Af 
10.000 års epidemihistorie
Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.
Det er fra grækerne, vi har betegnelsen og overskriften: Epidemi. Under den Peloponnesiske krig mellem Sparta og Athen kom pest til Athen. Epi betyder blandt og demos betyder folk. Altså: Sygdom blandt folket. I dag har vi pandemi og pan dækker alle. Under krigen mellem Sparta og Athen 431 – 404 fvt. blev Athen ramt af pest, og årsagerne var mange. Befolkningen var stuvet sammen inden for murene og boede derfor tæt. Samtidig var Athens havneby Piræus en driftig indfaldsvej til sygdomme. Arkæologer har siden fastslået, at det var tyfus.
Jeanette Varberg er museumsinspektør på Nationalmuseet og Poul Duedahl professor på Ålborg universitet, og i fællesskab har de skrevet denne historiske gennemgang af epidemier og pandemier i disse for vort land så hårde tider. Bogen er yderst informativ og giver et godt overblik over alle disse viderværdigheder i let læst tempo. Og den vækker til eftertanke. Indledningsvis er en instruktiv oversigt over sygdomsudbrud. Fodnoter er der ikke, men en fin bibliografi. Meget instruktiv indholdsfortegnelse, der giver overblikket over kronologien i udbrud af epidemier og emnerne for bogen. Igennem hele bogen er der meget fine og hårrejsende illustrationer til belysning af emnet. Ved gennemlæsningen var den første bog, jeg tænkte på Jared Diamond: Guns, Germs and Steel fra 1996, som må betragtes som et hovedværk inden for dette emne. Og så vidt jeg kan se, støtter de to forfattere sig langt hen til hans analyser. De tre første ryttere symboliserer krig, erobring og hungersnød. Den sidste sygdom og deraf titlen. Mikrober har styret vores liv, og som Jared Diamond har beskrevet, er det den nære kontakt mellem dyr og mennesker, der har været afgørende. Dette tema går også igen i alle de aviser jeg læser for tiden, så på den front er der ikke så meget nyt. Den europæiske befolkning fik alt ind og gav det i uhyggelig grad igen i Sydamerika i perioden under opdagelserne, hvor befolkningen næsten blev udryddet af alle de sygdomme, som europæerne bragte med sig. Dette tema går igen allerede hos Jared Diamond. Mæslinger, tuberkulose og kopper kommer fra dyr, og det kommer ikke bag på eksperter, at corona er hér. Nu er det flagermus, men mus og rotter har altid været smittespredere. Den spanske syge slog flere mennesker ihjel i verden end tabene under den første verdenskrig, og mennesket er den mest invasive art på jorden, som forfatterne fastslår, og Thomas Bjørnebo Berg skriver i Politiken d. 25. november 2020.
Alle krige igennem historien har kostet menneskeliv i hobetal. Men den største dræber har været sygdomme, og den skyldes den tætte forbindelse mellem dyr og mennesker lige fra den gang dyr blev domesticerede, men i små befolkninger holder epidemier ikke længe. Da verden gik fra jægere til landbrugssamfund startede det hele. Arkæologer har påvist, at den første pestepidemi i verdenshistorien indtil videre skal findes i Sverige i et lille bondesamfund for 5.000 år siden. Loppebid er skyld i byldepest og lungepest skyldes smitte via luftvejene, derfor er kombinationen med kornsække, tekstiler og lopper dræbende.
Arkæologerne har fundet kæmpelandsbyer på stepperne mellem Rumænien, Ukraine og Moldova. De er omkring 6.800 år gamle, og der levede o. 12.000 mennesker og 24.000 dyr sammen. Disse byer var helt anderledes i forhold til vores almindelige viden, og strukturen har været flad, for der synes ikke at være spor af den klassiske hierarkiske struktur med kongemagt, templer etc. Men det har været et perfekt arnested for sygdomme, da dyr og mennesker levede så tæt. Den voksende handel gav også vækst for udbredelsen sygdomme. Eksemplet er kopper, som på verdensplan slog 300 millioner ihjel. Koppevaccinen udryddede endeligt sygdommen i slutningen af 1980erne. I dagens Danmark snakker vi om, at alle skal vaccineres mod corona. Om den vaccine beskytter mod smitte ved ingen ifølge eksperternes udsagn i dag. Da jeg var ung i 50erne fik vi alle en sprøjte mod alle efterkrigstidens sygdomme. Ligeledes, da jeg i sin tid var soldat på Bornholm. Er det så slemt set i historiens lange lys?
Rom var plaget af epidemier, og sandsynligvis kom de via Silkevejen. Mellem år 166 – 180 var det slemt. Ifølge samtidige historikere døde 2.000 hver eneste dag i år 169. Europas historie blev fundamentalt ændret af pestudbrud i Pelusium i år 541. Den brød ud med forskellig hastighed frem til år 750. Sociale medier i dag flyder over af mange underlige forklaringer. Der er ikke meget, der har ændret sig i 1.500 år. Gør dit og gør dat. Et mysterium er, at pesten o. 750 forsvandt for så at dukke op igen 600 år efter. Forskerne kan ikke finde forklaringer, for der kan kun findes brudstykker af forklaringer. Det skyldes naturligvis det historiske kildemateriale og arkæologernes sporadiske udgravninger. En interessant forklaring ved siden af så mange andre på romerrigets halvering i vest og øst mener forfatterne, er den Justinianske pest. Spændende er det, at arkæologer har fundet frem til, at Skandinavien er det første sted, hvor koppevirus dukker op. Ved siden af samspillet mellem mennesker og dyr, spiller klimaforandringerne en væsentlig rolle. Da den sorte død brød ud i 1300 – tallet, ”Den varme middelalder”, var befolkningen på o. 80 millioner. Alt gik godt. Nye dyrkningsområder, og befolkninger flyttede sig, men foråret 1315 regnede alt væk. Det sandsynliggør, at der er en sammenhæng mellem klimaforandringer og epidemier. Middelalderens fugtige klima og overgangen til den lille istid. Det er et vigtigt tema i dagens debat. Her kunne klimaaktivister bruge historien, men jeg ser den aldrig brugt, når klimaaktivister fremfører deres budskaber.
Pesten ramte Firenze i 1348, og indbyggerne anede ikke, hvad der var på færde. Det gjorde det ikke bedre, da paven beordrede katte udryddet, fordi djævelen havde bo i dem. Rottebestanden eksploderede! Dekameron af Boccaccio er kendt for de borgere, der havde mulighed for det, isolerede sig. Nøjagtig som i dag, så der er ikke så meget nyt under solen. Der er hårrejsende beskrivelser fra Firenze om ligstank m.m. I dag diskuterer vi, hvordan vi kommer ud på den anden side. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Dengang opstod der mangel på arbejdskraft og bønderne vandt på den konto. Men det kan undre, når forfatterne skriver, at pestkatastrofen gav resultat i opfindelser som vindmøller og vandmøller. De fandtes vel allerede via klostre og munke.
I 1500-tallet kom syfilis til, båret af seksuelt samkvem. I 1800-tallet forrådnelsesfeber. S. 138 er et forfærdeligt billede, og på baggrund af den sygdom opbygges amtssygehusene. Elendige hygiejniske forhold i hjemmene var en vigtig årsag som snavset halm i alkoverne og uvaskede lagner, og den egentlige effektive kur mod mange af disse sygdomme kom først med antibiotika 1940erne.
I København er Assistenskirkegården anlagt på baggrund af pestepidemi. 1/3 af Københavns befolkning døde i pestepidemien i 1711. Ret tankevækkende i vores tid. Læger uden grænser skriver tit, at vi har mange sygdomme, som vi i Danmark ikke skænker en tanke. Malaria er formodentlig den sygdom, som i disse år slår flest mennesker ihjel på verdensplan. Danmark har haft malaria i særlig grad på Lolland og Falster. En arbejdsmand på Nordfyn drak en pægl terpentin om dagen! Det svarer i vore dage til præsident Trumps råd om rensemidler. Indførelsen af nye landbrugsmetoder med dræning af jorden stoppede malariaen, som også Thorkild Kjærgaard: Den danske revolution 1500–1800 beskriver.
Siden kom koleraen til, og den ramte specielt i storbyerne. Bakteriens oprindelse kendes ikke. Da sygdommen kulminerede døde knap 200 om dagen i København. Dertil kommer tuberkulosen. Koleraen udviklede sig lynhurtigt, medens tuberkulosen var en langsom dræber. På verdensplan kostede den i perioden 1700 – 1900 en milliard døde. Calmettevaccinen fra 1921 fik bugt med sygdommen. Men en del hænger ved. Spyt ikke på fortovet var de manende ord på plakater. Nøjagtig som i vore dage med opslag om afstand etc. Den spanske syge kom til Europa via amerikanske soldater under 1. verdenskrig. Lægerne havde travlt med at tage sig af invaliderede soldater, og derfor fik influenzaen ingen opmærksomhed. Sygdommen kom pludseligt, og i København var det helt kaotisk. Ligesom i det øvrige Europa og verden. Det meget interessante er, at sygdommen meget hurtigt blev glemt, og det har forskere diskuteret. Det har måske været så smertefuldt, at ingen ville mindes det. Den ramte i alt en ½ milliard og slog mellem 20 – 50 millioner ihjel. Det er overordentlig tankevækkende, når vi ser på de to verdenskrige. Polioen kom i 1952 til Danmark, og jeg havde i sin tid gode legekammerater, som blev ramt. Nogle af dem har stadig mén. Forfatterne kalder aids som dukkede op i slutningen af 1970erne i overskriften for bøssepesten. Den overskrift giver dem sikkert et par på kassen, men man kan nok ligeså godt kalde en spade for en spade. Mange husker sikkert DRs oplysningsprogrammer i sin tid.
Og lige nu dukker en ny variant af corona op.
Konklusionen er, at det er en aldeles fremragende bog. Til UG. Let læst. Gode og instruktive oplysninger til overvejelse for den enkelte i disse tider. Interesserede elever vil kunne få meget ud af den og bruge den til opgaver. En problemformulering kunne være krige over for sygdomme.
