Af 
Lad det være sagt med det samme: dette er ikke en undervisningsbog. Det er som titlen også indikerer en opslagsbog; et minileksikon om man vil. Bogen handler om historiefagets teori og metode, og den er et tydeligt eksempel på, hvordan de metodiske aspekter af vores historiefag er blevet styrket gennem de sidste måske 20 år. Specifikt for gymnasiet har faget AT (som er udgået på STX, men har fået en renæssance på HHTX) og på det seneste fagkonsulent Christian Vollmond været bannerførere for denne udvikling. Dette skal imidlertid ikke ende i en stor diskussion af dette skifte fra indhold mod form. Personligt er jeg ikke i tvivl om, at det har styrket historieundervisningen, at vi nu tør at inddrage eleverne i de mere videnskabelige dele af faget, om end vi bevæger os i vanskeligt terræn her, eftersom metodeundervisning bliver meningsløs uden koblingen til konkret faglig viden. Netop her skal vi passe på, at vi ikke svigter eleverne, vores fag og faglighed.
Overordnet set er det min vurdering, at nærværende bog vil kunne være til gavn for eleverne som et supplement, når metodiske aspekter af vores fag behandles, men bogen kan på ingen måde blive fagligt rammesættende for undervisningen.
Bogen indeholder 26 opslag, der hver især introducerer en historiefaglig tilgang, synsvinkel eller metode. Opslagene er inddelt i alfabetisk rækkefølge, hvilket gør bogen overskuelig i sin opbygning og tilsyneladende let at orientere sig i. Som i ethvert leksikon eller ordbog er denne alfabetiske inddeling også et problem, da man skal vide, hvad man leder efter, inden man går i gang med at lede for reelt at være i stand til at finde det, man leder efter. Når man kigger bogen igennem, vil det også hurtigt gå op for læseren, at 1/3 af bogens opslag begynder med ”H” – dvs.”historie” et eller andet. Det er også tydeligt, at navngivningen af de forskellige opslag ikke har været helt let, da det langt fra i alle tilfælde er entydigt, hvad bestemte metode eller historiske tilgange til stoffet hedder. I realiteten har vi altså at gøre med en bog, som læreren nok ret let navigerer i, hvorimod eleverne ikke finder megen hjælp og må søge på må og få.
Kvaliteten af de enkelte opslag er svingende fra det ganske fremragende til det mere middelmådige. Det er i sig selv en bedrift at præsentere en synsvinkel eller metode kort og præcist, men det lykkes flot i flere af de lange opslag. Eksempelvis er kapitlet ”Erindringshistorie” glimrende. Her præsenteres læseren for perspektiver på erindringsfeltet med konkrete eksempler og biografier af berømte historikere inden for området. Det er spændende, brugbart og informativt. Kapitlet lige derefter om ”filmanalyse” i historie er derimod kort og indforstået, og kan mest af alt bruges til at få øje på, at filmanalyse også er et område, man kan beskæftige sig med i historiefaget, hvorefter man andetsteds vil skulle opsøge mere information.
Det samme kan man sige om afsnittet ”Historisk forklaring”. Overskriften indikerer, at der her formentlig er tale om noget vigtigt, men indholdet er er kortfattet og vanskeligt at forholde sig til; mest af alt er det en indviklet snak om årsagerne til udbruddet af Første Verdenskrig.
Afsnittet kaldet ”Historisk fortælling” er modsat hertil meget vellykket – i hvert fald set fra lærerens perspektiv. Det handler om forholdet mellem historiefaget som videnskabsfag på den ene side og spændende og fængende narrativ på den anden. Undervejs bliver Hayden White og hans hovedværk ”Metahistory” (1973) introduceret i en biografisk boks. Bogen giver i dette afsnit endda en anvisning på, hvordan man kunne forsøge at angribe en såkaldt ”narrativ analyse” af et historisk værk; det er dog svært at forestille sig særligt mange gymnasieelever, der vil nå hertil i historieundervisningen i gymnasiet, men hvem ved, om ikke en universitetsstuderende i ny og næ også ville kunne bruge bogen.
Samlet set er der tale om en bog, som læreren med fordel vil kunne bruge som miniopslagsværk til historiefagets metode. I forbindelse med eksempelvis en SRP-opgave, vil læreren kunne kopiere relevante afsnit til eleverne som inspiration og metodisk rettesnor. Jeg har også tænkt mig fremadrettet at krydse udvalgte metodiske tilgange af i bogen, når jeg har inddraget dem i min undervisning over mine treårige historieforløb. Hermed vil jeg kunne sikre en større grad af systematik i min metodeundervisning.
Jeg vil foreslå min faggruppe på skolen, at vi køber bogen i et eksemplar til hver af lærerne, men jeg kan ikke se, at den vil være relevant som klassesæt til eleverne – hertil er den for vanskeligt tilgængelig og vil ganske enkelt ikke i tilstrækkeligt omfang kunne komme i spil i den daglige undervisning
Forfatter(e)
Underviser på Middelfart Gymnasium og HF
