Af 
Historien om Industrialiseringen fortælles igen og igen — og hver gang er der nye kapitler at tilføje. Unægtelig er der sket meget siden Newcomens dampmaskine fra 1712, men ikke desto mindre er de dersens maskiner stadig med til at forme vores samfund og vores liv på nye, ukendte måder. Først var det vand- og dampkraft, der førte til nye samfundsformer; dernæst var det elektrificeringen og samlebåndet, som vendte op og ned på den første industri. Efter 2. Verdenskrig begyndte elektronikken så småt at vinde indpas og førte op igennem det tyvende århundreds sidste del til øget automatisering idet der kaldes industri 3.0.
Nu lige står vi så til gengæld ved begyndelsen på industri 4.0, og vi har kun lige set begyndelsen på AI (såkaldt kunstigintelligens), virtuel reality og robotter, der er andet og mere end en arm, der kan svejse en bil på et samlebånd. Dette tager Sally Thorhauge under behandling i sin lille bog.
Bogen tager i sine otte kapitler fat i dette fra forskellige vinkler; først er der en introduktion til bogens analysetilgang og industrialiseringen helt overordnet. Dernæst følger en gennemgang af fire
provinsbyers industrialisering, og til sidst i bogen er der to kapitler om hhv. formidlingen af industrihistorie fra hhv. museer og forskere.
Som det fremgår af ovenstående, vil bogen meget — rigtig meget og på kun ganske lidt plads. Det giver selvsagt nogle vanskeligheder, og hvis man skal have fuldt udbytte af bogen, er det derfor en fordel med et solidt kendskab til industrialiseringen, inden man begynder på bogen. Hvis bogen er målrettet studerende på ungdomsuddannelserne, og det er den jo nok, så er læringskurven meget, meget stejl; at den første industrialisering også førte urbanisering, nye ideologier og nye samfundsklasser med sig behandles på under en side — ganske vist eksklusivt et stort billede af en stationær motor fra smedjen i Ørre fra 1890.
Dertil kommer at afsnittene om særligt de tre første provinsbyer, Robotbyen Odense, Kulturbyen Horsens og Offshore byen Esbjerg bliver en lille smule kantet. Det er vigtigt for bogen, at man holder sig til den
analytiske ramme, tidsforløb, blikretninger og dialektiske forhold, og når dette skal klemmes ned på ca. 15 sider sammen med store billeder, modeller, opsamlinger og arbejdsspørgsmål, så er der ikke meget plads tilbage til fordybelse. Den sidste by, Aalborg, behandles lidt anderledes, da det er et interview med Morten Pedersen, og det fungerer bedre end de øvrige kapitler. Selvom det indledningsvist næsten kommer
til at lyde som om Morten Pedersen har skrevet sin Ph.d. i Odense, og ikke Aalborg, så er det et godt kapitel, der har knap så meget fokus på mobilklyngens storhed og fald.
Dernæst er det også uheldigt, at der tilsyneladende er en sammenblanding af Porters klyngeteori og Porters diamant. Porters klyngeteori beskrives i bogen (s. 37) og igen senere (s.120) men i anden omgang tales der i brødteksten som diamanten og begreberne harmonerer ikke i de to beskrivelser.
Endvidere er der nogle småting, som kan kradse lidt i den kræsne læsers øjeæbler; når man laver en litteraturliste, så nævner man da lige forfatternavnet. I stedet for blot at skrive leksikon.org, så nævner man
også Even Lange; i stedet for blot at skrivedenstoredanske.lex.dk, ja, så nævner man Niels Finn Christiansen.
Som sagt findes bogen også som i‑bog og kan endvidere downloades som e‑bog. I i‑bogen er der som ekstra materiale 21 videoer, som interviewene fra papirbogens kapitel 8. Derfor er i‑bogens kapitel syv og otte slået sammen, så umiddelbart virker det til at man får et kapitel mindre i i‑bogen, men indholdsmæssigt er det vist ikke nogen forskel. Nuvel; bogen bør selvfølgelig også læses på egne præmisser; og den er givetvis målrettet historieundervisningen på HTX i højere grad end undervisningen på STX. Den vil givetvis også passe bedre ind i HTX’s læreplan; hvilket jeg vil afholde fra at sige noget om. Bogen er på mange måder interessant, og det er forfriskende, at det er provinsens industrialisering som der tages fat i. Imidlertid bærer bogen
præg af at være en lærebog skrevet på baggrund af en antologi om industrihistorie. Den kunne man jo også læse lidt i.
