Historielærerforeningen | Kontakt/medlemskab

Kategori: Noter

Noter #233: Nor­den under Den Kol­de Krig

Inde­væ­ren­de num­mer har Den Kol­de Krig i Nor­den som tema og er udtænkt i for­bin­del­se med Det Nor­di­ske Histo­ri­e­læ­rer­se­mi­nar 2022, der også har tit­len “Nor­den under Den Kol­de Krig”. Tema­et og ter­men Den Kol­de Krig er iføl­ge nog­le histo­ri­ke­re igen aktu­elt — måske har den aldrig været helt væk. For Nor­den har det også fået ny rele­vans efter Ruslands angreb på Ukrai­ne d. 24. febru­ar. Både i Fin­land og Sve­ri­ge er den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion ble­vet et cen­tralt tema ogi skri­ven­de stund tyder meget på at de to lan­de over­ve­jer, at ansø­ge med­lem­skab af NATO, som Dan­mark, Nor­ge og Island har […]

Noter #232: For­tæl­lin­ger om Rusland

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, For­e­nin­gen af lære­re i sam­funds­fag og reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen afholdt i decem­ber 2021 det sto­re kur­sus ”For­tæl­lin­ger om Rusland” på Has­se­ris Gym­na­si­um. Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har med det­te num­mer af Noter valgt at føl­ge op på kur­set med et tema med sam­me titel. Ind­hol­det er dog ander­le­des end kur­set, idet kun en af det­te blads bidrag­sy­de­re også holdt fored­rag på Has­se­ris Gym­na­si­um. Lige nu udspil­ler kri­sen i det øst­li­ge Ukrai­ne sig med Rusland som en hove­d­ak­tør, og den sik­ker­heds­po­li­ti­ske situ­a­tion kan meget vel været ændret, i tiden mel­lem dis­se linjer skri­ves (red. d. 15.2.2022) og bla­det når ud til med­lem­mer­ne. Rusland lader således […]

Noter #231: Antik­ken — Det evi­ge Rom

Det­te num­mer af Noter hand­ler om ”Antik­ken”. Der­med udgi­ver vi i vari­a­tio­nens navn et num­mer, som er tra­di­tio­nelt i og med, at dets tema udsprin­ger af en klas­sisk peri­o­di­se­ring inden­for histo­ri­e­fa­get. Det er imid­ler­tid vores ind­tryk, at inter­es­sen for antik­ken er i vækst. Her­til kom­mer antik­kens evi­ge rele­vans, idet vi alle er omgi­vet af arven fra antik­ken eksem­pel­vis i arki­tek­tu­ren, i rets­sy­ste­met, i spro­get, og selv­føl­ge­lig også i vores lære­pla­ner. I avis­ar­tik­ler fore­kom­mer ofte brug af antik­kens histo­rie til både at for­stå sene­re histo­ri­ske fæno­me­ner men også til illu­stra­tion af vores egen tid. Et eksem­pel her­på kun­ne være anven­del­sen af […]

Noter #230: Ud af kriser

I den­ne udfor­dren­de tid hvor man ofte bli­ver kon­fron­te­ret med en lind strøm af prø­vel­ser af fx poli­tisk, soci­al, medi­cinsk eller mil­jø­mæs­sig karak­ter har redak­tio­nen valgt at se fremad, idet tema­et for det­te num­mer af NOTER, samt efter­å­rets gene­ral­for­sam­lings­kur­sus, er “Ud af kri­ser”. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer “Ud af kri­ser” er Poul Due­da­hls “Epi­de­mi­er­nes epo­ke”. I artik­len opstil­ler for­fat­te­ren 10 punk­ter, som kan være nyt­tig viden til at opnå en bed­re for­stå­el­se for bl.a epi­de­mi­er­nes til­ba­ge­ven­den og folks reak­tions­møn­stre. I den næste arti­kel “Kri­ser — Tre faser i Euro­pas histo­rie. En skit­se” rede­gør Thor­kild Kjær­gaard for det europæiske […]

Noter #229: Grønland

I år er det 300 år siden, at den dansk-nor­­ske mis­sio­nær Hans Ege­de — den 3. juli 1721 — gik i land på Håbets Ø i Grøn­land. Der­med er der en god anled­ning til, at vi i det­te num­mer af Noter stil­ler skar­pt på for­hol­det mel­lem Dan­mark og Grøn­land før og nu. Her­un­der også på Hans Ege­de og på den erindringspolitiske for­tolk­nings­kamp, der i de sene­re år har udspil­let sig omkring hans per­son, der ses som et sym­bol på den dansk-grøn­land­­ske rela­tion. Thor­kild Kjær­gaard bidra­ger med en arti­kel, der giver et fyl­digt portræt af men­ne­sket og mis­sio­næ­ren Hans Ege­de og […]

Noter #228: For­bry­del­se og straf

Cri­me History er oppe i tiden. I de sene­re år er der duk­ket fle­re vær­ker op fra de sto­re for­lag, som sæt­ter fokus på fel­tet: For­bry­del­sens ansigt (2013) og Ond­ska­bens øjne (2016) af Poul Due­da­hl, Tyven (2015) af Ulrik Lan­gen, Straf­fet på livet (2018) af Niels H. Kragh-Niel­­sen og Det Sid­ste Skridt (2018) af Hans Gre­ger­sen — for at næv­ne nog­le af de mere omtal­te fag­lit­teræ­re vær­ker. Her­u­d­over er der godt salg i kri­mi­nal­ro­ma­ner, Jus­si Adlers Olsens fil­ma­ti­se­re­de kri­mi­nal­ro­ma­ner er vel­be­søg­te af bio­gr­af­gæn­ge­re, mens lyt­ter­tal­le­ne på True-Cri­­me podcasts sti­ger. For­bry­del­se og straf er et emne, der fasci­ne­rer — og sælger! […]

Noter #227: The end of Europe?

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen og FALS (For­e­nin­gen Af Lære­re i Sam­funds­fag) afhol­der i decem­ber en kon­fe­ren­ce, der stil­ler spørgs­må­let: ”The End of Euro­pe?”. Det­te num­mer af Noter omhand­ler sam­me spørgs­mål. Num­me­ret har såle­des fokus på de udfor­drin­ger Euro­pa står over for i dag – bl.a. i form af et svæk­ket euro­pæ­isk sam­ar­bej­de, styr­ke­de høj­re­po­puli­sti­ske bevæ­gel­ser og den alvor­li­ge Cor­o­­na-pan­­de­­mi. Udfor­drin­ger­ne gør det rele­vant at spør­ge, hvor­dan de euro­pæ­i­ske vær­di­er vil stå i frem­ti­den? Vil Euro­pas enhed bli­ve styr­ket eller vil intern split­tel­se føre til, at Euro­pas domi­ne­ren­de posi­tion i ver­den blot bli­ver en paren­tes i histo­ri­en? I for­læn­gel­se af oven­stå­en­de spørgs­mål brin­ger vi […]

Noter #226: Byens historier

Den­ne udga­ve af ’Noter’ foku­se­rer på ’byens histo­ri­er’. Mik­kel Thel­le og Jør­gen Elsø­es artik­ler peger på, at det kan være svært at afgræn­se, hvad byhi­sto­rie er; afhæn­gig af om fokus er på byens frem­komst, urba­ni­se­ring, funk­tion (bysy­ste­mer) eller på det der sker i byer­ne som f.eks. byli­vet eller soci­a­le kon­flik­ter (urba­nis­me). Artik­ler­ne i det­te num­mer af ’Noter’ byder på vink­ler af byhi­sto­ri­en. Jør­gen Elsø­es spæn­den­de arti­kel om Mid­delal­der­by­er­nes udvik­ling giver læse­ren en betyd­nings­fuld bag­grunds­vi­den, så man får bed­re ind­sigt, når man i de føl­gen­de artik­ler læser vide­re om Aal­borgs, Oden­ses, Køben­havns og par­cel­hus­by­er­nes udvik­lin­ger, soci­a­le møder og sam­men­sæt­nin­ger. Jakob Ørnbjerg […]

Noter #225: Tranquebar

I novem­ber 2018 var det 400-året for admiral Ove Gied­des afrej­se mod Indi­en. Gied­de fik, som et led i Chri­sti­an d. IVs mer­kan­ti­li­sti­ske poli­tik, i 1618 til opdrag af sik­re han­del­stra­fik­ken mel­lem Dan­mark og Ostin­di­en. I den anled­ning blev Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen invi­te­ret af For­e­nin­gen Tranque­bar til Kron­borg for at fejre begi­ven­he­den. Vi blev eni­ge om, at et tema­num­mer af Noter om net­op Tranque­bar kun­ne være inter­es­sant. Ikke mindst i lyset af, at der de sene­ste år har været et stort fokus de Vestin­di­ske Øer pga. 100-års jubilæ­et for sal­get af dis­se.  Kolo­ni­a­lis­men i Tranque­bar adskil­ler sig fra den sla­ved­rev­ne kolo­ni­a­lis­me, som eksisterede […]

Noter #224: Iran

I dagens medi­e­bil­le­de hører man næsten kon­stant om Iran; hvad enten det dre­jer sig om den gene­rel­le situ­a­tion i Mel­le­mø­sten eller om sel­ve lan­det Iran. For at uddy­be for­stå­el­sen for Irans histo­rie og årsa­ger­ne til den nuvæ­ren­de situ­a­tion i Iran, og Mel­le­mø­sten gene­relt, har redak­tio­nen valgt at lave nog­le nedslag i lan­dets lan­ge histo­rie. Den før­ste arti­kel i det­te tema­num­mer om Iran er skre­vet af Claus Val­ling Peder­sen, der fore­ta­ger “To nedslag i Irans histo­rie – Achæ­me­ni­der­ne 550–330 f. Kr. og Safavi­der­ne 1501–1722”. Den bely­ser, hvor­le­des to stør­re histo­ri­ske for­tæl­lin­ger, eller dis­kur­ser, har domi­ne­ret ira­ner­nes for­søg på at dan­ne en […]