Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens hørings­svar ang. gymnasiereformen

Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen har ind­sendt sit hørings­svar til for­sla­get til ny gymnasielov:

Hørings­svar fra Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen for Gym­na­si­et og HF

Til

For­slag til lov om de gym­na­si­a­le uddannelser

Vi vil i vores hørings­svar kon­cen­tre­re os om tre forhold:

  1. Ind­fø­rel­se af enkelt­fag­lig eksa­men og for­slag om medtæl­len­de årska­rak­te­rer i kul­tur- og sam­funds­fags­grup­pen på hf.
  2. Begræns­ning i antal­let af 24-timers prøver.
  3. Under­vis­nings­tid og for­dy­bel­ses­tid til historie.

 

  1. Ind­fø­rel­se af enkelt­fag­lig eksa­men og medtæl­len­de årska­rak­te­rer i kul­tur- og sam­funds­fags­grup­pen på hf (jf. §46 stk. 2 og bemærk­nin­ger­ne her til).

Det vil være meget uhel­digt at ind­fø­re enkelt­fag­lig eksa­men efter udtræk i kul­tur- og sam­funds­fags­grup­pen på hf. Det vil ikke kun­ne und­gå at smit­te af på under­vis­nin­gen, såle­des at væg­ten på de fæl­les­fag­li­ge kom­pe­ten­cer nedt­o­nes, og det rent enkelt­fag­li­ge kom­mer i fokus. De fæl­les­fag­li­ge ele­men­ter bli­ver ufor­plig­ten­de, og det vil i yder­ste kon­se­kvens føre til en reel opløs­ning af faggruppen.

Fag­grup­pen har, til trods for vis­se udfor­drin­ger de før­ste år, fun­ge­ret som en sær­de­les vel­eg­net ram­me om det fæl­les­fag­li­ge sam­ar­bej­de på hf. Sam­ar­bej­det har i høj grad styr­ket den anven­del­ses­o­ri­en­te­ring, som er så cen­tral på hf. Sam­ti­digt styr­ker arbej­det med de fæl­les­fag­li­ge pro­jek­ter den demo­kra­ti­ske dan­nel­se, der læg­ges så megen vægt på i det nye lov­for­slag (jf. almin­de­li­ge bemærk­nin­ger 2.1.1.2.). Der er ikke andre ele­men­ter i hf-uddan­nel­sen som kan erstat­te den træ­ning i at arbej­de med kom­plek­se, fler­fag­li­ge pro­blem­stil­lin­ger, som de fæl­les­fag­li­ge pro­jek­ter i kul­tur- og sam­funds­fags­grup­pen har været ram­me for.

Iføl­ge §46, stk 2 skal pro­ble­met med den enkelt­fag­li­ge eksa­men efter udtræk løses ved at give medtæl­len­de årska­rak­te­rer i fage­ne. Den­ne løs­ning vil for­stær­ke de pro­ble­mer, der næv­nes oven­for. Hvis der skal gives medtæl­len­de, enkelt­fag­li­ge årska­rak­te­rer vil både lære­re og ele­ver kom­me til at foku­se­re på de snæ­vert enkelt­fag­li­ge kompetencer.

Der ud over vil medtæl­len­de årska­rak­te­rer være imod hele ”ånden” i hf-uddan­nel­sen. Ten­den­sen i pæda­go­gisk teo­ri og prak­sis går for tiden i ret­ning af at nedt­o­ne karak­ter­giv­ning – også på stx. Ikke mindst i for­hold til hf-uddan­nel­ser­nes mål­grup­pe vil ind­fø­rel­se af årska­rak­te­rer være sær­de­les skadeligt.

Hvis der skal ind­fø­res enkelt­fag­lig eksa­men efter udtræk i kul­tur- og sam­funds­fag­grup­pen vil det være min­dre ska­de­ligt, hvis man kun­ne fin­de en model, der sta­dig lag­de vægt på arbej­det med de fæl­les­fag­li­ge pro­blem­stil­lin­ger i fag­grup­pen. Man kun­ne tæn­ke sig, at der sta­dig skul­le gen­nem­fø­res et antal fæl­les­fag­li­ge pro­jek­ter, som skul­le afslut­tes med pro­duk­tion af en synop­sis eller lig­nen­de. Ved eksa­men skul­le der selv­føl­ge­lig være fokus på, hvor­dan det fag der er udtruk­ket bidra­ger til belys­ning af den fæl­les­fag­li­ge pro­blem­for­mu­le­ring, men evnen til at opstil­le og bely­se kom­plek­se, fæl­les­fag­li­ge pro­blem­for­mu­le­rin­ger kun­ne sta­dig i et eller andet omfang ind­gå i bedømmelsen.

 

  1. Begræns­ning i antal­let af 24-timers prø­ver (jf. almin­de­li­ge bemærk­nin­ger 2.1.7.2. og bemærk­nin­ger til §52).

Det frem­går af bemærk­nin­ger­ne til §52, at antal­let af 24-timers prø­ver skal begræn­ses, men at ”24-timers prø­ver skal beva­res, hvor de er fag­ligt vel­be­grun­de­de”. Vi mener, at 24-timers prø­ven er sær­de­les fag­ligt vel­be­grun­det i histo­rie i det alme­ne gymnasium.

Eksa­mens­for­men byg­ger på, at ele­ver­ne selv skal for­mu­le­re histo­ri­ske pro­blem­stil­lin­ger og selv­stæn­digt bear­bej­de for­skel­lig­ar­tet histo­risk mate­ri­a­le. Såle­des er den sær­de­les vel­eg­net til at teste opfyl­del­sen af de fag­li­ge mål for faget, spe­ci­elt de cen­tra­le fag­li­ge mål om, at ele­ver­ne skal kun­ne “for­mu­le­re histo­ri­ske pro­blem­stil­lin­ger og rela­te­re dis­se til deres egen tid” og “bear­bej­de for­skel­lig­ar­tet histo­risk mate­ri­a­le og for­hol­de sig meto­disk-kri­tisk til eksemp­ler på brug af histo­ri­en”. Eksa­mens­for­men styr­ker såle­des i høj grad den demo­kra­ti­ske dan­nel­se (jf. lov­for­sla­gets almin­de­li­ge bemærk­nin­ger 2.1.1.2.). Man kun­ne evt. over­ve­je at genind­fø­re det krav om, at ele­ver­ne skul­le sup­ple­re med selv­fun­det mate­ri­a­le, som tid­li­ge­re har været gæl­den­de. Det vil­le lig­ge godt i tråd med lov­for­sla­gets krav om styr­kel­se af ele­ver­nes digi­ta­le kom­pe­ten­cer og evne til kil­de­kri­tisk infor­ma­tions­søg­ning (jf. §29 og bemærk­nin­ger­ne her til).

En eksa­mens­form med kor­te­re for­be­re­del­ses­tid vil­le ikke gøre det muligt for ele­ver­ne at demon­stre­re dis­se kom­pe­ten­cer eller i hvert fald kun at gøre det over­fla­disk. Der vil i høje­re grad bli­ve fokus på det rent repro­du­ce­ren­de, hvil­ket vil­le være i klar mod­sæt­ning til de fag­li­ge mål for faget. En sådan eksa­mens­form vil­le hel­ler ikke kun­ne teste ele­ver­nes digi­ta­le kom­pe­ten­cer og evne til kil­de­kri­tisk informationssøgning

24-timers prø­ver er ble­vet beskyldt for at øge de soci­a­le for­skel­le, men iføl­ge EVA’s rap­port om det­te fra 2013 er det ikke til­fæl­det. (Se https://www.eva.dk/projekter/2013/betydningen-af-social-baggrund-ved-prover-med-24-timers-forberedelse/projektprodukter/prover-med-24-timers-forberedelse/view?searchterm=prøver med 24 timers).

 

  1. Under­vis­nings­tid og for­dy­bel­ses­tid til histo­rie i det alme­ne gym­na­si­um.

For­de­lin­gen af under­vis­nings­tid og for­dy­bel­ses­tid mel­lem fage­ne frem­går ikke af lov­for­sla­get. Mini­ste­ren bemyn­di­ges til at frem­sæt­te reg­ler om det­te (§19 stk. 10). I ind­led­nin­gen til de almin­de­li­ge bemærk­nin­ger hen­vi­ses der til, at lov­for­sla­get byg­ger på den afta­le om ”Styr­ke­de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser” som rege­rin­gen og en ræk­ke par­ti­er ind­gik 3. juni 2016. Af den­ne afta­le frem­går det, at histo­ri­e­fa­get ”for at styr­ke den digi­ta­le dan­nel­se bredt og den fag­li­ge for­dy­bel­se i histo­rie” til­fø­res en skrift­lig dimen­sion (”Styr­ke­de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser” s. 24). I Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen er vi meget til­fred­se med, at vi ikke læn­ge­re skal være det ene­ste A‑niveaufag uden en skrift­lig dimen­sion. Vi er imid­ler­tid en smu­le bekym­re­de, når det sam­me sted slås fast, at ”Kra­vet til en skrift­lig dimen­sion i histo­rie skal rum­mes inden for fagets under­vis­nings­tid”. Det kan van­ske­ligt for­stås på anden måde af ele­ver­ne end som en ned­pri­o­ri­te­ring af skrift­ligt arbej­de i histo­rie i for­hold til andre fag, som får fordybelsestid.

I en tid, hvor debat­tø­rer taler om det ’post-fak­tu­el­le sam­fund’ er det vig­ti­ge­re end nogen­sin­de at pri­o­ri­te­re tid til at træ­ne ele­ver­ne i at for­hol­de sig kri­tisk til for­skel­li­ge udlæg­nin­ger af fakta.

I lov­for­sla­get skel­nes der i mod­sæt­ning til tid­li­ge­re ikke mel­lem uddan­nel­ses­tid og elev­tid, men mel­lem under­vis­nings­tid og for­dy­bel­ses­tid (almin­de­li­ge bemærk­nin­ger 2.1.3.2.1.). Hidtil har histo­rie været til­delt væsent­lig min­dre uddan­nel­ses­tid end alle andre A‑niveaufag. Hvis ikke mæng­den af under­vis­nings­tid til histo­rie løf­tes væsent­ligt i for­hold til de 190 timers uddan­nel­ses­tid, der efter de gæl­den­de reg­ler er afsat, vil det bli­ve meget van­ske­ligt at løf­te de nye opga­ver faget pålæg­ges. Iføl­ge lov­for­sla­get skal ele­ver­nes digi­ta­le dan­nel­se styr­kes og ”Ele­ver­ne skal bl.a. lære at søge infor­ma­tion og udø­ve kil­de­kri­tik, at lave selv­stæn­di­ge, digi­ta­le pro­duk­tio­ner og at reflek­te­re over til- og fra­valg af digi­ta­le red­ska­ber i for­skel­li­ge sam­men­hæn­ge” (bemærk­nin­ger­ne til §29). Histo­ri­e­fa­get kom­mer for­ment­lig til at bære en væsent­lig del af den­ne opgave.

Med afskaf­fel­sen af AT får alle fag (her under histo­rie) de timer ”til­ba­ge” som hidtil har været afgi­vet til AT. Histo­ri­e­fa­get har imid­ler­tid på de fle­ste sko­ler spil­let en stor rol­le i AT, og har såle­des som et led i AT-kon­struk­tio­nen fået til­ført fle­re timer end faget har skul­let afgi­ve. Afskaf­fel­sen af AT vil såle­des i rea­li­te­ten bety­de fær­re timer til historie.

Histo­rie har iføl­ge bemærk­nin­ger­ne til den eksi­ste­ren­de gym­na­si­e­lov ”et sær­ligt ansvar for at med­vir­ke til at ska­be hel­hed og sam­men­hæng i gym­na­sie­for­lø­bet”. Det­te ansvar kom­mer faget for­ment­lig sta­dig til at løf­te selv­om AT er afskaffet.

Det frem­går ikke præ­cis af ”Styr­ke­de gym­na­si­a­le uddan­nel­ser” hvad det inde­bæ­rer, at den skrift­li­ge dimen­sion skal rum­mes inden for fagets under­vis­nings­tid. Under­vis­nings­tid rum­mer ikke bare det, der tid­li­ge­re var omfat­tet af uddan­nel­ses­ti­den, men også den løben­de vej­led­ning i skri­ve­pro­ces­sen, som moder­ne skri­ve­pæ­da­go­gik inde­bæ­rer (almin­de­li­ge bemærk­nin­ger 2.1.3.2.1.9.).  Der ud over må histo­ri­e­fa­get også til­de­les en mæng­de for­dy­bel­ses­tid, som sva­rer til den skrift­li­ge dimen­sion faget har fået tildelt.

 

Forfatter(e)

Se mere

For­mand for for­e­nin­gen fra 2013–17

5 kommentarer til “Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens hørings­svar ang. gymnasiereformen

  1. En kom­men­tar til jeres for­svar for 24-timer­sek­sa­men: Jeg mener, at den­ne eksa­mens­form er uhel­dig, for­di den ikke lever op til det helt fun­da­men­tale for­mål med eksa­men: At give ele­ver­ne mulig­hed for at vise, hvad de kan, under omstæn­dig­he­der der i det mind­ste til­stræ­ber at stil­le dem lige. Det fore­kom­mer mig at være fuld­stæn­dig ind­ly­sen­de, at ele­ver med aka­de­mi­ske for­æl­dre kan få hjælp i for­be­re­del­ses­ti­den, som ele­ver med u‑akademiske for­æl­dre ikke kan få. Sel­ve eksa­mens legi­ti­mi­tet er der­med anfæg­tet. I hen­vi­ser til EVAs under­sø­gel­se. Jeg cite­rer: ”Der ser alt­så ud til, at der er lidt stør­re afstand mel­lem øver­ste og neder­ste soci­al­grup­pe for stxstu­den­ter i histo­rie A (24 timers for­be­re­del­se) end for stx-stu­den­ter i dansk A (tra­di­tio­nel, kort for­be­re­del­se).” Det vil sige, at den soci­a­le kapi­tal i end­nu høje­re grad over­fø­res på histo­ri­e­ek­sa­men end på dan­skek­sa­men, som der sam­men­lig­nes med. Men for­di for­skel­len på kort og lang for­be­re­del­se i under­sø­gel­sen kun næsten er sig­ni­fi­kant, kan man ikke kon­klu­de­re noget. Man kan alt­så hel­ler ikke kon­klu­de­re, at der ikke er en øget soci­al afsmit­ning ved 14-timerseksamen. 

    Det var min erfa­ring, at fagets mål fint kun­ne vur­de­res på eksa­men med 3 timers for­be­re­del­se, og det var en stor til­freds­stil­lel­se at vide, at det, ele­ver­ne leve­re­de til eksa­men, var deres eget. Og at ele­ver­ne var stil­let lige. Jeg håber på, at poli­ti­ker­ne vil give os den eksa­mens­form tilbage.

  2. Kære Thor­kil.
    Tak for din kommentar.
    I den nævn­te EVA-rap­port har man for­søgt at sam­men­lig­ne resul­ta­ter­ne af 24-timers prø­ver med resu­la­ter­ne af prø­ver, hvor ele­ver­ne ikke har mulig­hed for at ind­dra­ge deres net­værk. Den over­ord­ne­de kon­klu­sion er, at “Der er alt­så ikke noget, der tyder på, at for­skel­le­ne i karak­ter­ni­veau mel­lem soci­al­grup­per­ne bli­ver hver­ken stør­re eller min­dre afhæn­gigt af prø­ve­for­men. Der­med peger under­sø­gel­sen på, at mundt­li­ge prø­ver med 24 timers for­be­re­del­se ikke er soci­alt skævvri­den­de”. I nog­le af de sam­men­lig­nin­ger der gen­nem­fø­res er der til­sy­ne­la­den­de for­skel­le afhæn­gigt af prø­ve­for­men, men dis­se er så små, at de ikke er sig­ni­fi­kan­te, og de peger i for­skel­lig ret­ning. I sam­tids­hi­sto­rie på hhx ser det ud som om karak­ter­for­skel­len bli­ver min­dre, når der anven­des 24-timers prø­ve, og i sam­men­lig­nin­gen mel­lem histo­rie A (stx) og dansk A (stx) (som du cite­rer fra) ser det ud som om for­skel­len bli­ver stør­re, men ingen af for­skel­le­ne er som sagt sig­ni­fi­kan­te. Der­for hen­hol­der vi os til den over­ord­ne­de kon­klu­sion, at der ikke er noget der tyder på at 24-timers prø­ver øger karak­ter­for­skel­le­ne mel­lem socialgrupperne.

  3. Kære David.
    Jeg aner­ken­der, at EVA ikke sta­ti­stisk kun­ne påvi­se en øget soci­al skævvrid­ning ved 24-timers eksa­men, men til­ba­ge står en helt åben­lys uret­fær­dig­hed, når grønt­hand­le­rens søn og histo­ri­e­pro­fes­sorens dat­ter skal til den sam­me eksa­men. Bur­de eksa­men ikke net­op frem­stå som en ret­fær­dig prø­ve på, hvad ele­ver­ne kan? Det skul­le jo nødigt se ud som om, aka­de­mi­ke­re giver deres egne børn en for­del. Uri­me­lig­he­den bli­ver kun vær­re af, at man ger­ne må købe sig til hjælp, men det er udtryk­ke­ligt for­budt for sko­len at arran­ge­re hjælp til dem, der ikke kan skaf­fe sig den selv. Dis­se uri­me­lig­he­der kan uden vide­re løses ved at genind­fø­re 3 timers for­be­re­del­se. Jeg håber, poli­ti­ker­ne har blik for dette.

  4. Ele­ver med kul­tu­rel kapi­tal i baga­gen kla­rer sig bed­re til eksa­mi­ner end ele­ver uden. Den­ne soci­a­le skæv­hed er ikke stør­re ved prø­ver med 24-timers for­be­re­del­se end ved andre pøve­for­mer. Der­for anbe­fa­ler vi i besty­rel­sen den prø­ve­form, der efter vores bed­ste over­be­vis­ning bedst afspej­ler opfyl­del­sen af de fag­li­ge mål, nem­lig prø­ven med 24-timers forberedelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.