”Tysker­ne og nazis­men” dæk­ker over den sto­re for­tæl­ling om hvor­dan demo­kra­ti­et kol­lap­se­de i mel­lem­krig­sti­dens Tys­kland og gav plads til nazis­men og der­ef­ter skub­be­de ver­den ud i krig. Emnet er oplagt og selv­om der fin­des under­vis­nings­bø­ger med lig­nen­de snit, så er det dej­ligt og vel­kom­ment med et nyt bud på historien.

For­fat­ter­ne er beg­ge fra Fre­de­ri­cia Gym­na­si­um og har fle­re tit­ler på CV’et. Man mær­ker et sik­kert greb om gen­ren og der ind­le­des lige­frem med et meto­disk kapi­tel, hvis pri­mæ­re sig­te er at bere­de læse­ren på at læg­ge vægt på bil­le­der som kil­de. Oplagt! Om noget brug­te og mis­brug­te nazi­ster­ne bil­le­der i deres kamp og her er vir­ke­lig en god lej­lig­hed til at akti­ve­re ele­ver­ne med bil­le­d­a­na­ly­ser med de fire fokus­punk­ter ind­hold, til­bli­vel­se, kon­tekst og brug. Ellers er bogen byg­get op af en ræk­ke kapit­ler, fem i alt, som spæn­der over Wei­mar­re­pu­blik­kens kri­se og under­gang til det afslut­ten­de og obliga­to­ri­ske ”Arven efter nazismen”.

Hvad fik demo­kra­ti­et til at bry­de sam­men i mel­lem­krig­sti­dens Tys­kland? Hvor­dan kun­ne nazi­ster­ne få mag­ten og udlø­se det, der blev en brutal udryd­del­ses­krig? Hvor­dan for­hol­der tysker­ne sig i dag til den svæ­re fortid?

Tysker­ne og nazis­men er histo­ri­enom Det Tred­je Rige fra nazi­ster­nes mag­tover­ta­gel­se over ver­denskri­gens ræds­ler til under­gan­gen i 1945. Men det er også histo­ri­en om, hvor­dan tysker­ne har bear­bej­det den nazi­sti­ske arv, og hvil­ken rol­le den spil­ler den dag i dag. (fra for­la­gets omtale)

Det er gene­relt lan­ge kapit­ler. De er gen­ne­mil­lu­stre­re­de og er alle på 20–25 sider og det bety­der vel i prak­sis at de skal bides over i den dag­li­ge under­vis­ning – men hvor­for gør for­fat­ter­ne ikke bare det fra start af? Hvert kapi­tel afslut­tes med et afsnit, der på en eller anden måde per­spek­ti­ve­rer til i dag. Efter hvert del­ka­pi­tel er der et par arbejds­spørgs­mål og en opga­ve og efter hvert kapi­tel er der en liste med ting man skal vide efter endt læs­ning og ende­lig kil­der til kapit­let. Det er lige til at gå til og det er helt fint at der ikke er arbejds­spørgs­mål til kil­der­ne — men omvendt kun­ne det jo være en til­trængt luksus i en travl hverdag.

Gene­relt er man i rig­tig gode hæn­der i Jep­pe Bæk Mei­er og Ras­mus The­strup Øster­gaards bog om ”Tysker­ne og nazis­men” som her­med på det var­me­ste skal anbefales.

Jakob Søren­sen

Det er vir­ke­lig meget godt at hen­te i den­ne bog, soli­de kapit­ler med fag­ligt over­skud – men hvad med mang­ler­ne? Emnet er jo gan­ske stort, må man sige, og det er klart at der skal væl­ges og fra­væl­ges. I det­te til­fæl­de lader et af de sto­re fra­valg til at være den kon­ven­tio­nel­le krig, som for­fat­ter­ne stort set ikke berø­rer i kapit­let ”Den nazi­sti­ske krig”, hvis fokus er næsten enty­digt på nazi­ster­nes udryd­del­ses­krig, for­sø­get på at udryd­de hele fol­keslag, etni­ske grup­per og så vide­re. Det hav­de ellers været inter­es­sant at tyde­lig­gø­re de to spor i den nazi­sti­ske krig, den kon­ven­tio­nel­le over­for udryd­del­ses­kri­gen, hvor man jo om det først­nævn­te må sige at tysker­ne gen­nem hele kri­gen viser en sær­lig til­gang til kon­ven­tio­nel krigs­fø­rel­se med bl.a. udvik­lin­gen af nye dok­tri­ner, tek­ni­ske innova­tio­ner, sam­ling af euro­pæ­i­ske Waf­fen-SS-fri­vil­li­ge og ikke mindst det moder­ne ledel­ses­prin­cip (Auftragstak­tik), som giver den enkel­te sol­dat stor ind­fly­del­se og selv­stæn­dig­hed og udfor­drer vores ste­reo­ty­pe opfat­tel­se af nazi­stisk ens­ret­ning og blind lydig­hed. I de tyske styr­ker hav­de man fak­tisk stor til­lid til den enkel­tes evner og dømmekraft.

Lidt tek­no­lo­gi­hi­sto­rie kun­ne også være på sin plads her til dem, der inter­es­se­rer sig for den slags. Mili­tær­hi­sto­rie er sta­dig en sjæl­den gæst i under­vis­nings­lo­ka­ler­ne og det er egent­lig synd, for det er ofte et af de ste­der hvor vi fak­tisk har nog­le kna­ger vi kan hæn­ge vores under­vis­ning på hos eleverne.

Men til­ba­ge står som nævnt at fra­valg er uund­gå­e­li­ge og gene­relt er man i rig­tig gode hæn­der i Jep­pe Bæk Mei­er og Ras­mus The­strup Øster­gaards bog om ”Tysker­ne og nazis­men” som her­med på det var­me­ste skal anbe­fa­les. Bogen fin­des som gam­mel­dags papir­bog, tak for det, og som iBog og det er ikke umid­del­bart lyk­ke­des den­ne anmel­der at fin­de ekstra­ma­te­ri­a­le i i‑Bogen.

Om for­fat­te­ren

Se mere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.