Kun en tåbe svigter historie i gymnasiet

Kun en tåbe svigter historie i gymnasiet

(opda­te­ret 4. maj 2016 med link til kro­nik af @heidifunder i Poli­ti­ken.)


Fæl­les skri­vel­se fra Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen for gym­na­si­et & HF og Klas­si­ker­for­e­nin­gen (6. april 2016) :

Rege­rin­gen har i dag offent­lig­gjort et gym­na­sieud­spil, hvoraf det bl.a. frem­går, at fage­ne histo­rie, old­tids­kund­skab og reli­gion skal ind­gå i en sær­lig fag­pak­ke, hvil­ket bety­der at de tre fag skal tvin­ges ind i et ikke nær­me­re defi­ne­ret per­ma­nent sam­ar­bej­de og bl.a. dele eksa­men.
På veg­ne af Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Klas­si­ker­for­e­nin­gen og Reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen vil vi for­mænd ger­ne klart under­stre­ge, at vi ikke har noget imod sam­ar­bej­de mel­lem fage­ne i rime­ligt omfang, men at det­te tvung­ne sam­ar­bej­de vil svæk­ke fag­lig­he­den bety­de­ligt i alle tre fag, og at en sådan spæn­de­trø­je både vil hæm­me fage­nes mulig­he­der og begræn­se ele­ver­nes ind­blik i fage­ne og der­med også give ele­ver­ne fær­re kom­pe­ten­cer end nu.


Vi tager der­for alle tre kraf­tigt afstand fra den­ne del af rege­rin­gens udspil. Alle tre fag er i dag selv­stæn­di­ge vel­fun­ge­ren­de fag, og vi stil­ler os ufor­stå­en­de over for for­sla­get, ikke mindst hvad angår den fæl­les eksa­men.


Vi vil hen­le­de opmærk­som­he­den på tid­li­ge­re uhel­di­ge fag­s­am­men­læg­nin­ger, som man i dag er gået væk fra, bl.a. Natur­fag i valg­fags­gym­na­si­et og Ori­en­te­ring i fol­ke­sko­len.

 

Ven­lig hil­sen
David Kyng: For­mand for Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen
Sig­ne Eli­se Bro: For­mand for Reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen
Ras­mus Gotts­chalck: For­mand for Klas­si­ker­for­e­nin­gen

For­mand for for­e­nin­gen fra 2013–17

8 kommentarer til “Kun en tåbe svigter historie i gymnasiet

  1. Som gym­na­si­e­læ­rer er jeg for­fær­det over udspil­lets fuld­stæn­di­ge man­gel på ind­sigt i fage­nes sær­skil­te betyd­ning for vores fæl­les kul­tur, dan­nel­se og iden­ti­tet på den ene side og viden­ska­be­li­ge meto­der på den anden side. Jeg fryg­ter, det er Ven­stres mang­len­de værds­æt­tel­se af kul­tu­rel kapi­tal og enø­je­de fokus på øko­no­misk kapi­tal, der giver udslag i et sådant udspil.

    Jeg vil til­la­de mig at frem­fø­re føl­gen­de tre poin­ter:
    Hvis Ven­stre vir­ke­lig ønsker at gym­na­si­et (stx) skal lede frem mod uni­ver­si­te­tet, så bør man ikke lave en sam­men­læg­ning af tre grund­læg­gen­de for­skel­li­ge fag til et misk-mask-fag, hvor det viden­sk­ab­ste­o­re­ti­ske og meto­di­ske går hen og forta­ber sig i tåger­ne.

    Der­u­d­over bevæ­ger vi os som sam­fund nok i ret­ning af en mere mul­tiet­no­lek­tisk sam­men­sæt­ning (i hvert i for­hold til tid­li­ge­re), de sto­re flygt­nin­ge­strøm­me taget i betragt­ning. Hvis vi for­ud­sæt­ter det­te, så vil det da give vores kom­men­de gene­ra­tio­ner et utro­ligt fat­tigt udgangs­punkt for at for­stå deres sam­fund, hvis de ikke kan lære om ver­dens­re­li­gio­ner­ne i en ikke-dog­ma­tisk sam­men­hæng. Og yder­me­re fat­tigt hvis de ikke i histo­ri­e­fa­get har lært om deres lands histo­rie og udvik­ling, samt vores iden­ti­tet og histo­rie som euro­pæ­e­re, hvil­ket old­tids­kund­skab jo bidra­ger væsent­ligt til. Skal fage­ne sam­men­læg­ges vil der uvæ­ger­ligt ske en udvan­ding af de sær­skil­te fag­li­ge mål.

    Man kan spa­re sig selv fat­tig. Rege­rin­gen skal være var­som med ikke at spa­re så meget på den kul­tu­rel­le kapi­tal, at når man som dan­sker går en tur i den dan­ske bøge­skov, så tæn­ker man ikke på andet end hvad stats­sko­ve­ne kan give i ind­tje­ning, i ste­det for også at have en bevidst­hed om Napo­leonskri­ge­nes ind­fly­del­se på den dan­ske natio­nal­ro­man­tik og den betyd­ning det­te får for gul­dal­der­ma­le­ri­er­ne med den grøn­ne bøge­skov og Oeh­lens­chlä­gers fæd­re­lands­sang ”Der er et yndigt land”. Det er nem­lig med­vir­ken­de til en fæl­les iden­ti­tet, som ikke kan gøres op i øko­no­mi eller afsæt­ning af stu­de­ren­de til erhvervs­li­vet.

    2+
    • I hf har vi siden 2005 arbej­det i KS faget og det har efter­hån­den fle­re ste­der fun­det en for­nuf­tig form og vi har gang i at udvik­le det.
      Fpor hf bety­der rege­rings­ud­spil­let, at histo­rie i KS skal redu­ce­res til C-niveau. Det er end­nu et udslag af rege­rin­gens tota­le man­ge på for­stå­el­se af dan­nel­ses­fa­ge­ne — også set i lyset af for­sla­get om at mål­ret­te hf til kor­te og mel­lem­lan­ge vide­re uddan­nel­ser.
      Had er for­e­nin­gens hold­ning til det­te?
      Lars Krogh
      Thy/mors hf og VUC

      1+
      • Vi synes, at reduk­tio­nen af histo­rie til C-niveau på Hf er en kata­stro­fe. Vi har i besty­rel­sen lavet en udta­lel­se som bl.a. er sendt til mini­ste­ren og under­vis­nings­ord­fø­rer­ne. Jeg læg­ger den også op her på siden lige straks.
        Mvh.
        David

        2+
  2. Rege­rin­gens gym­na­sieud­spil kal­der på stærk og over­be­vi­sen­de modre­ak­tion.
    I et stør­re vær­dipo­li­tisk og sam­funds­mæs­sigt per­spek­tiv bør det væk­ke dyb undren, at den smal­le Ven­stre­r­e­ge­ring i den grad fører ånd­løs kul­tur­kamp mod huma­ni­sti­ske fag og huma­ni­ster på alle niveau­er.
    Hvad angår pres­set ret­tet mod faget histo­rie og dets posi­tion på HF og i stx, bur­de vi til gen­gæld være men­talt for­be­redt på dår­li­ge nyhe­der.
    Hvis nogen skul­le have glemt det, var faget også under pres, da den nu snart for­ri­ge gym­na­si­ere­form blev gen­nem­ført i 2004.
    På den bag­grund opfat­ter jeg Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens reak­tio­ner nu som sør­ge­ligt defen­si­ve.
    Gan­ske vist deler jeg syns­punkt med for­man­den, hvad angår HF. Det vil være helt uri­me­ligt at ned­d­ros­le histo­rie til et C-niveau.
    Når det så dre­jer sig om for­hol­de­ne på stx, fin­der jeg der­i­mod, at den fæl­les udmel­ding fra Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gen, Reli­gions­læ­rer­for­e­nin­gen for gym­na­si­et & HF og Klas­si­ker­for­e­nin­gen både vir­ker kon­trapro­duk­tiv og helt util­stræk­ke­lig.
    Det vir­ker som om, vi som fag­lig for­e­ning altid kun kæm­per for at hol­de fast i det gam­le. Lad os i ste­det for histo­ri­es ved­kom­men­de se i øjne­ne, at faget i 2004-05 både fik fær­re timer og mas­ser af bin­din­ger til ker­ne­stof, der var pro­dukt af en fag­for­stå­el­se, der mere pege­de bag­ud i ret­ning af en gam­mel sort sko­le end frem.
    Der­for må vi i den aktu­el­le situ­a­tion tæn­ke nyt, og jeg for­står ikke, at den fag­li­ge for­e­ning und­la­der at benyt­te lej­lig­he­den til at spil­le mere offen­sivt, innova­tivt og for­an­drings­pa­rat ud.
    Når nu almen stu­di­e­for­be­re­del­se ser ud til at for­svin­de, vok­ser beho­vet – ikke mindst i histo­rie – for fle­re timer til at ved­li­ge­hol­de og vide­re­ud­vik­le arbej­det med teo­ri og meto­der. Og i et vitalt og styr­ket histo­ri­e­fag vil et for­plig­ten­de fag­ligt sam­spil med reli­gion og old­tids­kund­skab have et bety­de­ligt posi­tivt udvik­lings­po­ten­ti­a­le.
    Fak­tisk ved jeg, hvad jeg taler om. Som led i Fol­ke­tin­gets Udvik­lings­pro­gram for ung­doms­ud­dan­nel­ser­ne gen­nem­før­te vi på Sol­rød Gym­na­si­um (2000–2005) et stort og vel­lyk­ket for­søg med et kul­tur­fag, der net­op byg­ge­de på et for­plig­ten­de sam­spil mel­lem histo­rie, old­tids­kund­skab og reli­gion gen­nem hele for­lø­bet fra 1. til 3.g. Vi fik også omfat­ten­de erfa­rin­ger med fæl­les­fag­lig grup­pe­ek­sa­men.
    Både under­vejs i pro­ces­sen og til slut blev for­sø­get opmærk­somt fulgt og støt­tet af Under­vis­nings­mi­ni­ste­ri­et. Selv hav­de jeg som ini­ti­a­tiv­ta­ger til og dri­ven­de kraft i for­sø­get man­ge lej­lig­he­der til at dele viden og erfa­rin­ger – også med repræ­sen­tan­ter for besty­rel­ser­ne i de fag­li­ge for­e­nin­ger gen­nem de år, det hele stod på.
    Den­gang var auto­ma­tre­ak­tio­nen skep­sis og mod­stand – og desvær­re synes stem­nin­gen og den fag­li­ge smag ikke at have ændret sig ret meget siden – selv på trods af alle de erfa­rin­ger vi gen­nem de sene­ste ti år har høstet om fag­li­ge sam­spil i kul­tur- og sam­funds­fags­grup­pen på HF og i AT på stx. .
    Alli­ge­vel vover jeg at løf­te stem­men og enga­ge­ret tale for at spil­le sam­men i ste­det for kun at være imod. Desvær­re har de fag­li­ge for­e­nin­gers kre­a­ti­vi­tet og humor hidtil begræn­set sig til at fin­de på øge­nav­ne og kal­de et muligt nyt kul­tur­fag­ligt sam­ar­bej­de for HOR.
    Per­son­ligt vil jeg åbent beken­de mig som for­ta­ler for net­op den­ne type HOR – og med stor ener­gi kaste mig over de nye udvik­lings­mu­lig­he­der med HUD & HÅR.
    Geert A. Niel­sen

    0
    • Refor­mer, for­an­drings­pa­rat­hed, nytænk­ning, tvær­fag­lig­hed. Vær­di­o­r­de­ne om end­nu en gang fag­om­læg­nin­ger i Gym­na­si­et er man­ge. Som pen­sio­ne­ret histo­ri­e­læ­rer har jeg prø­vet dis­se for­an­drin­ger, ind­s­pun­det i flot­te pæda­go­gi­ske og dan­nel­ses­i­dy­li­se­ren­de betragt­nin­ger. Med tvær­fag­lig­he­dens ind­t­og skab­tes en ny til­gangs­for­stå­el­se, men i slip­strøm­men fulg­te lærings­u­sik­ke­hed, elev­rå­d­vild­hed, ukla­re kon­struk­tio­ner uden meto­di­ske for­ank­rin­ger. En kri­tisk til­gang fik næp­pe ben af gå på, før en nye for­an­drin­ger iklædt som juste­rin­ger blev ind­ført. Og nu er vi der igen. “Kun en tåbe svig­ter histo­rie i gym­na­si­et” skrev Hei­di Fun­der så rig­tigt om i Poli­ti­kens kro­nik d. 4. maj 2016. Og indrøm­met, jeg blev aldrig hver­ken ven­ner med eller god til fage­nes sam­spil, men det for­blev selv­føl­ge­lig min egen fag­kamp. Med mulig­he­den for at under­vi­se i
      faget kul­tur­for­stå­el­se i HHx gen­vandt jeg dog tro­en på de mere tvær­fag­li­ge pro­blem­til­gan­ge, men her er vi også ovre i et fag, hvis iden­ti­tet er båret af det tvær­fag­ligt. Min poin­te er der­for — kig på kul­tur­for­stå­el­ses­fa­get, det sam­ler i høj grad det tvær­fag­li­ge, den glo­ba­le til­gang, moder­ne iden­ti­tets­dis­kus­sion, reli­gio­nens, socio­lo­gi­ens og filo­so­fi­ens eksi­sten­ti­el­le tan­ker og lad så histo­ri­en frem­stå med sin fag­li­ge pro­fil. Det vil være en til­gang, ikke mindst ele­ver­ne vil kun­ne for­stå. Svigt ikke den unge gene­ra­tion gen­nem tabet og over­fal­disk spred­ning af den histo­ri­e­vis­dom gene­ra­tio­ner har beri­get histo­ri­e­fa­get med. Saml det tvær­fag­li­ge i den fag­til­gang, der alle­re­de er etab­le­ret med faget kul­tur­for­stå­el­se — mine erfa­rin­ger som histo­rie- og kul­tur­for­stå­el­ses­læ­rer taler her­for, men erfa­rin­ger fra et langt under­vis­nings­liv tæl­ler nok ikke på bor­gen.

      0
  3. Tak for ind­læg­get, Geert. Jeg er sik­ker på at de fle­ste histo­ri­e­læ­re­re ger­ne vil lave for­løb sam­men med reli­gion og old — pro­ble­met er hvis det skal være hele tiden. Jeg kun­ne godt tæn­ke mig at se dine pensumop­gi­vel­ser fra for­sø­get — er der ikke nog­le klas­si­ske histo­ri­e­em­ner, som der ikke bli­ver plads til?

    I besty­rel­sen vil vi meget ger­ne bidra­ge posi­tivt til at nytæn­ke og styr­ke dan­nel­se og histo­rie i gym­na­si­et — vi tror bare ikke at én fæl­les eksa­men vil styr­ke nogen af de tre fag.

    1+
  4. Jeg har tøvet med at udbyg­ge min kom­men­tar til den situ­a­tion histo­rie som fag aktu­elt befin­der sig i.
    Det skyl­des at det er van­ske­ligt — og i sam­men­hæn­gen ikke fører nogen ste­der hen — at sva­re direk­te på det spørgs­mål, Lars Hen­rik­sen i en lidt appel­le­ren­de form valg­te at stil­le mig.
    For spørgs­må­let er ikke om et nyt tæt for­plig­ten­de fag­s­am­ar­bej­de udlø­ser en situ­a­tion, hvor der kun­ne tæn­kes at være nog­le klas­si­ske histo­ri­e­em­ner, som der ikke bli­ver plads til?
    Fak­tisk for­hol­der det sig helt omvendt: Den lære­plan fra slut­fir­ser­ne, som gjaldt frem til gym­na­si­ere­for­men i 00’erne, åbne­de i rea­li­te­ten langt fle­re mulig­he­der end den nugæl­den­de.
    Den nye­re sta­tus quo, som den fag­li­ge for­e­ning aktu­elt synes at for­sva­re, var i vir­ke­lig­he­den både udtryk for en svæk­kel­se af faget og en retra­di­tio­na­li­se­ring, der afskar den køns- og kul­tur­hi­sto­ri­ske dimen­sion, som kom ind i 1988 og åbne­de faget i ret­ning af det leve­de og ople­ve­de liv.
    Det­te er bag­grun­den for min opfat­tel­se af, at vi bør give for­an­drin­gen en chan­ce: Lad os få et revi­ta­li­se­ret histo­ri­e­fag, der med fag­lig selv­til­lid for­plig­ter sig til sam­ar­bej­de.
    Søren Rudolf Chri­sten­sens kom­men­tar min­der mig i øvrigt om, at jeg – til belys­ning af min posi­tion – må kom­me med en til­fø­jel­se om det udvik­lings­for­søg med kul­tur­fag, jeg delt­og aktivt i fra 2000 til 2005.
    I hver klas­se arbej­de­de en histo­rie-, old­s­tids­kund­skabs-, reli­gions- og også bil­led­kunst­læ­rer tæt sam­men henover hele det tre­åri­ge for­løb. Til for­sø­get hav­de vi udvik­let nog­le fæl­les kul­tur­fag­li­ge ret­nings­linjer for, hvor­dan vi på menings­ful­de måder kun­ne byg­ge tema­ti­ske, didak­ti­ske og teo­re­ti­ske bro­er fra fag til fag. Det var egent­lig AT-pio­ner­ar­bej­de før AT.
    Vores for­ud­sæt­nin­ger for at age­re på de områ­der kom af, at nog­le af os siden slut­nin­gen af 1980’erne aktivt hav­de arbej­det med at udfol­de histo­ri­e­fa­gets kul­tur­hi­sto­ri­ske dimen­sion. Og oveni kun­ne jeg så stil­le med erfa­rin­ger fra net­op hhx-faget kul­tur­for­stå­el­se, som jeg var med til at skri­ve en lære­bog til alle­re­de i 1996. Det var nok udslags­gi­ven­de i sam­men­hæn­gen, så jeg tak­ker Søren for at væk­ke min erin­dring om, hvad og hvor­dan jeg og vi tænk­te den­gang, hvor vi tro­e­de, at beskæf­ti­gel­sen med histo­rie hav­de poten­ti­a­le til for­ny­el­se. End­nu var vi ikke ble­vet kørt over af den nugæl­den­de, stram­me og meget tra­di­tio­nelt til­ba­ge­sku­en­de lære­plan, som Har­ry Haue den­gang var den sto­re arki­tekt bag. Og han var end­da skre­vet dok­tor­dis­putats om almen­dan­nel­se … men det er selv­føl­ge­lig også en helt anden histo­rie.

    1+
    • Kære Geert.
      Jeg ken­der ikke til det nær­me­re ind­hold i det for­søg I gen­nem­før­te i Sol­rød i 00’erne, men det lyder da spæn­den­de.
      Når vi I Histo­ri­e­læ­rer­for­e­nin­gens besty­rel­se er mod­stan­de­re af HOR-faget, er det for­di det tvung­ne sam­ar­bej­de og den fæl­les eksa­men for os at se vil udgræn­se vig­ti­ge sider af histo­ri­e­fa­get. Spe­ci­elt sam­ar­bej­det med old­tids­kund­skab vil læg­ge op til at anskue den histo­ri­ske udvik­ling ud fra en euro­cen­trisk for­tæl­ling om at alting star­te­de med “de gam­le græke­re”. Vi fryg­ter bl.a., at fæl­les­fag­li­ge pro­jek­ter og eksa­men mere sty­res af, hvor man kan fin­de kob­lings­punk­ter mel­lem fage­ne, end af rele­van­te histo­ri­ske pro­blem­stil­lin­ger med betyd­ning for ele­ver­nes evne til at for­hol­de sig til og ori­en­te­re sig i deres sam­tid.
      Du skri­ver, at 2005-lære­pla­nen repræ­sen­te­re­de en retra­di­tio­na­li­se­ring af histo­ri­e­fa­get. Jeg vil give dig ret så langt, at den kanon, som de udspe­ci­fi­ce­re­de ker­ne­sto­f­om­rå­der repræ­sen­te­rer, er et skridt i den ret­ning. Men “kono­ni­se­rin­gen” af faget var et pro­dukt af den poli­ti­ske bevå­gen­hed faget har (på godt og ondt), og den var ikke til at kom­me udenom. Hvis man ser på de fag­li­ge mål, er de ikke udtryk for enty­dig retra­di­tio­na­li­se­ring, og der­for har vi i den fag­li­ge for­e­ning (i sam­ar­bej­de med skif­ten­de fag­kon­su­len­ter) arbej­det for at nedt­o­ne betyd­nin­gen af ker­ne­stof­punk­ter­ne og oppri­o­ri­te­re og udvik­le de fag­li­ge mål.
      Vi fore­træk­ker at gå vide­re af den vej frem for at bli­ve pres­set ind i HOR-sam­ar­bej­det. I kam­pen mod HOR og for at beva­re histo­ri­e­fa­gets sta­tus på HF, har vores nær­me­ste alli­e­re­de været de Kon­ser­va­ti­ve og DF — par­ti­er som helt klart har en dags­or­den, som hand­ler om retra­di­tio­na­li­se­ring af histo­ri­e­fa­get. Der­for skal vi selv­føl­ge­lig pas­se på ikke at bli­ve knust i dis­se par­ti­ers omfav­nel­se.

      1+

Skriv en kommentar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.