me podcasts sti­ger. For­bry­del­se og straf er et emne, der fasci­ne­rer — og sælger! […]

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen og FALS (For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag) afhol­der i decem­ber en kon­fe­ren­ce, der stil­ler spørgs­må­let: ”The End of Euro­pe?”. Det­te num­mer af Noter omhand­ler sam­me spørgs­mål. Num­me­ret har såle­des fokus på de udfor­drin­ger Euro­pa står over for i dag – bl.a. i form af et svæk­ket euro­pæ­isk sam­ar­bej­de, styr­ke­de høj­re­po­puli­sti­ske bevæ­gel­ser og den alvor­li­ge Cor­o­­na-pan­­de­­mi. Udfor­drin­ger­ne gør det rele­vant at spør­ge, hvor­dan de euro­pæ­i­ske vær­di­er vil stå i frem­ti­den? Vil Euro­pas enhed bli­ve styr­ket eller vil intern split­tel­se føre til, at Euro­pas domi­ne­ren­de posi­tion i ver­den blot bli­ver en paren­tes i histo­ri­en? I for­læn­gel­se af oven­stå­en­de spørgs­mål brin­ger vi […]

Den­ne udga­ve af ’Noter’ foku­se­rer på ’byens histo­ri­er’. Mik­kel Thel­le og Jør­gen Elsø­es artik­ler peger på, at det kan være svært at afgræn­se, hvad byhi­sto­rie er; afhæn­gig af om fokus er på byens frem­komst, urba­ni­se­ring, funk­tion (bysy­ste­mer) eller på det der sker i byer­ne som f.eks. byli­vet eller soci­a­le kon­flik­ter (urba­nis­me). Artik­ler­ne i det­te num­mer af ’Noter’ byder på vink­ler af byhi­sto­ri­en. Jør­gen Elsø­es spæn­den­de arti­kel om Mid­delal­der­by­er­nes udvik­ling giver læse­ren en betyd­nings­fuld bag­grunds­vi­den, så man får bed­re ind­sigt, når man i de føl­gen­de artik­ler læser vide­re om Aal­borgs, Oden­ses, Køben­havns og par­cel­hus­by­er­nes udvik­lin­ger, soci­a­le møder og sam­men­sæt­nin­ger. Jakob Ørnbjerg […]

I novem­ber 2018 var det 400-året for admiral Ove Gied­des afrej­se mod Indi­en. Gied­de fik, som et led i Chri­sti­an d. IVs mer­kan­ti­li­sti­ske poli­tik, i 1618 til opdrag af sik­re han­del­stra­fik­ken mel­lem Dan­mark og Ostin­di­en. I den anled­ning blev Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen invi­te­ret af For­e­nin­gen Tranque­bar til Kron­borg for at fejre begi­ven­he­den. Vi blev eni­ge om, at et tema­num­mer af Noter om net­op Tranque­bar kun­ne være inter­es­sant. Ikke mindst i lyset af, at der de sene­ste år har været et stort fokus de Vestin­di­ske Øer pga. 100-års jubilæ­et for sal­get af dis­se.  Kolo­ni­a­lis­men i Tranque­bar adskil­ler sig fra den sla­ved­rev­ne kolo­ni­a­lis­me, som eksisterede […]

I dagens medi­e­bil­le­de hører man næsten kon­stant om Iran; hvad enten det dre­jer sig om den gene­rel­le situ­a­tion i Mel­le­mø­sten eller om sel­ve lan­det Iran. For at uddy­be for­stå­el­sen for Irans histo­rie og årsa­ger­ne til den nuvæ­ren­de situ­a­tion i Iran, og Mel­le­mø­sten gene­relt, har redak­tio­nen valgt at lave nog­le nedslag i lan­dets lan­ge histo­rie. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer om Iran er skre­vet af Claus Val­ling Peder­sen, der fore­ta­ger “To nedslag i Irans histo­rie – Achæ­me­ni­der­ne 550–330 f. Kr. og Safavi­der­ne 1501–1722”. Den bely­ser, hvor­le­des to stør­re histo­ri­ske for­tæl­lin­ger, eller dis­kur­ser, har domi­ne­ret ira­ner­nes for­søg på at dan­ne en […]

Til næste år er det 100 år siden Søn­derjyl­land blev gen­for­e­net med Dan­mark efter fol­ke­af­stem­nin­ger i de berør­te områ­der, hhv. zone 1, Nord­s­lesvig, og zone 2, Mel­lem­s­lesvig inkl. Flens­borg. I den for­bin­del­se har redak­tio­nen bag NOTER ønsket at præ­sen­te­re nog­le betragt­nin­ger om græn­selan­det. Den før­ste arti­kel, som kig­ger nær­me­re på græn­selan­det, er skre­vet af Klaus Tol­strup Peter­sen fra Den slesvig­ske Sam­ling i Flens­borg. I artik­len bely­ses ‘Den Inter­na­tio­na­le Kom­mis­sion og græn­sed­rag­nin­gen i 1920’. Efter­føl­gen­de dis­ku­te­rer Dor­te Jage­tic Ander­sen fra SDU spørgs­må­let ‘Græn­ser hin­si­des hegn og mure’. Da resul­ta­tet af afstem­nin­ger­ne forelå i 1920 var en af kon­se­kven­ser­ne dan­nel­sen af de […]

Lige om lidt er det 30 år siden, at begej­stre­de øst­ty­ske­re blev i stand til at kryd­se den stærkt bevog­te­de græn­se mel­lem BRD og DDR uden at risi­ke­re liv og lem­mer. Ber­lin­mu­rens fald i 1989 rej­ste en del spørgs­mål, ikke kun for sam­ti­den, men også for nuti­dens syn på begi­ven­he­der­ne, deres årsa­ger, virk­ning og for­tolk­nin­ger. Der­for har vi i det­te num­mer ønsket at foku­se­re på Øst­eu­ro­pas sam­men­brud i 1989 og til­dels den dan­ske for­tæl­ling om Den Kol­de Krig.  Den før­ste arti­kel i det­te num­mer af NOTER bely­ser såle­des opbrud­det i Øster­sø­re­gio­nen. Med udgangs­punkt i den sov­je­ti­ske poli­tik omkring 1988 ana­ly­se­rer Thomas […]

Måske er idræts­hi­sto­rie ikke det, der fyl­der i histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen i gym­na­siesko­len, om end disci­pli­nen sik­kert har ind­gå­et i et vari­e­ren­de antal tvær­fag­li­ge sam­ar­bej­der i AT og SRP. Idræts­hi­sto­rie har haft en stør­re plads i idræts­fa­get (Idræt B) fra 2005–2017, hvor det har været et lære­plans­fast­sat. Ind­tryk­ket er, at idræts­hi­sto­rie også på uni­ver­si­te­ter­ne i høje­re grad er hen­vist til idræts­stu­di­er­ne, mens histo­ri­estu­di­er­nes fokus gene­relt lig­ger et andet sted. Vores ønske med det­te num­mer af Noter er at gøre opmærk­som på idræts­hi­sto­rie som under­vis­nings­em­ne. Idræt­ten har haft en frem­træ­den­de plads i sam­fun­det de sene­ste 200 år og har været en del af de […]