Epi­de­mi

10.000 års epidemihistorie

Den­ne bog for­tæl­ler hele histo­ri­en, fra de før­ste epi­de­mi­er blandt de tid­lig­ste ste­nal­der­bøn­der, til hele ver­dens befolk­ning blev ramt af COVID-19.

Det er fra græker­ne, vi har beteg­nel­sen og over­skrif­ten: Epi­de­mi. Under den Pel­opon­ne­si­ske krig mel­lem Spar­ta og Athen kom pest til Athen. Epi bety­der blandt og demos bety­der folk. Alt­så: Syg­dom blandt fol­ket. I dag har vi pan­de­mi og pan dæk­ker alle. Under kri­gen mel­lem Spar­ta og Athen 431 – 404 fvt. blev Athen ramt af pest, og årsa­ger­ne var man­ge. Befolk­nin­gen var stu­vet sam­men inden for mure­ne og boe­de der­for tæt. Sam­ti­dig var Athens hav­ne­by Piræus en drif­tig ind­falds­vej til syg­dom­me.  Arkæ­o­lo­ger har siden fast­slå­et, at det var tyfus.

Jea­net­te Var­berg er muse­ums­in­spek­tør på Natio­nal­mu­se­et og Poul Due­da­hl pro­fes­sor på Ålborg uni­ver­si­tet, og i fæl­les­skab har de skre­vet den­ne histo­ri­ske gen­nem­gang af epi­de­mi­er og pan­de­mi­er i dis­se for vort land så hår­de tider. Bogen er yderst infor­ma­tiv og giver et godt over­blik over alle dis­se vider­vær­dig­he­der i let læst tem­po. Og den væk­ker til eftertan­ke. Ind­led­nings­vis er en instruk­tiv over­sigt over syg­doms­ud­brud. Fod­no­ter er der ikke, men en fin bibli­o­gra­fi. Meget instruk­tiv ind­holds­for­teg­nel­se, der giver over­blik­ket over kro­no­lo­gi­en i udbrud af epi­de­mi­er og emner­ne for bogen. Igen­nem hele bogen er der meget fine og hår­rej­sen­de illu­stra­tio­ner til belys­ning af emnet. Ved gen­nem­læs­nin­gen var den før­ste bog, jeg tænk­te på Jared Dia­mond: Guns, Germs and Ste­el fra 1996, som må betrag­tes som et hoved­værk inden for det­te emne. Og så vidt jeg kan se, støt­ter de to for­fat­te­re sig langt hen til hans ana­ly­ser. De tre før­ste ryt­te­re sym­bo­li­se­rer krig, ero­bring og hunger­s­nød. Den sid­ste syg­dom og der­af tit­len. Mikro­ber har sty­ret vores liv, og som Jared Dia­mond har beskre­vet, er det den nære kon­takt mel­lem dyr og men­ne­sker, der har været afgø­ren­de. Det­te tema går også igen i alle de avi­ser jeg læser for tiden, så på den front er der ikke så meget nyt.  Den euro­pæ­i­ske befolk­ning fik alt ind og gav det i uhyg­ge­lig grad igen i Syda­me­ri­ka i peri­o­den under opda­gel­ser­ne, hvor befolk­nin­gen næsten blev udryd­det af alle de syg­dom­me, som euro­pæ­er­ne brag­te med sig. Det­te tema går igen alle­re­de hos Jared Dia­mond. Mæs­lin­ger, tuber­kulo­se og kop­per kom­mer fra dyr, og det kom­mer ikke bag på eks­per­ter, at cor­o­na er hér. Nu er det fla­ger­mus, men mus og rot­ter har altid været smit­tespre­de­re. Den span­ske syge slog fle­re men­ne­sker ihjel i ver­den end tabe­ne under den før­ste ver­denskrig, og men­ne­sket er den mest inva­si­ve art på jor­den, som for­fat­ter­ne fast­slår, og Tho­mas Bjør­ne­bo Berg skri­ver i Poli­ti­ken d. 25. novem­ber 2020.

Alle kri­ge igen­nem histo­ri­en har kostet men­ne­ske­liv i hobe­tal. Men den stør­ste dræ­ber har været syg­dom­me, og den skyl­des den tæt­te for­bin­del­se mel­lem dyr og men­ne­sker lige fra den gang dyr blev domesti­ce­re­de, men i små befolk­nin­ger hol­der epi­de­mi­er ikke læn­ge. Da ver­den gik fra jæge­re til land­brugs­sam­fund star­te­de det hele. Arkæ­o­lo­ger har påvist, at den før­ste pestepi­de­mi i ver­dens­hi­sto­ri­en ind­til vide­re skal fin­des i Sve­ri­ge i et lil­le bon­de­sam­fund for 5.000 år siden. Lop­pe­bid er skyld i byl­depe­st og lun­gepe­st skyl­des smit­te via luft­ve­je­ne, der­for er kom­bi­na­tio­nen med korn­sæk­ke, teksti­ler og lop­per dræbende.

Arkæ­o­lo­ger­ne har fun­det kæm­pelands­by­er på step­per­ne mel­lem Rumæ­ni­en, Ukrai­ne og Mol­d­ova. De er omkring 6.800 år gam­le, og der leve­de o. 12.000 men­ne­sker og 24.000 dyr sam­men. Dis­se byer var helt ander­le­des i for­hold til vores almin­de­li­ge viden, og struk­tu­ren har været flad, for der synes ikke at være spor af den klas­si­ske hie­rar­ki­ske struk­tur med kon­ge­magt, temp­ler etc. Men det har været et per­fekt arne­sted for syg­dom­me, da dyr og men­ne­sker leve­de så tæt. Den vok­sen­de han­del gav også vækst for udbre­del­sen syg­dom­me. Eksemp­let er kop­per, som på ver­dens­plan slog 300 mil­li­o­ner ihjel. Kop­pe­vac­ci­nen udryd­de­de ende­ligt syg­dom­men i slut­nin­gen af 1980erne. I dagens Dan­mark snak­ker vi om, at alle skal vac­ci­ne­res mod cor­o­na. Om den vac­ci­ne beskyt­ter mod smit­te ved ingen iføl­ge eks­per­ter­nes udsagn i dag. Da jeg var ung i 50erne fik vi alle en sprøjte mod alle efter­krig­sti­dens syg­dom­me. Lige­le­des, da jeg i sin tid var sol­dat på Born­holm. Er det så slemt set i histo­ri­ens lan­ge lys?

Rom var pla­get af epi­de­mi­er, og sand­syn­lig­vis kom de via Sil­ke­vej­en. Mel­lem år 166 – 180 var det slemt. Iføl­ge sam­ti­di­ge histo­ri­ke­re døde 2.000 hver ene­ste dag i år 169. Euro­pas histo­rie blev fun­da­men­talt ændret af pestud­brud i Pelu­si­um i år 541. Den brød ud med for­skel­lig hastig­hed frem til år 750. Soci­a­le medi­er i dag fly­der over af man­ge under­li­ge for­kla­rin­ger. Der er ikke meget, der har ændret sig i 1.500 år. Gør dit og gør dat. Et myste­ri­um er, at pesten o. 750 for­svandt for så at duk­ke op igen 600 år efter. For­sker­ne kan ikke fin­de for­kla­rin­ger, for der kan kun fin­des brud­styk­ker af for­kla­rin­ger. Det skyl­des natur­lig­vis det histo­ri­ske kil­de­ma­te­ri­a­le og arkæ­o­lo­ger­nes spora­di­ske udgrav­nin­ger. En inter­es­sant for­kla­ring ved siden af så man­ge andre på romer­ri­gets hal­ve­ring i vest og øst mener for­fat­ter­ne, er den Justi­ni­an­ske pest. Spæn­den­de er det, at arkæ­o­lo­ger har fun­det frem til, at Skan­di­navi­en er det før­ste sted, hvor kop­pe­virus duk­ker op. Ved siden af sam­spil­let mel­lem men­ne­sker og dyr, spil­ler kli­ma­for­an­drin­ger­ne en væsent­lig rol­le. Da den sor­te død brød ud i 1300 – tal­let, ”Den var­me mid­delal­der”, var befolk­nin­gen på o. 80 mil­li­o­ner. Alt gik godt. Nye dyrk­nings­om­rå­der, og befolk­nin­ger flyt­te­de sig, men for­å­ret 1315 reg­ne­de alt væk. Det sand­syn­lig­gør, at der er en sam­men­hæng mel­lem kli­ma­for­an­drin­ger og epi­de­mi­er. Mid­delal­de­rens fug­ti­ge kli­ma og over­gan­gen til den lil­le istid. Det er et vig­tigt tema i dagens debat. Her kun­ne kli­maak­ti­vi­ster bru­ge histo­ri­en, men jeg ser den aldrig brugt, når kli­maak­ti­vi­ster frem­fø­rer deres budskaber.

Pesten ram­te Firen­ze i 1348, og ind­byg­ger­ne ane­de ikke, hvad der var på fær­de. Det gjor­de det ikke bed­re, da paven beor­dre­de kat­te udryd­det, for­di djæ­vel­en hav­de bo i dem. Rot­te­be­stan­den eks­plo­de­re­de! Deka­meron af Boc­cac­cio er kendt for de bor­ge­re, der hav­de mulig­hed for det, iso­le­re­de sig. Nøj­ag­tig som i dag, så der er ikke så meget nyt under solen. Der er hår­rej­sen­de beskri­vel­ser fra Firen­ze om lig­stank m.m. I dag dis­ku­te­rer vi, hvor­dan vi kom­mer ud på den anden side. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Den­gang opstod der man­gel på arbejds­kraft og bøn­der­ne vandt på den kon­to. Men det kan undre, når for­fat­ter­ne skri­ver, at pest­ka­ta­stro­fen gav resul­tat i opfin­del­ser som vind­møl­ler og vand­møl­ler. De fand­tes vel alle­re­de via klo­stre og munke.

I 1500-tal­let kom syfi­lis til, båret af seksu­elt sam­kvem. I 1800-tal­let for­råd­nel­ses­fe­ber. S. 138 er et for­fær­de­ligt bil­le­de, og på bag­grund af den syg­dom opbyg­ges amts­sy­ge­hu­se­ne. Elen­di­ge hygiej­ni­ske for­hold i hjem­me­ne var en vig­tig årsag som snav­set halm i alko­ver­ne og uva­ske­de lag­ner, og den egent­li­ge effek­ti­ve kur mod man­ge af dis­se syg­dom­me kom først med anti­bi­o­ti­ka 1940erne. 

I Køben­havn er Assi­stenskir­ke­går­den anlagt på bag­grund af pestepi­de­mi.  1/3 af Køben­havns befolk­ning døde i pestepi­de­mi­en i 1711. Ret tan­ke­væk­ken­de i vores tid. Læger uden græn­ser skri­ver tit, at vi har man­ge syg­dom­me, som vi i Dan­mark ikke skæn­ker en tan­ke. Mala­ria er for­modent­lig den syg­dom, som i dis­se år slår flest men­ne­sker ihjel på ver­dens­plan. Dan­mark har haft mala­ria i sær­lig grad på Lol­land og Fal­ster. En arbejds­mand på Nord­fyn drak en pægl ter­pen­tin om dagen! Det sva­rer i vore dage til præ­si­dent Trumps råd om ren­se­mid­ler. Ind­fø­rel­sen af nye land­brugs­me­to­der med dræ­ning af jor­den stop­pe­de mala­ri­a­en, som også Thor­kild Kjær­gaard: Den dan­ske revo­lu­tion 1500–1800 beskriver. 

Siden kom kole­ra­en til, og den ram­te spe­ci­elt i stor­by­er­ne. Bak­te­ri­ens oprin­del­se ken­des ikke. Da syg­dom­men kul­mi­ne­re­de døde knap 200 om dagen i Køben­havn. Der­til kom­mer tuber­kulo­sen. Kole­ra­en udvik­le­de sig lyn­hur­tigt, medens tuber­kulo­sen var en lang­som dræ­ber. På ver­dens­plan koste­de den i peri­o­den 1700 – 1900 en mil­li­ard døde. Cal­met­te­vac­ci­nen fra 1921 fik bugt med syg­dom­men. Men en del hæn­ger ved. Spyt ikke på for­to­vet var de manen­de ord på pla­ka­ter. Nøj­ag­tig som i vore dage med opslag om afstand etc. Den span­ske syge kom til Euro­pa via ame­ri­kan­ske sol­da­ter under 1. ver­denskrig. Læger­ne hav­de travlt med at tage sig af inva­li­de­re­de sol­da­ter, og der­for fik influ­en­za­en ingen opmærk­som­hed. Syg­dom­men kom plud­se­ligt, og i Køben­havn var det helt kao­tisk. Lige­som i det øvri­ge Euro­pa og ver­den. Det meget inter­es­san­te er, at syg­dom­men meget hur­tigt blev glemt, og det har for­ske­re dis­ku­te­ret. Det har måske været så smer­te­fuldt, at ingen vil­le min­des det. Den ram­te i alt en ½ mil­li­ard og slog mel­lem 20 – 50 mil­li­o­ner ihjel. Det er over­or­dent­lig tan­ke­væk­ken­de, når vi ser på de to ver­denskri­ge. Poli­o­en kom i 1952 til Dan­mark, og jeg hav­de i sin tid gode lege­kam­me­ra­ter, som blev ramt. Nog­le af dem har sta­dig mén. For­fat­ter­ne kal­der aids som duk­ke­de op i slut­nin­gen af 1970erne i over­skrif­ten for bøs­sepe­sten. Den over­skrift giver dem sik­kert et par på kas­sen, men man kan nok lige­så godt kal­de en spa­de for en spa­de. Man­ge husker sik­kert DRs oplys­nings­pro­gram­mer i sin tid.

Og lige nu duk­ker en ny vari­ant af cor­o­na op.

Kon­klu­sio­nen er, at det er en alde­les frem­ra­gen­de bog. Til UG. Let læst. Gode og instruk­ti­ve oplys­nin­ger til over­vej­el­se for den enkel­te i dis­se tider. Inter­es­se­re­de ele­ver vil kun­ne få meget ud af den og bru­ge den til opga­ver. En pro­blem­for­mu­le­ring kun­ne være kri­ge over for sygdomme.

Skriv en kommentar