(ikke bedømt med stjerner)
Hvorfor er frihedsbegrebet centralt i amerikansk selvforståelse? Hvad ligger bag amerikaneres syn på USAs rolle i verden? Hvorfor bliver racespørgsmålet ved med at dukke op i amerikansk politik og kultur, og hvorfor vil amerikanerne ikke give slip på deres skydevåben?
USAs tilblivelse behandler den afgørende periode fra starten af 1600-tallet til slutningen af 1800-tallet, hvor USA blev til, fra de første kolonister ankom til det nordamerikanske kontinent til borgerkrigen og dens langvarige aftryk på det amerikanske samfund.
Her møder vi både puritanere, revolutionære, indianere og både store personligheder og “almindelige” menneskeskæbner.
USA spiller (stadig) en enorm rolle i verden, og det er vigtigt at kende forudsætningerne for det moderne USA, herunder de værdier og træk, der karakteriserer dette land, der samtidig er stolt af at være det ældste fungerende demokrati i verden. Denne lærebog, skrevet af to lektorer ved Fredericia Gymnasium, beskriver grundigt udviklingen fra omkring år 1600 og frem til tiden efter Borgerkrigen i slutningen af 1800-tallet. Der bliver trukket mange linjer op til nutidens USA som fx de aparte regler for våbenbesiddelse, som USA døjer med i dag.
Forfatterne kender deres stof, som bl.a. den omfattende litteraturliste bagerst i bogen vidner om. De beskriver grundigt den amerikanske historie, og bogen er forsynet med mange flotte illustrationer med gode billedtekster og en række nytegnede kort. Til hvert kapitel er der nogle udmærkede kilder, der er tilpasset moderne krav til omfang, og som forfatterne i de fleste tilfælde selv har oversat. De vil være meget velegnede til eksamen, da de tilmed er forsynede med angivelse af normalsidetal.
Stoffet er opdelt i seks kapitler på 35–45 sider, og som forfatterne skriver, kan de enkelte kapitler læses uafhængigt af hinanden, hvilket er en stor fordel i en undervisningssituation. I en kort indledning bevæger vi os med det samme op på et ganske højt abstraktionsniveau, når eleverne præsenteres for forskellige overordnede historiesyn. Her har forfatterne hentet inspiration fra den vigtige bog: ”Konfliktzonen Danmark: Stridende fortællinger om dansk historie” med begreberne: Fortælling, Grundfortælling, Modfortælling og Den store fortælling, der vises i en fin oversigt s. 14.
Det første kapitel med titlen ”Den puritanske arv” fortæller om de første nybyggere i Den nye Verden med Virginia-kolonien og bosættelsen i New England. I de to næste kapitler fortælles grundigt om Den amerikanske Revolution, som amerikanerne kalder det, med Uafhængighedskrigen og grundlæggelsen af USA i sidste del af 1700-tallet. I det fjerde kapitel gennemgås den amerikanske ekspansion mod vest og særligt kampene med Mexico. De to sidste kapitler omhandler Borgerkrigen med optakten i kapitel fem og selve Borgerkrigen og dens følger i det sidste og sjette kapitel.
Hvert kapitel indledes med et konkret forløb som fx en slaveauktion i kapitel 5. Hensigten er tydeligvis at levendegøre stoffet, men det er også noget forvirrende at hoppe midt ind i et forløb, for så på de efterfølgende sider at optegne hele baggrunden for dette konkrete forløb.
Lærebogens styrker er den sikre faglige hånd, den solide gennemgang, velvalgte kilder og fine illustrationer. Men jeg finder, at bogen vil være svær at anvende i undervisningen af flere grunde. For det første er min erfaring, at hovedparten af gymnasieeleverne ikke er stærke læsere, og det vil være svært for dem at kapere lange gennemgange af forholdsvis indviklede historiske forløb med et utal af navne, begivenheder og personer. I en pædagogisk tilrettelagt lærebog må man i højere grad skære til, udelade og prioritere stoffet, så færre, vigtige forløb står tydeligt frem.
For det andet er bogen blottet for oversigter, sammenfatninger og illustrationer af forløb, der kan lette tilegnelsen for eleven. Man skal forestille sig en elev i 2.g, der forbereder sig hjemme, og her skal man hjælpe hende med at holde fast på det væsentlige, udfordre hendes nysgerrighed og rejse relevante afgrænsede problemstillinger. Bogen er forsynet med et meget begrænset antal opgaver og arbejdsopgaver, der ikke løfter stoffet.
Endelig synes jeg, at forfatterne tager for mange detaljer og ikke-nødvendige oplysninger med, som eleven næppe har glæde af. Hvorfor skal fx. Max Webers bog om protestantismens etik med på side 36, og hvorfor skal krigsforløbet i krigene med Mexico i 1840’erne beskrives indgående s. 146–150? Hver for sig er begge nedslag både interessante og vigtige, men kunne de ikke undværes?
Den stærke faglige basis i bogen sammen med den i mine øjne mere problematiske pædagogisk-didaktiske side indebærer, at det vil kræve en betydelig indsats af den lærer, der vil binde an med bogen. Først skal man nøjes med et eller to udvalgte kapitler, og dernæst skal læreren ved hjælp af hjælpespørgsmål, oversigter og figurer give eleverne en håndsrækning, når de vil prøve at forstå, hvorfor USA i dag er, som det er.