Af 
I forordet til denne bog, lægger cand.mag. Kristian Brøndum op til, at læseren med denne bog i hånden skal kunne reflektere over samspillet mellem samfund, sygdomme og mentale forestillinger. Bogen er bygget op i fem kapitler som på forskellig vis behandler udviklingen af et mere moderne syn på sygdomme.
Bogens første kapitel ”Sygdom, kristendom og de kloge folk” beskriver hvordan sygdomme var en del af det, som Brøndum kalder en magisk-religiøs forestillingsverden. Tidens læger var en blanding af ”klogefolk” med en praktisk viden om sygdomme og gejstlige, som så sygdomme som udtryk for synd. Fælles for de to grupper var, at de ville behandle sygdomme gennem forskellige ritualer.
Bogens andet kapitel ”Lægevidenskaben” er lidt utraditionelt for en historiebog en videnskabshistorisk gennemgang af udviklingen af lægevidenskaben op til slutningen af 1600-tallet. Her peger Brøndum på, at særligt anatomi spillede en særlig rolle for at lægevidenskaben udviklede en naturvidenskabelig tilgang til studiet af kroppen.
Bogens tredje kapitel ”Den sorte død og middelalderen” er en mere traditionel gennemgang af, hvordan den sorte død prægede middelalderens samfund. Det nye i kapitlet for denne læser var henvisningerne til helt nye studier, som peger på at det nok ikke var rotter, men derimod lus som spredte Yersinia Pestis.
I fjerde kapitel ”Bartskærere, medicinere og hekse” beskrives behandlingen af sygdomme i Danmark efter Reformationen. Her kæmpede teoretiske medicinere, praktiske bartskærere og apotekere en kamp om, at være de bedste til at behandle sygdomme, mens jordemødre og kloge koner blev marginaliseret. Først med medicinerforordningen i 1672 overtog staten ansvaret for at behandle sygdomme og i lighed med lægevidenskaben blev behandlingen også her mere moderne.
I bogens sidste kapitel ”Pesten og samfundet” undersøges udviklingen i de tiltag der blev brugt i bekæmpelsen af pesten. Her peger forfatteren på, at en række redskaber som karantæne, isolation, sundhedskommissioner, hospitaler, dødslister og sundhedspas alle blev udviklet i forbindelse med europæernes kamp mod pesten.
Bogen starter alle kapitler med en nyttig præsentation af kapitlet og har foruden fremstillingen en række flotte billeder, 42 kildetekster og enkelte tabeller. Selve bogen er ikke didaktiseret, men på bogens hjemmeside findes en lang række konkrete arbejdsspørgsmål til bogens tekster og billeder. Mens Brøndum på udmærket vis sætter epidemierne ind i en bredere samfundsmæssig kontekst, er bogens forsøg på at skrive mentalitetshistorie ikke specielt heldig. Således er ingen af bogens kildetekster skrevet af almindelige mennesker og der er heller ikke nogen forsøg på at forklare, hvordan bogens illustrationer kunne siges om befolkningens oplevelser af epidemierne. Bogen anbefales specielt til studieretningsklasser med biologi som studieretningsfag.
