I forordet til denne bog, lægger cand.mag. Kristian Brøndum op til, at læseren med denne bog i hånden skal kunne reflektere over samspillet mellem samfund, sygdomme og mentale forestillinger. Bogen er bygget op i fem kapitler som på forskellig vis behandler udviklingen af et mere moderne syn på sygdomme. Bogens første kapitel ”Sygdom, kristendom og de kloge folk” beskriver hvordan sygdomme var en del af det, som Brøndum kalder en magisk-religiøs forestillingsverden. Tidens læger var en blanding af ”klogefolk” med en praktisk viden om sygdomme og gejstlige, som så sygdomme som udtryk for synd. Fælles for de to grupper var, […]
Af 
Denne anmeldelse fokuserer på antologiens 2 artikler, hvor historiefaget undersøges, nemlig kapitel 5: ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ og kapitel 8: ’Forestillinger om grundloven i læremidler for samfundsfag og historie – mellem systembevarende myte og ideologikritik’ begge skrevet af Claus Haas, lektor ved DPU. I ’Historiebrug som identitetspolitisk dannelse – i og uden for skolen’ er den centrale inspiration hentet fra Bernard Eric Jensens socialkonstruktivistiske fortolkning af en historiebevidsthedsdidaktik, der afviser historiefagets ’fortidsfiksering’ og i stedet fokuserer på, hvordan alle mennesker (lægfolk) altid er brugere af fortiden. Derfor må de emner, man arbejder med i skolefaget […]
Af 
Bogen består af 26 små kapitler om en række forskellige temaer knyttet til historieundervisning. Den er rettet mod lærerstuderende og historielærere i grundskolen, men langt det meste er også relevant for lærere på ungdoms- og voksenuddannelser, om end det måske ikke sådan er nyt. Bogens ophav kommer til udtryk på den måde at kapitlerne er udstyret med arbejds- og studiespørgsmål til den lærerstuderende og at forfatterne nogle steder henvender sig direkte til en historielærerlæser. Derfor kunne man også sagtens bruge nogle af dem som udgangspunkt for et faggruppemøde. Der er også gode henvisninger efter hvert kapitel, bl.a. til interessante og […]
Undertegnede er tidligere gymnasielærer og nu pensioneret. Måske en gammel Jeronimus? Når jeg får bøger til anmeldelse, tænker jeg tit på, om gymnasiets bogkælder er lukket og slukket og bøgerne brændt. For der er ikke så meget nyt under solen. Jeg har lige anmeldt Hans Wagner: På sporet af oplysningstiden. Anmeldelsen er på historiehjemmesiden. Til denne periode, som Jonas behandler, kan jeg i flæng nævne: Niels Høffdings glimrende undervisningsbøger til gymnasiet om den franske revolution, Erik Jensen og Birger Kledals om industrialiseringen, Henrik Skovgaard Nielsen om imperialismen osv. osv. listen er næsten uendelig. Alle fra starten slutningen af 1970erne og […]
Af Ulrik Grubb 
Et par hurtige quiz-spørgsmål: Svarene på spørgsmålene findes på https://danmarkshistorien.dk/ooc/ Quizzen stammer fra en ny imponerende udgivelse fra Aarhus Universitet. Det drejer sig om en Danmarkshistorie, som historikerne ved universitet har udarbejdet. For første gang har man udnyttet de muligheder, som internettet giver. Materialet består nemlig af følgende: En smukt trykt bog på 440 sider i otte kapitler (som anmeldes her) Samme materiale på nettet (https://danmarkshistorien.dk/ooc/) Tekster på nettet Korte film på nettet Quizzer til alle otte kapitler på nettet (med spørgsmål som ovenfor) Materialet er tiltænkt undervisningen af studerende på første år, ”men kan anvendes af alle med interesse for […]
”Blå Danmarkshistorier” sætter fokus på søfartens rolle i Danmarkshistorien fra renæssancen til i dag. I 6 kapitler, som kan læses for sig, fortælles omtrent først renæssancens, så 1700–1800-tallets historie ud fra et søfartsperspektiv og derefter følger kapitel 4 om sejlads under verdenskrigene, kapitel 5 om tiden efter 1945 og til sidst et kapitel om ”sømanden”, som undersøger faktiske og fiktive fremstillinger af og forestillinger og fordomme om sømanden og sømandslivet. Bogen er indbydende med faktabokse og rigt illustreret. Til bogen hører en ret omfattende hjemmeside med både simple tjek-på-lektien opgaver, diskussionsspørgsmål, kildemateriale og remedieringsopgaver. Det ser meget brugbart ud ved […]
Tredje og sidste del af Peter Frederiksens verdenshistorie begynder omkring 1870 og afsluttes med tiden efter Den Kolde Krig. Bogen starter ved imperialismen, der fører læseren til 1. verdenskrig. Herefter er der 3 gode nedslag i Mellemkrigstidens Rusland, Tyskland og USA. Efter 2. verdenskrig behandles ’Koloniernes løsrivelse’ efterfulgt af 2 kapitler om den kolde krig i henholdsvis USA og Europa. Kina behandles fra borgerkrigen i 1930´erne til omkring 1989, og bogen afsluttes med et kapitel om ’Verden i opbrud’. Ambitionen har i alle 3 bind været at belyse 3 ’civilisationer’; den kristne/ europæiske/ amerikanske, den kinesiske og den islamiske civilisation, […]
Af Kim Hornbech 
Et amerikansk valgår skal selvsagt kalde på en række udgivelser af USA-bøger, og dette års valg er ikke mindre spændende; hverken hvad angår valgets udfald eller de bøger, der er kommet i den anledning. Det eneste der i skrivende stund står relativt klart, er, at USA’s næste præsident vil være forhadt af en stor minoritet i befolkningen. Brøndum og Rasmussen taler om at store dele af vælgerne er rasende på den modsatte kandidat og forsøger at forklare dette og andre interessante paradokser i tredje udgaven af USA’s udfordringer. Imidlertid ville denne anmeldelse blive meget, meget kort, hvis ovennævnte bog skulle […]
Det er fra grækerne, vi har betegnelsen og overskriften: Epidemi. Under den Peloponnesiske krig mellem Sparta og Athen kom pest til Athen. Epi betyder blandt og demos betyder folk. Altså: Sygdom blandt folket. I dag har vi pandemi og pan dækker alle. Under krigen mellem Sparta og Athen 431 – 404 fvt. blev Athen ramt af pest, og årsagerne var mange. Befolkningen var stuvet sammen inden for murene og boede derfor tæt. Samtidig var Athens havneby Piræus en driftig indfaldsvej til sygdomme. Arkæologer har siden fastslået, at det var tyfus. Jeanette Varberg er museumsinspektør på Nationalmuseet og Poul Duedahl professor på […]
Af Kim Hornbech 
Som europæere kigger vi fra tid til anden på det mystiske land på den anden side af Atlanterhavet, og fra tid til anden virker det som om, USA ligger på en anden planet. Hvordan kan mennesker, som vi langt hen af vejen deler historie, kultur og sprog med, alligevel kan være så anderledes. Jørn Brøndals bog er ikke et dårligt sted at begynde, hvis man vil lære noget om vores kusiner og fætre på den anden siden af dammen. Førsteudgave af Brøndals Det sorte USA kom i 2016, og selv om det ikke virker som længe siden, er der alligevel […]