Anmel­del­se — Indu­stri 4.

Histo­ri­en om Indu­stri­a­li­se­rin­gen for­tæl­les igen og igen — og hver gang er der nye kapit­ler at til­fø­je. Unæg­te­lig er der sket meget siden Newco­mens damp­ma­ski­ne fra 1712, men ikke desto min­dre er de der­sens maski­ner sta­dig med til at for­me vores sam­fund og vores liv på nye, ukend­te måder. Først var det vand- og damp­kraft, der før­te til nye sam­funds­for­mer; der­næst var det elek­tri­fi­ce­rin­gen og sam­lebån­det, som vend­te op og ned på den før­ste indu­stri. Efter 2. Ver­denskrig begynd­te elek­tro­nik­ken så småt at vin­de ind­pas og før­te op igen­nem det tyven­de århund­reds sid­ste del til øget auto­ma­ti­se­ring idet der kal­des indu­stri 3.0.

Nu lige står vi så til gen­gæld ved begyn­del­sen på indu­stri 4.0, og vi har kun lige set begyn­del­sen på AI (såkaldt kun­sti­gin­tel­li­gens), vir­tu­el rea­li­ty og robot­ter, der er andet og mere end en arm, der kan svej­se en bil på et sam­lebånd. Det­te tager Sal­ly Thor­hau­ge under behand­ling i sin lil­le bog.

Bogen tager i sine otte kapit­ler fat i det­te fra for­skel­li­ge vink­ler; først er der en intro­duk­tion til bogens ana­ly­se­til­gang og indu­stri­a­li­se­rin­gen helt over­ord­net. Der­næst føl­ger en gen­nem­gang af fire
provins­by­ers indu­stri­a­li­se­ring, og til sidst i bogen er der to kapit­ler om hhv. for­mid­lin­gen af indu­stri­hi­sto­rie fra hhv. muse­er og forskere.


Som det frem­går af oven­stå­en­de, vil bogen meget — rig­tig meget og på kun gan­ske lidt plads. Det giver selvsagt nog­le van­ske­lig­he­der, og hvis man skal have fuldt udbyt­te af bogen, er det der­for en for­del med et solidt kend­skab til indu­stri­a­li­se­rin­gen, inden man begyn­der på bogen. Hvis bogen er mål­ret­tet stu­de­ren­de på ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne, og det er den jo nok, så er lærings­kur­ven meget, meget stejl; at den før­ste indu­stri­a­li­se­ring også før­te urba­ni­se­ring, nye ide­o­lo­gi­er og nye sam­fund­s­klas­ser med sig behand­les på under en side — gan­ske vist eks­klu­sivt et stort bil­le­de af en sta­tio­nær motor fra smedj­en i Ørre fra 1890.

Der­til kom­mer at afsnit­te­ne om sær­ligt de tre før­ste provins­by­er, Robot­by­en Oden­se, Kul­tur­by­en Hor­sens og Offsho­re byen Esb­jerg bli­ver en lil­le smu­le kan­tet. Det er vig­tigt for bogen, at man hol­der sig til den
ana­ly­ti­ske ram­me, tids­for­løb, blik­ret­nin­ger og dia­lek­ti­ske for­hold, og når det­te skal klem­mes ned på ca. 15 sider sam­men med sto­re bil­le­der, model­ler, opsam­lin­ger og arbejds­spørgs­mål, så er der ikke meget plads til­ba­ge til for­dy­bel­se. Den sid­ste by, Aal­borg, behand­les lidt ander­le­des, da det er et inter­view med Mor­ten Peder­sen, og det fun­ge­rer bed­re end de øvri­ge kapit­ler. Selv­om det ind­led­nings­vist næsten kom­mer
til at lyde som om Mor­ten Peder­sen har skre­vet sin Ph.d. i Oden­se, og ikke Aal­borg, så er det et godt kapi­tel, der har knap så meget fokus på mobil­klyn­gens stor­hed og fald.

Der­næst er det også uhel­digt, at der til­sy­ne­la­den­de er en sam­men­blan­ding af Por­ters klyn­ge­te­o­ri og Por­ters dia­mant. Por­ters klyn­ge­te­o­ri beskri­ves i bogen (s. 37) og igen sene­re (s.120) men i anden omgang tales der i brød­tek­sten som dia­man­ten og begre­ber­ne har­mone­rer ikke i de to beskrivelser.

End­vi­de­re er der nog­le små­ting, som kan krad­se lidt i den kræs­ne læsers øje­æb­ler; når man laver en lit­te­ra­tur­li­ste, så næv­ner man da lige for­fat­ter­nav­net. I ste­det for blot at skri­ve leksikon.org, så næv­ner man
også Even Lan­ge; i ste­det for blot at skrivedenstoredanske.lex.dk, ja, så næv­ner man Niels Finn Christiansen.

Som sagt fin­des bogen også som i‑bog og kan end­vi­de­re down­lo­a­des som e‑bog. I i‑bogen er der som ekstra mate­ri­a­le 21 video­er, som inter­viewe­ne fra papir­bo­gens kapi­tel 8. Der­for er i‑bogens kapi­tel syv og otte slå­et sam­men, så umid­del­bart vir­ker det til at man får et kapi­tel min­dre i i‑bogen, men ind­holds­mæs­sigt er det vist ikke nogen for­skel. Nuvel; bogen bør selv­føl­ge­lig også læses på egne præ­mis­ser; og den er givet­vis mål­ret­tet histo­ri­e­un­der­vis­nin­gen på HTX i høje­re grad end under­vis­nin­gen på STX. Den vil givet­vis også pas­se bed­re ind i HTX’s lære­plan; hvil­ket jeg vil afhol­de fra at sige noget om. Bogen er på man­ge måder inter­es­sant, og det er for­fri­sken­de, at det er provin­sens indu­stri­a­li­se­ring som der tages fat i. Imid­ler­tid bærer bogen
præg af at være en lære­bog skre­vet på bag­grund af en anto­lo­gi om indu­stri­hi­sto­rie. Den kun­ne man jo også læse lidt i.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *